VEJRET. Forældre, skoleelever og solhungrende danskere kan begynde at glæde sig. Hvis DMI’s nyeste månedsprognose holder stik, venter der nemlig en lovende start på skolernes sommerferie med flot dansk sommervejr.
Efter en varm afslutning på denne uge går Danmark fra næste uge ind i en mere almindelig sommerperiode med temperaturer mellem 17 og 23 grader i dagtimerne, lyder meldingen fra DMI.
Uge 25 bliver generelt mild, men med lidt skyer og småregn først og sidst på ugen. Ellers kan man nyde lange perioder med næsten tørvejr.
Sidst i juni, i uge 26, bliver der mulighed for solskin, men også chancer for stedvise kraftige byger med torden og måske hagl, især i den østlige del af landet. Temperaturerne forbliver behagelige, mellem 17 og 25 grader.
I begyndelsen af juli (uge 27) kan vejret blive decideret sommerligt, især hvis et højtryk etablerer sig over Nordvesteuropa. Her kan temperaturerne nå op mod 27 grader, lover DMI.
Resten af juli tegner sig med gode chancer for varme og solskin, selvom det også kan blive krydret med perioder med kraftig regn og torden.
Så kort sagt: Sommertøjet frem – men husk paraplyen inden for rækkevidde.
Hvis de tunge vejrmodeller og vores langtidsmeteorolog regner rigtigt, tegner der sig en flot åbning på skolernes sommerferie. Læs ugens månedsprognose: https://t.co/JZtwrdANYhpic.twitter.com/PNKZKuJren
POLITIK. Rockere, platugler og jakkesætsklædte svindlere skal ikke længere have frit spil til at snyde, svindle og stjæle fra fælleskassen. Det fastslår regeringen nu med fem nye initiativer, der skal bremse økonomisk kriminalitet, efter sagen om »Den Sorte Svane« sidste år rystede hele Danmark.
Danskerne tabte kæben, da det i dokumentarserien blev afsløret, hvordan hårdkogte rockere og såkaldt pæne jurister gik hånd i hånd om at snyde med hvidvaskregler, skattebetaling og miljøgodkendelser. Nu melder tre ministre klart ud, at det skal være slut med, at snedige bagmænd kan stikke sugerøret ned i statskassen.
»Vi skal sætte hårdt mod hårdt, når det gælder kriminelle bagmænd og stråmænd. Derfor får Erhvervsstyrelsen et markant løft for at styrke indsatsen mod økonomisk kriminalitet. Vi sætter turbo på myndighedernes samarbejde og sikrer, at data kan deles mellem myndighederne, og vi sikrer et styrket datagrundlag, så de står stærkere i jagten på økonomisk kriminelle,« siger erhvervsminister Morten Bødskov i en pressemeddelelse.
Særligt stråmænd og rådgivere, der hjælper med at dække over lyssky forretninger, skal nu mærke konsekvenserne af deres handlinger. Samtidig vil regeringen styrke myndighedernes brug af kunstig intelligens (AI) og sikre bedre datadeling mellem myndighederne for hurtigere at spotte og stoppe svindlen.
Justitsminister Peter Hummelgaard peger på, at kampen mod økonomisk kriminalitet kræver vedvarende fokus og nye redskaber.
»De organiserede kriminelle er kreative og skruppelløse, og derfor skal vi hele tiden tilpasse indsatsen og stramme nettet. Nu styrkes sporingsgruppen i NSK, så NSK får flere muskler til at beslaglægge udbytte, der stammer fra organiseret kriminalitet. Hvad enten man tilhører samfundets elite eller er en voldsparat kriminel, er det dybt forkasteligt at svindle og bedrage vores fælleskasse – og det skal vi have bremset,« siger justitsministeren.
Skatteminister Rasmus Stoklund er tilfreds med den øgede indsats mod kriminelle bagmænd og understreger, at myndighederne allerede har opnået gode resultater i jagten på de kriminelle.
