Houmark: Vi havde kontrol – og fik bekræftet bredden på holdet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Håndboldklub leverede en helstøbt præstation i Sønderborg med en sejr på 38-28 over Sønderjyske. Cheftræner Jesper Houmark glæder sig over bredden på holdet, den taktiske kontrol – og de første skridt fra debutanten Mads Thymann.

Efter storsejren over Sønderjyske Herrehåndbold i Skansen onsdag aften var Fredericia-træner Jesper Houmark tilfreds – og lettere hæs. En sejr på 38-28, bygget på defensiv styrke og taktisk overskud, satte et klart aftryk i Bambuni Herreligaen. Men Houmark havde ikke regnet med en storsejr.

»Jeg havde nok ikke regnet med en sejr på 10 mål, men jeg havde god fornemmelse inden kampen. Vi har virkelig haft en god træningsuge. Hvis vi tog det med herinde på banen i dag, så vidste jeg, at vi nok skulle tage to point med,« sagde han efter kampen.

Ifølge Houmark havde Fredericia fuld kontrol i første halvleg, selvom forskellen på måltavlen kunne have været større.

»Jeg synes, vi har god kontrol, og jeg synes faktisk, vi går til pausen med en føring, der kunne have været meget større. Vi har lige et par store missere i første halvleg, og Sønderjyske får et par heldige mål. Men det ender med vi går til pause foran med fire, og så får vi lavet to tidlige mål i anden halvleg og kommer foran seks,« sagde han og fortsatte:

»Jeg har tillid til alle spillere, derfor brugte jeg også bænken meget i dag. Jeg ved, de kan gå ind og præstere og være en del af det, og det beviser de jo på allerhøjeste niveau i dag. Men det handler også om at have overskud i kampen, og så er der selvfølgelig nogen, der spiller lang tid, og nogen, der kun kommer ind lige lidt til sidst. Jeg synes dog, at alle spillere kommer ind og får vist rigtig gode ting,« sagde Houmark.

Han lægger vægt på, at den brede trup giver taktisk fleksibilitet og skaber ro undervejs i kampene – en egenskab, som kan vise sig afgørende i et tæt program. Efter kampen var cheftræneren da også tydeligvis tilfreds, men med sin vanlige tørre energi sagde han: »Jeg tror, jeg råbte alt, hvad jeg kunne. JAAAA,« sagde Houmark med et smil

En af aftenens store historier var debutanten Mads Thymann, der fik sin første kamp i den røde trøje. Han scorede på straffekast i første halvleg og når han er spillet mere ind, så bliver han værdifuld for Fredericia, siger cheftræneren.

»Jeg glæder mig til at se Thymann, når han er spillet endnu mere ind i vores trup. Jeg er helt sikker på, at han kan komme og bidrage med nogle rigtig gode ting. Også endnu mere end han gør i dag. Det er klart, når man har trænet med os fire gange max, så er der lige lidt i spillet, der skal trænes endnu mere, men det kommer. Jeg er ikke i tvivl om, at han også kommer til at pumpe en masse mål for os,« sagde Houmark og talte om hvorfor den store sejr betyder rigtig meget også på længere sigt.

»Indbyrdes målscore har stor betydning, hvis man ender med samme antal point. Sønderjyske og BSH også lige, og vi tabte jo med 10 mål hjem til BSH. Og nu har vi plus 10 her, så hvis vi er tre er lige, så betyder det noget, at vi henter en masse mål,« forklarede han.

Fokus skifter nu til næste opgave. Nu venter HØJ, et møde som Jesper Houmark ser frem til.

»Det er et spændende, nyoprykket hold, som har gjort det rigtig fint på hjemmebane, men vi skal selvfølgelig være klar til at stå imod det, de kommer med,« sagde Houmark.

Til spørgsmålet om, hvornår nyerhvervelsen svenske Adam Ljungquist får sin første kamp, lød svaret med et stort smil: »Det må træningen og tiden vise.«

Læs også

Frandsen fænomenal, Kjeldgaard ustoppelig – Fredericia triumferede i Sønderborg

Frandsen fænomenal, Kjeldgaard ustoppelig – Fredericia triumferede i Sønderborg

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Håndboldklub leverede onsdag aften en stor holdpræstation, der rungede helt ud af Skansen i Sønderborg. Med et forsvar bygget på bjørnestyrke og en målmand i særklasse vandt FHK 38-28 over Sønderjyske Herrehåndbold. Sebastian Frandsen stod som en mur, Mads Kjeldgaard lynede 11 gange, og debutanten Mads Thymann kom på tavlen i sin første kamp i den røde trøje. Ultras fyldte Skansen med sang, og Fredericia tog to vigtige point – og en sejr, der blev til mere end bare tal på tavlen.

Der var musik, lys og larm i Skansen, da Sønderjyske Herrehåndbold og Fredericia Håndboldklub onsdag aften tørnede sammen i Herreligaen. Det klassiske håndboldbeat drønede ud gennem hallen, Safri Duo fik taget til at løfte sig, og de lyseblå hjemmefans rejste sig i kor. Men på modsatte langside stod Fredericias HK Ultras – mange i rødt, mange med stemme – klar til at overdøve alt.

»LÅ LÅ LÅ LÅ,« sang de, mens FHK-spillerne løb på banen. Klappølserne blev overdøvet af rå energi fra den røde lejr. De var rejst langt for det her, og man kunne mærke det.

Sønderjyske åbnede kampen med bolden og satte hurtigt tempo. Emil la Cour scorede kampens første mål på straffekast, men Fredericia svarede prompte. Kjeldgaard udlignede, og Frandsen reddede det næste forsøg fra Konradsson. Ultras jublede: »Super, Super Frandsen!« – og kampen var for alvor i gang.

Efter få minutter var det tydeligt, at Fredericia var kommet for at tage kontrollen. Kjeldgaard viste lynhurtigt sin styrke, først med et kraftfuldt skud i nærmeste hjørne, derefter med en hurtig kontra. Mossestad fulgte op med et sikkert skud, og efter fem minutter stod der 3-2 til FHK.

