Sten kastet gennem rude i nat

0
Foto: AVISEN

Lejlighedsbeboere i Kongensgade fik et chok klokken 4.00, da deres rude blev knust med to sten. De nåede at se tyven flygte.

– Beboerne i lejligheden bliver vækket af lyden fra den knuste rude. De finder to sten på gulvet i lejligheden, og ser at der stjålet en lysestage fra vindueskarmen. Der er tale om et indbrud, hvor gerningsmanden har rakt sin arm ind og taget stagen. De ser en mulig gerningsmand, der cykler derfra. Han var iklædt en mørk dunjakke og en sort hat, oplyser Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi onsdag morgen. Indbruddet er anmeldt 04.45.

BUPL: Dybt bekymrende hvis populær ordning for meritpædagoger afskaffes

0
Elisa BUPL

Brev fra KL til kommunerne sætter en stopper for populær ordning, som sikrer flere pædagoger ved at tilbyde erfarne pædagogmedhjælpere løn under uddannelse. Det er dybt bekymrende, mener BUPL-formand.

Et uventet juridisk notat fra KL til kommunerne fjerner ud af det blå muligheden for, at pædagogmedhjælpere kan uddanne sig til pædagoger med løn under uddannelsen.

Ordningen er ellers en stor succes i mange kommuner, som både studerende og arbejdsgivere er glade for.

– Beskeden fra KL kommer som et lyn fra en klar himmel, og det er dybt bekymrende, at det bliver endnu sværere at skaffe nye pædagoger til vores børn og unge. Merituddannelsen er en rigtig god vej til at sikre, at dygtige pædagogmedhjælpere får lyst til at blive i faget, samtidig med at vi styrker det faglige niveau og pædagogandelen, som ellers bare rasler ned, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

Udsigten til færre meritpædagoger er bekymrende, fordi der i forvejen er stor mangel på pædagoger. Hver femte nye studerende er forsvundet fra den ordinære pædagoguddannelse siden 2016, og flere end 4000 ledige pædagogstillinger blev ikke besat fra marts til august 2022.

– Det er helt uforståeligt, hvis KL fratager kommunerne en oplagt løsning på et akut problem, der udfordrer den pædagogiske kvalitet i institutionerne, siger Elisa Rimpler.

Derfor kræver hun handling fra KL.

– Hvis KL ikke mener, der er hjemmel til at give løn under uddannelse, må de se at skaffe den i en vis fart. Det går ikke at sidde på hænderne, når vi står med stigende børnetal og voldsom pædagogmangel. Det er ikke rimeligt, at uforståelige juridiske spidsfindigheder skal forhindre fornuftig politisk handlekraft, når det kommer til børns velfærd, siger Elisa Rimpler.

Kommunernes lønningsnævn har inden jul givet dispensation til, at pædagogmedhjælpere, der allerede er i gang med et uddannelsesforløb, kan fortsætte.

Fakta:

Mindst 28 kommuner er allerede i gang med at uddanne pædagoger ved at sende pædagogmedhjælpere i uddannelse med løn. Deriblandt København, Aarhus, Vejle, Holbæk, Randers, Silkeborg og Næstved.

Dødsfald Fredericia den 11. januar 2023

0

Inger Marie Bach Jensen, 1939 – 2023

https://gardeniablomster.dk/

Fra b-rækken i Trelde til ligakontrakt

0
Foto: Privat

18-årig Matilde Vestergaard er i gang med at udleve en drøm. Til sommer skifter hun tilværelsen som U19-spiler i Horsens ud med en ligakontrakt i Nykøbing Falster, men fra barnsben lå det ikke i kortene det skulle ske. Da Matilde startede med at spille håndbold i Trelde var det i b-rækken.

Matilde Vestergaard er til hverdag travlt optaget. Hun går i 3.G på Fredericia Gymnasium på en Team Danmark-ordning, der betyder, at hun har et ekstra år på gymnasiet, da hun har færre timer i ugen så lektionerne i skolen er tilpasset til at kunne spile håndbold på højt plan.

Til sommer bliver der endnu mere run på. Matilde flytter til København i forbindelse med, at hun skifter til Nykøbing Falster, men i samme ombæring skal hun tage det sidste år af gymnasiet i Fredericia efter eget valg. Det bliver tilrettelagt således, at hun har et par ugentlige dage i Fredericia, der er tilpasset efter Nykøbing Falsters kampprogram.

Det hele startede dog i de små. Matilde Vestergaard startede med at spille håndbold i den lokale klub Trelde.

– Der spillede jeg indtil, at jeg skiftede til Horsens for nogle år siden, siger hun.

Og det var ikke, fordi det stod skrevet i kortene, at Mathilde Vestergaard, der er venstre fløj, skulle drive håndbolden til nu at have fået en tre-årig kontrakt med ligaholdet NFH.

– Jeg spillede med veninderne i Trelde. Vi startede i b-rækken, men vi fik spillet os op i den bedste række i Danmark til sidst

Matilde fremhæver, at man i Trelde havde fokus på den enkelte spiller.

– Vi havde meget fokus på det individuelle. Vi havde min far som træner i mange år, og vi lærte en masse, fortæller hun.

Kristina “Mulle” Kristiansen og Matilde Vestergaard. Foto: Privat

Som årene gik blev det klart, at Matilde Vestergaard havde et særligt talent. Hun blev derfor opdaget af større klubber, og hun endte med at skifte til Horsens, hvor flere fra Trelde også spiller.  Til sommer er det dog slut, da turen går til Nykøbing Falster, hvor Matilde nu skal vænne sig til at spille sammen med idoler, som hun har set i tv’et. Blandt andet den tidligere landsholdsspiller Kristina “Muller” Kristiansen, som Matilde har en speciel historie med.

– Jeg har et billlede med “Mulle” fra, da jeg var omkring 11 år. Det er lidt mærkeligt, men samtidig sjovt at tænke på, siger Matilde.

Valget af NFH

At valget af ny klub faldt på NFH er logisk for Matilde Vestergaard. Hele “pakken” passede på hende.

– Først tænkte jeg på, hvordan det kunne lade sig gøre i forhold til skole, men også med rollen og spilletid. Jeg var ovre at se deres miljø også, og det tiltalte mig, fortæller Matilde Vestergaard.

Vestergaard fortsætter på Fredericia Gymnasium, selvom hun kommer til at bosætte sig i København i en lejlighed, som NFH stiller rådighed.

– Jeg har talt med gymnaiset om, hvordan det kunne lade sig gøre. Jeg skal kun have otte lektioner ugentligt i gennemsnit, så jeg kommer hjem i løbet af ugen. Det kan blive eksempelvis tirsdag efter træning, og så vil jeg måske kunne tage nogle timer som fjernundervisning. Det har været mit eget ønske at fortsætte på Fredericia Gymnasium. Det bliver også fint i forhold til det, at jeg skal flytte hjemmefra og det på den måde bliver nemmere med at se familien en gang imellem, siger Matilde Vestergaard.

På det sportslige plan var skiftet til NFH ikke noget 18-årig Vestergaard havde forestillet sig tidligere i sæsonen.

– Det kom som en overraskelse, at de vil satse på mig. Jeg talte lidt med landstræneren om det, og han sagde de var interesseret. Det var lidt ubeskriveligt, siger Matilde Vestergaard og fortsætter:

– Jeg har talt meget min familie om, hvad jeg skulle. Både mine forældre, men også min bror (Kristoffer Vestergaard der spiller 1. division i TM Tønder, red.), der spiller professionel håndbold.

Vil komme så langt som muligt

I NFH har Matilde Vestergaard, udover personlig succes, ambitioner på holdets vegne.

– I år spiller de med i et europæisk gruppespil, og det kunne jeg godt tænke mig at prøve også, men også Final4, som de deltager i også, vil jeg gerne opleve, siger hun.

Kigger man længere ud i fremtiden, og hvis Matilde får succes i den gule NFH-trøje, kan hun komme til at tage yderligere et skridt op. Det kan være både til udlandet eller en dansk topklub.

– Jeg synes, at NFH allerede er en stor klub, men jeg er åben for det hele. Jeg vil komme så langt som muligt med håndbolden. Hvis der kommer et tilbud, så vil jeg se på det, siger Matilde Vestergaard.

Som en del af Ungdomslandsholdet drømmer hun om at komme på det rigtige landshold.

– Det er selvfølgelig en drøm. Jeg skal selv tro på det, hvis det skal være en mulighed, og det gør jeg, slutter Matilde Vestergaard.

Nu bygger vi to nye stenrev i Naturpark Lillebælt

0

Arbejdet med at bygge to nye stenrev i Lillebælt går nu i gang, og de første sten er på vej fra Norge. De to stenrev skal øge biodiversiteten i havet og gøre os klogere, siger formand for naturparken.

Biodiversiteten i havet er vigtig

De to nye stenrev er en del af en rejse mod et Lillebælt og en natur i balance, siger formand for Naturpark Lillebælt og byrådsmedlem i Middelfart Kommune, Jacob Bjørnskov Nielsen:

– Lillebælt har en kæmpe betydning for os der bor her. Det er attraktivt at se marsvin, at kunne fange fisk, at vide der er liv derude. Derfor går vi sammen om at etablere stenrev, for at gøre noget ved et havmiljø i ubalance. Vi ved det tager tid, og der skal gøres flere ting, men ved både at skabe et mere rent havmiljø og samtidig øge levestederne fx ved fiskebørnehaver og stenrev, så viser vi vejen og får mere biodiversitet i havet.

Der laves også forskning på de to rev

Jacob Bjørnskov Nielsen er også glad for, at der er midler til forskning på de to nye stenrev:

– Vi skal blive klogere på metoderne og måden vi skaber biodiversitet på i havet. Her etablerer vi fx verdens første smoltrev ved Varbjerg, og effekten skal undersøges, så vi ved, hvad der virker.

Forskningen sker i samarbejde med Aarhus Universitet, som undersøger effekt på marsvin, og DTU Aqua, som undersøger effekt på havørred og torsk.

Placering af revene

Der er lavet en grundig forundersøgelse af, hvor stenrevene skulle placeres for at give størst effekt. Der skal bygges:

  • Et huledannende stenrev målrettet torsk og marsvin i Tybrind Vig på ca. 2800 m3 sten fordelt på 1 ha.
  • Et stenrev ved å-udløb målrettet havørred ved Varbjerg Havn ca. 3100 m3 sten fordelt på 1 ha.

I Naturpark Lillebælt er allerede etableret 56 fiskebørnehaver ved havne og marinaer og 6 stenrev fx ved den Gl. Lillebæltsbro, Ålehoved og Solkær Enge.

Sten fra Norge og Danmark

Entreprenørfirmaet Høj Nordic Marine Contractor fra Horsens vil i de kommende dage hente sten fra Norge. Stenene er fra Kragerø ved Larvik. Der vil komme et større stenskib ad to omgange, som vil læsse sten af i et sø-depot, og herefter vil de begynde at bygge stenrevene med mindre skibe. Det hele afhænger dog af vejr og vind, så revene vil blive bygget i perioden fra januar-marts.

Der tilføres også sten fra Danmark, som er marksten og sten fra nedrivninger af gamle bygninger, som kan bruges som genbrug i havmiljøet. Naturpark Lillebælt arbejder sammen med Haderslev Kommune, som bruger samme entreprenør og sten til et nyt rev ved Raade Hoved.

Stenrev er et vigtigt levested som mangler i havet

Stenrev er vigtige levesteder for mange dyr og planter i havet. Her lever bl.a. muslinger og tang, som kræver et hårdt underlag at hæfte sig til, og hvor fx torsk og hummer kan finde skjul og føde.

Der plejede at være mange naturlige stenrev i de danske farvande. Mange af dem opstod under istiderne, hvilket er ganske unikt for det danske istidslandskab. Men i dag, er mange af dem forsvundet. Fordi der er blevet fisket mange sten op af havet til havne og moler gennem de sidste 100 år.

De to stenrev er del af projektet Bælt i Balance

De tre kommuner i Naturpark Lillebælt har sammen sat gang i projektet ”Bælt i Balance” i samarbejde med forskningsinstitutioner og frivillige og med støtte fra: Nordea-fonden, VELUX FONDEN og Friluftsrådet.

Storebæltsbroen lukkes kortvarigt natten til fredag

0

Natten til fredag testes de nye digitale skilte, som er sat op på Storebæltsforbindelsen til styring af trafikomlægning ved større uheld eller vejarbejder. Det vil medføre kortvarige lukninger af forbindelsen.

Storebæltsbroen vil blive totalspærret i to korte intervaller i perioden mellem kl. 02.00 og 04.00 natten til fredag den 13. januar, hvor der vil være lukket for al biltrafik i 45 minutter i begge retninger.

De digitale skilte er sammen med de mobile autoværn en del af den omfattende sikkerhedspakke, Sund & Bælt gennemfører med det formål at øge sikkerheden på Storebæltsbroen, både for trafikanter og for de medarbejdere, der arbejder med den løbende vedligeholdelse på broen.

Der er i alt opsat 168 digitale skilte på forbindelsen, som bl.a. skal informere trafikanterne om nedsat hastighed og overhalingsforbud ved trafikomlægninger til dobbeltrettet trafik med ét spor i hver retning.

Byrgesen: Jeg er ikke chokeret

0

Medlem af regionsrådet i Region Syddanmark og Fredericia Byråd, Karsten Byrgesen, havde ikke forventet, at Pernille Vermund havde meldt afgang sin som formand nu. Han er dog heller ikke chokeret over udmeldingen, da han kun havde forventet, at hun ville tage en periode i Folketinget.

Tidligere tirsdag meldte Pernille Vermund ud, at hun stopper som formand for Nye Borgerlige ved næste årsmøde i partiet, og samtidig offentliggjorde Vermund, at hun ikke fortsætter i Folketinget efter næste valg.

– Hun har hele tiden sagt, at hun ikke ville sidde i Folketinget på ubestemt tid, så jeg troede faktisk kun hun ville tage en enkelt periode, så på den mål kommer det ikke fuldstændig bag på mig, men jeg havde ikke forventet det ville ske nu. Allerede inden, at hun meldte det ud havde jeg i min kalender, at jeg skal mødes med hende onsdag aften, så det er lidt pudsigt, siger Byrgesen.

Læs også:
Pernille Vermund vil gå af som formand

Lige siden partiet blev stiftet har Pernille Vermund tegnet billedet ud af til i Nye Borgerlige. Byrgesen mener dog, at der er en arvtager klar.

– Jeg synes, at Lars Boje er klar i mælet, og han er dygtig og faktuel. Så det kunne være en ny politisk leder for os, lyder buddet fra Byrgesen.

Da Nye Borgerlige blev stiftet af Lars Seier og Pernille Vermund var det med en klar udmelding. 

– Det var med et mantra om, at vi siger det vi mener, og vi gør vi siger. Det er usædvanligt at have politikere, der er sådan. Det er pinligt at høre på, hvordan andre pakker tingene ind. Den ånd skal vi føre videre, slår Karsten Byrgesen fast.

Den helt store stemmesluger i partiet ved de to seneste Folketingsvalg har været Pernille Vermund, men det får ikke Byrgesen til at frygte for partiets fremtid.

– På ingen måde. Vermund har henvendt sig til en masse menensker, der synes om hendes stil og måde at være på. De mennesker er ikke skuffede over nu at skulle stemme på den næste i rækken, siger Byrgesen og slutter:

– Pernille har taget mange personlige stemmer i Syd- og Sønderjylland. Det hun ikke stiller op betyder, at de stemmer hun fik skal fordeles på andre. Det giver en anden dynamik. Hun fik et virkelig godt valg.  Det var kun få stemmer til os andre. Feltet åbnes mere, med mindre der kommer en ny spidskandidat, der støvsuger markedet.

KIF mister keeper

0

KIF Koldings rutinerede keeper, Tim Winkler, skifter til Skjern på en et-årig aftale.

Skjern meldte mandag ud, at de mister Robin Haug til sommer, og tirsdag har de meldt ud erstatningen bliver en velkendt en af slagsene. Tim Winkler forlod Skjern for snart ni år siden for at dage til HC Midtjylland. Siden har tørnet ud for HC Midtjylland, Ribe-Esbjerg og nu er han i gang med det sidste have år i KIF Kolding inden, at turen går til Skjern igen.

– Jeg har været utrolig glad for min tid i Kolding. 2,5 år med blandet sportslige resultater, hvor vi både overrasker stort første år og desværre skuffer sidste sæson. I år håber og tror jeg på, at det kan blive rigtig spændende og jeg glæder mig til at være en del af det. Samtidig bliver det forhåbentligt et rigtig sjovt forår i KIF Kolding, siger Winkler.

Pernille Vermund vil gå af som formand

0
Foto: AVISEN

Ved næste års møde i Nye Borgerlige vil Pernille Vermund gå af som formand. Samtidig meddeler hun, at hun stopper i Folketinget efter den valgperiode, der er i gang.

Pernille Vermund var med til at stifte Nye Borgerlige i efteråret 2015 sammen med Peter Seier, og lige siden har Vermund været kvinden, der tegnede partiet ud ad til.

Ved Folketingsvalget i 2019 fik partiet 2,4 procent af stemmerne, svarende til firemandater, hvor Pernille Vermund som den helt store stemmesluger hentede det ene. Vermund stillede op i Sydjyllands Storkreds og strøg ind i Folketinget med 13.391 personlige stemmer.

Billedet som den store stemmesluger gentog sig ved det seneste Folketingsvalg i 2022. Nye Borgerlige fik 3,67 procent af stemmerne og fik seks mandater, men er nu nede på fem, da Mette Thiesen meldte sig ud af partiet grundet interne stridigheder. 

Til valget var Pernille Vermunds popularitet steget i forhold til i 2019. Vermunds personlige stemmetal i Sydjyllands Storkreds blev 15.375. I alle kredsene i Sydjylland var Vermund det helt store trækplaster. Selv i kredse, hvor der var flere velkendte lokale navne som Tom Andkjær og Karsten Byrgesen, var Pernille Vermund den der trak langt størstedelen af stemmerne.

Men nu er den populære skikkelse snart fortid som formand i Nye Borgerlige, og nogle år ude i fremtiden er hun også færdig i dansk politik.

FHK storsejrede i første testkamp

0

Der var klasseforskel på FHK og Lemvig-Thyborøn, da de to hold mødtes i en testkamp. Fredericianerne endte med at vinde kampen 30-21.

FHK spillede tirsdag eftermiddag den første ud af tre testkampe i januar. Modstanderen var Lemvig-Thyborøn Håndbold i thansen ARENA, og til den kamp var fredericianerne stadig uden skadede Emil Tellerup, mens også Einar Olafsson sad ude med en mindre skade. En, der slet ikke var til stede i hallen, var Gudmundur Gudmundsson, da han er sammen med det islandske landshold, so med i gang med at forberede sig til VM-slutrunden med det islandske landshold.

Efter en jævnbyrdig indledning blev forskellen mellem de to hold tydelig. Når FHK satte sig igennem var der niveauforskel. Det kom særligt til udtryk, når James Junior Scott og Reinier Taboada kom i fart. Lemvig hang på til stillingen 7-5, og så trak fredericianerne for alvor fra.

17 minutter inde i opgøret førte FHK med 11-7, og så gik der lidt stillingskrig i den inden, at Anders Kragh Martinusen med sit første mål scorede til 12-7 fem minutter senere. En af de helt store aktører i den periode var Kim Sonne, der planmæssigt kom ind efter et kvarter og afløste Thorsten Fries. Sonne diskede op med redninger på 100 %-chancer og viste sit værd, og det var med til at give en pauseføring på 16-11.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Fra anden halvlegs start skiftede FHK Nikolaj Petersen på banen. Straks kvitterede den unge højre back med et mål, og det gav håb for, at han i foråret måske kan komme til at spille en rolle på ligaholdet, men det satte en udvisning en stopper for, da planerne dermed blev forpurret.

Fra bænken kunne Nikolaj Petersen se holdkammeraterne så let som ingenting komme frem til store chancer. Store chancer blev dog misbrugt, og i den henseende var særligt Kristian Stoklund en stor synder. Det gjorde, at Lemvig-Thyborøn ikke blev hægtet helt af, og at stillingen efter 45 minutter var 24-18.

Da FHK igen kom i angreb efterfølgende var det tid til et kædeskifte. Vikarierende cheftræner, Jesper Houmark, forlangte derfor timeout, og det var et tegn på, at han ville skifte ud. Som sædvanligt i en træningskamp tidligt i opstartsfasen fordeles spilletiden, og derfor kom der hele fem nye spillere på banen. Blandt andet skiftede målmændene igen, ligesom de to stregspillere også skiftede.

adp-as.dk

Til kampen var Lemvig-Thyborøn uden en del stamspillere, og det kom til udtryk i slutningen af kampen. FHK løb Lemvig over ende, og endte med at vinde i sikker stil med xx-xx. 

Næste gang FHK spiller er den 20. januar klokken 15:00 mod TTH Holstebro i Lalandia Billund.