Efter formanden for Fredericia Shopping, Jesper Hansen, torsdag meddelte, at han trækker sig i protest mod kommunens kommunikationskultur, kommer nu en reaktion fra advokat Christian Viuff, formand for Fredericia Grundejerforening.
Han kalder situationen »ærgerlig« og opfordrer til en ny start for samarbejdet mellem kommunen, erhvervslivet og byens aktører.
»Det bør vi tage alvorligt,« siger han fredag formiddag.
»Det er ærgerligt at læse, at formanden for Fredericia Shopping har valgt at stoppe. Når en central repræsentant for detailhandlen trækker sig, sender det et klart signal om, at dialogen mellem kommunen og byens aktører ikke fungerer optimalt. Det bør vi tage alvorligt,« siger Christian Viuff.
Som formand for Fredericia Grundejerforening deler han Jesper Hansens bekymring for dialogen – og peger på, at fremtiden for midtbyen afhænger af, at samarbejdet fungerer.
»Midtbyens fremtid afhænger af, at alle parter arbejder sammen om udviklingen. Vi ønsker en levende og attraktiv bymidte, men det kræver, at beslutninger om mobilitet, parkering og byrum sker i tæt samarbejde med dem, der har deres hverdag og investeringer i området,« siger han.
Adgang og parkering som nøglefaktor
Grundejerforeningen oplever, at »tilgængelighed« er et af de største temaer for både beboere, handlende og besøgende.
»Hvis kunder, beboere og besøgende ikke kan komme ind til midtbyen, svækkes både handel og byliv. Derfor bør der være en klar strategi for, hvordan parkeringskapacitet og adgang sikres, når der sker ændringer i infrastrukturen – og den bør lægges i tæt dialog med repræsentanter for beboerne, grundejerne og de erhvervsdrivende,« siger Viuff.
Ros til Jesper Hansen – og ønske om ny start
Christian Viuff roser samtidig Jesper Hansen for hans engagement i samarbejdet omkring midtbyen:
»I Midtbyens udviklingsudvalg har vi haft et rigtig godt samarbejde med Jesper Hansen som formand for Fredericia Shopping, og der skal lyde en stor ros for hans store engagement. Man har aldrig været i tvivl om, at han har taget hvervet seriøst, og at han ønsker det bedste for Fredericia.«
Ifølge Viuff bør situationen nu bruges som anledning til at genstarte samarbejdet:
»Vi opfordrer til en ny start på dialogen i forbindelse med konstitueringen efter kommunalvalget. Et særligt §17, stk. 4-udvalg kunne være en vej frem. Her kan kommunen, erhvervslivet og grundejerne sammen skabe et fælles grundlag for beslutninger, så vi undgår misforståelser og sikrer, at midtbyen forbliver attraktiv for både borgere og virksomheder.«
»Fredericia har alle forudsætninger«
Afslutningsvis peger Christian Viuff på, at Fredericia stadig har de bedste forudsætninger for at lykkes – hvis samarbejdet genskabes:
»Fredericia har alle forudsætninger for at lykkes – men kun hvis vi taler sammen og inddrager hinanden. Lad os bruge denne situation som anledning til at styrke samarbejdet og skabe en midtby, vi alle kan være stolte af.«
Efter flere år med økonomiske udfordringer og faldende indtjening er det nu slut for den velkendte danske restaurantkæde Jensens Bøfhus. Ejerne bag kæden – herunder milliardæren Torben Østergaard-Nielsen fra Middelfart – har truffet beslutningen om at sælge og lukke virksomheden. Det skriver Børsen.
Salget markerer afslutningen på flere års kamp for at vende udviklingen i den kriseramte bøfkæde. Ifølge Børsen har processen med at finde en køber stået på i længere tid og været præget af fortrolighed.
De 12 tilbageværende restauranter bliver nu overtaget af konkurrenten Bone’s, der planlægger at lukke Jensens Bøfhus-brandet og drive restauranterne under nye koncepter.
»Det er en unik mulighed for os til at vokse yderligere ved at overtage restauranter fra den velkendte kæde Jensens Bøfhus,« siger Jan Laursen, administrerende direktør og medejer i Bone’s, til Børsen.
Torben Østergaard-Nielsen, der står bag USTC-gruppen og hører til blandt Danmarks mest formuende familier, har gennem årene været en af hovedkræfterne bag ejerskabet af Jensens Bøfhus. Beslutningen om at afhænde kæden beskrives som både tung og følelsesladet.
Jensens Bøfhus blev grundlagt i 1984 og voksede i sin storhedstid til mere end 30 restauranter i Danmark og udlandet. De seneste år har dog været præget af underskud, konkurser blandt franchisetagere og hård konkurrence i restaurationsbranchen.
Bone’s overtager Jensens Bøfhus’ restauranter – 39 restauranter og 2.000 arbejdspladser i ny koncern
Efter 35 år på den danske restaurantscene lukker Jensens Bøfhus ned som selvstændigt brand. Ændrede spisevaner og flere år med underskud betyder, at kædens 12 danske restauranter nu bliver overtaget af Bone’s-koncernen.
Bag beslutningen står ejerne Selfinvest – der er kontrolleret af Middelfarts erhvervsmand Torben Østergaard-Nielsen – og Alex Gundersen Assens, som i de seneste år har været de eneste ejere af Jensens Bøfhus.
