Godt 10.000 har fået udbetalt varmecheck på baggrund af fejl i data om opvarmning

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0
Fjernvarme, varme, energi. Radiator. Foto: AVISEN

Energistyrelsen har undersøgt datakilderne bag varmechecken og estimerer, at mellem 1,6 % og 2,6 % af varmechecks blev udbetalt på baggrund af fejlbehæftet eller mangelfuld data. Varmecheckens supplerende ansøgningsrunde åbner tirsdag den 14. marts.

Efter udbetalingen af varmechecken i august 2022 bad daværende klima-, energi og forsyningsminister Dan Jørgensen Energistyrelsen om at undersøge, hvor rigtigt varmechecken har ramt i forhold til, hvem aftalekredsen politisk gerne ville hjælpe.

På den baggrund har Energistyrelsen undersøgt antallet af udbetalinger, der kan være påvirket af fejl eller mangler i data.

Varmechecken blev udbetalt på grundlag af to databaserede kriterier, som også er udgangspunktet for undersøgelsen:

  • Varmekilde i boligen med udgangspunkt i bl.a. BBR data om opvarmningsform pr. 1/1-2
  • Husstandsindkomst baseret på CPR adresse 1/1-22 og årsopgørelser fra 2020

Undersøgelsen konkluderer:

  • Det estimeres at ca. 1,6 pct. har fået udbetalt varmecheck på baggrund af fejl i data om opvarmning.
  • Mellem 0 og 1 pct. har fået udbetalt en varmecheck på baggrund af skønnet 2020-indkomst (fx pga. uafsluttet årsopgørelse). En del heraf kan have haft en faktisk husstandsindkomst over 650.000 kr. i 2020.

Det er ikke muligt at lægge de to estimater sammen, da der kan være overlap mellem de to datagrupper – fx husstande, som både har haft fejlregistreret varmekilde og uafsluttet 2020-årsopgørelse. Overlappet kan ikke vurderes med eksisterende hjemler i lovgivningen. Derfor estimerer undersøgelsen, at mellem 1,6 % og 2,6 % af det samlede antal varmecheck blev udbetalt på baggrund af fejl eller mangler i datagrundlaget.

Ingen fejludbetalinger i lovens forstand

Modtagere af varmechecken, der har modtaget denne pga. fejl i data, er fortsat berettiget til varmecheck ifølge loven. Det skyldes, at retten til varmecheck hviler på oplysninger i datakilderne og ikke på faktiske forhold. Der er dermed heller ikke tale om fejludbetalinger i lovens forstand.

Læs den fulde undersøgelse af varmechecken på Energistyrelsens hjemmeside.

Varmecheckens supplerende ansøgningsrunde åbner den 14. marts

Fra den 14. marts og otte uger frem bliver det muligt at søge om at få udbetalt en varmecheck. Muligheden retter sig mod den gruppe af borgere, der ikke fik udbetalt varmecheck i forbindelse med den automatiske udbetaling i august sidste år, og hvor der er tale om ikke-selvforskyldte datafejl. De husstande, der kan dokumentere, at de lever op til kriterierne i loven og søger inden for de otte uger, vil være berettiget til udbetaling af varmecheck.

Ansøgningsrunden følger af Lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022Det er derfor samme oplysninger og skæringsdatoer, der lægges til grund for, hvem der er berettiget til udbetaling af varmechecken.

Varmechecken kan søges via ansøgningsportalen på varmecheck.dk. Her er det også muligt at læse mere om, hvordan ansøgningen konkret vil foregå, og om man er berettiget til varmechecken.

Fakta: Hvem kan få tildelt varmecheck efter ansøgning

Det er defineret i loven, at husstande skal opfylde en række betingelser for at kunne få udbetalt en varmecheck i den supplerende ansøgningsrunde.