Tempoet var højt, tacklingerne hårde. Det fredericianske forsvar kæmpede. Alle bakkede op og flyttede sig for hinanden. Sønderjyske svarede dog igen med et par hurtige scoringer fra Setterblom, men Fredericia holdt roen. Martinusen spillede flydende og kreativt, mens Frandsen lukkede mere og mere af.

Lige præcis Sebastian Frandsen begyndte for alvor at sætte sit præg på kampen. Han reddede to frie afslutninger i træk, først fra Tilsted og siden fra Bergholt, og hver redning blev mødt med et rungende brøl fra Ultras: »Super, Super Frandsen!«. Fredericias forsvar stod kompakt, aggressivt og tæt, og hjemmeholdets hurtige kombinationer blev gentagne gange bremset af en rød mur.

Foran viste Fredericia overblik og timing. Martin Bisgaard fandt plads i bagrummet og satte 5-2-målet efter en kontra, og kort efter kom Mossestad igennem fra fløjen til 6-3. Sønderjyske tog timeout efter ti minutter for at dæmme op for tempoet, men Fredericia fortsatte ufortrødent.

Kjeldgaard var overalt. Han vandt dueller, stjal bolde og satte boldene ind med en selvsikkerhed, der smittede. Efter et kvarters spil havde han allerede nettet seks gange. Sønderjyske forsøgte at svare med hurtigmidte og angreb over venstre side, men Frandsen tog det meste. Selv på straffekast holdt han roen – og det begyndte at nage hjemmeholdet.

Midtvejs i halvlegen kom kampens første udvisning, da Jacob Bagersted blev sendt ud i to minutter. Fredericia udnyttede overtallet til fulde. Først en hurtig scoring fra Kjeldgaard på kontra, så et veludført angreb, hvor Martinusen fandt Pevnov på stregen. Den tyske stregspiller stod stærkt og tilkæmpede sig både mål og straffe.

Efter tyve minutter var stillingen 13-10 til FHK, og Sønderjyske måtte igen samle sig i timeout. Hjemmeholdet kæmpede, men Fredericias angrebsspil flød. Martinusen styrede spillet, Bisgaard viste kvalitet på fløjen, og Frandsen fortsatte sit redningsshow bagtil.

Så kom Mads Thymanns øjeblik. Efter 23 minutter tilkæmpede Evgeni Pevnov et straffekast, og den nytilkomne venstre back trådte frem til sin første officielle afslutning i den røde trøje. Han satte den sikkert ind og hævede armene mod Ultras, der kvitterede med jube og klapsalver. Et lille, men symbolsk øjeblik i en kamp, der allerede havde fået FHK til at ligne et hold med kurs mod noget større.

Kort efter fik Pevnov to minutter for en hård duel, men selv i undertal holdt Fredericia tempoet. Frandsen tog igen fra, og Palmar udnyttede en fejlaflevering fra Konradsson til at øge til 16-11 på kontra. Sønderjyske svarede via Tilsted på straffekast, men momentum var rødt.

Midt i første halvleg udspillede der sig en situation, som ingen på banen eller tribunen glemmer foreløbig. Mads Kjeldgaard var helt fri og på vej til at score, da dommerbordet pludselig trykkede på timeoutknappen. Fløjten lød midt i angrebet, spillerne stoppede, og et øjebliks total forvirring bredte sig i hallen.

Dommerne Daniel Møller og Rasmus Dreier Høgfeldt kiggede mod observatøren, Martin Gjeding, men ingen syntes at have styr på situationen. Frustrationen voksede, og på tilskuerpladserne blev der rystet på hovederne. Det endte med et straffekast til Fredericia, som Mads Thymann satte ind.

Mod slutningen af halvlegen fik Fredericia endnu et straffekast. Mads Thymann trådte påny frem, men bolden ramte stolpen. Det ændrede dog ikke på helhedsindtrykket – Fredericia var i fuld kontrol og gik til pause foran 18-14.

Fredericia satte trumf på – og lukkede Skansen med stil

Anden halvleg begyndte, som den første sluttede – med Fredericia i kontrol og med et blik, der ikke var til at tage fejl af. På banen stod de samme røde spillere klar. Sønderjyske forsøgte fra starten at piske tempo i kampen, men Fredericia var et skridt foran.

Sønderjyske kom ud fra pausen med håb om at ændre kampbilledet, men Fredericia lukkede hurtigt døren for enhver opblomstring. Evgeni Pevnov åbnede halvlegen med et mål fra stregen, og kort efter øgede Martin Bisgaard fra fløjen. Sønderjyske fik reduceret via Frederik Tilsted, men Fredericia bevarede rytmen og kontrol over tempoet.

Spillet bølgede i de første minutter, men FHK virkede i balance. Frandsen tog igen fra i målet, og forsvaret stod tæt og organiseret. I angrebet kørte bolden sikkert mellem hænderne på Martinusen, Kjeldgaard og Moberg satte fart i spillet. Sønderjyske forsøgte at svare igen, men Fredericia ramte den præcision, der manglede i hjemmeholdets afslutninger.

Efter ti minutters spil stod der 23-17, og momentum var tydeligt. Hjemmeholdet fik problemer med FHK’s fysik og bevægelse, og samtidig begyndte udvisningerne at tynge Sønderjyske. Tobias Gregers Schmidt måtte ud, og Fredericia udnyttede det kynisk. Kjeldgaard satte endnu et par scoringer ind – først på gennembrud, siden efter et hurtigt opspil fra Martinusen.

Frandsen fortsatte sit store spil i målet og afværgede flere frie forsøg. I den anden ende blev der spillet med omtanke og tålmodighed. Young viste sin hurtighed i kontrafasen, og Pevnov arbejdede sig fri på stregen til endnu et mål. Hver gang Sønderjyske nærmede sig, svarede Fredericia igen med flere mål.

Midt i halvlegen stod det 30-24. Sønderjyske tog timeout, men intet kunne rokke ved kampens retning. Frandsen lukkede effektivt af, mens Kjeldgaard og Martinusen fastholdt presset offensivt. Young satte sit femte mål ind. Han var i øvrigt et frisk indspark i anden halvleg. Han spillede med stor energi og sikkerhed. Det var også tydeligt, at det var en forløsning for holdet i dag – mange mål blev til jubelscener ud mod de mange medrejsende fredericianere.

