Natten mellem onsdag og torsdag var al togdrift over Lillebæltsbroen tilbageholdt, da en person var blevet påkørt af et tog på Brovejen.
Mellem klokken 23.25 og 01.50 holdt togene stille mellem Middelfart og Fredericia på grund af en personpåkørsel ved Brovejen. Den påkørte døde efterfølgende af skaderne påført ved ulykken.
Her til morgen er togtrafikken ikke påvirket af ulykken.
Scanview på Navervej i Fredericia er et af Danmarks største produktionshuse inden for professionel videoovervågning. Virksomheden ser ind i et 2023, hvor ordrebogen allerede næsten er fyldt, og ordrene til 2024 er allerede begyndt at tikke ind. Snart forventer Scanview at kunne præsentere et rekordår, og selvom nogle virksomheder vil blive ramt af verdenssituationen, forventer de ikke, at det bliver tilfældet hos dem.
Tilbage i 2019 opkøbte Scanview-gruppen D.E. Electronic. Bag det firma stod Dennis Egholm, der i dag er direktør og medindehaver af Scanviews datterselskab Scanview Sikring. Over en kop kaffe på domicilet på Navervej 12 fortæller Egholm om rejsen.
– For at forstå firmaet skal man nok helt tilbage til starten. Jeg startede lidt før år 2000 med et firma, der kun lavede tyverialarmer, adgangskontrol og den slags, det var der jeg indså, at enten skulle det være det billigste, eller så skal vi være de bedste. Allerede dengang begyndte vi at blive certificeret. Der var ikke ret mange, der dengang havde certificeringer i adgangskontrol, godkendt af F&P (Brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaber. red) og forsikringsselskaberne generelt. På nogenlunde samme tidspunkt, har Torsten (Torsten Ussing, der er direktør og medindehaver af Scanview) købt videobutikken, som har rod tilbage i Legotiden, han har her haft nogle af de samme tanker som jeg, indleder Dennis Egholm og fortsætter:
– Torsten mødte jeg først igen 15 år senere, her havde jeg egentlig bygget min forretningen op ude på Industrivej. Vi havde Fredericia Kommune som kunde, havnen og nogle andre interessenter, og vi var ved at blive gode, til det, vi laver den dag i dag. På et tidspunkt vandt vi et stort udbud på Skejby Sygehus og senere da, man skulle de til at bygge OUH i Odense, der kunne vi nogle helt specielle ting i forhold til byggepladssikring. Vi kunne trække nogle statistikker til regionen om, hvor mange arbejdsulykker, der skete pr. udført time, hvor mange timer de forskellige underentreprenører havde, og hvad de har leveret i forhold til deres kontrakt. Det var sådan nogle tal, de førhen brugte fuldtidsstillinger på at finde frem til, de tal kunne vi levere ved at trykke på én knap. Den samlede aftale kunne jeg dog se, var så stor, at vi ikke kunne bære den selv, så lavede vi en aftale med Torsten fra Scanview om, at de leverede videodelen, og vi adgangsrapportdelen.
Samarbejdet med Torsten Ussing blev en øjenåbner. Det endte med, at det blev starten på det Scanview, som man kender i dag.
– Vi fandt ud af, at vi arbejder på fuldstændig samme måde; vi dokumenterer hvad vi laver, det skal være af god kvalitet og folk skal have det godt, når de arbejder, derfra gik der ikke lang tid før, vi fandt ud af at vi skulle bo sammen og have forretningen til at køre sammen.
Vi startede et koncept, med tre virksomheder på samme adresse og det er vi sådan set stadigvæk, vi kørte det meget separat, men fandt hurtigt ud af, at hvis vi skulle have noget ud af det, skulle folk arbejde sammen. Vi skal hjælpes ad med at trække ledninger, vi skal udnytte hinandens kompetencer, sådan at vi får de bedste løsninger ud af det, hvilket vi har fået til at lykkes, siger Dennis Egholm.
Med en bred pallette af kunder, har samhørigheden givet fordele i flere andre aspekter, når der bydes på opgaver.
– Vi dyrker vores kunderelationer i håbet om at de er vedvarende, eksempelvis var det helt klart, at vi fik OUH, fordi vi havde haft Skejby, hospitalerne havde snakket med hinanden. Vi prøver at trække nogle af de store kunder. Torsten har for eksempel budt på DSB landsdækkende, det betyder, at vi har alle DSB-stationer i Danmark. Derudover har vi alle Harald Nyborg butikker i Danmark, vi har budt på nogle kommuner her de seneste år, hvor vi nu har Vejle Kommune og fornyligt har vi vundet et udbud hos Billund Kommune. Vi har også lige vundet en stor ordre i Kastrup Lufthavn, fællesnævneren for alle de her opgaver er, at vi kan være med prismæssigt i det lange løb og vi ligger rigtig godt på teknikken, siger Dennis Egholm.
Selve Kastrup Lufthavn har Scanview haft som kunde i lang tid, men selve ordren, som Egholm omtaler, er af en speciel en af slagsene.