Lovens udformning giver ikke Energistyrelsen mulighed for at foretage individuelle skøn, der rækker ud over nedenstående kriterier:

  • Husstanden har ikke fået udbetalt en varmecheck i 2022. Husstanden skal i denne sammenhæng forstås som de personer, som var registreret på samme adresse i Det Centrale Personregister (CPR) pr. 1. januar 2022 (baseret på udtræk fra CPR pr. 1. april 2022).
  • Husstandens samlede indkomst i 2020 må ikke være over 650.000 kr. (706.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag). Oplysningerne er baseret på udtræk fra skat pr. 1. april 2022 for årsopgørelse 2020.
  • Husstandens bolig skal pr. 1. januar 2022 være registreret i BBR med en af disse varmekilder:
    • Naturgas.
    • Fjernvarme fra bestemte fjernvarmenet med høj gas- og/eller elandel
      (Se lovens § 3, stk. 1 nr. 2 og 3, samt bilag 1.)
    • Elektricitet (Det kan eksempelvis være varmepumper som primær varmekilde) med et elforbrug på over 1.500 kWh i december 2021.
    • Fjernvarme/blokvarme, hvor den primære opvarmningsform i december 2021 var en af de ovennævnte varmekilder.
  • Alternativt skal der dokumenteres en fejlregistrering af BBR-varmekilde pr. 1/1-22, som ikke kan henføres til husstanden selv.

Alle husstande, der ansøger inden for de otte uger og lever op til kravene, vil være berettiget til udbetaling af varmechecken. Der er således ikke tale om et først-til-mølle-princip.

Sagsbehandlingen af ansøgningerne sættes i gang i takt med, at ansøgningerne modtages. De resterende varmechecks forventes udbetalt løbende fra april og frem, men sagsbehandlingstiden vil afhænge af den samlede mængde ansøgninger, som Energistyrelsen modtager.

Hvem kan fortsat ikke få varmecheck

  • Husstande, der allerede har modtaget en varmecheck.
  • Husstande med varmekilder, som ikke er omfattet af loven, såsom elvarme/varmepumpe med et elforbrug under 1500 kWh i december 2021, træpille- eller oliefyr samt størstedelen af husstande med fjernvarme.
  • Husstande, hvor manglende eller fejlagtige oplysninger i de anvendte datakilder kan henføres til personerne i husstanden. Dette omfatter eksempelvis ejere, der bor i husstanden og ikke har fået opdateret BBR-oplysninger om varmekilde inden den 1. januar 2022.

Borgerforslag har nået 50.000 underskrifter

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

Et borgerforslag om at bevare Store Bededag og give politikkerne 10 procent mindre i løn, har mandag opnået 50.000 støttere.

Borgerforslaget, der er stillet af Michaela Rosenberg Teper Pedersen samt medstillerne Camilla Østerby Madsen, Alberte Bolette Bech-Willumsen og Julie Berlenborg skal nu overgå til Folketinget og vil blive fremsat som beslutningsforslag i Folketinget. Forslaget lyder således:

“Bevar Storbededag og giv politikkerne 10% mindre i løn: Politikerne vil nu afskaffe Store Bededag så vi danskere kan arbejde mere, og betale mere til statskassen, da de endnu engang ikke kan finde penge nogle steder. Politikkerne kunne for eksempel selv gå ned i løn, afskaffe deres ministerbiler og/eller andre unødige hjælpemidler, som de nyder alt for godt af den dag idag.
Politikkerne har desværre alt for travlt med os “almindelig borgere” og hvordan de kan få flere penge ud af os, samt få os til at arbejde i flere og flere år. Men hvad kan de selv bidrage med? Og hvornår gør de det?”

Borgerforslaget blev oprettet d. 2. januar 2023, og havde d. 30. januar allerede opnået de nødvendige 50.000 støttere. Torsdag er borgerforslaget oppe på 51.804 støttere. Forslaget kommer efter, at flere er utilfredse med at SVM-regeringen efter alt at dømme vil afskaffe helligdagen Store bededag i 2024.

Borgerforslaget vil først blive drøftet ved en 1. behandling i Folketingssalen. Senere vil det gå videre til en behandling i et af Folketingets udvalg. Her kan hovedstilleren samt medstillerne af forslaget deltage i et møde med udvalget, og borgere kan også dele deres synspunkter om forslaget på skrift.

Slutteligt vil politikkerne stemme om forslaget, som de enten kan forkaste eller vedtage.

