Ny direktør har lært af tidligere job

0
(Foto: AVISEN)

Efter en periode med en ledig direktørstol i Fredericia Kommune, har man nu ansat en ny og erfaren direktør for børn-, unge- og kulturområdet, og dermed er direktionen fuldtallig. Det skriver Fredericia Kommune i en pressemeddelse efter byrådsmødet i går. I samme pressemeddelelse slutter den nye direktør med at slå fast, at han har lært af sin ansættelse i Randers Kommune.

Om knap en måned – den 20. februar for at være helt præcis – får medarbejderne i Fredericia Kommunes børn, unge og kulturforvaltning ny direktør. 

Stillingen har været ledig i en periode, efter Mette Heidemann skiftede titlen som direktør for Børn, Unge og Kultur ud medBeskæftigelse og Velfærd, men nu er det lykkedes at finde det rigtige match, der skal være med til at drifte og udvikle det store område, der dagligt arbejder med kommunens børn og unge.

Den nye børn-, unge- og kulturdirektør er Michael Maaløe, der tidligere har været børn og ungedirektør i Randers Kommune, og det ser borgmester Steen Wrist frem til.

– Jeg er tilfreds med, at vi nu får en erfaren direktør, som har prøvet at stå med svære opgaver før. Vi har brug for hans erfaring og hans faglighed til at løse de store udfordringer og potentialer, vi har på området her i kommunen. Alt det skal naturligvis ske i samarbejde med ledere, medarbejdere, samarbejdspartnere og politikere, siger borgmester Steen Wrist, der sammen med et ansættelsesudvalg bestående af repræsentanter fra medarbejderne, ledelsen og byrådet har peget på Michael Maaløe som Fredericia Kommunes nye børn-, unge- og kulturdirektør.

En direktør, der arbejder på tværs

En af de byrådspolitikere, der også sad med i ansættelsesudvalget, er Peder Tind, som er formand for Kultur og Idrætsudvalget. Og han ser også frem til at få en erfaren direktør for området.

– Jeg er glad for, at vi har besat stillingen – det har været længe ventet, og det er godt for vores organisation at få en direktør på plads. Den nye direktør for Børn, Unge og Kultur kender det politiske landskab på godt og ondt, og han har tidligere bevist, at selv der, hvor det er svært, gør han sit bedste. Så jeg er helt tryg ved, at vi nu får en fagligt stærk og robust direktør, og jeg er overbevist om, at han kan sætte sig i direktørstolen og levere fra dag ét. Det glæder jeg mig til, at vi i Fredericia Kommune kan nyde godt af, siger Peder Tind.

Vil bidrage til den positive udvikling

Også den nye direktør for børn-, unge- og kulturområdet Michael Maaløe ser frem til at komme i gang med arbejdet i Fredericia Kommune, hvor han som direktør for området får ansvar for Børn- og Skoleudvalget, Unge- og Uddannelsesudvalget og Kultur- og Idrætsudvalget.

– Jeg glæder mig rigtig meget til at stå i spidsen for en forvaltning, der har indflydelse på så mange af kommunens borgere – både børn, unge og deres forældre. Fredericia Kommune står et godt sted. Der er god struktur på området, der er meget potentiale, og så jeg ser frem til at bidrage til den positive udvikling, der allerede er i gang, siger Michael Maaløe, der forlod stillingen i Randers Kommune efter politisk ønske.

Selv siger han om forløbet i Randers Kommune:

– Der skete ting i mit tidligere job, som jeg vil sikre, at jeg ikke havner i igen. Sådan et forløb kan man altid lærer noget af, og jeg har helt bestemt også lært noget, siger Michael Maaløe.

Michael Maaløe endte med at blive fyret i Randers Kommune efter en større undersøgelse, hvor medarbejderne fortalte om en frygtkultur og manipulation. Konklusionerne fra rapporten i børne- og skoleforvaltningen i Randers kostede Michael Maaløe jobbet. Nu starter Michael i jobbet i Fredericia den 20. februar 2023.

Påkørt på el-løbehjul

0

En person blev tidligt i morges påkørt, da vedkommende overså sin vigepligt. En lastbil ramte personen, der kørte på el-løbehjul.