I forbindelse med handlen trækker familien Gundersen sig helt ud af ejerskabet, mens Selfinvest konverterer sin ejerandel og fremover bliver minoritetsaktionær i Bone’s.
»Trods mange investeringer og ihærdige forsøg på at genstarte Jensens Bøfhus er det desværre ikke lykkedes at vende udviklingen. Vi er derfor meget glade for, at Bone’s overtager stafetten og viderefører restauranterne i Bone’s regi,« siger Mikkel Hammershøj, CEO i Selfinvest.
Han fremhæver, at hensynet til medarbejderne har været centralt i processen: »Det har været afgørende for os at finde en løsning, som beskytter så mange arbejdspladser som muligt. Det er lykkedes med denne aftale, hvor størstedelen af restauranterne består. At Selfinvest fortsat er investeret i Bone’s reflekterer vores tillid til det nye set-up.«
Bone’s: En unik mulighed for vækst
Bone’s-direktør og medejer Jan Laursen kalder overtagelsen »en unik mulighed« for at styrke koncernens position i Danmark. »Jensens Bøfhus har gjort meget for at få danskerne til at spise ude, og vi glæder os til at bygge videre på den arv. Samarbejdet med Selfinvest giver os ekstra styrke til at vokse og bringe vores koncepter ud til endnu flere danskere,« siger han.
De 12 Jensens Bøfhus-restauranter ligger på attraktive adresser over hele landet, som ifølge Bone’s passer perfekt ind i kædens eksisterende koncept.
Produktionen under Jensens Foods i Struer fortsætter uændret, og danskerne vil fortsat kunne finde Jensens-produkter i detailhandlen.
Med opkøbet får Bone’s samlet 39 restauranter og omkring 2.000 ansatte i Danmark – og bliver dermed en af landets absolut største restaurantkæder.
Med Bone’s som ny ejer sættes der nu punktum for Jensens Bøfhus – og et nyt kapitel begynder for de tidligere restauranter, der får nyt liv under et andet brand.
Fredericia Art Festival åbner i dag for femte gang. Arrangør og direktør for EventC, Ulrich Nicolaisen kalder det en fejring af mangfoldighed, fællesskab og kunst på højt niveau – og et format, der stille og roligt skal vokse sig til en fast del af byens identitet.
Fredericia står denne weekend i kunstens tegn, når Art Festival for femte gang forvandler hele byen til et levende galleri. Festivalen, der arrangeres af EventC, samler både amatørkunstnere, lokale talenter og nogle af Danmarks største navne, heriblandt Kasper Eistrup.
»Fredericia Art Festival er kæmpe syret af mangfoldighed, sammenhold og ikke mindst højt, højt, højt niveau. Vi har lige fra amatører, kunstnere, private kunstnere, til nogle af de allerstørste kunstnere, der er i Danmark. Kasper Eistrup i spidsen,« siger direktør for EventC, Ulrich Nicolaisen.
Festivalen begyndte torsdag med foredrag og live-maling, og i dag åbnes programmet officielt af skuespiller Vigga Bro, der er født i Fredericia og i dag optræder på landets største scener. Hele weekenden kan besøgende gå på opdagelse i et omfattende program, der breder sig over hele byen – fra Eksercerhuset og Kulturkasernen til Tøjhuset, Street Food og lokale gallerier.
»Vi startede i går med et foredrag i Tøjhuset og et foredrag med Christian von Hornsleth, som malede et værk undervejs. Det var en super start. Og så fortsætter vi i dag med åbningstalen af en Fredericia-pige, der hedder Mika Ro, som jo er skuespiller og har prøvet Fredericia af, og som nu er på landets største scener,« fortæller Nicolaisen.
Festivalen løber til søndag, og arrangørerne har udgivet et stort kunstmagasin – både digitalt og i trykt form – der gør det let at finde rundt mellem de mange udstillingssteder.
»Man kan gå rundt i byens gader og finde rundt via det kort, der er inde i magasinet. Det er spredt ud i hele byen,« siger han.
Fredericia Art Festival er ifølge Nicolaisen en del af en langsigtet strategi om at styrke byens kulturelle profil og skabe et unikt samlingspunkt for kunst og erhverv.
»Nu er det femte gang, og der er ingen spørgsmål om, at vi stille og roligt bygger op. Vi startede med flade fødder og har hele tiden fokus på, at vi skal bygge op stille og roligt, og så skal det bare blive mere og mere lækkert at være til stede. Det er kommet for at blive, og det er helt unikt for Fredericia. Man ser ikke det her i alle vores andre nabobyer,« siger han.
For festivalens arrangører er visionen at udvikle Fredericia Art Festival til en platform, hvor byens erhvervsliv, kulturinstitutioner og kreative miljøer smelter sammen – og hvor kunst ikke blot er udsmykning, men en drivkraft for byudvikling, oplevelsesøkonomi og branding.
Det betyder, at festivalen i de kommende år skal vokse med nye formater, større samarbejder og øget internationalt fokus.
»Vi stiller og roligt bygger videre, og det skal bare blive mere og mere lækkert at være til stede,« siger Ulrich Nicolaisen.
For Fredericia betyder det, at byen endnu engang sætter sig på det kulturelle landkort – som en by, der tør tænke kunst, erhverv og byliv sammen i ét samlet udtryk.
FREDAG DEN 7. NOVEMBER 11.00 – Afsløring af skulpturen ”Bamse på skateboard”. Æbleskiver til alle børn (sponseret af Føtex) og kaffe til de voksne. Sted: Krydset Gothersgade/Jyllandsgade
14.00 – Therese Krogh åbner væggen ”Before I die” eller ”Før jeg dør vil jeg….”. Folk kan skrive udsagn på den efterfølgende – Gothersgade 34 foran Tøjhuset.
15.00 – Udstillingerne i Eksercerhuset, Kulturkasernen og Kongensgade 111 åbner
15.00 – Aktiviteter på Kulturkasernen åbner – fernisering på Mønstring
16.00 – Åbningstale i Eksercerhuset ved skuespiller Vigga Bro
16.30 – Eksklusivt – Særudstilling med Kasper Eistrup åbner på Sct. Knuds Skole. Soloudstilling med Astrid Kruse Jensen åbner på Sct. Knuds Skole. ”Gallery Asbæk” og ”Arden Asbæk Gallery” udstiller på Sct. Knuds Skole, hvor nogle af de største kunstnere præsenteres.
17.00 – Når mørket falder på vil lyset danse henover Fredericia Rådhus
18.00 – Udstillingerne i Eksercerhuset og på Sct. Knuds Skole lukker
19.00 – Foredrag om Bjørn Nørgaards kirkekunst – Christianskirken
LØRDAG DEN 8. NOVEMBER 10.00 – Udstillingsstederne åbner
10.00 – Urban Sketching – Kulturkasernen
10.00 – ART Talk med Simona Popovic hos Anne Haaning Curated – Gothersgade 44
11.00 – ART Talk med Kasper Eistrup m/ Søren Rebbe som moderator. Sct. Knuds Skole
11.00 – Lav dit eget kunstværk af genbrugsskatte – Kulturkasernen
12.15 – Patricia fra Martin Asbæk Gallery fortæller om deres værker – Sct. Knuds Skole
13.00 – ART Talk med Astrid Kruse Jensen m/ Søren Rebbe som moderator – Sct. Knuds Skole
13.00 – Mød kunsten på Kulturkasernen
13.00 – Kunstvandring i Kanalbyen m/ Tina Hou Christensen som guide. Mødested: Vendersgade 74.
14.00 – DJ Acetic Bulb spiller et vinyl sæt, mens Qnud Caos maler live – Stillestund Kaffebar, Gothersgade 59
15.00 – ART Talk ved Edition Copenhagen – Riddergade 11
15.00 – Panoramabiografen viser filmen ”Køln 75”
16.00 – Udstillingsstederne lukker
17.00 – Når mørket falder på vil lyset danse henover Fredericia Rådhus
SØNDAG DEN 9. NOVEMBER 10.00 – Udstillingsstederne åbner
11.00 – Patricia fra Martin Asbæk Gallery fortæller om deres værker – Sct. Knuds Skole
13.00 – Kunstvandring i Kanalbyen m/ Uffe Steiner Jensen som guide – Mødested: Vendersgade 74
13.00 – Mød kunsten på Kulturkasernen
14.00 – Talk med Lars Lindskov – Tøjhuset, Gothersgade 34
Moralen er enkel: Mister du grænsen mellem person og rolle – mister du begge.
Danskernes tillid til politikere er nu på det laveste niveau i nyere tid. Folk føler sig taget ved næsen. Der loves troværdighed og leveres magtspil – resultatet er vælgerflugt og sofavælgere. Alligevel ser vi igen og igen politikere begå politisk harakiri: De underminerer egen troværdighed, mens de stadig står og smiler på plakaten. De lover himmel og jord, men når regningen kommer, er det borgerne, der betaler – for fejl, de selv har stemt for og siden fornægtet.
Den mørkeside af politik som borgerne ofte ikke ser er: I nogle partier udspiller sig stadig en slags “de lange knives nat” – bare i slowmotion. Her handler det ikke om fælles sag, men om partiloyalitet og økonomisk fordel, hvor the winner takes it all – og resten står tilbage som de politiske trækæsler, der bærer byrden uden tak, løn eller ære.
Danmarksmestre i politisk selvmål er Mette Frederiksen, Søren Pape, Inger Støjberg og Lars Løkke. Men Fredericia følger godt med: Jacob Bjerregaard gik fra stjerne til skandale, Steen Wrist arvede kaos og borgernes skepsis, og Christian Bro kæmper med samme troværdighedskrise – nu udvidet med uheldige udtalelser.
Hurtigst i disciplinen kommunalt troværdighedstab er dog Tommy fra C – løfter om åbenhed, støj og borgerdialog er aldrig blevet til borgerloyalitet. Karsten Byrgesen har skiftet parti fire gange på to perioder, og internt går knivene lystigt, mens borgerne ser til. Ja Jeg kan blive ved.
Fredericia lider under et Socialdemokratisk magtmonopol, hvor magt og embedsværk er smeltet sammen. Når man kører på autopilot for længe, glemmer man at tjekke, om flyet stadig har vinger.
Jeg lover ikke månen – men spinner Jeg, i stedet for at levere fakta, kalder jeg det politisk harakiri og siger undskyld. Troværdighed er min vigtigste kapital, kan Fredericias byrådsstjerner sige det samme?
Sydøstjyllands Politi har det seneste døgn haft flere forskellige sager i Fredericia og Kolding. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen.
Torsdag aften klokken 19.12 blev en 13-årig dreng fra Fredericia pågrebet for butikstyveri i Meny.
