FC Fredericia: Kommunen forsvarer huslejefritagelse over for Ankestyrelsen

Af

-

08:05 - 19. februar

Fredericia Kommune har udarbejdet et svar til Ankestyrelsen, der vurderer, at det er lovligt at give FC Fredericia huslejefritagelse for brugen af Fredericia Stadion. Svaret skal godkendes af byrådet, inden det sendes afsted inden fristen den 10. marts.

Sagen udspringer af en række artikler i Jyllands-Posten, som fik Ankestyrelsen til at henvende sig den 10. november 2025 med anmodning om en udtalelse. Ankestyrelsen skal på baggrund af svaret vurdere, om der er anledning til at rejse en egentlig tilsynssag.

Kommunens forsvar hviler på flere ben. En udtalelse fra det daværende Statsamt Aarhus fra 2006 fastslog, at det er lovligt for Fredericia Kommune at yde støtte til FC Fredericia. Eliteidrætslovens paragraf 7 giver kommuner mulighed for at yde økonomisk tilskud til eliteidræt, så længe der ikke er tale om egentlig erhvervsvirksomhed. Og FC Fredericias vedtægter indeholder en bestemmelse om, at der ikke kan ske udlodning eller udbetaling af udbytte fra selskabet.

Det er netop den bestemmelse, der ifølge kommunen sikrer, at FC Fredericia ikke betragtes som en erhvervsdrivende virksomhed, selv om klubben er organiseret som et anpartsselskab. Kommunen fremhæver, at den ikke har kunnet finde et eneste eksempel i Ankestyrelsens praksis, hvor en eliteidrætsklub med en sådan vedtægtsbestemmelse er blevet anset som erhvervsdrivende.

Forvaltningen peger desuden på, at FC Fredericia ifølge lejeaftalen kun har en begrænset råden over Fredericia Stadion, og at klubben er den i Superligaen med den mindste samlede økonomi. I forbindelse med stadionopgraderingen til Superliga-niveau har FC Fredericia selv afholdt udgifter for omkring 16,7 millioner kroner til blandt andet videoovervågning, storskærm, LED-bannere, sæder og tilbygning af lounge. Disse investeringer er efterfølgende tilfaldet eller tilfalder Fredericia Kommune som ejer af stadion.

Et juridisk notat fra advokatfirmaet Bech-Bruun fra 2021 indgår ligeledes i kommunens argumentation.

Forvaltningen vurderer, at svarudkastet bør være et fyldestgørende grundlag, så Ankestyrelsen ikke har anledning til at rejse en egentlig tilsynssag.

Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler sagen mandag den 23. februar med henblik på at anbefale byrådet at godkende svaret.

Hildingberg vil være Fredericias stemme på Christiansborg: »Det er vigtigt med et bindeled«

Af

Thea Dyhrberg og Julie Christensen

-

06:27 - 19. februar

0

POLITIK. Lasse Hildingberg (V) har kun siddet i Fredericia Byråd i knap to måneder, men nu retter det nyvalgte byrådsmedlem og næstformand i Venstre Fredericia blikket mod Christiansborg.

Han stiller op som Venstres folketingskandidat i Fredericiakredsen under Sydjyllands storkreds og skal formelt vælges på et møde mandag den 23. februar. Og selv om valget endnu ikke er afholdt, er forventningen klar. »Hele byrådsgruppen har valgt at pege på mig, og jeg har haft en god dialog med bestyrelsen,« siger Lasse Hildingberg, der forventer at blive valgt uden modkandidater på mandagens møde.

Et bindeled til Christiansborg

For Hildingberg handler kandidaturet først og fremmest om at skabe en direkte forbindelse mellem Fredericia, Sydjylland og Folketinget. »Det er vigtigt, at vi har et bindeled fra Fredericia ind til Christiansborg. Det skal gerne være en, der taler Fredericias sag, næsten uanset parti,« siger han og tilføjer, at han ser en naturlig linje fra byrådsarbejdet til det nationale niveau. »Vi kan involvere os mere i nationale anliggender og binde tingene sammen fra kommune til region til Christiansborg. For mig giver det rigtig god mening.«

Hvad angår de konkrete politiske mærkesager, holder Hildingberg kortene tæt til kroppen. Han vil afvente det formelle valg, før han melder ud. »Når jeg er valgt, kommer jeg ud med mine mærkesager på et nationalt plan. Jeg synes, det giver bedst mening at afvente, fordi der i princippet kan komme en anden kandidat,« siger han, men understreger sit politiske udgangspunkt: »Jeg er liberal, og det er den tankegang, jeg kommer med.«

Klar til valgkamp med det samme

Bliver han valgt mandag, er planen at gå i gang med det samme. Et folketingsvalg skal senest afholdes inden den 31. oktober i år, og Hildingberg er klar over, at det kan blive udskrevet når som helst. »Jeg kommer til at give fuld gas allerede fra mandag. Vi ved ikke, hvornår valget bliver, så det handler om at køre en god og professionel valgkamp fra dag ét,« siger han.

Fokus i valgkampen bliver dialog med borgerne. »Det handler om at komme ud til medborgerne og få en god snak om, hvad vi gerne ser for Fredericia og hele Sydjylland i fremtiden. Dialogen kommer til at fylde meget.«

Lasse Hildingberg er 7. på Venstres liste i Fredericia Byråd, hvor han blev valgt ind ved kommunalvalget i november 2025. Han er desuden næstformand i Venstre Fredericia og har en baggrund i foreningslivet, blandt andet som formand for Fredericia Judo og Ju-Jutsu Klub.

Boligavancebeskatning – endnu et offentligt system, der ikke vil fungere

Af

Poul Rand

-

20:57 - 18. februar

0

OPINION. Lars Løkke Rasmussen har luftet idéen om at droppe de løbende ejendomsskatter og i stedet beskatte gevinsten, når man sælger sin bolig. Argumentet er, at en faktisk salgspris er mere retvisende end offentlige vurderinger.

Det lyder umiddelbart logisk. Men når man går ned i maskinrummet, begynder problemerne at vælte frem.

Det første paradoks er, at man ikke kan indføre en avancebeskatning uden at fastsætte en startværdi på alle boliger. Ellers vil man i praksis komme til at beskatte tidligere værdistigninger med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at staten stadig skal foretage offentlige vurderinger. Problemet med manglende tillid til vurderingssystemet forsvinder altså ikke. Tværtimod forstærkes det.

I dag kan en fejl i en vurdering føre til en for høj løbende skat. Med en avancebeskatning kan den samme fejl udløse en massiv engangsbeskatning ved salg – potentielt mange gange større end den årlige ejendomsværdiskat. Det vil uundgåeligt føre til flere tvister mellem boligejere og skattemyndigheder.

Realisationsbeskatning skaber indlåsning. Hvis en boligejer ved, at et salg udløser en betydelig skat, vil mange vælge at blive boende – selv om job, familieforhold eller alder taler for at flytte. Et eksempel: Hvis en bolig er steget 1 mio. kr., og skatten er 25 %, koster det 250.000 kr. at flytte. Det er ikke småpenge. Det hæmmer mobiliteten på arbejdsmarkedet og gør det sværere for ældre at flytte i noget mindre.

Man kan indføre udskydelse ved køb af ny bolig – men så akkumulerer skatten i stedet og rammer hårdt, når man forlader ejerboligmarkedet senere i livet.

De nuværende ejendomsskatter indbringer omkring 35 mia. kr. årligt. Beregninger viser, at en model som den svenske kun vil give en brøkdel af dette – selv på lang sigt. Det betyder, at man enten skal finde pengene et andet sted eller acceptere lavere indtægter.

Der findes ikke en gratis frokost i finanspolitikken – heller ikke selv om man kalder den “reform”.

Administrativt mareridt: Hvis man beskatter gevinster, skal man give fradrag for forbedringer. Ellers beskattes boligejeren af sit eget nye tag, sit køkken eller den tilbygning, man selv har betalt.

Men hvordan håndterer man forbedringer gennem 20 eller 30 år? Mange ældre boligejere har aldrig gemt kvitteringer fra 1998. Det har ikke været et krav. Skal de nu dokumentere alt bagud i tid? Et retfærdigt system vil kræve detaljerede regler, nedskrivninger og dokumentation.

Et simpelt system vil skabe grænsetilfælde og konflikter om, hvad der er forbedring, og hvad der er vedligeholdelse.

Det bliver tungt, bureaukratisk og konfliktfyldt.

Risiko for mere ustabile boligpriser. Løbende ejendomsskatter har den fordel, at de automatisk følger prisudviklingen og dæmper udsving. En avancebeskatning kan derimod øge risikovilligheden i opgangstider og forstærke udsving. Vi har set før, hvad store boligudsving kan gøre ved økonomien.

Konklusion

Idéen om at beskatte boliggevinster kan lyde som en teknisk smart løsning. Men i praksis vil det:

 Ikke løse problemet med vurderinger
 Skabe indlåsning og lavere mobilitet
 Give lavere og usikkert provenu
 Medføre betydeligt administrativt bøvl
 Øge risikoen for konflikter og ustabilitet

Det er svært at se, hvordan dette skulle være en forbedring.

Derfor må konklusionen være klar: Forslaget rammer ved siden af skiven. Det vil blot blive endnu et offentligt skattesystem, som bliver dyrt at administrere, svært at forstå og konfliktskabende i praksis.

Og hvis der er én ting, dansk skattepolitik ikke mangler, så er det flere komplicerede systemer.

200 nyudlærte gardere marcherer gennem Fredericia

Af

Mille Dyhrberg

-

20:52 - 18. februar

0

Fredericia får lørdag den 21. februar besøg af Den Kongelige Livgarde, når 200 nyudlærte gardere går den traditionelle Blå March gennem byen.

Anledningen er, at indkaldelsesholdet fra december 2025 holder eksamensfest i Vingsted. I den forbindelse er det tradition, at holdet markerer afslutningen med en Blå Fest et sted i Danmark – og her hører også en Blå March med. I år falder valget på Fredericia.

De 200 gardere har netop gennemført den såkaldte Rextur i uge 6, som foregik i frost og snestorm og blev afsluttet med udlevering af skulderemblemet Rex’erne med Kongens navnetræk.

Lørdag formiddag klokken 10.45 mødes garderene med medlemmer af den lokale garderforening ved Landsoldaten. Herfra marcherer de gennem byen med tambourmusik i spidsen.

Marchen afsluttes på Rådhuset. Herefter får garderene samt deres ledsagere og familier mulighed for at opholde sig i byen, inden turen går tilbage til Vingsted til Den Blå Fest.

De kommende seks måneder skal de nyudlærte gardere aftjene den del af værnepligten, der består i vagttjeneste ved de kongelige palæer og slotte samt på Livgardens kaserne og andre vigtige steder i København.

Grand Prix-vinder får hovedrolle i Romeo & Julie i Vejle

Af

Mille Dyhrberg

-

20:44 - 18. februar

0

Søren Torpegaard Lund kan nu føje endnu en markant milepæl til sit CV. I weekenden vandt han Dansk Melodi Grand Prix med sangen »Før vi går hjem«, og i 2027 indtager han hovedrollen i musicalopsætningen af Romeo & Julie i Vejle Musikteater.

Det er Hele Danmarks Musicalteater, som står bag opsætningen af Shakespeare-klassikeren. Bag samarbejdet står Vejle Musikteater, One&Only Musicals og Holstebro Teater.

Hos Vejle Musikteater glæder direktør Mette Kier sig over at kunne præsentere den nykårede Grand Prix-vinder i Store Sal.

»Vi holder altid øje med det danske musicaltalentlag og har ambitioner om at tiltrække de bedste talenter. Og det må man jo sige, at Søren Torpegaard Lund er. Stort tillykke med sejren skal der lyde herfra! Vi er selvfølgelig stolte af at kunne præsentere så gode navne i vores musicals. Det slår endnu en gang fast, at vi er Hele Danmarks Musicalteater.«

Allerede i 2026 kan publikum dog opleve Søren Torpegaard Lund i Vejle. Til efteråret medvirker han i den nye originale forestilling Stupid Man – The Musical med sange af Thomas Helmig. Forestillingen får premiere den 11. november.

Søren Torpegaard Lund har tidligere modtaget Reumerts Talentpris i 2021 og spillede året efter hovedrollen som Tony i West Side Story. Han har desuden medvirket i musicalerne Grease, Dirty Dancing og Matador Musical i Vejle Musikteater. I sidstnævnte fremførte han sangen »En dreng som mig« i rollen som søn af Mads Skjern.

Demokrati er ikke en selvfølge i et demokrati

Af

Jens Jørn Pedersen

-

20:40 - 18. februar

0

OPINION. Der er skrevet bøger om, at demokratiet kan undermineres indefra, hvor vi som oftest mener, at det er udefra, at den største trussel findes. Hvis vi vender blikket imod USA, så påstår mange, at det er et demokrati og endda et liberalt demokrati. Desværre ser vi i tiden et USA, der mere og mere ligner et autokrati, da præsidenten ikke ser ud til at lytte til nogen, og at USA’s lovgivning giver næsten frie tøjler til præsidenten de første to år af en valgperiode, hvis flertallet i de to kamre nikker til præsidentens beslutninger.

Ydermere respekterer USA’s nuværende præsident ikke andre landes politiske organisering, da de på samme måde som Rusland arbejder på at støtte egen politisk retning også økonomisk i disse lande.

Spørgsmålet kan være, om de nuværende magthavere i USA egentlig ved, hvad demokrati er, når også en vice præsident tillader sig at fortælle europæiske ledere og befolkninger, at de/vi ødelægger samfundet indefra. Og nu ser relationerne til Ungarns præsident ud til at være tættere end resten af Europa, hvor også Ungarns præsidents relationer til Rusland ser ud til at være tættere end til Europas øvrige lande. Ligeledes ser præsidenten i USA ud til at have tætte relationer til eksempelvis Dansk Folkeparti, der på mange måder opleves mere nationalistiske end Danmark generelt, hvor mange af DF-toppen udgyder ord og udsagn, der kan forstås som utrolig umenneskelige, udanske og udemokratiske. Der er således meget at holde øje med, hvis vi skal bevare vores danske/nordiske demokrati.

Vi skal trække sammen i bussen og holde døren åben og samtidig være bevidste om, at et rigtigt demokrati er en livsform. Man kan ikke lovgive sig til demokrati. Således er demokratisk politisk organisering noget, der udspringer af en demokratisk kultur og ikke omvendt, hvorfor vi i bussen skal arbejde med de demokratiske forståelser og processer, således at alle borgere er gearet til og bevidste om et demokratisk liv, der indebærer frihed under ansvar. Politisk set må det kaldes socialliberal, hvilket betyder empatisk frihed med gensidig respekt og annerkendelse. Det var allerede Aristoteles, der i det antikke Grækenland pointerede, at ”den gyldne middelvej” er den mest hensigtsmæssige også i politik.

De nuværende politiske retninger danner en kreds, hvor det socialliberale ligger i balancepunktet og mødes i yderpunkterne, hvor socialismen og kommunismen ligner nationalkonservatismen og nationalismen, der ender ud i totalitet, der kommer til udtryk i oligarki eller autokrati, hvor betegnelsen demokrati er et skalkeskjul.

Både Rusland og USA er eksempler på konservatismens overgang via demokrati til autokrati eller oligarki og samtidig også eksempler på befolkninger, der ikke har en demokratisk livsform og kultur.

Send Naturstyrelsen tilbage til stenalderen

Af

Karsten Byrgesen

-

20:38 - 18. februar

0

OPINION. Verden er i krise og Naturstyrelsen, der skal passe på dyr og dyreliv og natur, gemmer sig bag computerskærme i klimatiserede omgivelser langt fra de dyr I efterlader syge, halte og uden foder. Mens højtlønnede akademikere i Naturstyrelsen hygger sig derhjemme og går selvtilfredse i seng, står de dyr I burde elske, beundre og passe på, og stamper i den frosne jord – alle er sultne, og flere er syge.

Det er en mærkesag for mig, Folketingskandidat for Borgernes Parti, at tiden er kommet til at erkende, at den såkaldte rewilding af tamme dyr ikke er mere end en teori – en (over)klasselokaledrøm drøm, der bør slettes af skemaet. De mange dyr, der gennem tusinder af år har levet sammen med mennesker og blevet passet og plejet, bliver ikke vilde at blive lukket ind i en stor indhegning, overladt til sult, nød og død. Gør ikke mod andre, hvad du ikke ønsker, at de skal gøre mod dig selv. Derfor kære naturstyrelse, er tiden er derfor kommet til, at I selv forlader den trygge tilværelse, der har præget jeres liv og efter 20 års uddannelse har bragt jer så langt væk fra virkeligheden, at I er endt som dyremishandlere, dømt for vanrøgt af dyr.

Hvis Naturstyrelsen virkelig ønsker rewilding, bør I starte med jer selv. Tag en gratis tur tilbage til stenalderen og flyt ind på nogle af de ca. 8600 hektar, som Naturstyrelsen ejer.

Nu er det jeres tur til selv at smage på suppen, at mærke rewilding på egen krop og flytte tilbage til stenalderen i de indhegninger hvor I spærrer dyr inde. Det er ganske let. Smid sko og strømper, og forlad de lune kontorer i Randbøl. Jeg skal nok møde jer ved indhegningen, hvor I efterlades, som I blev skabt af Gud. I får udleveret alle de flintesten, som I ønsker (til at lave redskaber og våben) og nogle gamle kartoffelsække, I kan tage på.

Når I så går derude og nyder den vilde frihed og undrer jer over, hvorfor I som højintelligente skabninger har svært ved at skrue tiden 1000 år tilbage, kan I jo tænke på de 41 stykker kvæg på Ærø (naturpark), der i januar 2026 blev medlidenhedsaflivet, fordi de var så afmagrede, at de ikke kunne overleve. I kan også tænke på den enlige ko, som I lukkede ind til en flok brustne tyre og gruppevoldtog, eller de 76 kreaturer, der under jeres ansvar blev sultet, medens de var udsat (spærret inde) på statens arealer i Mols Bjerge, Sagen førte til, at to af jeres medarbejdere blev idømt tre måneders betinget fængsel. Jeg vil slutte med en stor anerkendelse af Dorthe Braüner Jensen og de op mod ca. 25.000 mennesker med hjerterne på rette sted, der står bag foreningen ”Stop vanrøgt af dyr bag hegn”. Nok er nok, og god tur i vildmarken.

LEDER: Fredericia og de evige millioner

Af

Andreas Andreassen

-

19:46 - 18. februar

0

Der er et mønster i Fredericias økonomi, som gentager sig med en næsten naturlovsmæssig præcision. Det følger ikke konjunkturer eller reformer, men noget langt mere forudsigeligt: valgperioden.

Mønsteret ser sådan ud. I året efter et kommunalvalg præsenteres borgerne for en alvorlig økonomisk virkelighed. Der tales om strukturelle ubalancer, om udgifter der overstiger indtægter, om nødvendige besparelser. Forvaltningen udarbejder et katalog, politikerne forhandler, og der skæres. Midtvejs i perioden strammes der yderligere, og de hårdeste beslutninger træffes i relativ stilhed. Men når valgåret nærmer sig, sker der noget besynderligt. Pludselig er der råderum. Der investeres i velfærd. Budgettet præsenteres med stolthed og uden nye besparelser. Og borgerne går til stemmeurnerne med en fornemmelse af, at det hele nok skal gå.

Det er ikke en konspiration. Det er en mekanisme.

I 2015, året efter kommunalvalget, blev den nye konstitueringsaftale bygget op om økonomisk balance og stram styring. I 2017, valgåret, stod et samlet byråd bag et budget, der blev kaldt et velfærdsbudget, med investeringer i børn, ældre og sundhed. I 2019, med Socialdemokratiet i spidsen, blev et mulighedskatalog offentliggjort i en detaljeringsgrad, hvor ansatte kunne se sig selv udpeget som mulige besparelser. Funktioner var beskrevet så konkret, at medarbejdere vidste, de var i spil. Det sendte rystelser gennem hele organisationen. Siden har forvaltningen lært at pakke sproget anderledes ind. »Mulighedskatalog« blev til »katalog med finansieringsforslag« blev til »omstillings- og besparelseskatalog.« Ordene er blødere. Beløbene er større.

Men rytmen er den samme. I 2021, valgåret, blev budgettet lagt med fokus på at »lægge trædestenene til det nye byråd.« I 2022, med nyt byråd, kom et sparekatalog på 90 millioner. I 2023 et nyt på 93 millioner. Budget 2024 blev det hårdeste i nyere tid med et besparelseskatalog på næsten 108 millioner kroner. I 2025 blev der strammet med besparelser op til 83 millioner.

Og så kom valgåret igen. Budget 2026, det sidste inden kommunalvalget i november 2025, blev præsenteret med ordene: »Det er for første gang i mange år lykkedes at lave et budget i balance uden nye vedtagne besparelser overhovedet.«

Nu skriver vi februar 2026. Det nye byråd er knap tre måneder gammelt. Og forvaltningen anbefaler et omstillings- og besparelseskatalog på 200 millioner kroner, hvoraf 150 millioner skal være fundet inden 2029.

Det er det største sparekrav i Fredericias nyere historie.

Man kan betragte det som et udtryk for en særligt vanskelig tid. Og det er det også. Sundhedsreformen overfører penge uden tilsvarende opgaver. Beskæftigelsesreformen skærer 29 millioner. Skatteindtægterne følger ikke med. Men man kan også betragte det som et udtryk for noget mere grundlæggende, nemlig en politisk kultur, hvor den fulde konsekvens af kommunens økonomi først vises frem, når vælgerne lige har stemt, og der er fire år til næste gang.

Det er ikke unikt for Fredericia. Det er en dynamik, man genfinder i kommuner over hele landet. Men det gør den ikke mindre problematisk. For spørgsmålet er, hvad der sker med en bys evne til at planlægge langsigtet, når de økonomiske realiteter pakkes ind i valgperiodens rytme. Når besparelser udskydes, vokser de. Og når de vokser, rammer de hårdere.

De 150 millioner, der nu skal findes, er ikke opstået i løbet af tre måneder. De er resultatet af beslutninger, der er truffet over år, og af beslutninger, der ikke er truffet.

Fredericia Kommunes regnskaber har i årevis fået rene påtegninger fra revisionsfirmaet PwC, der har siddet på opgaven siden 2015. Økonomistyringen er betryggende, konkluderes det, og pengene er brugt korrekt. Alligevel ender kommunen med jævne mellemrum i en situation, hvor et nyt byråd skal finde trecifrede millionbeløb i besparelser. Det er ikke nødvendigvis en modsigelse, men det er værd at stille spørgsmålet, om den rådgivning, der omgiver kommunens økonomi, i tilstrækkelig grad har formået at pege på det, som tallene alene ikke viser: at kursen ikke er holdbar.

Fredericia bygger i disse år en ny skole til knap 300 millioner kroner. Kommunen investerer i klimatilpasning, i bosætning, i Trekantområdets udvikling. Det er gode og nødvendige investeringer. Men de bliver ikke billigere af, at regningen for den daglige drift skydes foran os.

Måske er det værd at overveje, om ikke fredericianerne fortjener at kende den fulde sandhed om deres bys økonomi, også i de år, hvor der er valg.

Fredericia skal finde besparelser for 150 millioner kroner

Af

Andreas Andreassen

-

19:13 - 18. februar

0

Fredericia Kommunes indtægter kan ikke følge med udgifterne. Nu skal politikerne finde vej gennem det største sparekrav i nyere tid. Når Økonomi- og Erhvervsudvalget mødes mandag den 23. februar, ligger der et punkt på dagsordenen, som kommer til at præge Fredericia i årevis. Forvaltningen anbefaler, at der udarbejdes et omstillings- og besparelseskatalog på 200 millioner kroner, hvoraf 150 millioner kroner skal være fundet inden 2029.

Baggrunden er en strukturel ubalance i kommunens økonomi, hvor indtægterne fra skatter og udligning ikke dækker udgifterne til drift og anlæg, hvis serviceniveauet fastholdes på det nuværende niveau. Det fremgår af dagsordenen til mandagens møde.

Besparelserne skal indfases gradvist med 50 millioner kroner i 2027, 100 millioner i 2028 og 150 millioner i 2029. At forvaltningen anbefaler et katalog på 200 millioner kroner skyldes, at byrådet dermed får mulighed for at fravælge eller nedprioritere enkelte forslag og stadig nå i mål.

I den økonomiske ubalance er der i forvejen indregnet en løbende besparelse på 0,5 procent, ophør af prisfremskrivninger på anlægspuljer samt et reduceret anlægsbudget på 10 millioner kroner fra 2027. Disse besparelser blev vedtaget med budget 2024-2027 og skal nu udmøntes politisk.

Oveni kommer to kendte udfordringer, der endnu ikke er finansieret. En manglende besparelse på hjemtagelse og konkurrenceudsættelse på 5 millioner kroner årligt samt en forventet merudgift på omkring 5 millioner kroner som følge af sundhedsreformen, hvor kommunen overtager mere økonomi end opgaver.

Forvaltningen har hentet inspiration fra andre kommuner, der har arbejdet med større besparelser i de seneste år. Modellen, der anbefales, er en velkendt fremgangsmåde i Fredericia, hvor forvaltningen udarbejder et besparelseskatalog, som fremlægges til politisk prioritering i budgetforhandlingerne.

Konstitueringspartierne har besluttet at fortsætte praksis med toårige budgetforlig for at skabe ro og forudsigelighed omkring økonomien.

Sparekravet kommer på et tidspunkt, hvor kommunen samtidig har sat gang i opførelsen af en ny skole til knap 300 millioner kroner på Indre Ringvej, investerer i klimatilpasning og har ambitioner om vækst og bosætning i Trekantområdet.

Økonomi- og Erhvervsudvalget skal på mandagens møde godkende den nye budgetprocedure og tage stilling til, om forvaltningen skal gå i gang med at udarbejde kataloget.

Dødsfald Fredericia uge 5-8, 2026

Af

Redaktionen

-

15:34 - 18. februar

0

Niels Thomsen
1928 – 2026

Ole Dahl
1947 – 2026

Morten Helvig Vøhlert
1988 – 2026

Michael Kim Støttrup
1973 – 2026

Erik Valdemar Jørgensen
1948 – 2026

Lene Hostrup Knudsen
1947 – 2026

Helle Herlufsen
1956 – 2026

Maren Korsholm Corydon-Petersen
1930 – 2026

Leo Dahl
1940 – 2026

Louis Asger Sandvad
1942 – 2026

Bent Petersen Simonsen
1944 – 2026

Herluf Ansgar Thing
1923 – 2026

Egon Bent Peter Christensen
1936 – 2026

Ruth Melita Nikolajsen
1929 – 2026

Olga Teut
1939 – 2026

Jens Quist Jensen
1941 – 2026

Edith Margrethe Pedersen
1927 – 2026

Peter Roepstorff
1942 – 2026

Pia Terp Zerling
1952 – 2026

Lisbet Ramskov Hansen
1949 – 2026

John Ove Thomasen
1950 – 2026

Vivian Sjølin Skjødt
1945 – 2026

Rita Jonna Jensen
1935 – 2026

Inger Holga Kousgaard Eriksen

FREDERICIA