– Jeg kan bekræfte, at en person er blevet påkørt. Hændelsen er endnu ikke opdateret med skade, omfang og person. Derfor kan jeg ikke sige noget om tilstand eller, alder, køn og så videre på personen. Men jeg bekræfter, at der er sket et uheld klokken 07.31 i rundkørslen ved Egeskovvej og Vestre Ringvej. Hvad vi ved lige nu er, at part 1 er en person på el-løbehjul, der overser sin ubetingede vigepligt, og bliver påkørt af part 2, der er en lastbil. Der blev derfor sendt både politi og ambulance til stedet, oplyser Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen.

Ny kortlægning: Danske virksomheders potentiale for at spare på energien er stadig stort

0
Chemical factory.

I Danmark har virksomhederne længe haft fokus på at udnytte energien effektivt, både når de producerer og forbruger energi. Men der er fortsat store potentialer, som kan realiseres i de danske produktionserhverv, viser en ny kortlægning, som Energistyrelsen står bag.

Gennem to hovedrapporter har Energistyrelsen fået kortlagt energiforbruget og besparelsespotentialerne i 42 brancher inden for sektorerne fremstillingserhverv, landbrug og bygge- og anlæg, som udgør produktionserhvervene.

Kortlægningen viser b.la., at de tre sektorer kan spare energi ved at udnytte spildvarme og elektrificere. Og ved at effektivisere varmeforsyningen, sætte standarder for nye anlæg, forbedre automatisk styring og udnytte ny teknologi. Derudover er der ”her og nu”-besparelser ved adfærdsændring.

Produktionserhvervene kan eksempelvis spare ca. 10 % af det samlede energiforbrug på tværs af sektorerne ved at foretage investeringer, der tjener sig hjem på under 4 år. Årligt kan det spares ca. 12.500 TJ., hvilket svarer til det samlede årlige energiforbrug for ca. 125.000 danskere – eller omtrent det antal mennesker, der bor i Aalborg.

Det store potentiale glæder vicedirektør i Energistyrelsen Stine Leth Rasmussen.

– Kortlægningen viser, at danske virksomheder kan høste mærkbare besparelser i deres energiforbrug og tilmed spare omkring 1,5 mia. kr. om året i energiudgifter ved at foretage overskuelige investeringer.

Elektrificering kan erstatte halvdelen af energiforbruget
Peter Maagøe Petersen – partner i Viegand Maagøe – har været projektleder på Energistyrelsens kortlægning og leveret de to bagvedliggende rapporter. Han ser betydelige potentialer i fortsat at optimere industriens procesanlæg gennem øget varmegenvinding, bedre styring og overvågning – og ikke mindst elektrificering.

I forhold til at optimere procesanlæg, så påpeger Maagøe Petersen, at mange virksomheder aktuelt arbejder med at integrere varmepumper i varmeforsyningen, hvor udnyttelse af spildvarme ofte giver energibesparelser på 25-30% af varmeforbruget og bidrager til udfasning af naturgasforbruget.

– For visse processer som inddampning, tørring og destillation kan potentialerne være endnu større, mens optimering af de energitunge brændings- og smelteprocesser erfaringsmæssigt kan være en større investering.

Ifølge kortlægningen har de danske produktionserhverv gode muligheder for elektrificere deres processer – og dermed omlægge til klimavenlig energi, hvilket kan spare halvdelen af det termiske energiforbrug i virksomhederne, hvis potentialet indfris helt.

Vi må ikke glemme den energisparende adfærd
Kortlægningen viser også, at der stadig er et betydeligt potentiale for adfærdsrelaterede besparelser. Eksempelvis at slukke for udstyr, der ikke er i brug, tætne lækager og sikre effektiv drift gennem vedligeholdelse og simpel automatisering.

Energistyrelsen opfordrer derfor virksomhederne til at prioritere de hurtige besparelser, da der i mange tilfælde kan opnås 3-5% besparelser ved ændringer i adfærd og forbedret vedligehold.

– Det kræver nogle arbejdstimer til planlægning, men ikke større investeringer. Gevinsten er besparelserne her og nu, siger Stine Leth Rasmussen.

Nye regler og brancheaftale gør det nemmere at skifte bredbåndsselskab

0
urban city, barcelona, daily life, nature

Tidligere kunne det være besværligt at skifte bredbåndsudbyder. Ny bekendtgørelse og en nyligt indgået brancheaftale gør det fremover til en overkommelig opgave

Nu er det blevet lettere for dig at skifte bredbåndsselskab. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har nemlig udarbejdet nye regler om skift af bredbåndsudbyder, som trådte i kraft den 1. januar 2023.