DM i Skills i Fredericia blev skudt i gang med et brag

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Med høj musik, masser af konfetti og en tale af blandt andet H.K.H Kronprins Frederik åbnede DM i Skills 2023 i MesseC i Fredericia.

Ventetiden var torsdag ovre. DM i Skills blev åbnet i MesseC i Fredericia. Op mod 60.000 besøgende forventes der, i dagene Skills varer, det kunne også mærkes allerede til åbningen. Parkeringspladsen var propfyldt ved MesseC. Uddannelsesinstitutioner, erhvervslivet, embedsansatte, andre gæster og ikke mindst eleverne indtog den store hal med scenen, hvor det helt store trækplaster var, at H.K.H. Kronprinsen som ville erklære DM i Skills for åben.

Før talerækken gik i gang var det tid til præsentation af alle deltagerne på scenen. Lyset blev slukket, musikken bragede ud af højtalerne og publikum klappede i takt fra de opsatte tilskuerpladser. Hver enkelt uddannelse blev præsenteret på den store skærm, og så kom deltagerne fra den pågældende uddannelse på scenen, mens musikken fortsat var skruet helt i vejret og publikum med klappende sørgede for at skabe ekstra stemning.

Efter den lange præsentation var det tid til taler. Den første var af formand for SkillsDanmark, Søren Heisel.

– Det bliver rigtig stort det her, lagde han ud med at sige. Med to års forsinkelse pga.coronapandemien kan vi åbne et flot DM i Skills i MesseC. Coronaen var her, men til gengæld holder vi det i år, som er 25 års jubilæum. Det er de unge, der binder danmark sammen kan man se, når de kom på scenen her, sagde Søren Heisel og fortsatte:

– Vi har ventet, men det har været ventetiden værd. Trekantområdet er en fantastisk lokation til DM i Skills. Vi har sat nye standarder i ventetiden. Ude i de store udstillingshaller er stande, der er klar til at tage imod jer unge mennesker fra FGU, grundskolerne og gymnasierne.

Næste taler var Fredericias borgmester, Steen Wrist (S). Han har selv erhvervsuddannelse tæt ind på kroppen qua hans søn Mads.

– Jeg står her som borgmester, men jeg står her også som far. Inden jeg blev borgmester besøgte jeg DM i Skills med Mads, der gik i 8. klasse. Det var i Bella Centret, og grunden var på et nedslående bagtæppe. Han havde fået seks røde knapper, der udgjorde en uddannelsesparathedsvurdering. Han var slet ikke klar. Det var en bekymret far og søn, der tog til Bella Centret. Vi lavede en aftale med en elektriker i Kolding, så han skiftede tyske verber ud med indsigt i elektrikerfaget én dag i ugen. Den dag betød alverden for ham. Han fik en identitet og en følelse af, at han godt kan. Han bestod 9. og 10. klasse med flotte karakterer. Vejlederne sagde, at han kunne komme på gymnasiet, men de flotte karakterer kunne også bruges  til at komme ind på en erhvervsuddannelse og det valgte han, sagde borgmesteren, der efter den bemærkning fik store klapsalver fra salen.

Mads fik en læreplads som mekaniker, og for tre dage siden fik han sin første lønseddel, men vigtigst traf han et valg, nemlig et uddannelsesudvalg. Vi skal aflive myten om, hvad der er rigtigt eller forkert. Det eneste forkerte er ikke at træffe et valg. Det letteste for Mads dengang havde været ikke at træffe et valg, forklarede Wrist.

Formand Region Syddanmark, Stephanie Lose (V), hyldede også erhvervsfagene.

– Vi har ventet længe på det her. Vi har ventet på et DM, hvor vi hylder engagement, indsats og de fag, som danner rygraden i det danske erhvevsliv. Det er afgørende i vores samfund. Hvordan skal vi løbe om kap med klimaudfordringer uden vvs’ere og elektrikere? Hvordan jeg skal sammen med kollegaer skabe et velfærdssamfund, hvor vi passer på ældre og syge uden SOSU’er? Sådan kunne jeg blive ved. Listen over vigtige erhverfvsuddannelser er lang. Over de næste tre dage får man ikke bare en fortælling, men man kan se og mærke, hvad fagene kan og hvad de kræver. Vi kender opgaven. Skaf flere håndværkere, flere SOSU-assistenter. Ja, vi kan cutte det ned til at skaffe flere i det hele taget, sagde Lose.

