Der er vægt bag fredericianerne

Af
Dennis Nielsen
-
0

Bag den måske lidt muntre overskrift gemmer der sig noget skræmmende.

30 procent af befolkningen er svært overvægtige ifølge en fremskrivning fra Forebyggelsesalliancen og der er ikke noget, der ser du til at tallene er faldende. 

Tværtimod.

Hvis udviklingen fortsætter, går det ud over sundheden.

Forskerne ved at for lidt motion og usunde fødevare, er en væsentlig faktor,

Ofte er usunde fødevarer de billigste.

Derfor er det godt, at Fredericia Kommune har Fripas til børn, der kommer fra dårligt stillede familier – rent økonomisk.

Fripas er for børn mellem 6 og 18 år. Den enkelte familie skal blot kontakte en fagperson det kan være sagsbehandleren, pædagogen eller læreren – så kan en ansøgning sendes til familieafdelingen.

Så skulle jeg tro at alt er i orden, men sådan går det næsten ikke. 

For børn og unge fra udsatte familie,r der vil dyrke en sportsgren, får desværre ofte svaret.

Nej.

Fordi Fredericia Kommune har indført gratis fritidstilbud og det tilbud foretrækker den afdeling i Familieafdelingen, at henvise børnene til fordi;

Det er nemlig gratis. (altså gratis for børnene ikke for dig og mig).

Nå ja det var overvægt jeg skrev om, så kommune er selv med til at sikre, at vi har overvægtige.

Når børn der kommer fra økonomiske træge familier, ikke kan få lov til at gå til sport, bare fordi de kan henvises til et klubtilbud med computerspil og spændende aftne med konkurrencer. 

Således etableres en fødekæde for overvægtige.

Stop denne fødekæde og hjælp de børn, der gerne vil dyrke sport med et Fritidspas.

Løserbrev: Kommunen misforstår solceller

Af
Stig Libori
-
0

Byrådet har “løsningen” på klimaudfordringen: Solcellemarker langt væk fra byrådssalen. Protesterne fra Herslev og omegn viser dog, at denne “ude af øje, ude af sind”-løsning har store omkostninger, både for landskabet og borgernes velfærd. Vi ofrer smukt terræn for en uigennemtænkt løsning.

Men burde den grønne omstilling ikke skabe værdi for borgerne, i stedet for at ødelægge deres omgivelser? Solceller kan i dag integreres arkitektonisk smukt, så klima og livskvalitet går hånd i hånd. Den grønne omstilling behøver ikke at være grim.

Udenfor kommunegrænsen kan vi lære af dem, der tænker smart:

  • I Freiburg i Tyskland øger cykelstier overdækket med solceller lysten til at cykle, til gavn for borgernes sundhed.
  • Hos virksomheden Solar i Vejen vidner solcelleoverdækkede parkeringspladser om en virksomhed, hvor arkitektur, prisbevidsthed og grøn omstilling går hånd i hånd.

Benyttet rigtigt kan solcelleløsninger skabe elegante løsninger til overdækning og indhegning – lige fra boliger og rekreative områder til industriområder. De kan bruges til signaturbyggeri (eksempelvis udkigstårne med solceller) eller til at guide turister til byens spiseområder.

Vi skal stoppe med at se solceller som en skamplet og begynde at se dem som et arkitektonisk aktiv. Når solceller anvendes arkitektonisk smart, skal de ikke placeres længst muligt væk. De bør være tæt på borgerne, berige livskvaliteten og signalere, at vi er en klimasmart kommune.

Derfor foreslår jeg, at byrådet starter med at få et smukkere rådhus via solceller, så fokus med klimaløsningerne skifter til byliv, livskvalitet og arkitektur i hele kommunen. Og får lavet en samlet plan for berigelse af byen med solceller uden “jernmarker”.

Dødsfald Fredericia uge 42-43

Af
Redaktionen
-
0

Michael Møller
1966 – 2025

Niels Ravn Mortensen
1948 – 2025

Connie Søgaard Sørensen
1946 – 2025

Svend Ville
1942 – 2025

Merete Riedel

Bente Sørensen
1948 – 2025

Conrad Mejer Stenmann Friis
1937 – 2025

Ulla Jacobsen
1943 – 2025

Ole Bondrup Sørensen
1945 – 2025

Jens Jørgen Moseholt
1934 – 2025

Aase Laura Rasmussen
1939 – 2025

FHK vil bygge videre på stærkt fællesskab og tydelig retning

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Fredericia Håndboldklub får flotte tilbagemeldinger i undersøgelsen Klub under lup. Trivsel, sammenhold og udvikling står stærkt på tværs af årgange og trænerteam – men arbejdet stopper ikke her. Talentchef Annette Wirén Larsen peger på tydelig strategi, flere fælles aktiviteter som bærende værdi i klubmiljøet.