»Vi skal ikke acceptere, når platugler og lyssky typer forsøger at snyde fælleskassen med lidt for smarte konstruktioner. Skattestyrelsen har allerede en stor, systematisk og succesfuld kontrol mod hvidvask, momskarruseller og andre krumspring, ligesom Gældsstyrelsen er skarpt fokuserede på at kradse gæld ind fra virksomheder, der forsøger at slippe udenom. Jeg er glad for, at indsatsen nu bliver styrket yderligere,« siger han.
Som en del af indsatsen undersøger regeringen også muligheden for, at dømte økonomiske kriminelle selv skal betale for efterforskningen. Samtidig er der nedsat et udvalg, som skal se nærmere på strukturelle spørgsmål inden for domstolene frem mod 2027.
POLITIK. Middelfart står til at blive styrket markant som uddannelsesby, efter regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti netop har offentliggjort pejlemærkerne for placeringen af den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse (epx).
Den brede politiske aftale indebærer, at epx-uddannelsen skal etableres i i alt 87 byer landet over, hvor Middelfart allerede nu konkret er nævnt som en af de mulige placeringer. Dermed styrkes Middelfarts rolle indenfor uddannelse, hvilket kan bidrage til øget bosætning og udvikling i området.
Uddannelsesminister Mattias Tesfaye understreger i forbindelse med aftalen, at målet er at sikre lige adgang til gymnasiale uddannelser overalt i Danmark:
»Epx skal være lige så tilgængelig som stx – uanset hvor man bor. Det handler om fællesskab, trivsel og ikke mindst om at holde uddannelsesmulighederne åbne for alle,« udtaler Mattias Tesfaye i en pressemeddelelse.
Aftalen fastlægger klare kriterier for placeringerne, herunder etableringen af stærke ungdomsmiljøer, praksisnære undervisningsformer med tæt samarbejde med erhvervslivet samt moderne faciliteter som værksteder og simulationslokaler.
Mens Middelfart altså nævnes konkret i aftalen, står også andre byer med eksisterende ungdomsuddannelser til at skulle udbyde den nye uddannelsesretning, men ikke hvem og hvordan.
Middelfart er dog allerede sikret en stærk position ved at være eksplicit nævnt i aftalen. Det kan give byen en betydelig konkurrencefordel i det fremtidige arbejde med at tiltrække elever, virksomheder og investeringer til området.
Den nye epx-uddannelse forventes at åbne dørene i skoleåret 2030/31, og målet er årligt at give omkring 10.000 flere unge adgang til en gymnasial ungdomsuddannelse.
LOKALT. Det var svært ikke at bemærke, at der foregik noget særligt i Fredericias gader. Solen havde besluttet sig for at give sit allerbedste, og himlen stod helt blå uden antydning af skyer. Midt i denne formiddagsidyl bevægede en flok middelaldrende mænd, håndboldspillere og velkendte lokale ansigter sig gennem byen i en parade, der fik forbipasserende til både at stoppe op og klø sig i nakken. Andre havde allerede luret, hvad klokken havde slået, og ventede ved Landsoldaten på, at optoget skulle passere.
På Rådhuspladsen blev årets modtager af Frederik den III’s Laugs hæderspris traditionen tro offentliggjort klokken 11.11 af laugets selvbestaltede formand Michael Kristensen. Enkelte havde måske allerede bemærket et par røde trøjer bevæge sig diskret op mod pladsen, og kort efter var det officielt – Fredericia Håndboldklub (FHK) er Årets Frederik.
De opmærksomme havde måske allerede spottet de røde trøjer, da FHK-spillerne ankom til Rådhuspladsen.