Til stede for at åbne DM i Skills var H.K.H Kronprins Frederik. Inden det blev erklæret åbent, sagde Kronprinsen følgende:

– Jeg er glad og stolt over at se, hvordan I (deltagerne, red.) går på scenen. I gik med ret ryg og med et skævt smil, og det viser, at man er stolt over det man gør. Giv ikke op bare fordi der er fest og farver her i dag – det er en hverdagsmotivation. Glem ikke at viderefør det fremefter i livet. Farverne på skills er de samme som de olympiske ringe, og det studser jeg over. Det her er en form for olympiade, og der er tre dyder, som grundlæggeren af De Olympiske Lege sagde i 1860’erne. De gælder stadig den dag i dag. Det er excellence, respect og friendship, sagde H.K.H. Kronprins Frederik.

Der blev derefter talt ned fra ti i den store sal. Efter nedtællingen blev konfettikanoner skudt af, og med til det var H.K.H. Kronprinsen, som erklærede DM i Skills 2023 for åben.

Større uheld på motorvejen

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Der vil fortsat være ét spor farbart i begge retninger. Arkivfoto: Vejdirektoratet.

På Østjyske motorvej endte to personbiler samt en polsk lastbil i rabatten, da de stødte sammen under en sammenfletning. Alle parter slap dog uden skader.

En kvinde rammer lastbilen idet hun skal sammenflette på motorvejen, hvilket resulterer i, at hendes bil snurrer rundt.  Idet hun snurre rundt, rammer en anden personbil ind i hende, og snurrer ligeledes også rundt. Bilerne ender i rabatten, men der sker ingen personskade og kun få materielle skader på bilerne.

Værktøj og fire kasser øl stjålet

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

I et værksted i Kongensstræde har en gerningsperson natten til onsdag stjålet værktøj til en værdi á 5000 kroner samt fire kasser øl. 

– Gerningspersonen er kommet ind via et vindue og ud igen ad en åben dør. Det oplyser Sydøstjyllands Politi torsdag morgen.

Indbrud på Fredericia Sundhedshus

Af
Thea Dyhrberg
-
0

I Fredericia Sundhedshus er der onsdag nat sket et indbrud. Sydøstjyllands Politi har fundet en arbejdshandske på stedet under efterforskningen. 

Hele stuetagen og 1. sal var gennemrodet, da man onsdag klokken 06.00 opdager indbrudet, men intet var stjålet.

Historisk højt: Selskaber betalte over 100 mia. kr. i selskabsskat i 2021

Af
Andreas Andreassen
-
0

Selskaber, der er skattepligtige til Danmark, betalte mere end 100 mia. kr. i selskabsskat i 2021. Det er godt 50 pct. mere end året før og det højeste i otte år.

100.573.624.621 kroner.

Så meget indbetalte landets selskaber samlet i selskabsskat i 2021. Og niveauet for indbetalt selskabsskat har aldrig været større, end det var for indkomståret 2021.

Skatteminister Jeppe Bruus. Foto: AVISEN

Det fremgår af de åbne skattelister, hvor Skattestyrelsen netop har offentliggjort den skattepligtige indkomst, eventuelt underskud for tidligere år og den beregnede skat for indkomståret for aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber med skattepligt til Danmark.

– Det er den største indbetaling på ét år, siden selskabernes skattebetalinger første gang blev offentliggjort i 2013. Det er et flot og markant resultat, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Den samlede selskabsskat nåede i 2021 op på over 100 mia. kr. fra godt 100.000 selskaber. Både summen af selskabsskat og antallet af betalende selskaber er det højeste siden indkomståret 2013, hvor skatteforvaltningen første gang offentliggjorde selskabsskatten på de åbne skattelister.