Fredericia Håndboldklub har i to år arbejdet sig ind mod et mere bevidst klubmiljø med workshops, sparring på tværs og et tæt samarbejde med DGI. Resultatet mærkes i hverdagen, og det ses i den nye Klub under lup, hvor både spillere og trænere beskriver en forening, de har lyst til at være i.

Når man taler med talentchef Annette Wirén Larsen i Fredericia Håndboldklub, fornemmer man hurtigt, at hun taler om mennesker – ikke bare spillere. For hende handler det ikke kun om håndbold, men om relationer, fællesskab og den kultur, der binder klubben sammen. Det er netop det, som den seneste »Klub under lup«-undersøgelse fra DGI har bekræftet.

»Undersøgelsen fortæller os, at vi har gang i rigtig mange gode ting i klubben. De workshops, vi har lavet gennem de sidste to år, har været med til at skabe et endnu bedre miljø, og det mærker vi tydeligt. Vores medlemmer trives, og de værner om fællesskabet. Udvikling står højt for dem – både som håndboldspillere og som mennesker,« siger hun.

Fredericia Håndboldklub har de seneste år arbejdet systematisk med at skabe et miljø, hvor både spillere og trænere har lyst til at udvikle sig. Klubben har brugt DGI’s redskaber til at dykke ned i kulturen og undersøge, hvad der skaber motivation, sammenhold og lyst til at blive en del af foreningen.

»Vi har fået en enorm indsigt i, hvad vores trænere og medlemmer ønsker, og hvad de har brug for. Nu handler det om at eksekvere. Vi har lyttet, og nu skal vi handle,« forklarer Annette Wirén Larsen.

Hun beskriver, hvordan klubben bevidst har arbejdet med at gøre fællesskabet til sit stærkeste kort. Nye medlemmer bliver taget godt imod, og eksisterende spillere oplever, at de har et sted, hvor de hører til.

»Vi har et virkelig stærkt fællesskab. Det er dét, der gør, at folk får lyst til at blive og udvikle sig. Samtidig arbejder vi bevidst med at skabe et miljø med værdier. Det skal gennemsyre alt, fra de yngste årgange til seniorholdene. Det er et bevidst valg fra klubbens side,« siger hun.

Trænerne som kulturbærere

En vigtig del af arbejdet har været at samle trænerne og skabe et fælles fundament. Klubbens mange workshops og møder har givet trænere mulighed for at sparre og dele erfaringer på tværs af hold og årgange.

»Vi har indført tværgående sparringsmøder, hvor trænerne mødes, deler erfaringer og taler om, hvad der fungerer – og hvad der kan blive bedre. Det har givet en kæmpe styrke i hverdagen. Det er vigtigt, at vores trænere også oplever, at det er et fedt sted at være. De er kulturbærerne, og når de trives, smitter det af på spillerne,« siger Wirén Larsen.

Det er også en erkendelse, som DGI-samarbejdet har været med til at forstærke.

»DGI har været en vigtig samarbejdspartner. De hjalp os i gang for to år siden, da vi startede processen med workshops og kulturarbejde. De har givet os et sprog for trivsel og motivation, og det har vi bygget videre på. Det handler om at skabe et sted, hvor alle føler sig set og kan bidrage,« forklarer hun.

I FHK er der en bevidsthed om, at håndbold for mange børn og unge er mere end bare sport. Det er et fristed – et sted, hvor man hører til.

»Vores sociale arrangementer spiller en vigtig rolle. Vi har fået struktureret vores årshjul, så vi nu har flere fælles aktiviteter, hvor årgangene mødes. Det kan være FHK Olympics, Bangu-turneringer, fællesspisninger eller ligakampe, hvor alle samles. Det betyder meget for sammenholdet,« siger hun.

Hun understreger, at det sociale liv ikke er et supplement til håndbolden, men en central del af den.

»Når man trives og føler sig som en del af fællesskabet, bliver man også en bedre spiller. Det hænger sammen. Det handler om relationer – både til medspillere og til træneren. Den relation er afgørende for, at man bliver ved med at komme igen.«

Selvom resultaterne fra »Klub under lup« viser en klub i god gænge, har processen også peget på forbedringsområder. Ét af dem handler om tydelighed – både i kommunikation og strategi.

