En 31-årig mand fra Vojens Kommune er sigtet for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer, efter at han mandag eftermiddag mistede herredømmet over sin bil i krydset mellem Buen og Ågade i Fredericia.
Uheldet skete klokken 16.33. Bilen kom kørende sydpå ad Ågade og påkørte et vejskilt og et stengærde. Skiltet tilhører Fredericia Kommune, stengærdet en privat grundejer på Buen. Ingen andre kom til skade.
Patruljen vurderede ved ankomsten, at føreren var påvirket af euforiserende stoffer, og han blev sigtet med henblik på en blodprøve. Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.


















