Kanalbyen i Fredericia er et ambitiøst byudviklingsprojekt, der bringer moderne arkitektur, bæredygtighed og fællesskab sammen i et nyskabende byrum. Med en unik beliggenhed ved havnen og en vision om at skabe en levende bydel, der favner både kultur, erhverv og fritid, er Kanalbyen godt på vej til at blive et attraktivt sted for både lokale borgere og besøgende udefra.

AVISEN har været en i tur Kanalbyen, her deler projektdirektør Peter Kirketofte og chefkonsulent Tine Hou Christensen deres indsigt i udviklingen af området og planerne for fremtiden.

Peter Kirketofte fortæller om visionerne for området omkring den nuværende rundkørsel, hvor man håber at kunne opføre endnu et Port House.

– Ude ved rundkørslen håber vi snart at kunne bygge PortHouse 2.0. Det skal indeholde endnu flere virksomheder og også en hoteldel. Vi vil gerne sælge jord til hoteller, så mangler vi bare nogen, der skal bygge og drive dem, siger projektdirektøren.

Der kunne godt bygges yderlige omkring nuværende bygninger, der omfatter Kongens Punkt og Frederikshuset, samt de tidligere planlagte punkthuse.

– Der kunne godt bygges en række punkthuse mere, men som økonomien nationalt ser ud, er bygherrerne mere tilbageholdende med at bygge ejerlejligheder, siger Kirketofte.

Campusbyggeriet er det næste projekt på dagsordenen, og Kirketofte forklarer, hvad der er planlagt for den nuværende grusparkering.

– Det næste bliver campusbyggeriet, der skal ligge der, hvor den store grusparkering er nu. Hvad for en betydning skal den bygning have, for det er her allerflest kommer. Både af borgere og udefrakommende. Det skal være en bygning, der fører bymidten ned til Kanalbyen. Den skal give lyst til, at man kommer ned og oplever. Hvad kommer biblioteket til at betyde, det er jo lige så meget et sted, man kommer for at opleve og ikke kun for at læse en bog, siger han og fortsætter:

– For mig, hvis man ikke kommer med den hensigt, at man skal ind i huset, skal man stadig føle sig velkommen. Man må gerne blive overrasket af, hvad man møder. Der skal være en arkitektkonkurrence på det i 2024, kommunen står for det. Vi kommer selvfølgelig med input.

Der har tidligere være udfordringerne med autocamperne og havnegrillen.

– Der er ikke en lokalplan for området, og derfor må man ikke campere raste hernede, med den manglende lokalplan har der heller ikke været mulighed for at søge dispensation. Så autocamperne skulle væk, for der er ikke lovhjemmel til, at de kan campere her. Nu hvor havnegrillen har fået fast plads her, og der kommer til at blive ryddet op hernede i området, håber jeg det kommer til at tiltrække folk, siger Peter Kirketofte.

Undervejs møder vi Tine Hou Christensen, som er chefkonsulent i kanalbyen. Hun er i gang nede vi byhaverne, hvor foråret i dagens anledning rigtig kan mærkes. Vi gør holdt for at tage en snak om haverne og deres betydning for Kanalbyen.

– Nystartede byhaver foreningen har 80 kasser i alt, 60 til private, 10 til institutioner og 10 fælles. Vi har et orangeri, vi var i gang i december og januar, så vi er her faktisk året rundt. Man kan godt være medlem uden at have en have, men så kan man bare komme herned og være med. Vi har forskellige grupper; der er 4 unge, der laver SoMe, og et par andre, der laver kompost. Hver tirsdag og første lørdag i måneden er der aktiviteter. Alle i Fredericia kan være med. Der er hurtigt 2-3-4 mennesker tilknyttet. Kommunen sørger for hjælp med biodiversitet og rådgiver om, hvordan vi eksempelvis kan gøre noget for sommerfuglene, siger Tine.

Vi fortsætter gåturen gennem Søndervoldparken, Peter Kirketofte fortæller.

– Parken er jo enestående, der bliver løbet her, børnehaverne er her. Og her er egentlig altid liv. Vi møder en børnehave nede ved den Ilulissat-sten. Der kommer en plads, hvor den nok skal flyttes til.

Peter nævner også lydværket, der kan nydes, når man går rundt i området.

– Både Hydra og Kongens Punkt er jo blevet anerkendt som kunstværker. Så vi arbejder rigtig meget med at gøre det til attraktive og aktive byrum. Når man går her i parken, så fornemmer man, at bygningerne vokser op fra den og at det ikke bare er høje huse, der står op og ned af parken og spærrer den inde, siger Peter om Carolinelunden.

Han tilføjer, at demografien i området hovedsageligt består af personer over 50 år samt personer til midten af 30’erne, men at børnefamilierne nok skal komme.

Projektdirektør Peter Kirketofte og chefkonsulent Tine Hou Christensen er enige om, at der skal satses på markant arkitektur, der skaber en sammenhæng i området. Udviklingen af Kanalbyen i Fredericia er således i fuld gang, og der er store planer for fremtiden, der skal gøre området til et attraktivt og levende sted for både borgere og besøgende.