»Vi har lyttet til vores trænere, og de har været ærlige omkring, at de ønsker mere klarhed. Vi skal være tydelige som klub. Trænerne skal vide, hvilken retning vi går i, og hvad vi forventer af dem. Det er allerede noget, vi har taget hul på – både i forhold til rekruttering og uddannelse af nye trænere, men også i den måde, vi kommunikerer på,« fortæller Annette Wirén Larsen.

Det handler om at skabe en rød tråd gennem hele klubben, så spillere oplever kontinuitet og genkendelighed, uanset om de spiller på U11 eller U17.

»Hvis vi har en tydelig strategi, bliver det nemmere for alle at finde sig til rette. Det gør det lettere at handle, hvis nogen falder udenfor rammen, og det gør det lettere for trænerne at være en del af helheden. Vi skal gøre det enkelt at være en del af FHK,« siger hun.

Et levende håndboldmiljø

Annette Wirén Larsen beskriver klubbens udvikling som et fælles projekt, hvor alle – fra ungdomstrænere til ligaspillere – har en rolle at spille.

»Vi har mange gode kræfter, og de vil gerne noget med FHK. Vi skal bare blive ved med at skabe rammerne. Vores mål er at have dygtige trænere, som både kan udvikle spillere teknisk og menneskeligt. Det er det, der får en klub til at vokse – ikke bare i resultater, men i kultur,« siger hun.

Når hun ser frem mod de kommende år, er det ikke med store armbevægelser, men med en stille stolthed over det, der allerede er opnået.

»Vi har et fantastisk fællesskab. Folk har lyst til at være her, og det er måske den største succes, man kan have som klub. Vi skal selvfølgelig blive ved med at udvikle os, men vi skal også huske at værne om det, vi allerede gør godt. For det er dét, der gør FHK til noget særligt.«

Fakta: Klub under lup i FHK
• Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med DGI.
• Både trænere, spillere og frivillige har deltaget.
• Fokusområder: trivsel, fællesskab, motivation og udvikling.
• Resultatet viser høj tilfredshed med fællesskab og samarbejde – og peger på behov for tydelig strategi og fortsat fokus på sociale aktiviteter.

Kommunen skrev ét – gjorde noget andet: Mails afslører planlagt PR og tavshed over for erhvervslivet

Af
Andreas Andreassen
-
0

Mens Fredericia Shoppings formand, Jesper Hansen, advarede mod butikslukninger og manglede dialog, planlagde kommunens top sammen med den socialdemokratiske udvalgsformand John Nyborg et mediestunt på Fredericia Vold i et medie, der matchede strategien.

I mediet stod direktør Morten Christensen og udvalgsformand John Erik Nyborg side om side og roste de dygtige folk, der arbejdede ved Danmarks Port – men glemte at informere dem, sagen handlede om.

Senere skrev Morten Christensen til Fredericia AVISEN, at forløbet “ikke var planlagt”.

Det viser sig nu at være direkte forkert.

Da renoveringen af Danmarks Port lukkede en af byens vigtigste adgangsveje, reagerede erhvervslivet.

Formanden for Fredericia Shopping, Jesper Hansen, sendte i begyndelsen af oktober et brev til byrådet, hvor han advarede mod alvorlige konsekvenser for byens handel, omsætning og arbejdspladser.

Han bad om dialog og en redegørelse for, hvordan kommunen havde vurderet påvirkningen af midtbyen.

Svaret kom ikke i form af møder eller analyser – men i form af en succeshistorie i Fredericia Dagblad.

Mødet på Fredericia Vold

Den 23. oktober stod udvalgsformand John Erik Nyborg og direktør Morten Christensen side om side på Fredericia Vold.

Bag dem rejste Danmarksporten sig som symbol på et vellykket projekt, og de to fortalte, at arbejdet var gået så godt, at porten endda ville åbne før tid.

Artiklen i Dagbladet fremhævede de “dygtige håndværkere”, der havde arbejdet “ekstra stærkt” for at blive færdige, og budskabet var tydeligt: alt var under kontrol – kritikken kunne forstumme.

Men ingen havde fortalt Fredericia Shopping noget.

Organisationen, som havde rejst sagen og repræsenterer byens butikker, blev slet ikke orienteret.

Og ifølge aktindsigten var det ingen tilfældighed.

Den hånlige mail

I en intern mail den 15. oktober skrev John Erik Nyborg til direktør Morten Christensen og kommunaldirektør Thomas Jaap:

»Er det det, som vitterligt kan trækkes ud af det svar og møde, som er afholdt med Jesper – så er jeg bekymret – eller er det endnu en gang Jespers konklusion?«

Mailen bliver ikke mødt med nogen reaktion.

Ingen sætter grænser for tonen, selvom den retter sig mod en lokal erhvervsleder, der blot havde udtrykt bekymring på vegne af sine medlemmer.

Tværtimod svarer Morten Christensen:

»Jeg tænker, vi måske skal snakke sammen om, hvilket svar vi skal give.«

Dermed begynder forløbet, hvor embedsværk og politikere sammen lægger linjen for en kommunikationsstrategi – ikke en faglig redegørelse.

Fra bekymring til PR-plan

I de følgende dage koordinerer forvaltningen og udvalgsformanden, hvordan de kan vende sagen.

I stedet for at svare Fredericia Shopping planlægger de et pressefremstød, der skal vise, at alt er godt.

Kort efter skriver Morten Christensen:

»Jeg har lavet aftalen med Peter til kl. 12.00.«

“Peter” er Fredericia Dagblads journalist og fotograf Peter Fries Autzen, der få dage senere møder Nyborg og Christensen på volden.

Her bliver succeshistorien fortalt – uden én eneste reference til Fredericia Shoppings bekymringer, og uden at nogen af de erhvervsdrivende har været inddraget.

Der var hverken foretaget nye målinger af de rustne jernbjælker eller vurderet andre metoder, som kritikerne havde efterlyst.

Men det var heller ikke pointen.

Artiklen handlede ikke om teknik – den handlede om at dæmpe en kritisk stemme.

Direktørens mail til Fredericia AVISEN

Efter historien i Dagbladet spurgte Fredericia AVISEN den 24. oktober, hvordan mødet og artiklen var blevet til.

Morten Christensen svarede:

»Jeg er blevet spurgt af Dagbladet om at svare på fakta omkring arbejdet med Danmarksporten. Hvordan interessen er opstået, ved jeg ikke.«

Han tilføjede, at planen havde været at orientere Fredericia Shopping først, men at “forløbet ikke blev som planlagt.”

Men aktindsigten viser, at det var Morten Christensen selv, der planlagde mødet med pressen, aftalte tidspunktet og deltog i artiklen.

Der ligger interne mails, hvor han og John Nyborg drøfter både sprogbrug og budskaber – og hvor kommunaldirektør Thomas Jaap løbende er på kopi uden at gribe ind.

Der er altså en tydelig forskel mellem, hvad Morten Christensen skrev til Fredericia AVISEN, og hvad dokumenterne viser.

Offentligt sagde han, at han blot havde besvaret et opkald fra Dagbladet.

Internt viser det sig, at kommunen selv tog initiativet, planlagde presseforløbet og lod det fremstå som en spontan henvendelse.

Forvaltningen tav – og hjalp i stedet til

Kommunaldirektør Thomas Jaap reagerede hverken på tonen i Nyborgs mail eller på forvaltningens indblanding i pressen.

I stedet bistod embedsmændene formanden med formuleringer, forslag og praktisk planlægning.

Dermed blev grænsen mellem politisk kommunikation og forvaltningsarbejde udvisket.

Mens Jesper Hansen talte om faldende omsætning, talte kommunen om billedvinkler.

Mens butikkerne bad om at blive hørt, planlagde forvaltningen presseomtale.

Er forvaltningen blevet PR-afdeling?

Af
Poul Rand
-
0

En aktindsigt gengivet i Fredericia AVISEN efterlader et alvorligt spørgsmål: Har vi en Nyborg-Gate?

Har Fredericia Kommunes forvaltning optrådt som politisk støtteafdeling for udvalgsformand John Nyborg – i stedet for som en neutral og uafhængig forvaltning? Det vil Jeg overlade til de kloge hoveder.

Når embedsmænd og politikere i fællesskab udarbejder kommunikationsstrategier for at håndtere kritik, som i sagen om Fredericia Shopping og Danmarksporten, er vi måske forbi almindelig rådgivning. Et brud på armslængdeprincippet – det princip, der skal sikre, at forvaltningen arbejder sagligt og ikke politisk? 

Mit råd, lad ombusdmande afgøre det. 

Er det faglighed eller imagekontrol? Hjælper embedsværket politikere med at se godt ud i pressen, så mister borgerne tilliden til, at beslutninger træffes på et uafhængigt grundlag. 

Derfor bør det være en uvildig ekstern undersøgelse af sagen, så ingen har en dårlig smag i munden,  – ikke en intern bortforklaring.

Har vi en Nyborg Gate eller et storm i et glas vand? Jeg spørger bare.

Det vil jeg kikke på hvis valgt til byrådet.

DSV bliver ny logistikpartner for Danmarks olympiske deltagelse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. Når de danske atleter i de kommende år rejser ud for at repræsentere Danmark ved de olympiske og paralympiske lege, bliver det med transportgiganten DSV som ny partner i kulissen. Frem til og med 2028 skal DSV stå for al fragt i forbindelse med Danmarks deltagelse ved i alt 11 olympiske og paralympiske events samt ved de årlige DIF DM-uger.

Bag enhver dansk medalje gemmer der sig ikke kun hårdt arbejde på banen, men også et stort logistisk maskineri. Udstyr, redskaber og materialer skal flyttes sikkert og effektivt verden rundt, og det kræver både erfaring og præcision.

»Håndtering af fragt i forbindelse med disse events er både en meget kompliceret og utrolig vigtig opgave. Derfor er jeg yderst tilfreds med, at vi har indgået et partnerskab om fragten med et så kompetent firma som DSV, og at aftalen løber i så lang tid. Jeg er sikker på, at DSV vil medvirke til, at de danske atleter og forbundene får de bedste rammer for at kunne præstere deres bedste,« siger Morten Mølholm Hansen, direktør for DIF og olympisk generalsekretær.

Partnerskabet dækker både de store internationale begivenheder og det nationale »mini-OL«, DIF DM-ugen, hvor over 2.000 danske atleter hvert år dyster i mere end 30 sportsgrene.

Hos DSV glæder man sig til opgaven.
»Vi har musklerne og erfaringen til at løse logistikopgaver i den helt tunge liga, og derfor føles det naturligt at tage ansvar i det danske OL-setup,« siger Morten Lisby, managing director Air & Sea hos DSV.

Fritz Poulsen, managing director Road hos DSV, supplerer
»Vi håber, at vi kan være med til at give de danske atleter de bedste forudsætninger for at konkurrere og forhåbentlig komme hjem med medaljer. Det handler om at skabe rammerne for at vinde.«

DSV, der har hovedsæde i Hedehusene, blev grundlagt i 1976 og beskæftiger i dag omkring 160.000 medarbejdere på tværs af mere end 90 lande. Koncernen leverer transport- og logistikløsninger inden for vej-, sø- og luftfragt samt lagerstyring.

De kommende år byder på en lang række store events, hvor DSV bliver en central partner. Blandt andet ungdoms-OL i Skopje i 2025, Vinter-OL i Milano Cortina i 2026, European Games i Istanbul i 2027 og Sommer-OL i Los Angeles i 2028.

Dermed får de danske atleter ikke blot en stærk logistikpartner i ryggen – men også en med ambitioner om at skabe de bedste betingelser for dansk eliteidræt på den internationale scene.

Fredericia Shoppings formand stopper med omgående virkning

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter aktindsigter i Danmarksporten-sagen meddeler Jesper Hansen, at han trækker sig som formand for Fredericia Shopping. Han kalder samarbejdet med kommunen »sygt« og siger, at han ikke længere kan kæmpe mod det system, som burde støtte de små erhvervsdrivende, der i forvejen kæmper for deres overlevelse.

Jesper Hansen, formand for Fredericia Shopping, trækker sig. Beslutningen kommer efter måneder med kamp for midtbyens erhvervsliv, en række aktindsigter i Danmarksporten-sagen – og en oplevelse af at stå alene i modvind fra kommunens embedsværk og politiske ledelse.

»Jeg trækker mig,« siger Jesper Hansen. »Det er simpelthen ikke mit helbred værd at sætte over styr for at kæmpe mod sine egne. Alle, der kender mig, ved hvor meget jeg elsker Fredericia. Jeg er fæstningsbarn med stort F. Jeg elsker min by, men når jeg mødes af koordinering og ondskabsfulde modtræk koordineret i samarbejde med en politisk udvalgsformand og embedsværket, så har jeg fået nok.«

Han beskriver en forvaltningskultur, hvor dialogen med erhvervslivet er blevet erstattet af undertoner, arrogance og strategisk kommunikation.

»Den syge kommunikationskultur, som de udøver, dem der skulle være et bolværk mellem politik og forvaltning, de er arme for den syge kommunikationskultur,« siger han med direkte henvisning til kommunaldirektøren og forvaltningen.

For de små butikker

For Jesper Hansen handler beslutningen ikke om ham selv, men om de mange små butikker, der kæmper for at overleve i Fredericia.

»Jeg har brugt mellem 60 og 80 timer i måneden på at skabe aktiviteter, initiativer og liv i Midtbyen,« siger han. »Men det er ikke nok, når man oplever, at kommunen ikke står sammen med os – men imod os.«

Han beskriver, hvordan erhvervslivet lider:

»Efterspørgslen efter nye butikslokaler er i praksis faldet til nul, og flere erhvervsdrivende melder allerede om usikkerhed for fremtiden. Vores konkurrenter hedder aldrig Vejle eller Kolding eller Middelfart. Vores konkurrenter er altid en kommunal forvaltning og et teknisk udvalg, der ikke er deres opgave voksen som folkevalgte, i stedet er de forvaltningens forlængende arm og omvendt. Det er altid vores egne, der spænder ben.«

Jesper Hansen siger, at hans beslutning er truffet med sorg – men også med ro i maven.
»Jeg er fæstningsbarn til den dag, jeg dør. Men jeg kan ikke blive ved med at bruge mit liv på at kæmpe mod mine egne. Jeg vil hellere bruge kræfterne på at støtte de små, der står med alt på spil – dem, der dagligt åbner døren i Midtbyen, selvom kassen er tom, og håbet svinder.«

Han beskriver en kommunikationskultur, der efter hans opfattelse har udviklet sig til hån og ydmygelse.

»Der er stærke undertoner af både latterliggørelse og hånlig retorik i hjørnerne. Og det sker med smil og blinkende smileys. Det fortsætter med deres undertoner og ydmygelser. Ham der skulle være bolværk for det her, ja, han er en del af det.«

Et farvel – men ikke et opgivende

Selvom han trækker sig som formand, understreger Jesper Hansen, at det ikke er et farvel til Fredericia eller til erhvervslivet:

»Jeg er ikke færdig som menneske, og jeg er ikke færdig med Fredericia. Jeg har stadig et stærkt netværk og mange værdier i byen. Men jeg kan ikke mere i et system, hvor man bliver latterliggjort, når man stiller spørgsmål på vegne af de erhvervsdrivende, der mister alt.«

Et sår i tilliden

Sagen efterlader ikke bare et hul i Fredericia Shoppings ledelse – men også et sår i tilliden mellem erhvervslivet og kommunen.

Efter aktindsigterne i Danmarksporten-forløbet står det klart, at embedsværk og politikere har arbejdet tæt sammen om pressehåndtering og svar på kritik. For Jesper Hansen blev det dråben:

»Jeg vil ikke længere kæmpe mod mine egne. Jeg har kæmpet for byen, for butikkerne og for alle de små, der tror på Fredericia – men nu må de selv stå på mål for den kultur, de har skabt.«

Med Jesper Hansens afgang mister Fredericia handelslivet en ildsjæl, der har brugt tusindevis af frivillige timer på at skabe liv og aktiviteter i midtbyen. Men samtidig sætter hans beslutning fokus på et voksende problem: en kommunikationskultur, hvor kritik fra erhvervslivet bliver mødt med strategi i stedet for samarbejde.

Når frontfiguren for byens butikker trækker sig med ordene »den syge kommunikationskultur«, står ikke bare en stol tom – men et spejl op for byens ledelse.

Læs også

Bag kulisserne planlagde John Nyborg og embedsværk en fælles strategi for at imødegå Fredericia Shoppings kritik

Bag kulisserne planlagde John Nyborg og embedsværk en fælles strategi for at imødegå Fredericia Shoppings kritik

Af
Andreas Andreassen
-
0

I Fredericia er det ikke kun politikere, der taler – det er embedsmænd, der formulerer, justerer og styrer kommunikationen, når erhvervslivet stiller spørgsmål. E-mailudvekslinger mellem topembedsmænd og udvalg viser et koordineret forsøg på at dæmpe kritik fra Fredericia Shoppings formand.

En aktindsigt i sagen om Danmarksporten blotlægger en tæt koordination mellem kommunaldirektør Thomas Jaap, direktør Morten Christensen og udvalgsformand John Erik Nyborg. Bag høflige svar gemmer sig et strategisk apparat, der fremstår mere som imagekontrol end åben forvaltning.

Da erhvervsmanden og formanden for Fredericia Shopping, Jesper Hansen, i oktober skrev til byrådet om konsekvenserne af den langvarige lukning af Danmarksporten, var tonen klar:

»Flere butikker i Midtbyen oplever omsætningsfald på op til 20 procent. Det betyder, at eksistensgrundlaget for flere virksomheder nu er truet,« skrev han til samtlige byrådsmedlemmer.

Men i stedet for en klassisk, administrativ opfølgning udspillede der sig bag kulisserne en helt anden proces.

En omfattende aktindsigt, som Fredericia AVISEN har fået adgang til, viser et kommunalt maskinrum, hvor direktør Morten Christensen og udvalgsformand John Erik Nyborg, med kommunaldirektør Thomas Jaap på sidelinjen, sammen udarbejder svar, koordinerer pressehåndtering og diskuterer, hvordan de bedst kan dæmpe kritikken.

I en mail skriver John Nyborg direkte til Morten Christensen og Thomas Jaap:

»Er det det, som vitterligt kan trækkes ud af det svar og møde, som er afholdt med Jesper – så er jeg bekymret – eller er det endnu en gang Jespers konklusion. Jeg vil meget gerne kunne give et svar som modtræk.«

Kort efter svarer Morten Christensen:

»Jeg tænker, vi måske skal snakke sammen om, hvilket svar vi skal give. Der er blevet foretaget interne faglige vurderinger, som ligger til grund for den valgte løsning.«

Få timer senere følger endnu en besked:
»Det rammer fint det, vi snakkede om.«

Denne form for tæt kommunikation mellem embedsværk og politisk udvalg går igen gennem hele korrespondancen. Der udarbejdes udkast til politiske svar, som Nyborg senere sender ud i eget navn. Ordlyden bærer præg af strategisk kommunikation frem for forvaltningsmæssig redegørelse:

»Jeg vil fortsat arbejde for, at vi finder en arbejdsform, der både sikrer byens udvikling, understøtter erhvervslivet og giver borgerne en tryg og velfungerende bymidte. Det kræver, at vi løfter i fællesskab – ikke peger fingre ad hinanden,« skriver den socialdemokratiske formand John Nyborg.

Et kommunalt PR-apparat

Den fremlagte kommunikation dokumenterer, at Morten Christensen og John Nyborg ikke blot drøfter faglige forhold, men også koordinerer møder med pressefolk, der slet ikke har skrevet om sagen, men pludselig skal dække den, og styrer den offentlige fortælling. I en række sms’er fremgår det, at John Nyborg sammen med embedsværket – aftaler tidspunkt for et interview mellem Nyborg og Fredericia Dagblad, arrangerer fotografering og endda følger op på lokationen. Det hænger ikke helt sammen med den kommunikation, som Morten Christensen tidligere har sendt Fredericia AVISEN, hvor det hele nærmest var opstået tilfældigt, og ikke med den pressemeddelelse, som der skulle være udsendt.

»Jeg har lavet aftalen med Peter til kl. 12.00.«
»Jeg er på Landsoldatpladsen.« skriver John Nyborg på SMS.

Det står i skarp kontrast til de forvaltningsretlige principper om armslængde og politisk neutralitet, hvor embedsværkets rolle skal være saglig og afbalanceret, ikke politisk eller mediestrategisk.

Et erhvervsliv i modvind

I centrum af sagen står de erhvervsdrivende, der kæmper for at holde sig oven vande.

»Efterspørgslen efter nye butikslokaler er i praksis faldet til nul, og flere erhvervsdrivende melder allerede om usikkerhed for fremtiden,« skrev Jesper Hansen i sin oprindelige henvendelse. Men i stedet for dialog mødte han et koordineret modspil – en imagekontrol maskeret som dialog.

Den faglige vurdering, som forvaltningen henviser til, eksisterer ifølge aktindsigten ikke som et dokumenteret grundlag. Ingen konsekvensanalyser, ingen økonomiske beregninger, ingen dokumenterede alternativer. Kun gentagne henvisninger til “vurderinger”, der aldrig er skriftliggjort.

Kommunaldirektørens ansvar

Kommunaldirektør Thomas Jaap indgår som modtager i flere tråde, men uden at korrigere den politiske tone.
Hans rolle fremstår accepterende: Han modtager kopi af mails, hvor embedsmænd bistår politikere i direkte politisk kommunikation.
Det efterlader spørgsmålet: Hvem holder øje med, at embedsværket ikke selv bliver politisk aktør?

Når direktionen godkender en praksis, hvor embedsmænd formulerer svar på vegne af politikere – og samtidig arrangerer medieinterviews – udviskes den klassiske rollefordeling mellem forvaltning og politik.

Et spørgsmål om tillid

Fredericia Shoppings oprindelige henvendelse handlede om frygt for tabte arbejdspladser og et midtbyliv, der langsomt tømmes.
Sagen har nu udviklet sig til noget større: et spørgsmål om forvaltningskultur.
Når embedsmænd og politikere i fællesskab driver et forløb, der ligner krisekommunikation mere end offentlig sagsbehandling, svækkes tilliden til hele det politiske system.

For Fredericias erhvervsliv er spørgsmålet derfor ikke længere, hvornår Danmarksporten åbner – men hvordan kommunen lukker sig om sig selv.

Sagen kan få principiel betydning langt ud over Fredericia. Den illustrerer, hvordan den moderne kommunikation mellem forvaltning og politikere i stigende grad udvisker grænserne mellem embedsmandsrådgivning og politisk strategi.

Hvis embedsværket bliver en del af politikernes imagehåndtering, er det ikke længere blot byens port, der er lukket – men også adgangen til åben og uafhængig forvaltning.

Ny pantfabrik åbnet i Fredericia – Dansk Retursystem investerer massivt i fremtidens genbrug

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Der var både stolthed, teknologi og store visioner i luften, da Dansk Retursystem torsdag officielt indviede sin nye pantfabrik på Bundgårdsvej i Fredericia. Fabrikken bliver fremover centrum for håndtering af de omkring én milliard flasker og dåser, der hvert år kommer retur vest for Storebælt.

På den 70.000 kvadratmeter store grund har Dansk Retursystem opført et topmoderne anlæg, som skal sikre, at endnu flere materialer bliver genanvendt effektivt – og med lavere ressourceforbrug.

Direktør for Dansk Retursystem, Kasper Qvant Schmidt, bød gæsterne velkommen til det, han kaldte en »slagfest« – en fejring af både medarbejdere, samarbejdspartnere og hele den cirkulære infrastruktur, som fabrikken er en del af.

»Det her anlæg markerer et vigtigt skridt i Europas cirkulære infrastruktur. Vi har skabt et anlæg, der øger kvaliteten og effektiviteten i genanvendelsen af drikkevareemballager, og som samtidig reducerer energiforbruget. Det er en investering i fremtiden,« sagde han.

Kasper Qvant Schmidt fremhævede, at fabrikken er blevet til i et bredt samarbejde mellem virksomheder, tekniske eksperter og uddannelsesinstitutioner. Blandt andet har Dansk Retursystem samarbejdet med EUC Midtjylland om uddannelse af nye procesoperatører, der skal sikre kvalificeret arbejdskraft til det højteknologiske anlæg.

Han takkede medarbejdere og partnere for indsatsen: »Vi indvier ikke kun en fabrik i dag. Vi åbner også et nyt kapitel for genanvendelse i Danmark. Det her handler om ansvar, innovation og fællesskab – og om at skabe løsninger, der kan inspirere resten af Europa.«

Efter direktørens tale gik ordet til Fredericias borgmester, Christian Bro (S), som satte begivenheden i perspektiv.

»Det er en stor dag for Fredericia. Vi står i et byggeri, der ikke bare er stort i størrelse, men også i betydning. Det her er et flot eksempel på, hvordan grøn omstilling og erhvervsudvikling kan gå hånd i hånd. Fabrikken er et konkret bevis på, at vi kan skabe arbejdspladser og vækst – og samtidig tage ansvar for miljøet,« sagde borgmesteren.

Han roste Dansk Retursystem for at vælge Fredericia som base for den nye pantfabrik. »Placeringen på Bundgårdsvej giver mening. Vi ligger centralt, tæt på transportårer og havn, og vi har et erhvervsliv, der forstår værdien af bæredygtige løsninger. Det er godt for byen, godt for klimaet og godt for Danmark,« sagde Christian Bro.

Fabrikken i Fredericia er en af landets største af sin slags. Det fuldautomatiske sorteringsanlæg håndterer både plastik, metal og glas, og kan forarbejde millioner af enheder i døgnet med minimal manuel håndtering. Det betyder både færre tunge løft og lavere CO₂-udledning.

Anlægget er designet med højteknologiske sensorer, robotter og dataanalyse, der sikrer præcision i sorteringen. Ifølge Dansk Retursystem vil fabrikken spare tusindvis af ton råstoffer om året og øge den samlede genanvendelsesgrad markant.

»Det er et anlæg, der repræsenterer dansk effektivitet, samarbejde og teknologisk fremsyn. Det er et sted, hvor cirkulær økonomi bliver til virkelighed,« lød det afslutningsvis fra Kasper Qvant Schmidt.

Herefter trykkede Christian Bro på startknappen, og det nye anlæg blev officielt sat i drift – til stor jubel blandt de mange gæster, medarbejdere og samarbejdspartnere, der havde fundet vej til Bundgårdsvej i Fredericia.

1...192021...1.340Side 20 af 1.340
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER