Flere stoppet med sprit i blodet

0

Politiet måtte i weekenden stoppe to bilister, der både havde drukket og førte bil uden føreret.

Fredag 16.50 stopper politiet en 27-årig mand, der både har alkohol i blodet og fører bil uden føreret.

Det sker lørdag 01.31. Denne gang på Snaremosevej, og denne gang er tale om en 26-årig mand. Der var tale om rutinemæssige standsninger.

Mand sov i skurvogn på byggeplads

0

En mand blev lørdag spottet gående fra en byggeplads i Vendersgade. Forinden havde manden sovet i skurvognen på stedet.

– Lørdag 03.37 forlader manden stedet, iført en flyverdragt. Han har nogle poser med, og går i retningen mod Ungdommenshus. Der har tidligere været tyveri fra byggepladsen, men denne gang var der ikke tale om tyveri. Man er ved at gennemse videoovervågningen fra stedet.

Igen indbrud på Seniorhuset I.P. Schmidt

0

Søndag anmelder Fredericia Kommune et indbrud i kælderetagen af Seniorhuset I.P. Schmidt. En mand ses gå rundt i gælderen med en trækvogn. Nu undersøger politiet, hvor kosterne er fra.

– Søndag 07.56 anmelder Fredericia Kommune indbrud fra to kælderrum under Seniorhuset I.P. Schmidt. På videoovervågningen kan man se, at gerningsmanden er kommet ind via hovedindgangen, og dernæst ses han gå rundt i kælderen med en trækvogn og nogle gasflasker. Der er oprettet en sag, og så snart der er overblik over, hvor kosterne kommer fra, vil politiet kontakte de enkelte borgere. Politiet er overbevidst om, at der er tale om tyveri, oplyser Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Værktøj stjålet fra villa i Dalegade

0
Foto: AVISEN

I weekenden har en tyv haft held med at stjæle værktøj fra en villa i Dalegade, Fredericia.

– Villa var under ombygning, og dermed stod den tom. Dog med værktøj. Gerningstidspunktet for indbrudet er fredag midnat til 05.30. Tyven er kommet via en dør til en baggård, og har herfra fået adgang til villaen, hvorfra der er stjålet værktøj, oplyser Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

SMVdanmark ansætter Jesper Beinov som direktør

0
Foto: Jacob Kjerumgaard

Jesper Beinov tiltræder 1. februar som direktør i SMVdanmark. Han har en stribe fremtrædende stillinger bag sig, senest som strategisk chef i Det Konservative Folkeparti. Tidligere har han bl.a. været direktør i Danske Gartnerier, pressechef i Dansk Folkeparti og særlig rådgiver for to ministre.

Jesper Beinov får som direktør det øverste ansvar for politik, analyse og kommunikation og skal dermed være en spydspids for SMVdanmarks indsats for at forbedre de små og mellemstore virksomheders vilkår i Danmark.

Jakob Brandt, adm. direktør i SMVdanmark, er begejstret for at få Jesper Beinov med på holdet:

– Med Jesper Beinov har vi fået en af Danmarks mest erfarne profiler inden for politisk kommunikation og interessevaretagelse. Jesper vil som direktør styrke SMVdanmarks i forvejen stærke netværk på Christiansborg og blive en helt central figur i forhold til at sikre, at SMV’erne – der udgør 99 pct. af erhvervslivet – bliver hørt i medier og på Borgen, siger han.

Jesper Beinov glæder sig til at komme i gang:

– Politik, kommunikation og analyse hænger sammen, når man skal forbedre forholdene for de små og mellemstore virksomheder, som udgør rygraden for fremtidig vækst og innovation og dermed fremtidig velstandsskabelse. Jeg har fulgt, hvor markant og dygtigt mine nye kolleger i SMVdanmark har gjort det i de seneste år under svære vilkår med corona og økonomisk afmatning ovenpå krigen i Ukraine, og er derfor super glad for at blive en del af holdet, siger han.

Ud over sin baggrund på Christiansborg og i centraladministrationen har Jesper Beinov gennem 10 år desuden været redaktør på Berlingske.

Dødsfald Fredericia den 16. januar 2023

0

Gudrun Møller Tversted, 1937 – 2023

Kirstine Bondensgaard, 1942 – 2023

https://gardeniablomster.dk/

Endnu en dansk storsejr

0

Som ventet var der klasseforskel mellem Danmark og Bahrain. Danskerne endte efter en disciplineret indsats med at vinde 36-21.

Søndag aften skulle håndboldlandsholdet igen i aktion i Malmö Arena, og denne gang var det med Mads Hoxer på holdkortet og dermed fik den unge højre back VM-debut. Til gengæld var det danske hold fortsat uden Rasmus Lauge, der tidligst kommer i aktion i mellemrunden.

Fra tilskuerpladserne kunne Lauge se holdkammeraterne få en drømmestart på kampen. 8-1 viste måltavlen efter 15 minutter. Niklas Landin var outstandning i målet, og i angrebet var det særligt Mathias Gidsel, der var i hopla.

Som kampen skred frem fik Bahrain lidt mere hul på bylden, men det ændrede ikke på, at danskerne bevarede en stor føring. Havde det ikke været for ukoncentrerede aktioner i det danske angrebsspil, så var Danmark gået til pause foran med en større føring end 16-9.

Ligesom det var tilfældet i Danmarks åbningskamp mod Belgien, så blev der efter de første 30 minutter fyraften til flere spillere. Emil Jakobsen og Hans Lindberg satte sig til rette på bænken, og bortset fra når der var straffekast, var der også fyraften til Mikkel Hansen. 

En, der heller ikke kom ind igen, men hvor det ikke var hensigten, var Henrik Møllgaard. Den rutinerede forsvarsspiller udgik, da han vred om på foden, men hvor slemt det er endnu vides ikke. 

Udskiftningerne og skaden til Møllgaard til trods, så buldrede Danmark videre. Den danske føring var med et kvarter til nået op på 25-12, og den store føring gav mulighed for endnu flere danske udskiftninger. Kevin Møller kom ind i det danske mål, og ligesom det var tilfældet i slutningen af første halvleg, kom Mads Hoxer på banen, og det var noget de danske fans på lægterne kunne lide. Begge spillere blev tiljublet, da de blev skiftet ind, og særligt Hoxer fik sat sit præg på kampen med tre mål i sejren, som endte med at blive på 36-21.

Danmark spiller sidste gruppekamp på tirsdag mod Tunesien.

Bestyrelsesformand for Danske Havne kalder Regionsråds- og Byrådspolitiker for Trump

0

Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, medlem af Fredericia Byråd og regionsrådsmedlem i Region Syddanmark

Bestyrelsesformanden for Danske Havne, Carsten Aa (CA) angriber i pressen min person og integritet i grove og krænkende vendinger og beskyldninger, hvor CA ender med at bogstaveligt at sammenligne mig med Trump i et ynkeligt forsøg på at lade mig fremstå som et uoplyst fjols. CA kalder det ”sammenflikket, fejlfuldt, urimeligt og uansvarligt sludder” at jeg tager kampen op imod dumpning/klapning af giftigt affald.

Kære CA, når argumentet svækkes øges stemmen og jeg troede du var bedre end det, men godt at du tydeliggør, hvad der skjuler sig under jakkesættet. Dit fravær af etisk kontrol og pli, må I tage i bestyrelseslokalerne.

Havet er ikke en losseplads. Havet er en fødevarekilde, som vi har en fælles pligt til at passe på og beskytte den maritime flora og fauna. Hvad nytter det, at CA henviser til sin hjemmeside om miljø hensyn, når den siger et, og CA noget andet.

Gutterne på kutterne er nogle troværdige og ydmyge gutter, hvis fiskeriområde huseres og raseres af hollandske bomtrawlere, der slæber tonstunge stålbomme hen over havbunden, for at jage fladfisk op i et net. Enhver kan se, at det er uetisk og ødelæggende. Derfor har Miljøministeriet forbudt fiskere med bundslæbende redskaber i dele af Bælthavet, hvis maritime flora og fauna i store områder er ødelagt. Samme ministerium har forbudt muslingefiskeri i samme geografiske område af samme grund. Tiltag der skal fremme bæredygtigt fiskeri. Et tiltagende iltsvind truer det resterende liv i Bæltet. Iltsvind fremkommer bl.a. ved, at der dumpes/klappes store mængder stærkt gødende bundaffald (Gytje) direkte i Lillebælt. Det er uetisk, men ikke desto mindre er det CAs anbefaling fortsat at gøre det ved at bruge Miljøministeriet som stråmand. Hvordan ministeriet kan iværksætte to modsatrettede tiltag i samme område undrer mig. Hertil kommer en miljøfjendsk indvinding af enorme mængder sand og sten fra andre dele af havbunden i Lillebælt.

CA peger i sin pressemeddelelse også på, at jeg skrev om Fredericia havn. Det gjorde jeg jo ikke! Jeg skrev om Vejle havn og henviste til CAs egne udtalelser om uddybning og klapning. Fredericia havn og dens udvidelse er på flere områder rollemodel for havneudvikling, hvor bl.a. forurenet og giftig bundmateriale skal håndteres på land! Er opgravet havnebund giftigt? Det mener CA ikke, men i en af mine referencer (SWECO projektnummer 23.1000.56 og 23.1000.57 af 10. januar 2022) fremgår det meget tydeligt, at der er ”grænseoverskridende mængder af TBT” (Tribultyltin – et tungtnedbrydeligt giftstof i havnesedimentet, der påvirker vandlevende dyrs reproduktion og vækst). Hertil kommer flere øvrige kemiske og metalliske forbindelser, samt forurening fra tage og veje (gummi, plast m.m.), der over tid også er endt i havbassinerne.

Jeg holder ikke her, men fortsætter indtil klapning/dumpning af slam gøres forbudt. Som kuriosum har forligskredsen bag byggeriet af Lynetteholmen aftalt – at de af grunde som jeg beskriver ovenfor – stopper klapningen af affaldet (Trine Bramsen tidl. transportminister) i Køge Bugt.

Dødsfald Fredericia den 15. januar 2023

0

Eva Rasmussen, Fredericia, 1947-2023

https://gardeniablomster.dk/

Gravesen og Melvin spillede showkamp til indvielse af nyt ketsjercenter

0

Mange mennesker var mødt frem til indvielsen af ketsjercentret i Erritsø Idrætscenter, hvor der var flere showkampe i både tennis og padel. I padel var to af dem, der spillede showkamp Thomas Gravesen og Melvin Kakooza, hvor sidstnævnte sendte en tak til flere af menneskerne fra Fredericia Padel Federación, som Melvin kender fra hans tid i Fredericia.

Ketsjercentret stod klar i efteråret 2022, og nu var tiden kommet til den officielle indvielse. Den fandt sted søndag klokken 13:00, hvor Erritsø Idrætscenter i samarbejde med klubberne EGIF Tennis & Padel og Fredericia Padel Federación havde strikket et program på benene, der skulle markere indvielsen af det store center, som rummer fire indendørs padelbaner og indendørs tennisbaner.

Søren Larsen.

Mange interesserede var mødt frem til indvielsen. Alt fra politikere, til foreningsmedlemmer og til almindelige interesserede borgere. De kunne høre Erritsø Idrætscenters centerleder, Mette Dahl Vindeløv, byde velkommen og overlade ordet til Viceborgmester Søren Larsen.

– Gode, opdaterede idrætsfaciliteter er vigtige, når vi skal bevæge os. Aktive fællesskaber er ikke kun noget, der styrker vores sundhed, men det er også vigtigt psykisk for sundheden. Uanset om man er 13 år eller 83 år, så er der fordele ved at tage afsted og dyrke idræt med andre. Det er der gode muligheder for her i det her fantastiske anlæg. Den nye dreng i klassen her er padel, og det gode er, at det er nemt at komme i gang med, uanset om man har dyrket ketsjersport eller har dyrket andet sport. Jeg ser et bredt alderssnit, der dyrker det, og det er dejligt, sagde Larsen inden, at han klippede snoren og officielt indviede ketsjercentret.

Peder Tind.

Den næste taler i rækken var Peder Tind, der er formand for Kultur- og Idrætsudvalget. I dagens anledning trak han selv senere i sportstøjet til en showkamp, hvor han på hold med Kultur- og Idrætschef Kasper Findahl, der spillede mod en spiller fra EGIF Tennis & Padel og en fra Fredericia Padel Federación.

– Det er så flot et center, som vi kan være stolte af i hele byen. Det har været et langt sejt træk med lidt bump på vejen, men nu står vi her og det er blevet virkelig godt. Jeg er nødt til at sige, at I har vist mod til at renovere det her sted de sidste par år, og det har krævet meget af de frivillige. Det er vi mange , der har lagt mærke til. I er gået forrest og har vist, hvad man kan, hvis man står sammen, fortalte Peder Tind.

Anders Axø.

Formand for forretningsudvalget i Erritsø Idrætscenter, Anders Axø, havde set frem til dagen. Det var den sidste markering af den store ombygning, som Erritsø Idrætscenter har lavet i de seneste par år.

– Det er en rigtig stor dag for EIC og Fredericia Kommune, man kan kalde det en festdag. Det er fantastiske rammer, som vi er stolte af. Vi håber, at vores brugere får stor glæde af det. Både i forhold til at dyrke idræt, men også til at få gode oplevelser i fællesskab, sagde Axø og fortsatte:

– I EIC har vi i mange år været optaget af, hvordan vi skal udvikle centret, og meget har været i støbekeen. For 5-6 år siden dannede der sig et billede af den her sport, som man spillede i Spanien, kunne være noget der kunne udvikles, fordi vi har en velfungerende tennisklub her i nærheden af centret. Det er trist, når der opstår kriser, og covid-19 var ikke nogen undtagelse, men vi gjorde to ting. Anlægsloftet i Danmark blev suspenderet, og den anden ting, der skete var, at der blev etableret gunstige lånemuligeder for kommunerne på det tidspunkt. Fredericia Kommune var hurtige ved havelågen. og tog hvad de kunne, og så fik vi muligheden for at trække vores visioner og planer op af skufferne, forklarede den stolte formand.

Hans Martin Brøndrum.

Den sidste taler i rækken var Hans Martin Brøndrum, der er formand for EGIF Tennis & Padel. Han talte på foreningernes vegne.

– Det er en stor dag for foreningerne. Kigger vi tre år tilbage til januar 2020 og havde man forestillet sig det, der er i dag, så havde vi nok sagt som Jeppe på Bjerget: Drømmer vi eller er vi vågne? Det er ganske vist. Vi har nu som foreninger en fantastisk ekstra hjemmebane til ketsjersporten, sagde Brøndrum.

Efter ordene fra Hans Martin Brøndrum blev det hele sluppet løs. Der var tid til showkampe i både tennis og padel, hvor den største opmærksomhed fra de fremmødte, der kunne nyde en kold øl eller sodavand, var på padel. Der kunne man blandt andet se Peder Tind og Kasper Findahl få en leksion, da de tabte deres kamp til foreningerne, mens der på banen ved siden af kom højlydte, spydige bemærkninger. De fleste kom fra den tidligere landsholdsspiller i fodbold, Thomas Gravesen, som nu har kastet sig over padelsporten og har været med til at opføre et nyt padelcenter i Vejle, der snart indvies. På Graversens hold var Camilla Juel Stenderup fra Fredericia Padel Federación, og modstanderne var Melvin Kakooza og præsidenten for Fredericia Padel Federación, Daniel Kvist. Der endte de to førstnævnte med at trække sig sejrrigt ud af duellen inden, at Melvin skulle sætte kursen mod København. 

Thomas Gravesen med makkeren Camilla.

Inden, at Melvin forlod det nye ketsjercenter, talte AVISEN med den 31-årig Melvin Kakooza, der blandt andet er kendt som stand up-komiker og tv-vært, og som tilbage i 2021 blev kåret til årets fredericianer.

– Det var fedt at være her, konstaterede Melvin.

Padel er ikke noget, som Melvin har gjort sig i længe, og det kom også til udtryk undervejs.

– Jeg er næsten lige begyndt på det i København, men jeg er ikke så god som Thomas, sagde Melvin med et smil og fortsatte:

– Jeg spiller på fodboldhold med ham og han er sød, når han vinder, fortalte Melvin.

Melvin udelukker ikke, at han kommer til at spille mere padel fremadrettet.

– Det er faktisk sjovt, og nu har Thomas (Gravesen, red.) spillet længere tid end mig, og jeg tror hvis man bliver god til det, så bliver man bidt af det, sagde Melvin.

Inden, at Melvin forlod det nye ketsjercenterr, blev der sagt personligt farvel til flere af de tilstedeværende, som han kender fra hans tid i byen.

– Det er altid dejligt. Det er skønt, når man inviteres til noget, og jeg gør mit for at komme og så er det dejligt at se velkendte ansigter. Flere af dem fra padelklubben som Simon Stenderup, Daniel Kvist, Dennis og Camilla er nogle som jeg kender. De er ihærdige og gør en masse godt for byen med deres klub, og det er fedt, sluttede Melvin Kakooza.