– Et bredt flertal i Folketinget gjorde det rigtige under coronapandemien med hjælpepakker, der sikrede, at aktivitet og beskæftigelse hurtigt kunne genoprettes. De nye tal vidner også om, at danske virksomheder klarer sig godt og bringer store overskud til Danmark – på trods af corona-krisen. Det er jeg selvsagt glad for, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Det gode samarbejde

De største selskaber i Danmark bidrager fortsat markant til selskabsskattebetalingen. Lige som i 2020 stod de ti selskaber på listen, der har betalt mest i selskabsskat, for ca. 23 pct. af det samlede beløb.

De mindre selskaber har dog også bidraget mere i 2021 og er dermed medvirkende til den meget høje skattebetaling. Ser man bort fra de 1.000 største skattebetalere, har de øvrige selskaber betalt 61 pct. mere i selskabsskat i 2021, end den andel af selskaberne gjorde året før.

– Et stigende antal selskaber betaler selskabsskat, og derfor glæder jeg mig over det rigtigt gode samarbejde, som skatteforvaltningen har med både selskaber, rådgivere og interesseorganisationer omkring korrekt skattebetaling, siger skatteminister Jeppe Bruus.

Mere data om aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, fonde og foreninger, der i 2021 har betalt selskabsskat, kan ses i publikationen ”Provenuet fra selskabsskat rundede 100 mia. kr. i 2021”.

Læs mere om de åbne skattelister i publikationen. 

Nye værnepligtige vil udfordres på Ryes Kaserne

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Onsdag den 1. februar startede de nye værnepligtige på Ryes Kaserne. For flere af dem er der tale om, at de gerne vil ud af deres normale komfortzone og udfordres. 

Det er lidt som en første skoledag. Pludselig står man med en masse nye mennesker og får en masse nye bøger. På Ryes Kaserne er bøgerne pakket væk, og de nye mennesker man møder er blandt andet fra ens nye deling. Førstedagen af værnepligten bruges på en masse praktiske ting som indkvartering på værelser og et smut forbi depotet efter tøj. 

En af de nye værnepligtige er Mikkel Reuter, og han er lidt ældre end de fleste andre. Han er 25 år, og normalt ser man de værnepligtige lige har afsluttet en ungdomsuddannelse og derfor er omkring 20 år gammel.

– Det er fuldstændig frivilligt at jeg er her. Da jeg var yngre sagde jeg nej til det, men nu ville jeg gerne, siger Mikkel og kommer ind på, hvorfor han valgte at søge ind nu:

– Jeg synes, at det er mega fedt, fordi man vokser i det og det er en god udfordring.

En af de nye delinger i gang med en øvelse på førstedagen. Foto: AVISEN

Går det, som Mikkel forventer, er det ikke kun fire måneder i værnepligten, og så er det slut med at have med militæret at gøre.

– Der er stor sandsynlighed for, at jeg bliver i Forsvaret, siger han.

Mikkel kommer fra Kolding, og det er grunden til han har valgt Ryes Kaserne.

– Jeg tog den, der er tættest på, så det var rimelig simpelt, siger han.

På det personlige plan forventer Mikkel at blive kastet ud i ekstreme oplevelser, men udover det håber han også at få andre ting med i bagagen.

– Jeg håber jeg får et godt kammeraterskab og vokser som person, og får mere disciplin og mere fysik med den træning, der er, fortæller Mikkel.

Elias Baadsgaard Bech. Foto: AVISEN

En anden af de nye værnepligtige er Elias Baadsgaard Bech. Han har set frem til at starte ud på Ryes Kaserne

– Jeg har vist det i lang tid, så jeg er spændt på, hvad det er jeg nu går ind til, siger han med et smil.

Accenten taler sit eget tydelige sprog. Elias taler sjællandsk, og kommer nærmere betegnet fra Dragør, der ligger på Amager. Dermed er han komme til det mørke Jylland.

– Det er lidt anderledes end hvad jeg er vant til, men det er spændende at prøve noget nyt, siger Elias.

Grunden til han blev værnepligtig er, ligesom Mikkel, at han gerne vil udfordres.

– Jeg har altid levet et komfortabelt liv, og det er spændende at blive udfordret, siger Elias.