– Vi har et tysk produkt, der hedder Dahlmeier, et højkvalitetskamera, der passer rigtig godt i vores grønne strategi, fordi producenten er rigtig langt fremme indenfor bæredygtighed. Ovre i Kastrup Lufthavn, skulle man bygge en stor bygning, det eneste sted den kunne ligge, var foran deres kontroltårn. Det er rigtig upraktisk, at man ikke kan se landingsbanerne, når man sidder oppe i et flyveleder-tårn. Vi foreslog dem en løsning, hvor vi lavede nogle kunstige vinduer, som faktisk er skærme, her sætte vi så de helt specielle højopløselige kameraer op på taget hele vejen rundt, og klipper billederne sammen således, at flyvelederen har den fulde udsigt, som hvis du stod, og kiggede ud af vinduet – faktisk endnu bedre end hvis du kiggede ud af vinduet, det er helt unikt. I øvrigt havde de en kæmpe besparelse, det var et dyrt projekt, men et nyt kontroltårn koster meget mere, fortæller Dennis Egholm, med et smil.
En af de ting, der er helt oppe i tiden, er en grøn virksomhedsstrategi. Sådan en har Scanview også.
– Vi har gennem flere år, fået forespørgsler fra kunder, fordi kunderne også bliver spurgt ind til det, så er de nødt til at komme til os og spørge, hvad vi kan bidrage med, her skal vi vise vores kunder, at vi gør noget. Det er ikke nok at, genbruge pap, eller at tænke på og købe elbiler og så videre. Man er nødt til at gøre et eller andet mere end det, man ellers ville have gjort, og det er egentlig det, vi er begyndt på nu, gennem nogle forskellige uddannelsesforløb ved Business Fredericia og ligeledes gennem flere af vores leverandører, siger Dennis Egholm og fortsætter:
– Her har vi gravet dybere ned, med hjælp fra konsulentfirmaer og den slags. Her har vi fået udstukket retningen, fået det sat i system indtil videre, for hele betingelsen for at vi kan blive bedre, det er at vi ved, hvor meget vi ”sviner”, og det er noget af den data vi er ved at samle ind, det skulle gerne ende i vores første ESG-rapport engang i februar-marts, så har vi ligesom vores nulpunkt, kan man sige. Vi har også sat en helt masse ting i søen i forhold til, at vi prøver at købe bedre biler, opfordrer teknikkere at køre sammen, vi har slukket vores aircondition om vinteren, om sommeren tænder vi den først klokken 07:00 og slukker den igen klokken 16:00, hvor den førhen kørte flere timer før og efter. Vi prøver på at få det ind i kulturen ved, at vi på infomøder, som vi har hvert kvartal, bruger ret lang tid på at fortælle teknikkerne, hvorfor vi gør det her.
Mens nogle virksomheder har lidt som følge af først coronapandemien, og siden inflationen, er det ikke tilfældet hos Scanview. Tværtimod har de ikke kunnet følge med. Nu er de kommet efter det, og forventer at præsentere et rekordoverskud.
– Vi havde nogle lidt trælse corona-år, fordi vi simpelthen blev væltet af efterspørgslen, men nu ser det ud til, at vi får det bedste år nogensinde i 2022, og det ser ud til at blive endnu bedre i 2023. Ordrebogen for nogle af afdelingerne er fyldt næsten hele året. Vi har allerede nogle ordrer, der ligger i 2024, så lige nu søger vi folk igen. Vi mander op, og bruger rigtig meget tid på at videreudvikle kompetencerne. Så det er klart, vi får rigtig travlt, og det kommer til at se godt ud, så vi længere ind i den her grønne strategi, der også skal markedsføres meget mere end vi allerede har gjort, det er der vi er på vej hen, siger Dennis Egholm.
Scanview adskiller sig fra lignende firmaer på flere områder, men især ét sted skiller de sig ud. Virksomheden er virkelig tekniske, når det kommer til at vælge de rigtige systemer.
– Der hvor jeg tænker, vi adskiller os fra de fleste andre er, at vi gerne vil være rigtig tekniske, vi er ikke interesseret i bare at få sprøjtet en masse alarmer ud. Vi bruger rigtig meget tid på at analysere kundens behov, vi bruger rigtig meget tid på at snakke med kunden, og så bruger vi rigtig meget tid på at lave en tegning og på beskrive det vi kunne tænke os at gøre. De økonomiske konsekvenser over tid bliver gennemgået minutiøst, sæt nu at hvis man ofrer lidt mere, så kan det faktisk ende med at blive en besparelse for kunden, her kommer den grønne vinkel igen ind. Hvis vi justerer på nogle ting, så kan det blive en besparelse. Har du for eksempel tyverialarmen sat til, at der ikke er behov for at varmen er så høj inde i huset, så kan vi slukke for ventilationsanlægget eller skrue varmen ned. Vi ved også, at der ikke skal bruges vand i bygningen, når der ikke er nogle, så kan vi slukke for det eller give besked om, hvis toiletterne eksempelvis løber. Vi kan i det hele taget hente data fra nogle mange andre systemer, og det er den vinkel vi har, som jeg ikke tror ret mange andre har, siger Dennis Egholm.
Egholm medgiver slutteligt, at nogle virksomheder kan se ind i en mere dyster fremtid, da man nok vil se et fald i byggebranchen. Hans vurdering er dog, at Scanview ikke vil blive ramt på samme måde, grundet deres kundekreds ikke kun er aktører i den private sektor.
– Det er helt tydeligt lige nu, at man godt kan risikere, at byggeriet tager et dyk og at der måske er lidt opbremsning i markedet. Der tror jeg ikke, at vores kundesegment vil blive ramt, fordi vi har rigtig mange offentlige og store kunder, som har projekteret tingene for lang tid siden og ikke kan undvære det, eller ser det som en besparelse, en investering, hvilket også er en ny ting. For ganske få år siden, kunne jeg ikke få lov at skrive i et udbud, at efter 2-3 år, så vil det her blive en bedre eller billigere løsning, for det måtte man simpelthen ikke tage udgangspunkt i. Der skulle man tage det mest fordelagtige tilbud. Der er man nu begyndt at lytte, fordi det også har den grønne vinkel, slutter Dennis Egholm.
Selvom verdenssituationen nu gør, at eksempelvis byggebranchen vil tage et dyk, vil det ikke komme til at gå udover Scanview. Virksomheden forventes at præsentere et rekordregnskab for 2022, og kigger man i 2023 er ordrebogen allerede godt fyldt op. Dermed ser fremtiden lys ud for virksomheden, som har fokus på en grøn strategi.
Sur, ked af det eller bange. Det er nogle af de følelser, små børn kan sidde tilbage med, når mor eller far skælder dem ud. Konflikterne fører i flere tilfælde til, at barnet får en timeout væk fra resten af familien, og det sker, selvom barnet ikke altid forstår hvorfor. Det viser en ny undersøgelse blandt 1.153 børnehavebørn, som Børns Vilkår har lavet.
Over halvdelen af børn i alderen fem til seks år oplever, at mindst en forælder tit skælder dem ud. De voksnes skældud kan gøre børnene sure, bange eller kede af det. Det viser en ny undersøgelse fra Børns Vilkår, baseret på spørgeskemabesvarelser fra 1.153 børnehavebørn. Der er desuden lavet kvalitative interviews med 42 børn.
Undersøgelsen viser også, at hvert tredje barn oplever, at deres forældre ofte skændes. Det fremkalder de samme følelser hos børnene, som når de selv bliver skældt ud. Der ses desuden en sammenhæng mellem hyppige voksenskænderier og børn, der ofte får skældud.
– Børn er gode til at mærke stemninger hos de voksne, og forældrenes humør kan i høj grad smitte af. Hvis børn oplever gentagen skældud, kan det påvirke barnets tillid og tilknytning til forældrene negativt. Hvis man kommer til at skælde ud, er det derfor vigtigt, at barnet oplever at blive forstået og mødt i sine følelser og reaktioner på at blive skældt ud. På den måde vil man i mange tilfælde kunne genoprette trygheden og tilliden hos barnet, siger Malene Angelo, børnepsykolog i Børns Vilkår.
De færreste børn forstår en timeout
For mange af børnene fører konflikter til, at de får en timeout og skal sidde alene et andet sted end resten af familien. Det er ikke altid klart for børnene, hvorfor de får en timeout, men flere fortæller, at det gør dem kede af det, som fx Alba:
– Engang lukkede min mor mig inde i mit legerum, og så lavede jeg selv en trøstehule.
– En timeout kan skabe en voldsom utryghed i børnene, fordi de kan opleve det som en straf, som de ikke nødvendigvis ved, hvorfor de skal have. Det kan skabe en afstand mellem børn og forældre, hvor børnene kan blive usikre på, om deres forældre forstår dem, kan lide dem og vil hjælpe dem. Både skældud og timeout lærer kun børn, at deres handlinger er forkerte, ikke hvordan de kan handle anderledes næste gang, siger Malene Angelo.
I undersøgelsen fortæller børnene, at de kan se og høre, når de voksne er sure. De bruger ord som høj, streng eller ked af det-stemme, og fortæller om voksne med armene over kors, hænderne i siden, nedadvendte mundvige og rynkede bryn.
Fakta om undersøgelsen:
I foråret 2022 undersøgte Børns Vilkår børns hverdagsliv og oplevelse af tryghed i familien gennem et landsdækkende børnehavepanel. 1.153 børn fra børnehaver i hele landet besvarede et spørgeskema.
Børnene, der har besvaret spørgeskemaet, er fem til seks år gamle, og der er ca. lige mange drenge og piger. Størstedelen (85 pct.) af børnene bor med begge forældre i samme husstand, mens 15 pct. bor i en anden familietype, hvor de enten bor på skift hos deres forældre, hos én forælder eller hos en forælder og dennes nye partner.
Udover spørgeskemaundersøgelsen, er der gennemført kvalitative interviews med 42 børn i alderen fire til seks år.
Undersøgelsen er lavet som led i Børns Vilkårs program ’Tryghed for alle småbørn’, som er finansieret af Stryhns Familieselskab.
Flere resultater fra undersøgelsen:
Cirka hvert tiende barn oplever, at deres forældre ikke har tid til at være sammen med dem derhjemme. Børnenes fortællinger viser, at børn typisk bliver triste eller keder sig, når de voksne har travlt.
Mere end hvert tredje barn i undersøgelsen oplever, at forældrene ofte skændes.
Mere end halvdelen af børnene oplever, at mindst én forælder tit råber vredt ad dem. For mange børn fører konflikter til, at de får en timeout og skal sidde alene et andet sted end resten af familien. Det er ikke altid klart for børnene, hvorfor de får en timeout.
I undersøgelsen er der et sammenfald mellem voksenskænderier og skældud: De børn, der oplever, at forældrene ofte skændes, oplever også i højere grad selv at blive råbt vredt ad, sammenlignet med børn, hvis forældre skændes mindre.
Økonomi- og Erhvervsudvalget vedtog på deres møde mandag en række planer og milepæle for udviklingen og etableringen af et campus i Kanalbyen.
Efter- og videreuddannelse indenfor den grønne omstilling, et bibliotek og et Makerspace, hvor børn og unge kan eksperimentere og udvikle deres kreative og digitale evner.
Det er et udpluk af det, et kommende campus i Kanalbyen skal indeholde. Særligt uddannelserne indenfor grøn omstilling er et vigtigt element.
– Der er meget få kommuner i landet, hvor man har de muligheder og det potentiale, som Fredericia i de her år har indenfor grøn omstilling. Vi har udsigt til at blive et nøglepunkt i både Danmark og Europas grønne energiinfrastruktur. Vi har de rigtige virksomheder, vi har viljen, og så har vi de rigtige brancher, som har sat fuld damp på at udvikle løsninger på omstilling til grøn energi sammen med universiteterne, siger borgmester Steen Wrist.
Målet er, at der står et indflytningsklart campus i Kanalbyen i 2027, der kan samle videregående uddannelser, førende infrastruktur-, logistik-, energi- og forsynings-virksomheder i at tilbyde uddannelser til den grønne omstilling og ikke mindst styrke arbejdet med at udbrede de grønne løsninger til hele landet.
Videreuddannelse livet igennem
Det er planen, at den nye campus-bygning i Kanalbyen også skal rumme et bibliotek og et Makerspace-miljø, hvor fredericianerne kan indgå i fællesskaber og få indblik i den grønne omstilling.
– Grøn omstilling kommer ikke af sig selv. Det kræver løbende efter- og videreuddannelse af medarbejdere, hvis Danmark skal bevare sin førerposition. Fredericia er et nøglepunkt i Danmarks grønne omstilling, så det er en naturlig følge af det, at vi skaber et campus, hvor kompetencerne til den grønne omstilling også kan blive udbygget og forfinet. De kompetencer er vigtige, hvis vi skal i mål med vores klimaambitioner. Vi har løbende justeret vores visioner for et campus i Kanalbyen, og jeg har store forventninger til det, vi går med nu, hvor det handler om efter- og videreuddannelse, og hvor den grønne omstilling er i fokus, siger Pernelle Jensen, formand for Unge- og Uddannelsesudvalget.
Fakta om det nye campus-byggeri
Det er sigtet, at det nye byggeri i Kanalbyen skal være en lejemodel, hvor investorer opfører bygningen, og kommunen lejer sig ind i forhold til lokaler til både bibliotek, Makerspace og Uddannelses- og kompetencecenter.
Tidsplan:
Ultimo 2024: Tegninger og indretningsdesign forventes færdige
Ultimo 2025: Første spadestik på byggeriet af et nyt campus i Kanalbyen
Medio 2027: Fredericia Kommunes nye campus i kanalbyen åbnes
KIF Kolding lavede for mange tekniske fejl til, at det for alvor blev spændende i deres opgør mod Bjerringbro-Silkeborg, som de tabte 36-34 til.
Sydbank Arena i Kolding dannede rammen om opgøret mellem ligaens nummer tre og fire. KIF ville med en sejr komme á point med gæsterne fra Bjerringbro-Silkeborg, og det kunne mærkes på interessen til kampen.
2.874 tilskuere havde finde vejen til Ambolten i Kolding, hvor der var kampstart klokken 18:30. Inden det kom så vidt var store dele af KIF Koldings ungdomsafdeling på banen, hvor de først modtog publikums hyldest, og siden dannede en stor mur rundt om banen, hvor KIF-spillerne efterfølgende løb ind.
Fra start var der en verden til forskel på de to hold. KIF lavede den ene fejl efter den anden, og fejlene blev straffet kynisk af et veloplagt udehold, som flere gange fik bolden foræret af boldtab. Prompte trykkede KIF-træner Kristian Kristiansen på timeoutbufferen ved stillingen 6-3 til BSH efter otte minutter.
Posen blev rystet på banen. Ind kom Thomas Boilesen, men lige lidt hjalp det for KIF. Et mål blev det til i de efterfølgende fem minutter, og antallet af tekniske fejl i den periode var tre. Kristian Kristensen fik nok og forlangte igen timeout.
Halspeakeren prøvede ihærdigt at opildne publikum ved at få dem til at stille sig op og heppe højlydt på KIF Kolding. Målscoringen kom efterfølgende igen, men det gjalt begge hold og derfor fik KIF ikke halet ind på gæsterne.
En glød blev tændt i slutningen af første halvleg. Håndboldens svar på VAR, video proof, der kun kan benyttes i tv-kampe, kom i brug. BSH-stregen Thomas Solstad skød KIF-keeper Tim Winkler i hovedet, og hvis det vurderes, at det var i en upresset situation, giver det pr. automatik en to minutters udvisning. Det vurderede dommerne var tilfældet. Det tændte op i Winkler, der diskede op med flere redninger, men det ændrede ikke på, at BSH gik til pause foran 17-13.
– Der er ingen tvivl om, at vi var heldige med at gå til pause bagud med fire mål. Vi havde det svært med de tekniske fejl vi lavede, og da vi lavede dem, lå bolden i mål lige efter, sagde KIF’s assistenttræner Anders Eggert efter opgøret.
I anden halvleg kom der for alvor fart over feltet. Målene haglede ind i begge ender, og det stod i stærk modsætning til indledningen på kampen. For en stund fik KIF lidt momentum i begyndelsen af anden halvleg, hvor gæsterne fik svært ved at nedbryde KIF-defensiven og det gjorde, at hjemmeholdet fik reduceret til 20-18 efter 38 minutter.
Det lykkedes dog aldrig for KIF at komme helt tæt på, og det mener Anders Eggert især skyldtes et defensivt aspekt.
– Vi fik ikke ramt deres skytter og det gjorde, at vi ikke kom helt op Vi smed bolde væk i syv mod seks i, hvor vi var ved at få momentum i en kamp, hvor vi havde det svært, forklarede Eggert.
Efter den lovende indledning på anden halvleg kunne Eggert konstatere, at BSH igen trak fra. Særligt Ludvig Hallbäck gjorde ondt på hjemmeholdet med i alt ni mål i løbet af opgøret, og dertil lavede han fire assists. Han endte med at blive den helt store forskel, selvom særligt Sander Øverjordet i anden halvleg gjorde sit till, at KIF holdt trit med BSH.
Den norske landsholdsspiller fik høvlet i alt syv mål i kassen, og lavede syv assists, men i sidste ende var det ikke nok. I et sidste desperat forsøg på at hente BSH åbnende KIF Kolding banen op tre gange i de sidste to minutter. Alle tre gange var det for at få den unge højre fløj, Patrick Boldsen, til afslutning, men da han scorede på to ud af tre skud i den periode, endte BSH med at vinde kampen 36-34.
BSH-spillerne kunne i sammenspil med deres omkring 40 medrejsende fans derfor synge sejrssang i Sydbank Arena, hvor største delen af de fremmødte tog slukøret hjem efter. Publikum kunne konstatere, at KIF på en dag, hvor de havde det svært aldrig for alvor fik færden af en sejr, og derfor nu er fire point efter Bjerringbro-Silkeborg i tabellen.
Fredag går det løs med Danmarks store bådudstilling, hvor de op imod 30.000 besøgende blandt andet kan møde en af landets største grossister indenfor bådudstyr, Palby Marine
Forleden landede Palby Marines 2023-katalog fra trykkeriet med knap 800 sider og cirka 15.000 varenumre. Helt så mange har Kolding-firmaet ikke med til Boat Show i Fredericia, men der bliver ikke desto mindre nok at se på, fortæller marketingtovholder Christina Rosenkvist.
– Som grossist har vi ikke direkte salg på standen, men vi laver en række “udstillings-øer”, hvor vi viser de mest spændende produkter og nyheder fra over 30 udvalgte brands. Det gælder blandt andet nyheder fra ePropulsion elmotorer. Der er ingen tvivl om, at elmotorer er fremtiden; det oplever vi også på messer i udlandet. Det er et område, folk faktisk er klar til at investere i, og vi har modeller fra cirka 8.500 kroner op til omkring 78.000 kroner, oplyser Christina Rosenkvist.
Hun tilføjer, at det grønne og bæredygtige tema går igen i andre af Palbys produkter:
– Vi præsenterer blandt andet et lækkert Gill sejlersæt, hvor 98 procent af jakke og buks er fremstillet af materialer fra genvundne plastflasker eller genbrugsfibre, og også International’s B-Free bundmaling, som er miljøvenlig i særklasse. Det nyeste indenfor gps, søkort, plotter, ekkolod etc. fra B&G, Lowrance og Simrad bliver naturligvis også at finde, lige som man kan kigge nærmere på køleskabe og kølebokse fra tre producenter samt en bred vifte af bådudstyr fra Palbys eget mærke 1852. Man kan også opleve en nyhed fra Hurley Marine, nemlig en smart holder og talje-anordning til at få en vandscooter eller lignende fra vandet og op på bådens badebro.
– Vi indretter også et værkstedsmiljø, med polermaskiner, pumper, smøring, olie og så videre, beretter
Christina Rosenkvist.
Et skulderklap med Palby-prisen
Palby Marine står i øvrigt også bag Palby-prisen på 10.000 kroner, som uddeles på Boat Show den 25. februar som et skulderklap og anerkendelse til en aktør, der gør en positiv forskel for bådbranchen.
Årets nominerede er Helsingør Sejlklub (for initiativet Sjælland Rundt Sailing Week), Danske Tursejlere (for deres evne til at samle tursejlerne) og Dansk Søredningsselskab (for at skabe sikkerhed og tryghed til søs). Det er sejlerfolket selv, der via en afstemning bestemmer, hvem der skal løbe med prisen, som tidligere er gået til Tempo Bådsalg og Hou Maritime Efterskole. Så efter fire års Boat Show-pause på grund af corona hersker forventningens glæde i Kolding-firmaet:
– Vi glæder os så meget til at “komme på græs igen”, og vi kan fornemme på sejlerne, at de også glæder sig helt vildt til at komme på messe igen – så vi forventer rigtig god stemning og et flot besøgstal, slutter Christina Rosenkvist.
Der er flere end 190 udstillere på listen til forårets Boat Show Denmark, som foregår over to weekender, 24.-26. februar og 2.-5. marts 2023. Se mere på www.boatshow.dk
Der er glæde på Fredericia Maskinmesterskole (FMS), hvor man nu for anden gang har modtaget en positiv institutionsakkreditering fra Akkrediteringsrådet under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Akkreditering er en faglig vurdering, der skal sikre, at vi i Danmark kan stole på kvaliteten af vores uddannelser. Alle videregående uddannelsesinstitutioner skal gennem en akkreditering hvert sjette år, hvor man skal leve op til en række kriterier for bl.a. relevans, vidensbasering og et velfungerende internt kvalitetssikringssystem.
For at opnå dette vigtige kvalitetsstempel har FMS haft besøg af et panel af faglige eksperter med relevante kompetencer. Panelmedlemmerne har bl.a. viden om uddannelsessystemet og relevante arbejdsmarkedsforhold, og de har erfaring med ledelses- og kvalitetsansvar. Ved besøg på FMS har panelet talt med både studerende, undervisere og ledelse og på baggrund af dette, har man udarbejdet en rapport, som blev videresendt til akkrediteringsrådet, der altså nu har taget stilling til, at FMS, der blev institutionsakkrediteret for første gang i 2017, endnu engang kan modtage en positiv institutionsakkreditering.
Det faglige akkrediteringspanel besøgte FMS tilbage i april og september 2022, og i december havde de rapporten klar, hvor de havde flotte ord til FMS. I den over 50 sider lange rapport skriver panelet bl.a:
FMS arbejder med værdierne faglighed, innovation, nærhed og engagement, ”FINE”. Akkrediteringspanelet kan genkende de fire værdier i indtrykket af FMS fra besøgene og fra dokumentationsmaterialet. Panelet har mødt et bredt udsnit af engagerede studerende, undervisere og ledelse samt ledelsesstøtter. Panelet har oplevet FMS som en institution med kort afstand mellem ledelse, undervisere og studerende, og en kultur hvor kvalitetsspørgsmål og – udfordringer åbent tages op og behandles, når de identificeres. Det er panelets vurdering, at kvalitetssikringssystemet på FMS understøtter og bidrager til kulturen, bl.a. gennem ledelsens deltagelse i møder mellem undervisere.
Rektor på FMS, Jens Færgemand Mikkelsen, sætter stor pris på de flotte ord.
– Vores værdier er ikke kun nogle fine ord, vi skriver, fordi det ser godt ud på en hjemmeside. De har enormt stor betydning i alt, hvad vi foretager os, så det er jo en helt fantastisk bekræftelse, at et udefrakommende panel så tydeligt kan genkende værdierne i vores gøren og laden, fortæller Jens Færgemand Mikkelsen.
I forhold til tilrettelægning af undervisning skriver akkrediteringspanelet i rapporten at:
FMS har en systematisk praksis for tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen. Praksis er forankret i undervisningsvejledninger og forløbsplaner. Ledelsen monitorer systematisk og løbende undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse gennem midtvejsevalueringerne og nøgletal fra Danmarks Studieundersøgelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at de dialogbaserede midtvejsevalueringer er en særlig styrke i FMS’ kvalitetssikringsarbejde.
– FMS er sat på jorden for at uddanne arbejdskraft til samfundet, så det er umådeligt vigtigt at få sådan et kvalitetsstempel på vores måde at drive uddannelse på, uddyber den glade rektor og slutter:
– Vi skal både sikre, at indholdet af undervisningen lever op til det behov, der er i erhvervslivet, man vi skal også sikre, at der er gode rammer for undervisningen i hverdagen, så både vores undervisere og vores studerende trives og har et udviklende, fagligt fællesskab. Der er mange aspekter i det at drive kvalitetsuddannelse, og vi er så stolte over, at vi er den første maritime uddannelsesinstitution til at opnå en positiv institutionsakkreditering i både runde 1 og 2.
Justitsministeren fremsætter i dag et lovforslag med en række initiativer mod digitale krænkelser, herunder en ny selvstændig groomingbestemmelse, der forbyder grooming af personer under 18 år. Lovforslaget strammer samtidig straffelovens regler om sextortion og sidestiller tilsnigelse af samleje med voldtægt.
Grooming skal fremover kriminaliseres med en selvstændig bestemmelse i straffeloven. Det fremgår af et nyt lovforslag, som justitsministeren i dag har fremsat i Folketinget. Forslaget medfører, at det fremover kan straffes med op til 2 års fængsel, hvis en gerningsperson opbygger en relation til forurettede med det formål senere at udsætte forurettede for et seksuelt overgreb. Den forurettede skal være under 18 år.
– Når vi kriminaliserer grooming, sender vi samtidig et vigtigt signal til vores børn og unge om, at det aldrig er deres skyld, at de udsættes for et seksuelt overgreb. Det er den voksne, der har ansvaret, og det er den voksne, der skal straffes. Vi skal slå ned på de digitale børnelokkere, der rykker ind i de virtuelle fællesskaber, som vores børn og unge indgår i, siger Justitsminister Peter Hummelgaard siger
Forslaget om at kriminalisere grooming særskilt er en udmøntning af den aftale om digitale krænkelser, der blev indgået den 29. juni 2022 mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Peter Skaarup (UFG) og Karina Adsbøl (UFG). Aftalen bygger på en rapport fra en arbejdsgruppe, hvor bl.a. Red Barnet, Digitalt Ansvar og Børns Vilkår har deltaget. Arbejdsgruppen har vurderet behovet for at ændre straffeloven som følge af den digitale udvikling og har i den forbindelse bl.a. anbefalet en selvstændig kriminalisering af grooming og regler om sextortion.
Partierne bag aftalen om digitale krænkelser er enige om, at den nye groomingbestemmelse skal evalueres to år efter ikrafttrædelsen.
Med lovforslaget lægges der samtidig op til at udvide straffelovens bestemllese om andet seksuelt forhold end samleje til også at omfatte seksuelle handlinger, som gerningspersonen får den forurettede til at udføre på sig selv. Det omfatter f.eks. såkaldt sextortion, hvor gerningspersonen får forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv ved at true med at dele f.eks. nøgenbilleder af forurettede. I dag straffes dette som ulovlig tvang og blufærdighedskrænkelse, hvor strafferammen er fængsel indtil 2 år, hvis forurettede er 15 år eller ældre. Lovforslaget indebærer bl.a., at der i sådanne tilfælde fremover afhængigt af de konkrete omstændigheder vil kunne straffes for overtrædelse af voldtægtsbestemmelsen ved andet seksuelt forhold end samleje, hvor strafferammen som udgangspunkt er fængsel indtil 8 år.
– Det er oprørende, at der findes mennesker, der udnytter og mishandler vores børn og unge på denne måde. Nu strammer vi reglerne mod sextortion og sender et klart signal om, hvor alvorligt vi ser på denne form for seksuelle krænkelser, der i høj grad også foregår digitalt, siger Justitsminister Peter Hummelgaard.
Hårdere straf for tilsnigelse til samleje
Lovforslaget strammer også reglerne om tilsnigelse af samleje.
– Straffen for seksuelle overgreb skal afspejle den krænkelse, som ofrene udsættes for. Samtykkeloven har her været afgørende, og jeg håber, at loven vil føre til en varig kulturændring i samfundet, så vi på sigt vil se færre sager om voldtægt. Samtidig skal reglerne på området hele tiden følge med. Derfor tager vi nu et yderligere skridt og sidestiller tilsnigelse med voldtægt, fordi et samtykke ikke bør være gældende, hvis en gerningsperson udnytter, at offeret forveksler gerningspersonen med en anden, siger ministeren.
Lovforslaget har således til formål at sikre, at tilsnigelse af samleje med en person, der forveksler gerningspersonen med en anden, fremover karakteriseres som voldtægt. Det kan for eksempel være, hvis forurettede tager fejl af, hvilken person forurettede er sammen med, og gerningspersonen udnytter den vildfarelse hos den forurettede. Samtidig skærpes straffen for tilsnigelse af samleje til det dobbelte af, hvad straffen er i dag. Desuden får forurettede i sager om tilsnigelse af samleje bl.a. samme adgang til bistandsadvokat som forurettede i voldtægtssager.
Uheldet på Lillebæltsbroen i mandags viser, hvor central broen er for infrastrukturen i Danmark. Derfor opfordrer Middelfart Kommune nu til, at arbejdet med en tredje forbindelse over Lillebælt fremrykkes. Det mener borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen (S).
Danmark er bundet sammen af store færdselsårer, som hvert år lægger vejbane til tusindvis af biler og lastbiler. Motorvejen over Fyn er en af de helt store – den forbinder bogstaveligt talt øst med vest. Mange er afhængige af, at varer og mennesker hver dag kan komme på tværs af landet – og mandagens uheld på Ny Lillebæltsbro viser med alt tydelighed, hvad der sker når forbindelserne på tværs bliver kappet over.
Gode folk fra TrekantBrand, Politiet og det øvrige beredskab gjorde en formidabel indsats med at spærre af, slukke branden og få ryddet motorvejen – tak for det!
Men uagtet det gode arbejde fra vores beredskab, så viser uheldet, at blot få timers lukning af Ny Lillebæltsbro er en stor kæp i hjulet for virksomheder og private. Det er ikke bare besværligt, men går ud over produktiviteten i erhvervslivet. Det er ikke første gang, at køretøjer bryder i brand på Ny Lillebæltsbro. I 2013 blev hovedkablet og en hænger beskadiget efter en brand i en lastbil.
– Lillebæltsbroen er en kritisk forbindelse mellem Øst- og Vestdanmark, og vi har brug for, at der er en robusthed sådan at mindre uheld ikke sætter en prop i tingene. Derfor opfordrer vi til, at analysearbejdet frem mod en ekstra forbindelse sættes i gang med det samme, så vi ikke står om fem-syv år med et stort trængselsproblem og en ny forbindelse, som det vil tage mange år at bygge, siger borgmester, Johannes Lundsfryd.
Samtidig vil bilister, der i hverdagen benytter Ny Lillebæltsbro vide, at der er meget tæt trafik. Hver dag krydser mere end 80.000 køretøjer broen, og trafikmængden er steget jævnt de senere år. Hyppigere køer og trængsel går ud over fremkommeligheden, og fortsætter stigningen i trafikken, og ifølge Vejdirektoratet indtræffer der senest i 2030 kritisk trængsel – muligvis endda før.
På Christiansborg har partierne bag den brede politiske aftale Infrastrukturplan 2035 afsat 15 mio. kr. til en strategisk analyse af en ny vej- og jernbaneforbindelse over Lillebælt. Det er skridt i den rigtige retning, men mandagens uheld viser, at der er brug for større robusthed på kritisk infrastruktur som forbindelsen over Lillebælt. Derfor opfordrer Middelfart Kommune til, at analysen rykkes frem og sættes i gang straks.
– Vi har om få år brug for højere kapacitet, og det tager som bekendt lang tid at planlægge og bygge en forbindelse over et bælt. Derfor er forligspartierne nødt til at gribe ind og sætte skub på den her proces. Ellers vil vi opleve en trafikmæssig flaskehals, som vil påvirke fremkommeligheden og erhvervslivets muligheder i store dele af landet, siger borgmester, Johannes Lundsfryd.
Andreas Dyhrberg Andreassen blev tirsdag aften valgt som Socialdemokratiets folketingskandidat i Fredericia ved en velbesøgt generalforsamling.
80 medlemmer af partiet var mødt frem i 3F’s mødelokale på Venusvej. Det helt store punkt på dagsordenen var valg af folketingskandidat, hvor Andreas Dyhrberg Andreassen havde meldt sit kandidatur med bestyrelsens opbakning. Med sig på cv’et havde han fra ung været aktiv i partiet, og han mener nu tiden er inde til at gå ind i politik igen.
En stor del af de fremmødte var kommet grundet Andreas Dyhrberg Andreassens kandidatur, og allerede under formand Mads Fundings årsberetning, hvor han forklarede om anbefalingen af Andreassen som folketingskandidat, var der spørgsmål til det.
Inden der skulle stemmes om folketingskandidaturet tog en række personer ordet. Blandt dem var borgmester Steen Wrist og tidligere borgmester Uffe Steiner Jensen, der har kendt Andreas Dyhrberg Andreassen i en lang årrække, og på den baggrund kom med deres anbefaling af ham til de stemmeberettigede. Uffe Steiner Jensen fortalte, at han har kendt Andreassen siden hans egen tid som borgmester, og derfor kender ham som en driftig mand. Steiner Jensen slog fast, at han tror på at Andreas kan blive Fredericias kommende folketingsmedlem for Socialdemokratiet.
Med 85 procent af de stemmeberettigedes stemmer, blev Andreas Dyhrberg Andreassen efterfølgende valgt som folketingskandidat for Socialdemokratiets partiforening i Fredericia. Det var en stolt kandidat, der blev valgt og blandt andet mindede hans skolelærer, Jørgen Vesterlund Jensen om, at han havde spået, at han ville komme på Christiansborg på et tidspunkt.
Efterfølgende var Andreas Dyhrberg Andreassen benovet over den tillid, som han blev vist af generalforsamlingen, der med 86 procent af stemmerne bakkede op omkring indstillingen til den nye folketingskandidat:
– Som jeg sagde i min tale, er jeg stolt og beæret over valget som ny Folketingskandidat i Fredericiakredsen. Nu starter arbejdet for at få valgt en fredericianer i Folketinget. Det kommer til at kræve hårdt og målrettet arbejde. Den store opbakning jeg fik her til aften, betyder alt for mig. Det er starten på et stærkt fundament, som vi skal bygge videre på, siger Andreas Dyhrberg Andreassen.
Borgmester Steen Wrist udtrykte glæde over, at partiet nu har valgt en ny folketingskandidat:
– Jeg er glad for, at vores generalforsamling har valgt Andreas som kandidat. Vi får en lokal forankret kandidat med stærke holdninger som vil være en god repræsentant for Fredericia. Det er vigtigt at stemme personligt. På landet stemmer man personligt på den lokale kandidat, og i bykredse som Fredericia har man ikke på samme måde den vilje. Sidst det lod sig gøre var 12 år siden, hvor en stor andel stemte personligt. Der tror jeg, at Andreas kan samle Fredericia om ham, fortæller Wrist.
Dermed har Socialdemokratiet i Fredericia nu deres folketingskandidat på plads efter, at Jens Jonatan Steen valgte at trække sig efter folketingsvalget i 2022. Det var især manglen på personlige stemmer, der gjorde at Fredericia atter måtte gå til valg uden at få en repræsentant fra Fredericia. Nu begynder arbejdet for socialdemokraterne og deres bagland på at få ændret på den kendsgerning frem mod næste valg.