»Butiksdetektiven tilbageholder drengen efter sidste betalingsmulighed. Han havde stjålet madvarer for 45 kroner,« fortæller Arno Rindal Petersen.
Politiet kontaktede den sociale bagvagt i Fredericia Kommune, som nu håndterer sagen videre.
Kort efter midnat – klokken 00.21 fredag – blev en bilist standset på Egeskovvej i Fredericia.
»Føreren var påvirket af stoffer. Ved visitation og eftersyn af køretøjet fandt vi 0,33 gram kokain. Han blev kortvarigt anholdt og sigtet for både besiddelse af kokain og kørsel i påvirket tilstand,« siger vicepolitiinspektøren.
Føreren er en 22-årig mand fra Vejle Kommune.
I Kolding efterforsker politiet et omfattende tyveri fra biler på Tankedalsvej ved samkørselspladsen.
Mellem onsdag klokken 10.00 og torsdag 07.51 har seks biler fået knust ruder.
»Der er rodet igennem i alle biler. Én anmelder fortæller, at en pumpe og et par redningsveste er stjålet, mens andre oplyser, at de ikke havde værdier i bilerne,« siger Arno Rindal Petersen.
Politiet efterforsker sagen som serie af tyverier fra biler og hører gerne fra vidner, der har set mistænkelig aktivitet på stedet.
Stemningen i Herslev Forsamlingshus var tæt som novembermørket udenfor. Rundt om de lange borde stod termokander med kaffe og fade med småkager, men de fleste hænder holdt ikke om kopper – de var foldet over brystet. For mange var ikke kommet for hyggens skyld. De var kommet for at sige fra.
Torsdag den 6. november – blot tolv dage før kommunalvalget – havde borgerforeningen i Herslev indkaldt til vælgermøde. 13 kandidater var mødt op fra et bredt politisk spektrum, men allerede inden den første kandidat greb mikrofonen, var det tydeligt, hvem der stod for skud. Borgmester Christian Bro (S) sad midt på rækken og nikkede høfligt. Han vidste, at det ville blive en lang aften.
Et hus fuld af mistillid
»Jeg håber på en hyggelig og informativ aften med en god tone,« sagde ordstyreren, Ole Møller, da han bød velkommen. Publikum klappede høfligt. Men under overfladen ulmede en vrede, som snart skulle bryde frem.
For mange af de fremmødte – folk fra Herslev, Taulov, Skærbæk og de små landsbyer vest for Fredericia – føler, at kommunen har vendt dem ryggen. De oplever, at beslutningerne træffes inde bag voldene i byens centrum, mens landdistrikterne bliver reduceret til grønne pletter på et kort – praktiske steder at placere solceller, biogasanlæg og højspændingsledninger.
Borgmester på forsvarsposition
Christian Bro havde næppe varmet stolen, før angrebene begyndte. Det startede med et spørgsmål, der blev stillet stille, men med en hård kant: »Hvorfor skal Fredericia pinedød have al industri i hele verden?«
Spørgsmålet kom fra Ulla, en lokal beboer, der rejste sig i salen. »Vores lille kommune bliver dængt til med højspænding, solceller, biogas og alt muligt. Hvor skal vi være som mennesker?« sagde hun, mens blikket søgte scenen.
Applausen brød løs. Bro løftede mikrofonen og forsøgte at svare. »Det er ikke meningen, at Fredericia skal deles til med industri. Vi vil også bevare de grønne områder,« sagde han. Men salen rystede på hovedet. »Det er præcis det, I gør!« lød det fra flere sider.
Allerede dér stod det klart, at borgmesteren var på udebane.
Mulighedszonerne – det nye bandeord
Det, der især havde bragt folk på barrikaderne, var kommunens såkaldte mulighedszoner – områder udlagt til vedvarende energi. I Herslev betyder det i praksis store marker, som kan blive forvandlet til solcelleparker. For mange husejere betyder det, at værdien af deres ejendom er faldet, og at de ikke tør investere i fremtiden.
»Hvorfor skal jeg bruge 400.000 kroner på et nyt tag, hvis jeg om et år skal flytte?« spurgte en mand fra salen. »Jeg gider ikke at leve i uvished. Fortæl mig, hvor længe jeg skal vente på at vide, om jeg bliver boende eller ej.«
Bro svarede forsigtigt: »Det afhænger af planprocessen og af, hvad lodsejerne beslutter.«
Der blev stille et øjeblik – og så en lav mumlen, der hurtigt voksede til vrede. »Altid det samme svar,« sagde en kvinde højt. En anden tilføjede: »Han aner det ikke.«
»Det forbandede lort«
Efterhånden som kandidaterne tog ordet, blev afstandene til borgmesteren tydelige. Karsten Byrgesen fra Liste J talte med hævet stemme og slog hånden i bordet:
»Fredericia skylder ikke en skid i klimaregnskabet. Vi er i mål. Alligevel bliver vi ved med at piske os selv og ødelægge vores egne lokalsamfund med de her anlæg. Det er galimatias.«
Han kiggede direkte mod Bro. »Socialdemokratiet og Venstre stemte selv for de her mulighedszoner. Og nu står I her og siger, I vil have dem ud. Det er jo det forbandede lort!«
Salen eksploderede i bifald. Flere råbte »Bravo!« og rejste sig fra stolene. Bro sad tavs med et anstrengt smil.
De røde og de grønne – men ikke på samme hold
Selv partier, som normalt samarbejder med Socialdemokratiet, tog afstand. Malene Søgaard-Andersen (SF), der er spids- og borgmesterkandidat for sit parti, sagde:
»Jeg kunne have ønsket mig en helt anden proces. Man burde have taget borgerne med, før man vedtog de ændringsforslag. Så havde vi måske undgået, at folk herude føler sig kørt over.«
Ved hendes side nikkede Susanne Eilersen (DF) og tilføjede: »Vi stemte imod de ændringsforslag. Vi ville ikke have solcellezonerne. Og så står de partier, der selv stemte for det, nu og spiller hellige. Det er jo hykleri.«
Et folk, der føler sig glemt
Uden for byrådssalen handler utilfredsheden ikke kun om energi. For mange handler det om at føle sig overset. Herslev har i årevis kæmpet for at bevare sin børnehave, for at få cykelsti til Taulov, for at få busser, der kører efter klokken seks.
En ældre kvinde rejste sig midt i salen. »Jeg gider ikke mere,« sagde hun og pegede mod de to grønne affaldsbeholdere uden for forsamlingshuset. »Jeg tømmer skraldespanden hver uge, fordi ingen andre gør det. Jeg er over 70. Skal jeg også være renovationsarbejder nu?«
Publikum lo, men ingen lo ad hende – de lo med hende. Alle kendte problemet.
Tommy Rachlitz Nielsen (K), der sad få pladser fra Bro, tog straks sin telefon frem. »Jeg skriver til forvaltningen med det samme,« sagde han. »Det her skal løses.«
Salen klappede, mens borgmesteren sad stille.
»Stem på dem, der vil tage zonerne ud«
Efter mere end to timer var luften tung og tændt på samme tid. Flere borgere havde fået mod til at tale. En mand rejste sig og sagde: »Det er et nemt valg. Stem på dem, der vil tage mulighedszonerne ud af kommuneplanen. De andre vil ikke høre på os.«
Applausen kom igen. Og denne gang nikkede flere politikere åbent.
Danmarksdemokraternes Palle Dahl sagde: »Jeg kunne ikke se mig selv i øjnene, hvis jeg sagde ja til at lægge solceller på god landbrugsjord.«
Liberal Alliances Christian Jørgensen tilføjede: »Det var en kæmpe fejl at køre jer herude under bussen. Hvis der havde boet 5.000 mennesker i stedet for 500, var det aldrig sket.«
Også venstres Kenny Bruun Olsen, der tog gode point med hjem som standup komiker, sagde fra. »Man har tabt området herude,« sagde han. »Jeg kan godt forstå jer.«
Borgernes opsang
Da ordstyreren forsøgte at runde af, bad formanden for Borgerforeningen om ordet. Anders gik op til mikrofonen, trak vejret dybt og sagde:
»Jeg har boet mange steder i Danmark, men jeg har aldrig følt mig så marginaliseret som her. Det kan simpelthen ikke passe, at byen skal være så nedladende over for os. Vi vil gerne passe på jer – men så må I også passe på os.«
Ordene blev mødt af stående klapsalver. Folk rejste sig, klappede længe, nogle med blanke øjne.
Bro smilede stift. Han vidste, at det ikke var ham, de klappede af.
Kamp om sandheden
Efter pausen forsøgte borgmesteren at genvinde terræn. Han forklarede, at de nye energianlæg var en del af den grønne omstilling, og at Fredericia »ikke kan stå uden for den udvikling«.
Men salen var ikke overbevist.
»Fredericia skylder intet i klimaregnskabet,« gentog Karsten Byrgesen fra Liste J. »Vi er allerede foran. Hvis vi tager raffinaderiet ud af ligningen, så er vi i mål. Vi skal ikke smadre naturen for at pynte på tal.«
»CO₂ kender ingen kommunegrænser,« indskød Malene Søgaard-Andersen (SF). »Men vi skal finde smartere løsninger. Solceller hører til på tagene, ikke på markerne.«
Debatten bølgede frem og tilbage. Flere borgere blandede sig. En ingeniør fra salen forklarede, at beregninger viste, at »Fredericia kan dække sit elforbrug ved at bruge tagfladerne – uden at ødelægge landbrugsjord.«
Der blev nikket i salen. Bro forsøgte sig igen: »Der skal også være plads til industrien, til arbejdspladserne. Det handler om at finde en balance.«
»Balancen er væk,« lød svaret fra en kvinde på forreste række.
»Vi er Fredericias skraldespand«
Samtalen fik gradvist karakter af et opgør. Der blev talt om larm fra motorvejen, om børnehaven, om lukkede busruter og om den forsvundne skole.
»Det er altid os, der bliver ramt,« sagde en midaldrende mand. »Når der skal spares, lukker I skolerne. Når der skal bygges, bygger I i byen. Når der skal placeres noget grimt, så får vi det herude. Vi er Fredericias skraldespand.«
Der lød et rungende bifald.
Et politisk sammenbrud i miniature
For de fleste tilstedeværende var mødet mere end en debat – det var en ventil. En mulighed for at sige højt, hvad de havde tænkt længe.
Da snakken igen kom ind på solcellerne, sagde Bro: »Der er ingen aktuelle planer lige nu.«
Men fra salen lød straks et råb: »Det passer ikke! Der ligger jo ansøgninger!«
En mand rejste sig: »Jeg har søgt aktindsigt. Der er fem firmaer i dialog med kommunen. Hvordan kan du sige, at der ikke er planer?«
Bro tog mikrofonen og svarede: »Jeg har ikke fået forelagt nogen ansøgninger, men måske har forvaltningen haft dialoger.«
»Så ved du det jo ikke,« råbte manden tilbage.
Der blev stille et øjeblik, før en kvinde brød tavsheden: »Det er det, der er galt. I ved det ikke, men I bestemmer alligevel.«
Et kommunalvalg i spil
Flere politikere begyndte at tale åbent om, at sagen kan få konsekvenser ved valget.
»Hvis Socialdemokratiet mister de små sogne, mister de flertallet,« sagde en kandidat stille i pausen.
Andre så mere håbefuldt på fremtiden. »Det her viser, at folk stadig tror på lokalpolitik,« sagde en borger fra Skærbæk. »De gider bare ikke blive løjet for.«
Afslutningen
Da ordstyreren endelig takkede af, var det efter mere end tre timer. Forsamlingen rejste sig, men ingen skyndte sig hjem. Folk stimlede sammen i små grupper. Politikerne gik rundt og trykkede hænder, svarede på spørgsmål, udvekslede visitkort.
Alle – undtagen borgmesteren. Han pakkede stille sine papirer, nikkede kort til et par kolleger og gik mod døren. Udenfor lå Herslev i mørke, kun oplyst af gadelygternes gule skær.
Inde i salen sagde Anders fra borgerforeningen de sidste ord: »Vi vil ikke finde os i det længere. Fredericia skal passe på os – ellers passer vi på os selv.«
Der blev nikket overalt i rummet. Kaffen var blevet kold, men vreden glødede stadig.
Efterspil
Siden mødet har utilfredsheden spredt sig på de lokale sociale medier. Flere har delt videoer fra debatten, hvor borgmesteren sidder tavs, mens salen klapper af hans modstandere.
Herslev er måske en lille prik på landkortet, men aftenens møde viste, at prikkens stemme kan runge. Når valgurnerne åbner den 18. november, vil mange i Herslev huske den aften, hvor borgmesteren ikke længere havde ordet – men folket tog det.
Museum Fredericia får ny direktør. Simon Faber tiltræder stillingen den 1. januar 2026 og skal stå i spidsen for museets videre udvikling – både i forhold til driften, gæsteoplevelsen og realiseringen af planerne om et nyt museum på Voss Grunden. Skiftet markerer begyndelsen på en ny epoke for byens kulturinstitution.
Simon Faber har en mangeårig og alsidig baggrund inden for kultur, politik og ledelse. Han har tidligere været overborgmester i Flensborg, projektleder for 100-året for Genforeningen og Christiansborg-konsulent ved Sydslesvigsk Forening. I dag arbejder han som chefkonsulent i Region Syddanmark og bestrider samtidig en række bestyrelsesposter – blandt andet i Sønderjyllands Symfoniorkester, Sprogforeningen og på Rødding Højskole.
Med sin historiske indsigt, sit brede netværk og sin erfaring med at lede komplekse projekter bliver Simon Faber en central figur i arbejdet med at styrke museets drift og udvikling – og i at sikre opbakningen til visionen om et nyt moderne museum i Fredericia.
Bestyrelsesformand Anders Østergaard ser frem til samarbejdet og fremhæver Simon Fabers evne til at bygge bro mellem kultur og politik.
»På vegne af bestyrelsen vil jeg gerne byde Simon hjertelig velkommen til vores historiske fæstningsby. Med Simon Faber får vi en leder med strategisk udsyn, stærke organisatoriske kompetencer og evnen til at skabe opbakning omkring store, komplekse projekter. Det gør ham til en stærk drivkraft i arbejdet med at konkretisere planerne og sikre den lokale og nationale opbakning til Fredericias nye museum,« siger Anders Østergaard.
Simon Faber ser frem til at blive en del af både byen og museets næste kapitel.
»Fredericia har en unik og fascinerende historie med betydning for hele Danmark og med tydelige forbindelser til grænselandet. Byens historie rummer både nationale perspektiver og et stærkt lokalt fællesskab – og det passer perfekt til min baggrund og erfaring. Jeg glæder mig til samarbejdet med medarbejdere, bestyrelse og byens mange partnere om at skabe et museum, der formidler denne historie med nutidig relevans og nerve,« siger Simon Faber.
Bestyrelsen retter samtidig en stor tak til Vibeke Kaiser-Hansen og hele medarbejderstaben for deres indsats i den periode, hvor Vibeke har været konstitueret direktør.
»Vibeke har med sikker hånd stået i spidsen for museet i en vigtig overgangsperiode og samtidig holdt fokus på faglighed, formidling og fællesskab. Det har været en stor opgave, som hun og hele holdet har løftet forbilledligt,« siger Anders Østergaard.
Når Simon Faber tiltræder den 1. januar, vender Vibeke Kaiser-Hansen tilbage til sin stilling som museumsinspektør, som hun har varetaget med stor faglighed gennem mange år.
Fakta om Simon Faber
2024– Formand for Sprogforeningen
2022– Bestyrelsesformand for Sønderjyllands Symfoniorkester
2021–2025 Chefkonsulent i Region Syddanmark
2017–2021 Projektleder for 100-året for Genforeningen
2011–2017 Overborgmester i Flensborg
1998 Cand.mag. fra Aarhus Universitet
Med ansættelsen af Simon Faber tager Museum Fredericia et nyt skridt i arbejdet for at udvikle byens kulturarv og gøre historien levende – både for fredericianerne og for besøgende fra hele landet.
Der lugter af frisk maling i Jannes atelier. Penslerne står klar, farverne er blandet, og på lærredet vokser en velkendt skikkelse frem. Et blik, en kasket, en smøg i mundvigen. Kim Larsen.
»Jeg sidder faktisk og maler lige nu,« siger Janne Siff Valbo Johannessen med et grin. »Jeg ved alting om i sidste øjeblik. Deadline, deadline, deadline. Så jeg sidder og arbejder på 1, 2, 3… Der er fire Kim Larsen-malerier med.«
Når Fredericia Art Festival åbner dørene på STATIONEN i weekenden, vender den lokale kunstner tilbage med en særlig hyldest til Danmarks måske mest folkekære stemme. Kim Larsen ville i år være fyldt 80, og for Janne – kendt under kunstnernavnet Art by JSVJ – føltes det naturligt at lade netop ham stå i centrum.
»Han bliver kaldt Danmarks nationalskjald,« siger hun. »Og jeg kan bare se, hver gang jeg maler, altså jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det var ligesom, da han blev begravet – det var jo en statslig begravelse. Han har jo virkelig rørt noget i folk, det må man jo sige.«
Hun holder en lille pause, som om hun lige ser billederne for sig: mennesker med flag og blomster, fællessang, tårer.
»Man kan bare se, hvor meget fokus der har været omkring hans fødselsdag og sådan noget. Der er jo virkelig nogen, der stadig lever under for ham. Så det er lidt for, at han har jo også rørt noget igennem mig, igennem mit liv og igennem også min fars liv. Min far var jo meget til musik også. Så på den måde har han også fyldt rigtig meget. Og det synes jeg stadigvæk er meget sjovt at se, fordi han er jo ikke med os mere, men det går igen i min søns liv. De yngre generationer synes også, det er noget fedt musik, han laver. Gasolin og Kim Larsen og sådan noget. Det er jo sådan nogle udødelige sange, som bare bliver spillet og kan blive spillet igen og igen.«
Hun smiler. »Og man kan bare se, at hver gang der kommer Kim Larsen på, så kan folk bare ikke lade være. Det rører bare folk. De må jo danse eller fælde en tåre eller hvad det nu er. Det rører bare.«
De fire portrætter, hun udstiller, skal indfange netop det: den varme, gavtyven, det menneskelige.
»Det er jo lidt den der gavtyv, synes jeg,« siger hun. »Altså, han var bare så meget sin egen. Og det synes jeg, at de her portrætter afspejler. Man kan godt se, at han er bare så meget sig selv. Og det er han jo elsket for – det der gavtyveblik.«
Udstillingen på Stationen bliver samtidig en del af et større galleri af kendte ansigter, som hun har arbejdet med gennem tiden – George Michael, Frank Sinatra, Charlie Chaplin, Marilyn Monroe. Men uanset hvem hun maler, er udgangspunktet det samme: et blik, der møder hende tilbage.
»Jeg bliver stadig fascineret af portrætter og det, der kigger tilbage på mig,« siger hun. »Også det, jeg har skrevet på min flyer der. Det holder jo bare stadigvæk. Jeg fascineres af portrætter og mennesker og dyr for udtryk og mimik og attitude og blikket i øjet – hvad er det, der gemmer sig bag. Det er jeg meget fascineret af, når jeg ser et ansigt.«
Hun håber, at publikum får den samme fornemmelse, når de går rundt mellem lærrederne på festivalen.
»Jeg håber, at jeg simpelthen har rørt et eller andet. Det er vel det. At man kan kigge på et af mine malerier og blive rørt. At mærke, at der rører sig noget indeni. Det tænker jeg i virkeligheden er det største håb. At jeg kan røre nogen, og at nogen tænker: wow, hold da op. Det kan et eller andet, eller det minder mig om noget, eller man bliver rørt – bevidst eller ubevidst.«
Og måske er det netop derfor, Kim Larsen stadig dukker op på hendes lærred. Fordi hans blik stadig ser tilbage.
En stille formiddag på Othello Plejehjem i Fredericia bliver til noget særligt. Kaffekopper klirrer svagt på bakkerne, rollatorer skubber sig langsomt frem over gulvet i Oasen, og en stemning af mild forventning ligger i luften. Her, blandt planter, tæpper og fotos fra et levet liv, har Teaterforeningen Lillebælt slået et lille kulturelt hul i hverdagen.
To skuespillere – Mads Kronborg ved klaveret og Christian Bergman med mikrofonen – træder frem. De repræsenterer Teater Next, og foran et publikum af byens ældste borgere folder de forestillingen Der kommer altid en sporvogn ud. Et titelnummer, der næsten er et løfte i sig selv: at livet, på trods af alt, altid bringer noget nyt forbi.
Sven Gyldmarks eviggyldige og elskede sange bliver vakt til live igen. Publikum nynner med på »Er du dus med himlens fugle«, »Du er min øjesten« og selvfølgelig »Der kommer altid en sporvogn og en pige til«. For mange er det ikke bare melodier – det er minder fra ungdommen, fra biografsale og køkkenradioer, fra Dirch Passer og Ove Sprogøes tid som de to ungkarle, der med charme og sang konkurrerede om blikkene fra byens kvinder.
»Vi gjorde det i går,« fortæller Vanessa Knudstorp, bestyrelsesmedlem i Teaterforeningen Lillebælt. »Det var en forestilling, som egnede sig til et plejehjem, og så tænkte vi: hvorfor skulle vi ikke prøve det? Det er jo ikke sådan et område, hvor der sker så meget, tror jeg. Jeg arbejder ikke selv på plejehjem, men det er min fornemmelse, at det ikke er de ældste borgere, der bliver tilgodeset med sådan en kultur. Så derfor tænkte vi, at vi ville slå et slag for det.«
I Othellos fællesrum, Oasen, var der dæmpet summen, inden musikken begyndte. Beboere blev trillet ind, nogle med tæpper over benene, andre med rollatorer, og i hjørnet stod to unge mænd med instrumenter og et lille klaver.
»Det var en lille bitte forestilling med to skuespillere, som kommer med musikinstrumenter, og så synger de faktisk nogle af de gamle sange og laver et lille bitte show. Det er meget lille, men nærværende,« siger Vanessa Knudstorp, bestyrelsesmedlem i Teaterforeningen Lillebælt.
Det var hende, der tog initiativet til, at forestillingen overhovedet blev spillet på plejecentret.
»Jeg tog kontakt til Othello og spurgte, om det var noget, de var interesserede i, og det greb de med det samme. Og så afviklede vi det i går,« fortæller hun. Der var ikke tale om en åben forestilling, men et arrangement særligt for stedets beboere og deres pårørende.
»Det viste sig at være bedst, at det var beboerne på Othello, og så dagcenterets brugere og eventuelt pårørende. Vi fik hængt plakater op ude på Othello og lagt et lille filmklip i deres lukkede Facebook-gruppe, hvor skuespilleren fortalte, hvad det var, de skulle. Jeg vil tro, der var mellem 40 og 50 i går. Det var alt fra beboere, der blev kørt i kørestole, til nogen der kom med rollator, og nogen der selv kunne gå.«
Da alle havde fundet deres pladser, sænkede roen sig. Musikken fyldte rummet, og stemningen ændrede sig stille. »Så var vi bænket derinde, og så havde vi sådan en hyggelig 45 minutter. Det var faktisk meget rørende, fordi de der sange, de sætter jo også noget i gang. Sådan minder man ikke også. Det var helt tydeligt at se. De kunne både synge med, men der var også flere, der blev bevæget undervejs, fordi de måske har mistet en ægtefælle, eller måske sad sammen med deres ægtefælle.«
Da forestillingen sluttede, blev der ikke travlt med at rejse sig. Mange ville sige tak.
»De var meget begejstrede, og så var der faktisk en stor taknemmelighed over, at der var nogen, der ville komme og optræde for dem,« siger Vanessa. »De her to unge fyre, som synger – Mads og Christian Bergman – de gik hen til beboerne bagefter, og folk fortalte dem, at de kendte sangene udmærket godt, og hvor dejligt det var, at de kom.«
Om det bliver begyndelsen på en ny tradition, er endnu uvist.
»Jeg vil ikke afvise det, men det er jo ikke min beslutning alene. Men jeg synes, det var vigtigt, at vi som samarbejdspartner med kommunen også gjorde noget for et segment af borgere, som måske ikke bliver tilgodeset. Nu var det en relativ lille forestilling, så derfor valgte vi at springe ud i det.«
Hun smiler, når hun tænker tilbage på dagen. For Vanessa Knudstorp og Teaterforeningen Lillebælt blev det mere end et arrangement – en påmindelse om, hvor meget de små formater kan betyde. »Alt i alt var det en fin lille ting, der blev ført op – og for de andre borgere i kommunen også.«
Bag den måske lidt muntre overskrift gemmer der sig noget skræmmende.
30 procent af befolkningen er svært overvægtige ifølge en fremskrivning fra Forebyggelsesalliancen og der er ikke noget, der ser du til at tallene er faldende.
Tværtimod.
Hvis udviklingen fortsætter, går det ud over sundheden.
Forskerne ved at for lidt motion og usunde fødevare, er en væsentlig faktor,
Ofte er usunde fødevarer de billigste.
Derfor er det godt, at Fredericia Kommune har Fripas til børn, der kommer fra dårligt stillede familier – rent økonomisk.
Fripas er for børn mellem 6 og 18 år. Den enkelte familie skal blot kontakte en fagperson det kan være sagsbehandleren, pædagogen eller læreren – så kan en ansøgning sendes til familieafdelingen.
Så skulle jeg tro at alt er i orden, men sådan går det næsten ikke.
For børn og unge fra udsatte familie,r der vil dyrke en sportsgren, får desværre ofte svaret.
Nej.
Fordi Fredericia Kommune har indført gratis fritidstilbud og det tilbud foretrækker den afdeling i Familieafdelingen, at henvise børnene til fordi;
Det er nemlig gratis. (altså gratis for børnene ikke for dig og mig).
Nå ja det var overvægt jeg skrev om, så kommune er selv med til at sikre, at vi har overvægtige.
Når børn der kommer fra økonomiske træge familier, ikke kan få lov til at gå til sport, bare fordi de kan henvises til et klubtilbud med computerspil og spændende aftne med konkurrencer.
Således etableres en fødekæde for overvægtige.
Stop denne fødekæde og hjælp de børn, der gerne vil dyrke sport med et Fritidspas.