Elias har kigget på fremtiden. Han overvejer en uddanelse inden for Forsvaret.

– Jeg har kigget på uddannelsen som Tekniskofficer, da jeg gerne vil være ingeniør og det er en indgang til det, siger han.

I første omgang gælder det dog værnepligten for Elias.

– Jeg håber, at den kommer til at give mig mere disciplin og selvforståelse, forklarer Elias.

Forude for Mikkel, Elias og de andre nye værnepligtige venter fire måneder på Ryes Kaserne. For største delen af dem er det frivilligt, at de er blevet værnepligtige, og i de fleste tilfælde er det ligesom Mikkel og Elias for, at de gerne vil ind og udfordres og få oplevelser, som man normalt ikke får.

DM i Skills har positiv effekt på erhvervsuddannelserne i Fredericia

Af
Redaktionen
-
0

DM i Skills åbner med et brag af en ceremoni på torsdag den 2. februar i Messe C. Fredericia kommune er stolte værter for et vigtigt danmarksmesterskab, der også skaber positiv effekt for byen

De næste tre dage bliver Messe C i Fredericia Kommune omdannet til ét stort Danmarksmesterskab, når DM i Skills 23 løber af stablen.

286 talentfulde unge fra landets erhvervsuddannelser deltager, og de skal i løbet af de tre dage kæmpe om de eftertragtede DM-medaljer inden for lige netop deres fag. Og der bliver rigeligt at opleve for publikum, der gratis kan komme og overvære mesterskaberne, der blandt andet åbnes af Hans Kongelige Højhed kronprins Frederik.

Værtskab sætter fokus på erhvervsuddannelserne

Det er anden gang, Fredericia er vært for DM i Skills, og det er da også helt oplagt at afholde DM i Skills netop i Fredericia, mener byens borgmester.

– Fredericia Kommune er meget stolte værter for DM i Skills 23. Og på mange måder er det helt oplagt at DM i Skills afholdes netop her. Fredericia er et centrum for produktionsdanmark. Vores lokale virksomheder kommer til at få brug for de unge, der snart står som faglærte, siger Steen Wrist, der er borgmester i Fredericia Kommune.

Han bakkes op af Pernelle Jensen, der er formand for kommunens Unge- og Uddannelsesudvalg.

– DM i Skills 23 er med til at sætte fokus på de mange muligheder der er, hvis man vælger en erhvervsuddannelse. Og det er helt afgørende, at de unge, der står og skal træffe et uddannelsesvalg, kender de mange muligheder, der er, siger hun.

Positiv effekt i byen

Det er ikke kun de mange konkurrencedeltagere, der kommer til Fredericia hen over de næste tre dage. Det forventes op mod 60.000 besøger DM i Skills 23.

Og det er noget, der kan mærkes hos størstedelen af byens hoteller og vandrehjem. Her er der nemlig meldt udsolgt i dagene omkring DM i Skills 23.

– Det er enormt positivt, at så vigtigt et arrangement som DM i Skills på den måde skaber ringe i vandet, og har en positiv effekt på kommunens egne erhvervsdrivende, siger Steen Wrist.

Og han er ikke den eneste, der glæder sig til DM i Skills 23. Søren Heisel, der er formand for SkillsDenmark, der er organisationen bag DM i Skills, har også store forventninger til de næster tre dage i Fredericia.

– Vi ser frem til at holde DM i Skills i Fredericia. Vi ved, kommunen har arbejdet intensivt med forberedelserne det seneste år og er lykkedes med at involvere både grundskoler, elever og lærere, erhvervsskoler, virksomheder og det lokale foreningsliv. Det bliver uden tvivl et fantastisk DM i Skills, siger han.

DM i Skills er et danmarksmesterskab for unge på erhvervsuddannelserne, og netop fokus på de faglærte har været et vigtigt emne i forberedelserne:

– Selvom konkurrencerne er omdrejningspunktet for DM i Skills, er eventen langt mere end et danmarksmesterskab. Det er samtidigt et gigantisk udstillingsvindue for vores mange spændende erhvervsuddannelser og brancher – som vi rigtig gerne vil vise frem og ikke mindst – have flere unge til at gøre karriere indenfor, siger Michael Boas Pedersen, næstformand i SkillsDenmark.

DM i Skills 23 – tid og sted

DM i Skills 2023 foregår i Messe C fra den 2. til den 4. februar.

Der er gratis adgang alle dage.

Åbningstiderne er:

Torsdag fra klokken 10.30-18.00

Fredag fra klokken 8.00-17.00

Lørdag fra klokken 8.00-15.30

Vilde tal understreger dansk VM-feber

Af
Redaktionen
-
0
Foto: DHF

Både ved fjernsynsskærmene, på tribunerne og på de sociale medier har der været håndboldeufori i hele januar.

Tre. Det er tallet, der gør Håndboldherrernes VM-triumf historisk. For som bekendt vandt Danmark søndag som den første nation nogensinde det tredje Verdensmesterskab i herrehåndbold i træk.

Men triumfen for Nikolaj Jacobsens mandskab kan også gøres op i flere andre bemærkelsesværdige tal, der understreger den enorme interesse, som danskerne har vist for at følge med.

Under herrernes VM var tallene fra TV svimlende, 13.357.000 – et tal, der fordelt ud på Danmarks ni kampe, giver et imponerende gennemsnit på 1.484.000 seere til hver kamp. For at sætte det i relief, overgår det gennemsnitlige seertal sidste års mest sete program overhovedet på dansk tv, der i øvrigt var en anden håndboldkamp, nemlig kvindernes EM-finale der samlede 1.475.993 seere.

Finalen søndag trak endnu flere danskere til skærmene på DR1 og TV 2 og var oppe på gennemsnitligt 2.107.000 seere, der sad klistret til skærmen. Over 87 procent af alle tændte, danske TV i det tidsrum var tunet ind på håndbold.

Ikke nok med det sad over 705.000 seere mandag eftermiddag og fulgte Håndboldherrerne vende hjem for at blive hyldet foran et menneskehav på Rådhuspladsen i København. Tallene er fra analysebureauet Nielsen.

– Der er ingen tvivl om, at stor håndbold og stor sport er en af de få ting, der kan samle danskerne. Det er især håndbold- og fodboldslutrunder, der fylder på listen over det TV, som samlede danskerne sidste år og stadig gør det i år. Det er næsten kun Dronningens nytårstale, der kan siges at være mere samlende, fortæller Dennis Christensen, tidligere chef for medieforskningen i DR.

Masser af fans på lægterne
Interessen var også enorm fra de danske håndboldfans, der tog turen over Øresund for at opleve Håndboldherrerne i de svenske arenaer. Især til holdets første seks kampe i Malmø Arena var der rødt og hvidt på tribunerne. Malmø Arena anslår, at mere end 97 procent af publikummet på i alt 68.381 personer kom fra Danmark.

På de sociale medier har der ligeledes været masser af likes og hilsner til landsholdet. Håndboldherrernes Instagram- og Facebooksider har sammenlagt haft en rækkevidde på lige godt 20 millioner visninger af vores indhold under VM. Derudover har Dansk Håndbold Forbunds TikTok-kanal også nydt godt af herrernes succes. Her har indholdet i januar måned fået 3,3 millioner visninger.

– Der er en enorm stolthed i, at vi når så bredt ud, og at vi når en så bred skare af danskere. Det er en skare, der er sammensat af stor forskellighed i både alder og køn. Men ikke nok med det, så rammer vi land og by. Det gælder både, når vi ser på vores seertal og visninger på sociale medier. Her har vi udover flotte reultater også formået at få historier ud, der har haft fokus på frivillighed og foreningslivet. Så det er med stolthed, at jeg kan sige, at vi rammer hele Danmark, og at guldfeberen også har smittet af på foreningslivet og frivillighed, fortæller Ann Lykke Davidsen, kommunikationschef i Dansk Håndbold Forbund.

De nykårede verdensmestre samles næste gang i uge 10, hvor det gælder to landskampe mod Tyskland i EHF EURO Cup i henholdsvis Aalborg 9. marts og Hamburg 12. marts.

1...1.2211.2221.223...1.254Side 1.222 af 1.254
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER