En ny analyse viser, at andelen af folkeskoleelever i Fredericia, der ikke består dansk og matematik, er steget markant. Tommy Rachlitz Nielsen (C), er på ingen måde tilfreds. Han mener, at skolepolitikerne har fejlet politisk, og det må man indrømme for at komme videre. Det duer ikke med et bedrevidende byråd, slår han fast.
Tommy Rachlitz Nielsen, gruppeformand for De Konservative i Fredericia, er på ingen måde tilfreds efter at have læst de nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser en stigning i antallet af folkeskoleelever, som ikke består dansk og matematik. Det er en del af en bekymrende tendens i Fredericia.
– Jeg mener, at de tegner et tydeligt billede af, at det kun går én vej, og det er den forkerte vej. Det er ikke kun på de her parametre, men vi har set flere undersøgelser, hvor folkeskolen har vigende resultater. Det er på ingen måde tilfredsstillende, siger Tommy Rachlitz Nielsen.
I det politiske skakspil, der udfolder sig i Fredericias skolepolitik, står Tommy Rachlitz Nielsen, De Konservatives gruppeformand, med en skarp kritik af det nuværende status quo. I en tid præget af stagnerende resultater og mangelfulde reformer, opfordrer han til en omfattende revurdering af den lokale skolestruktur, en arv fra folkeskolereformen i 2014. Han har ikke set de positive resultater, og ønsker derfor en grundig analyse, men det er pt. ikke blevet til noget, og det skyldes politisk detailregulering, mener han.
– Jeg vil hellere se ansvaret for at tage alvorligt fat på folkeskoleområdet. Vi konservative vil have gennemanalyseret den fredericianske folkeskole, med baggrund i, at man lavede skolestrukturen i Fredericia og i 2014 kom med folkeskolereformen. Vi har kun hørt én ting fra udvalgene: Området skal have ro. De har haft ro i ti år, og det går stadig den forkerte vej. Der er tre spor i det: Over lang tid er der investeret for lidt i folkeskoleområdet i Fredericia, og det ser vi resultaterne af nu, men penge er ikke altid afgørende, så vi skal også kigge på økonomien. Vi har haft nogle politikere, og det har sjovt nok været de samme, der har siddet der de sidste 8-10 år, som har en idé om, at skoleudvalget ved alt om, hvordan man driver folkeskole og detailregulerer i stedet for at bruge de faglige kræfter; lærerne, siger Rachlitz.
Han står nu i spidsen for et radikalt opråb til fornyelse i styringen af folkeskolerne. Med en overbevisning om, at den nuværende ledelse og politiske styring har vist sig utilstrækkelig, foreslår han en gennemgribende ændring, og det skal være nu. Det duer ikke, at Fredericia Byråd vil være bedrevidende, siger han:
– Vi mener, at der inddrages for lidt, og ansvaret bør lægges på skolerne og lade dem om at undervise. Vi mener faktisk, at folkeskolen bør sættes fri. Vi kan konstatere, at vi har fejlet. Der er måske behov for, at der kommer nye tanker ind i de udvalg, der har med børn og unge at gøre. Man holder stædigt fast i beslutningerne, når vi andre kommer og siger, at det ikke er godt nok. Vi har forsøgt at få rundvisning på skolerne, siden vi kom i byrådet i januar 2022, men vi har ikke været rundt – det er som om, man skærmer skolerne, og derfor får vi ikke feedback fra dem, der er der i hverdagen. Det er ikke godt nok. Vi har ligeså meget brug for at mærke, hvordan hverdagen fungerer på skolerne, og hvordan undervisningen fungerer. Er lederne og lærerne tilfredse med forholdene? Vi har et byråd, som vil være bedrevidende på alle områder. Jeg tror, det med al tydelighed viser, at det er lærerne, der er bedst til at drive udvalget.
Byrådet må tage konstruktive skridt for at vende tidevandet i den lokale uddannelsespolitik. Med et fokus på familievenlig politik, ellers bliver kommunen ikke det førstevalg, der står i kommunens nye vision.
– I Fredericia har vi taget en vision om, at vi er børnefamiliernes førstevalg. Det kræver, at vi har nogle gode institutioner og gode skoler, og det kræver, at de får lov til at lave gode resultater. For at opnå det skal vi også have det politiske mod til at sige, at det, vi har gjort indtil nu, ikke har været godt. Det er vi villige til at kigge på og lave om. Forudsætningen for at forbedre sig er, at man skal indrømme, hvad man har lavet forkert, mener Rachlitz.
Kommunens vision om at blive børnefamiliernes førstevalg er ikke kun et løfte, men også en udfordring. Den kræver et fundament af stærke folkeskoler og en politisk vilje til at adressere og ændre de fejltrin, der er blevet taget. I erkendelsen af tidligere mangler ligger nøglen til fremgang. Med et byråd, der er indstillet på at revidere og forbedre, kan Fredericia bevæge sig mod en fremtid, hvor uddannelseskvaliteten og børnenes velfærd er i centrum, sikrende en lysere morgendag for de kommende generationer. Det er, hvad Rachlitz Nielsen konkluderer, og nu skal der ske noget, slår han fast.
Læs også