Det betyder, at det nu blevet muligt for dig, som ønsker at skifte selskab, at give dit nye bredbåndsselskab fuldmagt til at ordne alle de praktiske forhold i forbindelse med skiftet. Ligesom du kender det fra, når du skifter mobilselskab.

En fordel for forbrugerne

Som forbruger har du i dag mange selskaber at vælge imellem, men det har tidligere været besværligt at skifte bredbåndsabonnement, fordi forbrugeren selv har skulle ordne alle de praktiske forhold i forbindelse med et skifte.

For eksempel skulle du sikre dig, at det tidligere abonnement stoppede samtidig med, at det nye abonnement begyndte, så du undgik at have dage uden internet. Besvær der måske gjorde, at idéen om at skifte bredbåndsselskab blev opgivet, selvom det var muligt at få et bedre eller billigere produkt ved et andet selskab.

Derfor hilser Forbrugerrådet Tænk også de nye regler velkommen:

– De nye regler fjerner en barriere og gør det dermed som udgangspunkt nemmere at være forbruger. At man nu kan skifte udbyder på en enklere måde gør, at man lettere kan ændre abonnement til et, som passer ens behov og ønsker til pris. Ligesom vi eksempelvis kender det fra mobilabonnementer. Det vil formentlig også styrke konkurrencen på markedet, hvilket også vil komme forbrugerne til gode, siger Forbrugerpolitisk medarbejder Christian Sand fra Forbrugerrådet Tænk.

Brancheaftale fastlægger de nærmere rammer for skift af bredbåndsselskab

Som supplement til de nye regler har branchen udarbejdet en brancheaftale, som fastlægger de nærmere rammer for processen med at skifte bredbåndsselskab. Den etablerer ensartede procedurer på tværs af selskaberne, så reglernes intention om, at skiftet til din nye bredbåndsudbyder bliver så smidigt som muligt, bliver virkeliggjort.

Brancheaftalen gælder for de bredbåndsselskaber, der har tiltrådt aftalen.

Fredericia Kommune ansætter gammel kending som borgerrådgiver

0
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Liv Lykkegaard er netop ansat som borgerrådgiver i Fredericia Kommune. Det har byrådet bestemt på deres møde mandag aften. 

Borgerrådgiveren er ansat direkte under byrådet, og vil derfor være uafhængig af den øvrige administration. 

– Liv kommer med kompetencer og erfaring i forhold til arbejdet med både borgerne og kommunens foreninger. Jeg er ikke i tvivl om, at det er en ansættelse, der vil gavne kommunens borgere, og jeg ser frem til byrådets samarbejde med Liv. Livs ansættelse er en såkaldt paragraf 65E-ansættelse, som er skrevet direkte ind i styrelsesvedtægten. Det betyder, at hun referer direkte til byrådet udenom forvaltningen, og at hun også skal afrapportere direkte til byrådet, siger borgmester Steen Wrist.

Han understreger, at kommunens medarbejde gør alt, hvad de kan for at yde god sagsbehandling, men at de er bundet af en lovgivning, der nogle gange kan virke uretfærdig og svær at forstå for borgerne. Det er borgmesterens forhåbning, at borgerrådgiveren kan hjælpe med at nuancere og navigere for de borgere, der har brug for hjælp.

Bedst mulig hjælp til borgere

Liv Lykkegaard kommer fra et job ved Politiet. Hun har tidligere været veterankoordinator i Fredericia Kommune, ligesom hun også i en periode fra 2017 var ansat som borgervejleder i kommunen. Hendes kommende ansættelse som borgerrådgiver adskiller sig altså bl.a. ved, at der her er direkte reference til byrådet.

– Jeg ser frem til at gøre en forskel for de borgere, der har brug for min rådgivning og hjælp, og så ser jeg selvfølgelig også frem til et godt samarbejde med byrådet og med administrationen. Vi er alle sammen interesserede i, at borgerne får den bedst mulige hjælp, og det er blandt andet det, jeg skal arbejde for, siger Liv Lykkegaard. 

Styrker både borgere og administration

Alle politiske partier har været repræsenteret i ansættelsesudvalget. 

– Jeg er sikker på, at vi kommer til at styrke både borgerne og administrationen ved ansættelsen af Liv Lykkegaard. Hendes primære opgave er selvsagt at hjælpe borgerne, men hun kan også gøre os politikere opmærksomme på, hvis der er sags- og arbejdsgange, der ikke fungerer, og som skal justeres. Det kan vi så kigge på sammen med den øvrige administration. Så jeg tror, at det bliver godt for alle parter, siger Susanne Eilersen, 2. viceborgmester.

Sygehus Lillebælt ansætter ny IT-chef

0
Foto: Tobias Nørgaard Pedersen, Sygehus Lillebælt

Carsten Bastholm Dahl er pr. 1. januar 2023 ansat som ny strategisk IT-chef på Sygehus Lillebælt.

Han kommer fra en stilling som kontorchef for digitalisering og ledelsesinformation i Administrations- og Servicestyrelsen i Skatteforvaltningen, hvor han gennem de seneste tre år blandt andet har arbejdet med digitalisering af arbejdsprocesser og har drevet digital tranformation ved hjælp af egenudviklede værktøjer og indkøbte systemer, skriver Sygehus Lillebælt i en pressemeddelsele.

– Jeg er glad for at have fået jobbet, og jeg er sikker på, at jeg kan anvende min viden og erfaring til at bidrage til en endnu bedre anvendelse af teknologien på Sygehus Lillebælt. Det er virkelig et meget motiverende sted at arbejde, siger han.

Carsten Bastholm Dahl er uddannet erhvervsøkonom og har en HD i Informatik – begge fra Aarhus School of Business under Aarhus Universitet. Han er samtidig i gang med at tage en master i IT-organisation med særligt fokus på datadreven ledelse og forandringsledelse.

Fra 2017 til 2019 var han business partner i Data & Analytics-afdelingen hos vindmølleproducenten Vestas og var i de fem foregående år ansat som senior manager i business intelligence hos LEGO. Han har desuden arbejdet for en række andre større organisationer og virksomheder som Energinet, JYSK, Arla og Velux.

– Jeg kommer ikke fra sundhedsverdenen, men jeg har en masse viden og inspiration med fra andre brancher og kan derfor se tingene med lidt andre øjne og fra lidt andre perspektiver. Men jeg er også ydmyg over for, at SLB er en stor og kompleks organisation, som jeg nu først skal lære godt at kende. Jeg vil derfor suge viden og erfaring til mig fra alle mine nye dygtige kollegaer, fortæller han.

Den nye strategiske IT-chef ser et stort potentiale i at implementere og udvikle IT-systemer, der kan understøtte sygehuset i det daglige arbejde med patienterne. For eksempel ved hjælp af kunstig intelligens, procesunderstøttelse og datadrevne beslutninger, som han har stor erfaring med fra sine foregående stillinger.

– Vi skal understøtte sundhedspersonalets processer med de rette IT-løsninger, og vi skal være innovative og udnytte de data, vi allerede har, optimalt. På den måde kan vi træffe beslutninger på et endnu stærkere grundlag og sikre, at sundhedspersonalet kan bruge sine kræfter effektivt på kerneopgaven, uddyber Carsten.

58-årige Carsten Bastholm Dahl bor i Børkop mellem Vejle og Fredericia med sin hustru, og sammen har de tre voksne sønner. I sin fritid cykler han – både på landeveje og i skoven – og svømmer hver weekend året rundt i havet i Kolding Fjord og i Lillebælt ud for Fredericia.

LIVE: Partier vil nedlægge taskforce i Fredericia Kommune

0
(Foto: AVISEN)

Klokken 17:00 er der byrådsmøde i Fredericia, hvor der blandt andet er en sag om, at flere partier vil nedlægge en taskforce i Fredericia Kommune. Følg byrådsmødet live i tekst her.

Live fra Rådhuspladsen i København

0

Håndboldlandsholdet fejres på Rådhuspladsen i København. Vi er til stede, og liveopdaterer direkte fra fejringen.

Triathlon-formand jubler: Det havde jeg ikke regnet med

0
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Fredericia Triathlon Teams formand, Carsten Andersen, havde ikke forventet ,at klubben blev bevilliget 300.000 kroner til afviklingen af de nordiske mesterskaber. Han har derfor armene over hovedet i jubel i disse dage. Det betyder meget, forsikrer han.

Efter, at Økonomi- og erhvervsudvalget i Fredericia Byråd i mandags godkendte Fredericia Triathlon Teams ansøgning om 250.000 kroner fra brandingpuljen har triathlonklubben nu de midler, de skal bruge til afviklingen af de nordiske mesterskaber i september.

Formelt set skal sagen endeligt godkendes i byrådet på mandag, men med et flertal i Økonomi- og erhvervsudvalget forventes det at blive en formsag. 

– Jeg er glad for, at det kan lade sig gøre, da det vil vise Fredericia frem på en god måde. Det vil skabe liv i byen, siger Carsten Andersen.

Efter at Kultur- og Idrætsudvalget ikke kunne blive enige om at tildele Fredericia Triathlon Team 100.000 kroner fra deres pulje havde Andersen dog ikke forventet, at klubben ville blive tildelt nok penge.

– Jeg troede ikke rigtigt på det efter mødet i Kultur- og Idrætsudvalget. Vi havde givet udtryk for, at vi ikke kan afholde stævnet uden 300.000 kroner, fordi vi så ville skulle gå på kompromis med kvaliteten. Der ville komme deltagere, der ikke ville få et optimalt stævne, og så ville de ikke komme igen til de stævner, som vi gerne vil arrangere i de kommende år. Derfor er de 300.000 kroner nødvendige, hvis vi skal afholde det, siger Carsten Andersen.

Efter beslutningen i Økonomi- og erhvervsudvalget har Carsten Andersen taget kontakt til Triathlon Danmark og meddelt dem forbundet, at Fredericia Triathlon Team kan afvikle de nordiske mesterskaber. Når sagen formelt set er godkendt i byrådet starter arbejdet for alvor.

– Vi har gamle planer, vi kan pudse af, og kan hive lidt op af skuffen så det bliver spændende. Vi kan bruge både Gammel Havn og Østerstrand, men det skal vi tale med politikerne om. De har givet os pengene, så jeg synes det er fair at inddrage dem og høre deres ønsker. Arrangementet er over to dage med individuel om lørdagen og stafet om søndagen, så det er lidt det samme ,som sidst vi havde et nordisk mesterskab. Det gode er, at nu får vi et ekstra år at øve os på, og det er guld værd med de lærepenge. Det giver os vigtig erfaring, og jeg er taknemmelig for den velvillighed, der har været fra politisk side til at støtte os i en ekstraordinær situation, slutter Carsten Andersen.

Carsten Andersen henviser til, at Fredericia Triathlon Team oprindeligt ikke ville skulle have afviklet de nordiske mesterskaber i år, men først fra næste år ifølge den oprindelige plan. Med den første ansøgning, hvor triathlonklubben ikke blev tildelt de midler, som de havde søgt, pegede det ikke i retning af, at det kunne lade sig gøre, men nu kan det lade sig gøre efter, at Økonomi- og Erhvervsudvalget har godkendt ansøgningen på 250.000 kroner fra den såkaldte brandingpulje. Dertil kommer det, at triathlonklubben også støttes med 50.000 kroner fra Kultur- og Idrætsudvalget.

Det går midlerne til

Carsten Andersen oplyser, at der i Fredericia Triathlon Teams budget er afsat 700.000 kroner til stævnet, hvor de 300.000 kroner kommer ind via støtte fra Fredericia Kommunes brandingpulje. Formand Carsten Andersen oplyser, at pengene blandt andet bruges på cykelhegn og andre sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med stævnet, samt skilte, der skal vejlede trafikanter og andre ting.

Rammerne til ny inflationspakke er klar: 2,3 milliarder kroner på vej til danskerne

0
Foto: AVISEN

Regeringen har præsenteret rammerne for en ny inflationspakke, der skal hjælpe de økonomisk trængte danskere.

Regeringen har præsenteret udspillet, og af det fremgår det ikke, hvem beløbet er øremærket til.

– Der er danske børnefamilier og pensionister, der er hårdt pressede økonomisk og tydeligt mærker den høje inflation, når elregningen skal betales, eller når man står ved kassen og handler dagligvarer. Og mange virksomheder har svært ved at få forretningen til at løbe rundt, fordi udgifterne er steget. Derfor inviterer vi nu Folketingets partier til forhandlinger om en målrettet økonomisk håndsrækning til de mest trængte. Vi lytter til alle partier, der ønsker at tage ansvar og hjælpe danskerne gennem en svær tid. Inflationshjælpen løser ikke alt, men skal hjælpe, hvor det gør mest ondt, siger finansminister Nicolai Wammen (S).