I de afsluttende minutter gik det hele op i en højere enhed. Jonas Kruse kom på banen, fik bolden – og satte den sikkert i mål. Kort efter fulgte Evgeni Pevnov op med to hurtige scoringer, først på oplæg fra Kruse, siden fra Pelle Segertoft. Fredericia spillede frit, sikkert og med overskud. Alt kunne lade sig gøre.

Det blev en aften i Sønderborg, hvor Fredericia viste, at samspil, tålmodighed og tro på egne kvaliteter kan løfte et hold – og hvor sejren blev cementeret som en af sæsonens mest helstøbte præstationer. FHK er også på udebane i næste runde, hvor HØJ venter i Ølstykke. Fredericia kravler op på 7.pladsen og forbi Sønderjyske med dagens 10-måls sejr.

Genlæs vores live fra kampen her

Ny rød ild i midten af Skansen – Fredericia kæmper i det Sønderjyske

Ny rød ild i midten af Skansen – Fredericia kæmper i det Sønderjyske

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der er sydjysk puls i luften, når Fredericia Håndboldklub i aften gæster Sønderjyske Herrehåndbold i Skansen i Sønderborg. Et opgør mellem to klubber, der kender hinanden alt for godt, men som altid finder nye måder at udfordre hinanden på. For Fredericia bliver det en kamp med fornyet energi, hvor Mads Thymann får debut.

Vi er med live fra Sønderborg fra første fløjt. Kampen præsenteres af ADP A/S

Direktør fritaget for tjeneste

Af
Redaktionen
-
0

Middelfart Kommunes Børn- og Ungedirektør Charlotte Houlberg er onsdag aften fritaget for tjeneste indtil videre. Meldinger kommer flere måneder efter tidlig-SFO-skandalen i Middelfart Kommune, hvor der også blev talt med store ord. Nu er hun fritaget fra tjeneste. Det skriver Middelfart Kommune i en pressemeddelelse.

Kommunaldirektør Steen Vinderslev har onsdag fritaget Middelfart Kommunes Børn- og Ungedirektør for tjeneste indtil videre. Det sker i lyset af de gentagne fejl, der er begået i forbindelse med forløbet om skoleindskrivningen og indskrivningen i tidlig-SFO. Senest i dag, hvor et brev om skoleindskrivningen viste sig at indeholde en forkert formulering om indskrivning til tidlig-SFO.

Kommunaldirektøren vil nu gå i dialog med Økonomiudvalget og Byrådet om Charlotte Houlbergs fortsatte ansættelse i Middelfart Kommune.

Valgdebat i Fredericia Idrætscenter: Idræt, fællesskab og økonomi på spil

Af
Janus Bang
-
0

Fredericia, 4. november 2025 – Idrætten samlede partierne, men økonomien skilte dem, da kandidaterne til det kommende byråd mødtes til valgdebat i ADP Lounge i Fredericia Idrætscenter. Journalist Henrik Brandt styrede aftenen, som både rummede varme klapsalver, ærlige uenigheder og konkrete forslag til, hvordan kommunen skal prioritere idrætten i de kommende år. Kommunalvalget finder sted den 18. november.

Henrik Brandt, der tidligere har stået i spidsen for Idrættens Analyseinstitut, lagde ud med et glimt i øjet. »Jeg er lidt nervøs for at komme til at sige Fredericia for mange gange, så jeg kalder det bare kommunen. Når jeg siger kommunen, så mener jeg altså 7000 der,« sagde han til latter fra salen. Derefter blev tonen hurtigt mere alvorlig: Hvordan sikrer man, at idrætten fortsat styrker fællesskabet, uden at sprænge kommunens budget?

Socialdemokratiets David Gulløv sagde, at idrætten er en hjørnesten i det lokale sammenhold. »Idrætten binder os sammen – uanset alder og baggrund. Den skaber sundhed, trivsel og muligheder,« sagde han. Venstres Peder Tind fulgte op med en lignende pointe: »Fællesskabet er det, der gør, at jeg bliver til vi. Vi skal bygge videre på det, vi allerede har, og styrke det.« SF’s Lars Olesen beskrev idrætten som livskvalitet i hverdagen. »Det handler om livslyst og frihed – ikke kun for de unge, men også for dem, der går ture i Hanerup Skov og spiller krolf. Idræt er at komme ud af hovedet og ned i kroppen,« sagde han. Hos Moderaternes Hans-Jørgen Jagd blev budskabet mere personligt. »Jeg kunne ikke gå for to år siden. Idrætten har givet mig livet tilbage.«

En af de store diskussioner handlede om kommunens idrætsfaciliteter. Flere roste Fredericia for de investeringer, der er sket de senere år, men mange efterlyste en mere jævn fordeling mellem store prestigeprojekter og mindre hverdagsnære anlæg. »Når vi bruger millioner på lounge og stadion, må vi huske de steder, hvor børn og unge mødes til hverdag,« sagde Lars Olesen. David Gulløv pegede på de selvejende haller, der ofte er ældre, men fortsat bruges flittigt. »Derfor skal vi have fokus på dem, når vi taler om fremtidens facilitetsstrategi,« sagde han. Venstre pegede på, at en ny plan for idrætsfaciliteter skal udarbejdes i 2026, og at det skal ske i samarbejde med foreningerne.

Et af de mest konkrete stridspunkter var hallejen – især for svømmeklubben. Hans-Jørgen Jagd sagde, at Fredericia Svømmeklub betaler landets højeste halleje, og at det fører til tomme tider i dagtimerne. »Der er ingen, der har glæde af, at halvdelen af hallerne står tomme,« sagde han. Også Søren Andersen fra Det Konservative Folkeparti mente, at der må kigges på forskellen mellem idrætter. »Svømning er en dyr idræt at drive. Hvis vi ikke gør noget, kører de til Kolding eller Vejle,« sagde han.

Flere pegede også på, at folkeskolerne betaler for at bruge hallerne i skoletiden – en model, flere kaldte urimelig. »Jeg håber da, at vores folkeskoler kan få lov til at bruge hallerne uden at blive flået,« sagde Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti. David Gulløv var enig: »Når skolerne ikke bruger hallerne, mister børnene noget, og hallerne mister indtægt. Det er ikke holdbart.« Venstre pegede på, at ordningen bør evalueres i den kommende valgperiode.