Efter offentliggørelsen bad formanden repræsentanterne fra FHK om at følge med resten af optoget rundt i byen. Her blev det hurtigt klart, at håndboldspillere måske ikke helt hører hjemme i paradeformationer. Da holdets tre profiler Anders Martinusen, Jonas Kruse og Martin Bisgaard skulle finde deres plads, var det en smule tydeligt, at deres hænder var langt mere vant til harpiks end marchtakt. Efter lidt forvirring, et par korte blikke mod sidemanden og et grin eller to var der ingen tvivl om, at spillernes naturlige hjemmebane trods alt er Middelfart Sparekasse Arena – og ikke en parade gennem Fredericias gader.
»Venstre-højre, venstre-højre…« – spillerne fra FHK skulle lige bruge et par ekstra sekunder på at finde rytmen, da paraden satte i bevægelse.
Undervejs fik optoget både smil frem og skabte lidt mild trafikforvirring, især da en pludselig udrykning kom brasende og måtte finde vej gennem den menneskelige mur. Men gennem byen kom de, og efter paraden mødte vi igen Michael Kristensen, som uddybede, hvorfor valget netop var faldet på FHK.
»Der var ikke tvivl i laugets styrelse og medlemskreds. FHK har gjort det helt fantastisk. De har stået sammen, vist energi og samlet byen i en svær tid. Så der var overhovedet ikke nogen tvivl. Det er bare det rigtige,« lød det fra Kristensen, der muntert tilføjede, at man selvfølgelig havde talt med højere magter for at sikre det gode vejr.
Fredericia er byens hold, lød det fra den selvbestaltede formand Michael Kristensen, der i sin tale roste klubben for at have sat Fredericia på både land- og europakortet gennem flere år.
Direktør Thomas Renneberg-Larsen lagde ikke skjul på, at det er en tydeligt stolt klub, der modtager hæderen i år.
»Vi er rigtig stolte over, at vi har fået sådan en pris her som Årets Fæstningsdreng. Det fortjener hele klubben, og det er ikke kun os, der står bag det her i dag. Der er rigtig mange, som har en ære i det her,« sagde Renneberg-Larsen.
Direktøren understregede, at prisen i høj grad handler om klubbens bredere arbejde, og han pegede særligt på betydningen af at få anerkendt de mange mennesker omkring holdet.
»Det er en kæmpe anerkendelse af det arbejde, de gør i det daglige. Det hårde slid, de mange timer, både ansatte og frivillige lægger i det her, betyder, at vi kan give gode oplevelser til byen, til fansene og vores medlemmer. Så det betyder rigtig meget, at det arbejde bliver værdsat.«
Formand Bent Jensen var ligeledes tydeligt begejstret over prisen. For ham handlede det ikke kun om klubbens sportslige præstationer, men især om den rolle, klubben har fået i Fredericia. Jensen, der tidligere selv er blevet kåret som både Årets Frederik tilbage i 2016, ved om nogen, hvor meget det betyder at blive anerkendt for at skabe positiv udvikling i byen.
»At vi kan modtage sådan en pris, det er da helt vildt. Det gør virkelig én stolt af at være årets fredericianer. Nu får vi jo mulighed for at vise, at vi har sat vores aftryk på Fredericia,« sagde formanden og fremhævede, at håndbolden efterhånden har fået en vigtig rolle i byens identitet.
»Vi har jo en stærk historie her i Fredericia, og nu er håndbolden også blevet en vigtig del af byens DNA. Det er noget, vi samles om, og klubbens rolle i byen er mindst lige så vigtig i dag, som den var i går – og det bliver den også i morgen,« lød det bestemt fra formanden.
Spillerne var enige i, at prisen i dag handler om meget mere end deres indsats på banen. Venstefløjen Martin Bisgaard fortalte blandt andet, at klubbens organisation og de frivillige i den grad har haft travlt det seneste år på grund af de europæiske kampe.
»Der er mange, som har måttet give lidt ekstra hele året. Frivillige har været med helt i Odense for at lægge gulv og sætte reklamer op. Det er sådan noget arbejde, man måske ikke altid lægger mærke til, men det betyder utrolig meget for, at det hele kan lykkes. Derfor sender sådan en pris også et klart skulderklap videre til alle dem,« bemærkede Bisgaard.
Jonas Kruse, der selv bor i Fredericia, mærker samtidig tydeligt, hvordan håndbolden samler byen på tværs. Ovenpå prisen beskriver han det som en rød tråd, der går gennem Fredericia – fra gaderne i hverdagen og helt op på tilskuerpladserne, når holdet spiller kamp.
»Nu er jeg jo en af dem, der bor her i byen, og jeg mærker tydeligt opbakningen, når jeg går ned gennem gaden og møder fansene. De er altid villige til at snakke og har altid et godt smil på. Det er fedt, når vi kommer op i hallen og ser de samme mennesker, som vi omgås med til daglig. Der er ligesom en rød tråd mellem byen og hallen,« fortalte Jonas Kruse.
Da dagen gik på hæld, samlede Michael Kristensen op på det hele med sit vanlige lune humør. Han fremhævede stemningen blandt deltagerne i optoget med en humoristisk sammenligning, der viser, at traditionen med at hylde Årets Frederik nok også handler om det særlige fællesskab i lauget.
»Selvom det jo egentlig bare er en flok middelaldrende halvtykke mænd ligesom mig selv, så er det jo ligesom at sætte køer på græs første gang i foråret. De opfører sig jo som om, de var 17-18 år igen og hopper og danser rundt,« sagde Kristensen og rundede dagen af med et grin.
SPORT. Skjern Håndbold har annonceret, at klubben agter at rejse sagen til retten for at sikre adgang til næste sæsons Champions League. Trods en hæderlig indsats og slutspilsplads i DM-finalen, hvor de tabte til Aalborg, mener Skjern, at de retligt har krav på at søge om en europæisk plads – en påstand Dansk Håndbold dog er uenig i, skriver TV2.
Ifølge klubbens advokat, Hans Jeppesen, vurderer man, at Dansk Håndbolds tolkning af kvalifikationsreglerne er fejlagtig:
»Vi synes simpelthen, at der nærmest er tale om et justitsmord, som vi ikke bare vil acceptere. Jeg synes, vi skylder vores spillere, administration, sponsorer og mange, mange fans, at vi følger den her sag til dørs«.
Planen er at indbringe sagen for Håndboldens Appelinstans, og hvis det ikke fører til en tilfredsstillende afgørelse, vil Skjern fortsætte sagen ved de civile domstole .
Udfordringen opstod, fordi DM-finalen kun giver én sikker Champions League-plads – som Aalborg sikrede sig ved finalesejr – mens de resterende europæiske billetter gives til klubber, der har kvalificeret sig via grundspilstabellen. Skjern sluttede som nummer otte, hvilket normalt kun giver adgang til EHF Cup, ikke Champions League.
Dermed står Skjern over for en juridisk kamp, der kan få stor betydning for fortolkningen af den danske række og adgangen til Europas fornemmeste klubturnering.
POLITIK. Fredericia Kommunes borgerrådgiver Liv Lykkegaard har netop offentliggjort sin årsrapport, der viser, at mange borgere oplever kommunens service som både uigennemsigtig og uforudsigelig. Det får nu viceborgmester Susanne Eilersen (O) til at reagere og efterlyse klare forbedringer.
Susanne Eilersen er klar over, at det ofte er borgere, der virkelig har brug for hjælp, der henvender sig til kommunen og senere borgerrådgiverne, derfor gør det også stort indtryk på hende at læse den netop offentliggjorte rapport fra borgerrådgiver Liv Lykkegaard.
»Det er en meget grundig rapport, vores borgerrådgiver har lavet, og den viser tydeligt, hvor vigtigt det er at have en borgerrådgiver. Vi kan se sort på hvidt, at mange borgere stadig oplever kommunen som uigennemsigtig og uforudsigelig,« siger Susanne Eilersen og fortsætter:
»Rapporten viser blandt andet, at der på bare ét år har været en stigning på hele 90 flere henvendelser – fra 294 til 384. Det er en markant udvikling, som tyder på, at vi ikke altid er gode nok til at hjælpe borgerne tidligt i forløbet. Derfor er der mange ting, vi skal dykke ned i og forbedre.«
Susanne Eilersen peger især på, at borgerrådgiverens beretning understreger, at Fredericia Kommune fortsat kæmper med at møde borgerne på en hensigtsmæssig måde. Ifølge rapporten oplever mange borgere nemlig at blive dårligt mødt af kommunen og føler sig ofte misforstået eller nedgjort i kontakten med sagsbehandlere.
»Vi er desværre ikke dygtige nok til at møde borgerne med respekt og forståelse. Kommunen er et serviceorgan, og vi skal møde borgerne, så de føler sig lyttet til, også når de får afslag. Borgerne oplever alt for tit, at deres kontakt med kommunen mest handler om krav, pligter og begrænsninger, frem for dialog og hjælp. Den her rapport viser klart, at vi har meget at arbejde med på den front,« understreger hun.
En af de helt store udfordringer, som rapporten dokumenterer, er lange sagsbehandlingstider, hvilket for mange borgere fører til frustration og usikkerhed. Borgerrådgiveren modtog alene sidste år 88 henvendelser om sager, der trak unødigt i langdrag, og hvor borgerne ikke fik klare tilbagemeldinger.
Susanne Eilersen vil derfor dykke dybere ned i årsagerne til forsinkelserne og undersøge, om arbejdspresset på sagsbehandlerne er for stort:
»Jeg vil helt konkret spørge ind til, hvor mange borgere hver enkelt sagsbehandler sidder med. For hvis vores medarbejdere har for mange sager, så må vi politisk se på, om vi skal ansætte flere eller omfordele opgaverne bedre. Det er også vigtigt at undersøge, hvordan arbejdsgangene er organiseret – måske kan vi gøre tingene på en mere effektiv måde,« siger Susanne Eilersen og tilføjer:
»Rapporten viser også, at borgerne ofte oplever, at deres rådgiver bliver udskiftet, uden at de får besked om det. Det skaber usikkerhed og utryghed. Så der skal vi også sikre bedre overleveringer og klare beskeder til borgerne, så de ikke føler, at de skal begynde forfra hver gang.«
En anden central kritik i rapporten handler om kommunens kommunikation, hvor mange borgere oplever, at breve, afgørelser og vejledninger er svære at forstå. Rapporten dokumenterer, at hele 72 henvendelser alene sidste år omhandlede borgere, der havde behov for hjælp til at forstå en afgørelse eller vejledning fra kommunen.
Susanne Eilersen erkender, at kommunen har en udfordring med den måde, der kommunikeres på:
»Vi skal måske se på, om vi kan give medarbejderne nogle konkrete redskaber eller kurser, så de kan skrive mere klart og forståeligt. Vi ved godt, at lovgivningen er kompleks, men der findes måder at formulere sig på, så almindelige mennesker lettere kan forstå det.«
Hun foreslår samtidig, at kommunen skal blive bedre til at supplere skriftlige svar med mundtlige forklaringer:
»Vi skal også tage os tid til at forklare afgørelserne mundtligt, når borgerne har behov for det. En samtale på fem minutter kan gøre en kæmpe forskel for borgernes oplevelse af kontakten med kommunen. I sidste ende vil det skabe færre konflikter og misforståelser, og dermed spare tid og ressourcer.«
Samtidig peger borgerrådgiverens rapport på en bekymrende udvikling i antallet af henvendelser, der er steget markant fra 294 til 384 på bare ét år. Susanne Eilersen ser stigningen som et tegn på, at Fredericia Kommune ikke i tilstrækkelig grad formår at løse borgernes problemer hurtigt og effektivt. Rapporten viser nemlig en markant stigning i antallet af henvendelser til borgerrådgiveren det seneste år (fra 294 til 384). Adspurgt om, hvordan Susanne Eilersen tolker denne udvikling, svarer hun:
»Jeg er faktisk ked af den store stigning. Det bekymrer mig, fordi det kan tyde på, at vi ikke formår at gribe borgernes udfordringer tidligt nok. Derfor må vi politisk arbejde på at sikre, at vi tager hånd om problemerne første gang, borgerne kontakter os,« siger hun og fortsætter:
»Men stigningen understreger også, hvor vigtigt det er, at vi har en dygtig og uvildig borgerrådgiver, som borgerne kan søge støtte og vejledning hos, når de oplever, at kontakten med kommunen går skævt.«
Endnu et problem, som rapporten klart identificerer, er usikkerheden omkring, hvem borgernes rådgivere eller kontaktpersoner er – især ved udskiftning af medarbejdere. Rapporten nævner eksplicit, at flere borgere oplever manglende information om nye rådgivere, hvilket medfører, at de føler, de skal begynde deres sag forfra hver gang.
Hvordan vil I sikre, at borgerne altid ved, hvem de kan kontakte – især ved sagsbehandlerskift, sygdom eller orlov?
»Vi må simpelthen kræve, at der sker ordentlige overleveringer mellem sagsbehandlere. Borgerne skal altid vide præcist, hvem de skal kontakte, og den nye rådgiver skal være godt orienteret om sagen, så borgeren ikke føler, at de igen og igen skal forklare deres sag fra begyndelsen,« siger hun.
Hvilke initiativer vil I tage for at sikre, at anbefalingerne i borgerrådgiverens årsrapport faktisk fører til reelle ændringer i Fredericia Kommune. Det er ikke første gang, at en borgerrådgiver skriver de ting, der står i rapporten?
»Kultur er en svær ting at ændre hurtigt, men vi kan ikke lade være med at prøve. Vi må tage endnu en runde med at minde hinanden om, hvordan vi bedst møder borgerne med respekt og ordentlighed. Kommunen skal være til for borgerne – ikke omvendt. Det skylder vi især de sårbare borgere, der har brug for vores hjælp,« slutter Susanne Eilersen.
POLITIK. Fredericia Kommunes borgerrådgiver, Liv Lykkegaard, har offentliggjort sin årsberetning for 2024-2025, der afslører fortsatte udfordringer i samarbejdet mellem borgere og kommune. Flere borgere oplever nemlig stadig kontakten til kommunen som besværlig, uklar og præget af manglende inddragelse. 88 henvendelser beror på fejl i sagsbehandling, og 64 henvendelser drejer som om, at borgerne føler sig talt ned til.
»En stor del af henvendelserne handler om borgernes møde og samarbejde med kommunen. Mange oplever dette samarbejde som vanskeligt, ugennemsigtigt og uforudsigeligt,« skriver Fredericia Kommunes borgerrådgiver, Liv Lykkegaard i sin rapport.
I årsberetningen fremgår det, at en væsentlig andel af henvendelserne specifikt drejer sig om, at borgerne oplever fejl i sagsbehandlingen, lange ventetider og en generel følelse af ikke at blive hørt. Hele 88 henvendelser handlede direkte om oplevede fejl i sagsbehandlingen eller processer, som trak i langdrag, mens 64 henvendelser drejede sig om personalets optræden, hvor borgerne følte sig talt ned til eller afvist i kontakten med kommunen.
Fredericia Kommunes borgerrådgiver fremhæver, at mange borgere oplever, at deres kontakt med kommunen primært fokuserer på krav og pligter frem for dialog og forståelse af den enkeltes situation. Eksempelvis nævner flere borgere ifølge rapporten, at de ikke føler sig tilstrækkeligt inddraget, hvilket viser sig i praksis ved manglende information, svære forståelige breve, og en oplevelse af at skulle kæmpe for at få klar besked om rettigheder og pligter.
»Flere borgere har svært ved at forstå kommunens breve og føler sig ikke tilstrækkeligt oplyst eller inddraget i den videre proces. Desuden oplever mange, at kommunen ikke overholder sagsfrister eller vender tilbage på henvendelser, hvilket kan skabe unødvendige frustrationer,« forklarer Liv Lykkegaard i sin beretning.
I rapporten understøttes dette af, at mange henvendelser drejer sig om manglende tilbagemeldinger, lange svartider, og generelt uklare processer. Eksempelvis oplever borgere på tværs af både jobcenter, familieafdeling og socialpsykiatri udfordringer med at få svar på gentagne henvendelser. Dette er et af de forhold, som ifølge borgerrådgiveren særligt risikerer at optrappe konflikter unødvendigt.
Liv Lykkegaard fremhæver derfor specielt behovet for, at borgerne klart og tydeligt ved, hvem deres rådgiver er. Dette er afgørende, da borgere uden klart definerede kontaktpersoner oplever usikkerhed og frustration, som igen påvirker tilliden negativt.
»Når en borger ikke ved, hvem de skal samarbejde med, skaber det frustration og utryghed. Det kan i værste fald skade tilliden til kommunen,« understreger Fredericia Kommunes borgerrådgiver i sin beretning. Ifølge rapporten oplever borgerne hyppigt manglende eller forsinkede oplysninger om, hvem der er ansvarlig for deres sag, og særligt ved skift af rådgivere bliver borgerne ikke altid informeret tydeligt eller rettidigt.
På baggrund af årets henvendelser har Liv Lykkegaard flere konkrete anbefalinger til Fredericia Kommunes forvaltning:
»Forvaltningen bør styrke fokus på det fysiske, mundtlige og skriftlige møde med borgerne. Det er afgørende, at borgerne oplever sig inddraget, at sagsbehandlingen bliver mere tværfaglig og koordineret, og at afgørelser er velbegrundede og letforståelige,« skriver Liv Lykkegaard.
Borgerrådgiveren understreger, at der særligt skal arbejdes målrettet på at sikre klar kommunikation, hvilket tallene i rapporten tydeligt viser behovet for: Ud af årets samlede 384 førstegangshenvendelser drejer hele 185 sig direkte om behov for råd og vejledning, mens 88 henvendelser handler om oplevede fejl i sagsbehandlingen eller lange og uklare processer. Desuden handlede 72 henvendelser om behov for hjælp til at forstå en afgørelse eller hjælp til at klage.
Liv Lykkegaard forklarer i sin beretning, hvorfor netop gennemsigtighed er afgørende:
»Klare og gennemsigtige afgørelser handler ikke kun om at følge reglerne – det handler i høj grad også om at skabe tillid.«
Rapporten viser samtidig en tydelig stigning i antallet af henvendelser til borgerrådgiveren. Antallet af førstegangshenvendelser er steget markant fra 294 sidste år til 384 i år, hvilket understreger et stigende behov blandt borgerne for hjælp, vejledning og støtte i deres kontakt med kommunen.
Trods udfordringerne fremhæver Liv Lykkegaard også flere positive initiativer i Fredericia Kommune. Hun fremhæver eksempelvis i beretningen, at hendes erfaringer allerede nu er blevet inddraget i kommunens udviklingsarbejde:
»Den viden, der samles hos borgerrådgiveren, bringes konstruktivt i spil. Der opleves en positiv opmærksomhed på både politisk og administrativt niveau omkring læring fra borgernes oplevelser.«
Hun peger i den sammenhæng på, at beretningen allerede er blevet anvendt i politiske udvalg som Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget, Senior- og Socialudvalget samt Børne- og Skoleudvalget, hvor konkrete handleplaner er blevet udarbejdet.
Liv Lykkegaard inviterer afslutningsvis byrådet og kommunens forvaltning til en videre drøftelse af beretningen, så de mange erfaringer og anbefalinger omsættes til konkrete handlinger, der kan styrke retssikkerheden, forbedre borgernes oplevelser og skabe bedre arbejdsgange for kommunens medarbejdere.
KRIMI. Tirsdag eftermiddag klokken 15.36 måtte politiet rykke ud til Netto på Vesterbrogade i Fredericia, hvor en butiksvagt havde tilbageholdt en 12-årig dreng. Hans forbrydelse bestod i at have snuppet en lille snack – en chokoladebar – til beskedne fem kroner.
Vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd kalder det en sag i den absolutte småtingsafdeling:
»Vi er helt nede i småttingsafdelingen denne gang med en butikstyv ved Netto. Der er tale om en dreng under den kriminelle lavalder, nærmere bestemt en 12-årig fra Fredericia, som butiksvagten tilbageholdt foran butikken, da han havde taget en snackbar til fem kroner,« forklarer Arno Rindahl Petersen.
Drengen er under den kriminelle lavalder, og politiet kan derfor ikke rejse en egentlig sigtelse mod ham. Episoden er alligevel blevet registreret i politiets system.
»Vi sigter jo ikke, fordi vi er under 15, men det er opdateret i vores system som en sigtelse under 15,« forklarer vicepolitiinspektøren.
Efter politiet ankom til stedet, blev kommunen orienteret, hvilket ifølge politiet er normal procedure i den slags sager.
Ifølge Arno Rindahl Petersen var hændelsen ved Netto den eneste fra Fredericia, som blev registreret i politiets døgnrapport tirsdag.
»Det er eneste, jeg har fra Fredericia,« siger han.
Selvom hændelsen var af mindre omfang, måtte både butiksvagten og politiet bruge tid på episoden. Den unge persons oplysninger er nu registreret hos både politiet og kommunen, på baggrund af tyveriet af en chokoladebar til fem kroner.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag morgen klokken 09.00.
TRAFIK. Skal du over Lillebælt i weekenden, kan det være en god idé at pakke rigeligt med tålmodighed i bagagerummet. Den traditionsrige festival Rock under Broen indtager nemlig Middelfart fredag den 13. og lørdag den 14. juni, og det kan mærkes på trafikken omkring Den Nye Lillebæltsbro og E20.
Når tusindvis af musikglade gæster i weekenden strømmer til festpladsen under broen ved Strandvejen i Middelfart, kan bilister forvente, at de sædvanlige køer vokser sig ekstra lange. Vejdirektoratet advarer nu om, at det særligt er fredag eftermiddag mellem klokken 13.00 og 19.00 samt lørdag formiddag mellem klokken 9.30 og 16.00, at trafikken vil være påvirket.
Det betyder med andre ord, at man som almindelig bilist må indstille sig på længere rejsetid end normalt, hvis turen går over broen eller ind og ud af Middelfart i forbindelse med weekendens rockfest.
Skal du til festival, er der god grund til at finde cyklen frem, hvis du vil slippe hurtigt igennem trafikken. Vejdirektoratet anbefaler festivalgæster at overveje cyklen som transportmiddel – den kan nemlig vise sig at være en del hurtigere, når bilkøerne strækker sig langt på motorvejsafkørslerne omkring Middelfart.
Samtidig opfordres alle trafikanter, der ikke har ærinde på festivalen, af Vejdirektoratet til at holde sig orienteret om trafikken via Trafikinfo.dk og følge med på P4 Trafik.
Rock under Broen er kendt for at samle tusindvis af gæster, og det betyder traditionelt også øget trafik, når festivaldeltagerne skal til og fra pladsen under Den Nye Lillebæltsbro. Uanset om man skal til festivalen eller bare passerer forbi, er det derfor en god idé at væbne sig med tålmodighed og sætte ekstra tid af til turen i weekenden.