Den nu lukkede bowlingbane i Fredericia Idrætscenter blev et symbol på prioriteringsproblemet. Emil Fredslund Rasmussen fra Danmarksdemokraterne sagde: »Jeg er uforstående overfor, at man kan smide så mange fællesskaber væk for så få penge.« Eilersen fulgte op: »Der var mange ældre mænd, der brugte den facilitet. Vi skal huske at værne om minoritetsidrætterne.«

Da debatten drejede over på eliteidræt og breddeidræt, kom de politiske forskelle tydeligt frem. Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti talte for en både-og-løsning. »Eliten kaster lys på, men det er bredden, der vinder på det,« sagde Peder Tind. Christian Jørgensen fra Liberal Alliance tilføjede: »Der er en brandingværdi for byen. I den ideelle verden kunne alt stå alene, men sådan er det ikke.« SF’s Lars Olesen tog den modsatte position. »Jeg er mere til at få vappet taget på hallen i Bredstrup-Pjedsted end at smide millioner efter divisionsforeningens krav,« sagde han. Hans-Jørgen Jagd kaldte håndbold- og fodboldklubberne »private selskaber« og spurgte, hvorfor kommunen skal finansiere deres anlæg. Søren Andersen mindede dog om, at »eliteidræt er meget mere end fodbold og håndbold – svømning, roning og skydning kræver også støtte.«

En af aftenens stærkeste øjeblikke kom fra Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste, der fortalte om skytte Jan Vinter, en paraatlet med et alvorligt handicap. »Hvis vi mener idræt for alle, så skal systemet også rumme dem, der ikke passer ind i standarden,« sagde han. Fortællingen udløste bred enighed om, at kommunen skal støtte parasporten og gøre den mere tilgængelig.

Flere kandidater pegede på behovet for mindre bureaukrati i foreningslivet. »Det skal være lettere at drive forening. Det skal være sjovt at være frivillig,« sagde David Gulløv. »Vi har styrket forvaltningen, så flere kan hjælpe foreningerne. Men ja, vi skal gøre det enklere,« sagde Peder Tind. De fleste var enige om, at samarbejder med fonde skal spille en større rolle, men at kommunen må bidrage økonomisk for at få projekterne i mål.

Økonomien løb som en understrøm gennem hele aftenen. »Vi bruger hele vores serviceramme. Vi må prioritere,« sagde Christian Jørgensen fra Liberal Alliance. »Kultur og idræt bruger tre procent af kommunens budget – det er altså ikke her, man redder folkeskolen eller ældreområdet.« Karsten Byrgesen sluttede debatten med ordene: »Jeg er stolt af det, vi har. Lad os finde pengene i et bredt forlig, så vi kan fortsætte med at udvikle idrætten – uden at rive noget andet ned.«

Debatten viste, at der er bred enighed om idrættens værdi, men uenighed om vejen dertil. Nogle vil bruge flere penge på de nære fællesskaber, mens andre ser de store fyrtårne som løftestang for hele kommunen. Svaret må vælges af vælgerne, når Fredericia går til stemmeurnerne den 18. november.

20 år med Jordemoder.dk: Birgit Thalwitzer fejrer to årtier i omsorgens tegn

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Når man træder ind ad døren til Jordemoder.dk, mødes man af duften af kaffe, dæmpet musik og en ro, der næsten føles som et kærtegn. I november er det 20 år siden, at Birgit Thalwitzer for første gang slog dørene op til sin klinik i Fredericia – et sted, der siden har udviklet sig til et lille åndehul for gravide og familier, der søger tryghed og nærvær i en foranderlig tid.

»Tænk, at jeg har haft det privilegie at forvalte mit jordemoderliv på den måde i så mange år. Det føles næsten uvirkeligt, at det er 20 år siden. Jeg synes jo nærmest, det var i går, jeg åbnede,« siger hun og smiler.

Birgit Thalwitzer er jordemoderen, der altid tager telefonen. Også når den ringer sent. Hun kender stemmerne, historierne og mange af familierne, der har krydset klinikkens dørtrin gennem årene. Nogle af de første babyer, hun scannede, er nu selv blevet forældre.

»Det er en gave at kunne følge familierne på den måde. De første børn, jeg har scannet, er jo blevet store, og nogle af dem er begyndt at få børn selv. Det er ret vildt,« fortæller hun med varme i stemmen.

Et tilfælde, der blev til et kald

Historien om Jordemoder.dk begynder i november 2005. Ikke som et strategisk forretningsprojekt, men som en næsten tilfældig beslutning.

»Jeg kiggede på nogle lokaler i et af glastårnene ved Kraftbiler i Fredericia – egentlig for nogle andres skyld. Men da jeg trådte ind, var der bare noget ved lyset, rummet, stemningen. Jeg tænkte: her kunne jeg virkelig godt tænke mig at arbejde hver dag,« fortæller hun.

Da lokalerne alligevel ikke blev lejet ud til de oprindelige interesserede, greb Birgit muligheden. Seks uger senere stod klinikken klar.

»Jeg tænkte bare, nu gør jeg det. Jeg havde altid elsket arbejdet som jordemoder, men jeg savnede at kunne gøre tingene på min egen måde – med tid, hygge og nærvær. Visionen var egentlig enkel: at arbejde med det, jeg elsker, og gøre det med hjertet.«

Klinikken blev hurtigt en succes. Ikke kun for sine faglige resultater, men for sin atmosfære. Birgit havde ramt noget i tiden – en længsel efter menneskelighed midt i et sundhedssystem, der blev mere og mere effektiviseret.

Fra Fredericia til Odense og Aabenraa

I dag er Jordemoder.dk vokset ud over bygrænsen. Klinikken i Fredericia har fået søskende i både Odense og Aabenraa, og hverdagen er fyldt med scanninger, konsultationer, samtaler og et team, der deler hendes værdier.

»Man kan sige, at klinikken har fået børn – det er jo sådan, det går. Vi er vokset, men grundideen er den samme. Det handler stadig om tryghed, tillid og kærlighed til faget. For mig er det ikke bare et arbejde. Jeg tager ikke på arbejde – jeg tager på klinikken. Det er mit andet hjem,« siger Birgit og peger på sine hjemmesko, som altid står klar under skrivebordet.

Hun fortæller grinende, hvordan hun for nylig blev ringet op af en kvinde, der havde brug for en akut scanning.

»Jeg var ude med hesten, stod i stalden med ridebukser og ridestøvler, men tænkte bare – selvfølgelig. Så jeg tog direkte derhen. Det er jo det, det handler om. At kunne hjælpe, når der er brug for det. Så må hesten vente lidt,« siger hun med et glimt i øjet.

Et liv i rytme med andre menneskers liv

Birgit Thalwitzer beskriver sit arbejde som en livsstil. Et sted, hvor grænserne mellem profession og passion for længst er opløst.

»Jeg lever og ånder for det her. Jeg elsker, at jeg hver dag får lov til at være en del af nogle af de største øjeblikke i menneskers liv. Når et par går ud ad døren med ro i kroppen, fordi de føler sig set og forstået – så giver det mig alt, hvad jeg har brug for,« siger hun.

Og den relation stopper sjældent, når barnet er født. Mange af familierne vender tilbage – nogle for endnu en graviditet, andre bare for at hilse på.

»Der er familier, jeg har fulgt i årevis. Det er så rørende, når de kommer igen. Der er en dyb genkendelse i det. Det er derfor, jeg stadig gør det her med den samme glæde, som da jeg begyndte.«

365 dage i året – med åben telefon

Hos Jordemoder.dk handler tryghed også om tilgængelighed.

»Telefonen er åben 365 dage om året. Hvis nogen har brug for hjælp, så skal de kunne få fat i os. Jeg har haft kvinder, der har sendt en sms midt om natten, og hvis jeg ser den, så svarer jeg. For når man står i det, så er behovet der nu – ikke i morgen,« siger Birgit.

Hun har gennem årene opbygget et team, der deler hendes tilgang til faget: nærvær, faglighed og menneskelighed i balance.

»Det betyder alt, at stemningen herinde er god. Vi skal kunne grine, støtte hinanden og mærke, at vi gør en forskel. Det er jo ikke bare en forretning. Det er et fællesskab, hvor vi tager os af andre – og af hinanden.«

Jubilæet som et spejl

Når Birgit Thalwitzer kigger tilbage på de 20 år, er det ikke et specifikt øjeblik, der står som højdepunktet.

»Hver dag er et højdepunkt for mig. Jeg ved godt, det lyder som en floskel, men sådan er det. Hver eneste scanning, hver eneste samtale betyder noget. Jeg er stadig nysgerrig, stadig glad for mit fag – og stadig dybt taknemmelig for alle de mennesker, der har valgt at komme her,« siger hun.

Selvom hun ikke planlægger en stor fest, markerer klinikken alligevel jubilæet gennem måneden med små fejringer og giveaways til de mange familier, der lægger vejen forbi.

»Det bliver hyggeligt og lidt hverdagsagtigt – sådan som vi gør ting her. Jeg har ikke brug for store armbevægelser. For mig handler det om at sige tak. Tak til alle dem, der har gjort det her muligt.«

En stille taknemmelighed

Når man spørger, hvad hun håber for fremtiden, tøver hun et øjeblik, inden hun svarer.

»Jeg håber, jeg kan fortsætte med at gøre det, jeg elsker. At klinikken bliver ved med at være det trygge sted, den altid har været. Og så håber jeg, at vi som samfund husker, hvor vigtigt det er at give tid, nærvær og ro til de mennesker, der skal bringe nyt liv til verden,« siger hun.

Hun læner sig lidt tilbage og smiler.

»Jordemoder.dk har aldrig handlet om at blive stor. Det har handlet om at blive ved med at være menneskelig.«

FAKTA: Jordemoder.dk
• Grundlagt i november 2005 af jordemoder Birgit Thalwitzer.
• Klinikker i Fredericia, Odense og Aabenraa.
• Tilbyder scanninger, konsultationer, fødselsforberedelse og rådgivning.
• Kendt for sin personlige og tilgængelige tilgang – med åbent telefonnummer året rundt.
• Markerede 20-års jubilæum i november 2025 med små fejringer og aktiviteter i hele måneden.

Fredericia fik ingen garanti: Finansminister Wammen afviser at svare på Ørsted-sagen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Da Folketingets spørgetime i dag gik i gang klokken 13, rettede Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, et direkte spørgsmål til finansministeren. Spørgsmålet var enkelt, men konsekvenserne kan blive alt andet end det.

»Vil regeringen hjælpe Fredericia økonomisk, hvis sagen mod Ørsted tabes af staten, så de ikke sidder tilbage, altså Fredericia Kommune, med en millionregning, der vil ramme deres ældre, børn og velfærd?« lød spørgsmålet fra Dragsted, der henviste til den verserende skattesag, som potentielt kan koste Fredericia op mod 350 millioner kroner.

Det er første gang, Fredericia bliver nævnt direkte i Folketingssalen i forbindelse med Ørsted-sagen – men håbet om et klart svar blev hurtigt slukket. Finansministeren afviste at kommentere sagen med henvisning til, at det ikke lå inden for hans ressortområde.

»Der spørges til konsekvenserne af en verserende skattesag, og som jeg også tror, det er blevet gjort spørgeren bekendt, så bør spørgsmål vedrørende igangværende skattesager rettes til skatteministeren. Jeg kommer derfor helt principielt ikke til at gå nærmere ind i sagsbehandlingen af en skattesag eller de mulige konsekvenser af denne,« lød det fra finansministeren.

Men Pelle Dragsted lod sig ikke stoppe. Han gjorde det klart, at hans spørgsmål ikke handlede om selve sagens juridiske indhold, men om, hvordan regeringen vil forholde sig, hvis kommuner som Fredericia ender med en kæmpe økonomisk regning, fordi staten taber sagen.

»Nu er det jo ikke skattesagen og dens indhold, som jeg spørger til, finansminister. Jeg spørger til, hvordan regeringen vil stille sig, hvis den her sag ender med en meget stor regning, som ikke bare lander hos staten, men som altså også lander ude i kommunerne. Særligt i Fredericia Kommune, som kan komme til at sidde med en regning på – hold nu fast – 350 millioner kroner. Det vil være meget her i Københavns Kommune, men i Fredericia er det et helt ekstremt stort beløb,« sagde Dragsted og fortsatte:

»Det kan ikke ske uden, at det kommer til at ramme den helt almindelige borger. Og vi ved godt, hvem det rammer hårdest. Det er børnene, det er de ældre, det er mennesker, det er familier med handicap. Jeg har besøgt Fredericia flere gange, og folk er jo selvfølgelig enormt bekymrede over udsigten til det her.«

Pelle Dragsted opfordrede regeringen til at sende et klart signal om, at Fredericia og andre kommuner ikke skal stå alene, hvis staten taber sagen.

»Jeg tror, det kunne være et meget stærkt signal, hvis regeringen sagde klart til Fredericia og andre kommuner, at hvis det her falder ud, som vi risikerer, så står I selvfølgelig ikke alene med regningen. Staten skal tage ansvaret, for det er jo staten, der har indkrævet nogle skatter, man ikke var berettiget til. Kommunerne har ikke haft nogen chance. De har brugt de penge, som de i god tro har fået at vide, at de havde.«

Men finansministeren fastholdt sin linje.

»Jeg er nødt til at sige til Pelle Dragsted, at det er fuldstændig normal tilgang, at når der er en verserende skattesag, så kommenterer man ikke på indholdet af den eller de mulige afgørelser, den måtte føre til. Jeg er finansminister, og det her er en sag, der hører under skatteministeren. Derfor siger jeg til hr. Pelle Dragsted, at hvis man har spørgsmål til en skattesag, så er det skatteministeren, de skal rettes til,« sagde ministeren.

Dragsted svarede, at han fandt svaret utilfredsstillende og forsøgte at stille spørgsmålet på ny i en mere principiel form.

»Jeg mener, at finansministeren principielt må kunne forholde sig til, om kommuner som Fredericia skal rydde op efter regeringens og Skats fejldispositioner. Skal kommunerne sidde tilbage og betale prisen, hvis staten har opkrævet forkert?« spurgte han.

Men igen blev svaret kort og kontant.

»Hr. Pelle Dragsted står her og konkluderer resultatet af en verserende skattesag. Det er et godt princip, at man som minister ikke kommenterer en sag, der stadig kører – og slet ikke en, der ligger uden for ens eget ressort,« svarede finansministeren.

Dragsted afsluttede med en skarp bemærkning om, at Fredericia-borgerne fortjener et klarere svar end det, de fik i dag.

»Selvfølgelig kan regeringen have en principiel holdning til, om kommuner, der ender i den her slags situationer, skal stå alene. Jeg synes, det er virkelig skuffende, og jeg havde håbet på et mere ansvarligt svar fra finansministeren.«

Finansministeren fastholdt dog, at regeringen ikke vil kommentere sagen, før den er afgjort. Dermed fik Fredericia – trods sin plads i Folketingssalen – ingen garanti for hjælp, hvis Ørsted-sagen ender med et økonomisk nederlag for staten.

For Fredericia kan udfaldet betyde et historisk pres på byens økonomi. Kommunen har allerede udarbejdet en intern beredskabsplan, men uden statslig garanti risikerer den at stå alene med en regning, der kan mærkes på både børnepasning, ældrepleje og den lokale velfærd.

Spørgetimen sluttede uden yderligere bemærkninger, men sagen forventes at dukke op igen.

Allan Olsen: »Jeg kan ikke andet»

Af
Janus Bang
-
0

Når han næste år fylder 70, bliver det ikke i stilhed, men i transit — endnu et år, endnu en turné, endnu et rum at fylde med historier. Han har for længst opgivet at forklare, hvorfor han stadig gør det. Inden han bliver 70 gæster han Fredericia, og der venter endnu en optræden, han glæder sig. Det er et privilegium. Det er ikke et program, det er en rytme. Han konstaterer bare: »Der har i princippet kun været en måneds pause.» Mere behøver han ikke sige. Resten forstår man i pauserne, hvor han læner sig mod det selvfølgelige: arbejdet.

Allan Olsen er god til at tale, det ved man, hvis man har oplevet ham på en scene. Han sætter også lyd og ord til sine fortællingerne, om lidt står han på scenen i Fredericia. Det er i den forbindelse, at vi taler med en af Danmarks største sangere og sangskrivere.

»Der er ikke noget hårdt ved det,« siger han, næsten forundret over spørgsmålet om være til stede på en scene. »At stå på en scene foran et publikum er et stort privilegium. Hvis det er hårdt at være i showbiz, så er det kun ens egen skyld.«

Det kunne stå som epigraf for den karriere, han har skabt: ingen mytologi om lidelse som kvalitetsstempel, ingen forklaringsdans — bare et håndværk, der forfines af at blive udført igen og igen. Og netop derfra begynder fortællingen om det, der holder ham kørende.

Starten er det mest krævende, siger han. Ikke fordi han er bange for scenen, men fordi balancen kræver præcision. »Det værste er næsten at komme i gang,« siger han. »Man skal finde balancen mellem at forny sig selv og samtidig tilfredsstille sit publikum. De vil gerne høre det, de kender, og selv vil man gerne udvikle det.« Det er den indre skruenøgle, han drejer på ved hver sæsonstart: hvor meget skal ændres, og hvor skal man læne sig mod det genkendelige?

Efter et par weekender klikker det. »Når man først har spillet de første weekender, så begynder det at være en kvalitet. Og så ser jeg menneskerne igen. Vi er gode til at rejse sammen – vi elsker alle sammen at flytte os.« Rejsen er mere end logistik. Det er en arbejdsform. I bilen, i toget, i de små huller mellem lydprøve og koncert, skriver han om på prioriteringerne, åbner for anekdoterne, justerer betoningen. Ikke som et regneark over hits og mellemspil, men som en samtale med rummet og det publikum, der insisterer på både at blive rørt og genkendt.

At han »kommer af en anden tid og skole« er ikke en identitetsmarkør; det er en forklaring på hans metode. »Jeg kommer af en anden tid og skole, og det er jeg glad for. Vi er nået til et sted, hvor man ikke længere kan se forskel på, hvad der er ægte, og hvad der er fake.« Han nævner som eksempel et AI-spundet interview mellem B2 og Djengis Khan — mere kuriositet end trussel, men symptomatisk for grænsesløringen. »Det er jo fuldstændig vanvittigt, man kan ikke længere skelne.«

Alligevel er han ikke dommedagsmand. Pendulet svinger altid, siger han. »Alt går i bølger. Der kommer en modreaktion. Det hele bliver analogt igen. Kidsene kan ikke holde det ud. De er født ind i det og vil altid prøve at stå op imod det.« Man kan høre den gamle lærling i den sætning: troen på at materialet — ordet, tonen, kroppen i rummet — vinder, fordi det er det, der kan mærkes.

Læs — rigtige bøger — hver dag

Rådet til de unge er krystalklart og næsten gammeldags i sin enkelhed: Læs. Ikke for CV’ets skyld, men for sprogets. »Læs,« siger han. »Læs skønlitteratur. Ikke lydbøger – de er terapi. Rigtige bøger. Ti minutter om dagen. Side op og side ned.« Og ikke pligt, men lyst: »Noget, der fanger dig. Ikke skolelæsning. Noget, du vil læse. Det gør dig både til et bedre menneske og en bedre sangskriver.«

Han citerer Dylans lakoniske svar på, hvordan man bliver sangskriver: »Man skal bare kunne sige John Steinbeck.« Det er en poetik forklædt som navn-drop: Empati over bravader, nærhed over effekt. »Jeg er helt enig,« siger Olsen. »Jeg har altid været mere Steinbeck end Hemingway. Hemingway skriver fantastisk, men han har ikke Steinbecks empati.«

Læselysten kom sent. »Jeg var midt i 20’erne, før jeg knækkede læsekoden. Det skete, da jeg læste Steinbeck – Dagdrømmere og nogle af de sjovere først. Siden har jeg læst enormt meget.« Han forklarer forskellen mellem at læse og at lytte sådan her: »Når du læser, skal du sætte dig ned. Du kan ikke lave noget andet. Du vælger det aktivt. Og du skaber din egen stemme inde i hovedet. Det kan ingen lydbog give dig.«

Det er også en opskrift på sangen: At få læserens — senere lytterens — indre stemme til at tale med.

Sange, ingen andre ville skrive

»Jeg kan ikke andet,« siger han om sit arbejdsliv. Det lyder beskedent, men rummer en æstetik. Ikke fordi han ikke kunne noget andet i princippet, men fordi alt andet ville være mindre nødvendigt. »Jeg har aldrig lavet andet, siden jeg var 18. Jeg prøvede engang at tænke på et karriereskift – men fandt hurtigt ud af, at jeg ikke kan bruges til noget som helst andet.« Han griner: »Så jeg skyndte mig tilbage på min pind.«

Det er, når han taler om selve arbejdet, at nerven bliver tydelig. »Jeg har altid forsøgt at skrive sange, som de andre ikke ville skrive. Det er faktisk kedeligt at skrive sange – så det skal i det mindste være om noget, ingen andre ville vælge. En fiktiv person, en sær figur, noget skævt. Så bliver det sjovt.« Det er ikke eksotisme for effektens skyld; det er et forsøg på at åbne sproget mod nye blikke. De mennesker, der sjældent får en sang — den perifere nabo, den pinlige onkel, den dér drøm, man helst ikke vedkender sig — får stemme. I de figurer opstår et moralsk eksperiment: Kan man skrive dem frem, så sympatien netop ikke bliver billig, men vundet?

»Rockkulturen skulle være oprørsk. Men der findes ikke noget mere konservativt end rocken. Det er de samme tre minutter, bas, trommer, guitar, keyboard. Man er ikke kommet længere. Det er en stor gentagelse.« Det er ikke en afvisning af formen; det er en kritik af dovenskaben. Hvis skabelonen er givet, må man fylde den med noget, der stiller spørgsmålstegn ved skabelonen. »Jeg vil hellere synge om en hoftedysk på et værgehønseri end om dine læber. Det er ikke svært at være progressiv i en branche, hvor alt er så firkantet.«

Den sætning kan læses som en metode: Find det uventede objekt — hoftedysken, værgehønseriet — og lad det belyse det menneskelige. Iblandt de mærkelige ting, man kan synge om, opstår forbindelser, som kærlighedssangen alene ikke længere kan bære.

Hvorfor de holder: de gamle navne

Han søger ikke forklaringen i biografiernes anekdoter, men i historien som ramme. »De kom ud af en tid, hvor alt var nyt. Efterkrigstiden, 50’erne og 60’erne. Den vestlige kultur var omfugelig. Der var en enorm velstand og en ny frihed. Unge kunne for første gang lade være med at arbejde og stadig klare sig. De kunne pjække, lade håret gro, finde på noget.« Rummet for eksperiment var større, og derfor blev antallet af egentlige genier bemærkelsesværdigt. »Der kom fem, ti, tyve genier på få år. Resten af os har stået på skuldrene af dem siden.«

Nutiden er på én gang rigere på udgivelser og fattigere på tyngde. »Alt vælter ind over os. En tornado på Jamaica og kommunalvalg i Børkop er lige vigtige. Derfor bliver alting uvæsentligt. Vi når ikke at fordøje noget.« I den situation bliver live-øjeblikket, hvor ord og krop og rum mødes, endnu vigtigere. Det kan fordøjes, fordi det sker i én hastighed: nu.

Olsen nævner i forbifarten, at hans publikum spænder fra 17–18-årige til de hvidehårede. Det er ikke en PR-pointe; det er et arbejdsforhold. At skrive sange, der ikke kræver, at man allerede deler referencer, men tilbyder en indgang — via humor, via fortælling, via en bestemt type nordjysk tørhed — er en disciplin. De unge kommer for skarpheden, de ældre for genkendelsen. I midten opstår rummet, hvor et ordvalg kan binde alderen sammen.

Nogle steder sætter sig i sangskriverens blik. For Olsen er det byer, hvor historien ikke kun er skiltetekst, men lufttryk. »Jeg elsker at komme i Fredericia,« siger han. »Bare tanken om en by, der ligger over for en anden by med en bro imellem – det sætter fantasien i gang. Skal vi stjæle en båd og sejle derind i nat?« Han ler. »Allerede dér opstår der myter, og det gør de ikke på internettet.«

Han uddyber næsten uden at vide det: Når murstenene taler — når vandet, porten, broen, buegangen er mere end geografi — kan sangene finde jordforbindelse. »De byer har en historie, der præger folk. Det mærker man. Det er derfor, jeg godt kan lide at spille dér.« Det er som om han siger: Sangene står bedre, når der er sten under dem.

Olsen er ikke typen, der romantiserer forberedelsen, men man kan høre de små ritualer bag hans sætninger. Kaffen der forsvinder halvvejs, inden han lægger planen for aftenens første tre numre. Den hurtige vandring gennem salen, før dørene åbner, hvor han måler akustikken med stemmen og noterer sig, hvor latteren lander. En blyant. Et papir med hakkede ord og krydser. Et nik til lydmanden, en bemærkning om, at lampen i højre side ikke må skrue den sidste dialog ihjel.

Han formulerer det ikke sådan, men når han taler om “at komme i gang”, er det også disse små håndgreb, han mener: at trykke sig frem til balancen, hvor opmærksomheden fra salen bliver en medspiller og ikke et pres.

Stemmen, alderen og det nødvendige tempo

Det er en fortærsket kliché, at alder skulle give mere sjæl i stemmen. Olsen taler om det uden glamour. Han har ikke ønsket at blive ældre for kunstens skyld. Han er bare blevet det, mens han arbejdede. Den ro, der ligger i hans udtale — de små åndehuller, de enstavelseslange pauser — kommer ikke fra planlagte effekter, men fra et tempo, der må passe til virkeligheden. Den virkelighed er: Han fylder 70 næste år, og han står stadig på scenen, fordi “jeg kan ikke andet”. Det er ikke trods; det er nødvendighed.

Billetter til koncerten i Fredericia findes her

Fredericia i fokus klokken 13: Enhedslisten rejser Ørsted-sagen i Folketinget

Af
Andreas Andreassen
-
0

I dag klokken 13 bliver Fredericia for første gang direkte nævnt i Folketingets spørgetime, når Enhedslistens politiske ordfører Pelle Dragsted stiller regeringen et spørgsmål om Ørsted-sagen – et spørgsmål, som mange fredericianere følger tæt.

På dagens officielle dagsorden står spørgsmålet som nummer tre i rækken:

»Vil regeringen hjælpe Fredericia økonomisk, hvis sagen med Ørsted tabes af staten, så de ikke sidder tilbage med en millionregning, der vil ramme deres ældre, børn og velfærd?«

Spørgsmålet er rejst som en direkte reaktion på risikoen for, at Fredericia Kommune kan stå tilbage med en regning på omkring 350 millioner kroner, hvis staten taber den verserende retssag mod energigiganten Ørsted om tilbagebetaling af skat.

Sagen har fået stor politisk opmærksomhed, efter at Enhedslistens lokale byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz i samarbejde med partiets folketingsgruppe har rejst spørgsmålet i flere omgange. Hun mener, at staten skal tage det fulde økonomiske ansvar, hvis dommen falder ud til Ørsteds fordel.

»Kommunerne har ikke haft noget at skulle have sagt i sagen, men de risikerer at stå med regningen. Staten må tage ansvar, ikke sende regningen videre,« har Pelle Dragsted udtalt forud for dagens spørgetime.

Mange fredericianere bør følge mødet, der kan blive afgørende for kommunens økonomiske fremtid. Enhedslisten kræver, at regeringen på forhånd garanterer fuld kompensation til de berørte kommuner, hvis staten taber sagen.

Mødet i Folketinget starter klokken 13, hvor spørgetimen indleder dagens dagsorden, før de øvrige lovforslag behandles.

For Fredericia er det ikke bare et spørgsmål om politik – det handler om kommunens økonomiske stabilitet og fremtidige velfærd. Mødet kan ses på https://ft.dk

Læs også

Enhedslisten kræver statsgaranti i Ørsted-sagen – Fredericia kan stå med milliardregning

Thymann klar til debut i den røde trøje – får familiebesøg i Skansen

Af
Redaktionen
-
0

Efter landsholdspausen er Bambuni Herreligaen tilbage, og onsdag aften venter et sydjysk opgør med intensitet og historie. Fredericia Håndboldklub drager til Skansen i Sønderborg, hvor Sønderjyske Herrehåndbold tager imod klokken 19.30.

Hos Fredericia er der særligt én spiller, der ser frem til kampen. Den nye venstre back, Mads Thymann, er klar til sin første kamp i den røde trøje efter skiftet til FHK – og glæder sig over en opstart, der er gået gnidningsfrit.

»Da det hele lige havde lagt sig og det var sunket ind, så er det gået meget godt. Det har føltes naturligt at blive en del af holdet. Jeg kendte et par af spillerne i forvejen og har også mødt dem på banen flere gange. Så alt i alt er det faktisk bare gået rigtig godt med opstarten,« fortæller han.

Onsdagens modstander er kendt for tempo og variation, og Thymann er bevidst om, hvad der venter:

»De er dygtige til at være innovative og spiller mange systemer og mange forskellige kombinationer. Jeg tænker, at fart er et nøgleord, når man skal beskrive Sønderjyske. Vi skal have løbeskoene på, for de kommer med fuld blæs. Det er et af de bedste kontrahold i ligaen, så hvis vi skal have point med hjem, så er det vigtigt for os at få stoppet deres kontrafase.«

For Mads Thymann bliver det ikke bare en debut – men også et gensyn med hjemlige himmelstrøg.

»Det bliver sjovt, for kampen giver først og fremmest anledning til familiemøde – både min egen familie og svigerfamilien kommer til kampen. Og så er det altid sjovt at spille mod Sønderjyske. De har en fed hjemmebane, og jeg har gode minder dernede fra, så jeg glæder mig til kampen,« siger han.

Kampstart er klokken 19.30, og du kan følge opgøret direkte her på AVISEN.

1...212223...1.340Side 22 af 1.340
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER