Torsdag formiddag var der et færdselsuheld i Fredericia, som politiet skal have undersøgt nærmere, da den ene part er kørt overfor rødt lys. Undersøgelse skal klarlægge hvem af dem.
Uheldet skete på Vejlevej i lysreguleringen ved Neptunvej torsdag klokken 11:22, hvor to biler kørte ind i hinanden.
Mikael Gadeberg fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at den ene part er kørt overfor rødt, og det er derfor uheldet skete nu. Nu skal det undersøges, hvem af parterne, der gjorde det, da det afgører skyldsspørgsmålet.
De implicerede parter er en 56-årig kvinde fra lokalområdet, og en 24-årig kvinde fra Kolding. Ingen af parterne kom til skade i forbindelse med uheldet, hvor der kun var materiel skade.
En ny undersøgelse fra AE-rådet viser, at andelen af fattige børn i flere syd-og sønderjyske kommuner er steget. Det drejer sig om Vejle, Varde og Fredericia kommune, hvor der på et år er kommet flere fattige børn. Tallene bekymrer SF’s Karina Lorentzen Dehnhardt.
-Vi ved fra tidligere undersøgelser, at dem, der vokser op i fattigdom ofte er påvirket resten af livet. De får dårligere uddannelser, mere arbejdsløshed og som voksne en lavere indkomst end deres jævnaldrende. Derfor bekymrer det mig meget.
I Vejle kommune var tallet steget fra 1140 børn i 2020 til 1180 børn i 2021. Mens det i Fredericia for samme periode var steget fra 620 til 670, og i Varde fra 360 til 380. Tallene er fra før, inflationen for alvor galopperede frem, og det gør Karina Lorentzen bekymret.
-Jeg kan da godt frygte, at tallene egentlig viser, det går bedre, end det reelt gør. Julehjælpen slog rekord, værestederne får flere besøg af folk, der har brug for mad, og jeg har selv mødt mennesker, der har måttet skralde for at få råd til mad. Jeg synes ikke, vi kan være det bekendt.
Hun kritiserer regeringen for hellere at give de fattigste lussinger, mens de rigeste får håndsrækninger.
-I går besluttede et flertal lidt inflationshjælp. Men det er jo en ringe erstatning for det børnetilskud regeringen har fjernet. Regeringen vil hellere give topskattelettelser til de rigeste, end de vil hjælpe de fattigste. De rigeste plejer nu nok at klare sig, men det står værre til med de fattigste. Det viser den her analyse også. Jeg synes, det er tegn på, at er du rig kan du få, men er du fattig, så må du gå din vej og du kan få en lussing med på vejen.
Stod det til hende, skulle blandt andet børnetilskuddet hæves, så enlige forsørgere, der i forvejen har svært ved at binde en sløjfe på enderne, kan få dem til at nå sammen.
-Vi ser ofte børnefattigdom hos dem, der kun har en far eller mor. Og her vil den håndsrækning, som et hævet børnetilskud er, være en kæmpe hjælp. Så jeg håber da, at regeringen selv kan se, at der er et problem her.
Ude omkring Skærbæk i en blå container omme bag en ridehal, fandt vi et interessant makkerpar og et par tusind krabber, to gamle industriovne og en fiat panda. Da vi stiger ud af bilen er det ikke til at tage fejl, lugten afslører at vi er landet hos Decameal.
Krabber kan være svaret på en af de største udfordringer, som planeten står overfor: Produktion af bæredygtigt protein til dyrefoder. Det er i hvert fald det, som to danske iværksættere, Leander Hessner og Happylan Natkunarajah (Happy), tror på. De to tidligere biologi-studerende mødtes på Aarhus Universitet og blev inspireret af deres entreprenørskabs-fag, Bioentrepreneurship. De har siden fokuseret på fodersektoren og en mulig erstatning for sojaprotein, nemlig krabber.
De to har identificeret et behov for bæredygtigt protein, indenfor landbrugssektoren, og besluttede sig derfor for at fokusere på at udvikle et proteinalternativ. I deres jagt på den rigtige løsning har de undersøgt forskellige metoder, f.eks. dyrkning af alger og tang, men de store resultater er kommet efter at de to biologer har vendt deres fokus mod krabber.
– Vi kom frem til, at der allerede var nogen der dyrkede tang hvilket og er alt for dyrt til foder, mikroalger og ting i den dur. Pludselig var der noget i os, der sagde; ”hov vi har da for mange krabber i Danmark”, hvilket vi godt vidste og derfra tænkte vi, hvorfor ikke bare prøve med det, så prøvede vi at ’smadre’ nogle krabber, vi moste dem, og tørrede dem. Fiskede dem op af Aarhus havn på den gamle måde med en klemme og en musling, det var en lang proces, fortæller Leander, med et smil, og fortsætter:
– Vi fandt ud af, at der var nogle andre, der havde prøvet noget lignende før, vi så på hvad de havde gjort og hvor meget protein de kunne få ud af krabberne, men fordi vi har en lidt anden forretningsmodel og bearbejdningsmetode, mente vi at vi kunne få et anderledes resultat, end de gjorde.
Ved fagets afsluttende præsentation i Aarhus skete der noget.
– En af dommerne trak os til side og sagde, at hvis vi ville have lavet proteinanalyser, så kunne vi komme til hende. Så en måneds tid efter fik vi i lavet analyser hos hende og det viste sig at vores protein indhold var 10% højere end det, som man havde fået tidligere. Det var jo helt vildt fedt, så vi begyndte straks at søge legater, mens vi lavede vores specialer færdige, her sidste år der blev vi tildelt en Innofounder, som det hedder, hvor vi så får løn af innovationsfonden et helt år og samtidig et legat på 100.000 kroner, siger Leander.
At finde et passende sted til deres produktion har vist sig mere kompliceret end som så. Første var de på en nedlagt minkfarm nord for Aarhus, hvor ejeren var ivrig efter at støtte deres vision om at skabe bæredygtigt protein. De arbejdede på den nedlagte farm i næsten et år og efter en kort pause flyttede de i den blå container de nu bruger som produktion.
– Vi ved at der er sindssygt mange krabber koncentreret omkring Lillebælt og Vejlefjord især, så vi ville gerne være der hvor der stadig er mange små aktive fiskere, og det er der især her i Skærbæk. Med mange små individuelle fiskere i forhold til, hvad der er i for eksempel Aarhus, så vidste vi, at vi på et tidspunkt skulle her nedad. Desuden passer det godt med, at jeg bor i København og Happy bor i Aarhus, der er næsten lige langt, og så kan vi mødes på midten tre dage om ugen, forklarer Leander.
Hermed er det utrolig let at få krabberne ind billigt, fra de lokale fiskere, som ikke kan undgå at få de belastende arter i nettet.
– Fiskerne får dem i nettet som bifangst. Der er sindssygt mange krabber, fordi man har fjernet næsten alle de fisk, der normalt regulerer bestanden såsom; store torsk, fladfisk og sådan noget. Der er kommet virkelig mange krabber de sidste 20-30 år. Fiskerne får mange op af dem og hader dem, fordi de ødelægger deres fangst og de ødelægger deres udstyr, så de vil gerne af med dem. Så vi køber dem som sagt rigtig billigt hos fiskerne og så fryser vi dem ned, som det er nu, for det er sådan vores metoden virker bedst. Derefter bliver de kværnet, tørret, kværnet noget mere og så sigter vi dem og det resulterer så i sådan en form for krabbemel. Det produkt blander man i foder som en del af proteindelen, i stedet for soja. Det har nogenlunde den samme effekt, lidt mindre protein, sammenlignet 1:1 med soja, men det har en bedre aminosyresammensætning hvilket er bedre for dyrene, siger Leander.
Ikke alene hjælper Decameal fiskerne af med deres bifangst, nej de løser også et helt andet og meget større problem.
– Krabberne er en pestilens for fiskerne, samtidig med at de ødelægge rigtig mange af økosystemerne derude, fordi der er så mange af dem. Før gik de og ryddede lidt op på havbunden, nu er de i overtal og det ændre alt. De spiser simpelthen alt; fiskeæg, ålegræs, småfisk og så videre. De ødelægger simpelthen alt på deres vej. Det andet problem vi prøver på at løse, er det her store soyaforbrug, som vi har i Danmark. I stedet for at vi importerer en masse soya fra Sydamerika, som skal transporteres rigtig langt, men også er skyld i blandt andet regnskovsfældning og så videre grundet den globale efterspørgsel, jamen så kan vi bruge noget mere lokalt hvilket automatisk er mere bæredygtigt og kan det gøre en lille smule gavn her i lillebælt, så ville det være super positivt, udtaler Leander.
Containeren og den lille kontorvogn ligger idyllisk placeret på toppen af en bakke med udsigt til vandet.
– Først skulle vi egentlig have været i Vejle, for der har de også haft nogle rigtig gode initiativer, hvor kommunen har betalt fiskerne for at samle krabberne ind, og det ville vi jo ret gerne ind under, for så kunne vi jo nærmest få ressourcen gratis, men dem vi skulle være hos, det faldt lidt i vasken lige inden at vi skulle til at starte. Vi ringede rundt til nogle af kommunerne hernede; Middelfart Kommune, Fredericia Kommune og jeg tror også, at jeg ringede til Kolding Kommune og spurgte om de havde nogle lokaler, som man kunne få lov at leje, hvis man er et opstartsfirma, det havde de ikke rigtig i de andre kommuner, men hende fra Fredericia Kommune hun sendte mig videre til Business Fredericia, hvor jeg så kom til at snakke med David, som var helt oppe at køre over det, og som synes det var mega fedt, og det ville han gerne finde ud af – der var gang i den. Han ringede så rundt til nogen, og han fik fat i Henrik Thorsen fra Energy Cool, som ejer halvdelen af den her gård. Vi snakkede med ham, kom ned og så det efter et par dage, og så var det bare en ’deal’, der var ikke så meget der, siger Leander.
Der er altid hjælpe at hente i Fredericia
– Vi er blevet taget supergodt imod her i Fredericia, og har vi haft brug for hjælp, så er der altid nogle, vi kan ringe til, så det har været super fedt, og det har været virkelig understreget; at vi bare skulle ringe, hvis der var noget som helst, eller hvis vi havde brug for en pendlerbolig. Vi har virkelig været heldige med det. Grunden til at vi gerne vil være så langt ude på landet, det er ganske enkelt fordi det lugter, fortæller Happy med et smil.
Leander og Happy’s dedikation til bæredygtighed og innovation er inspirerende. De har taget en idé og givet den potentialet til at blive en levedygtig forretning. Deres engagement i at skabe bæredygtigt protein og ændre den måde, folk tænker på proteinproduktion, gør dem til et forbillede for andre iværksættere, der søger at skabe positive forandringer i verden
On 21 December 2022, 8-year-old Eldar poses for a photograph in the war-affected city of Irpin, Kyiv region, Ukraine. His family, which includes parents, grandmother and seven children, is one of those who had their apartment and small family business destroyed. They now live in the Dubky modular town, a complex built for internally displaced people who lost their homes due to the war. The arrival of winter made temporary housing unsuitable for children. Due to the lack of electricity, the houses are cold. Temperatures can drop to 8 degrees on the worst days, while humidity is high and condensation forms. There is so much water on the mattresses in the beds that it drips down to the floor, forming puddles. Eldar and his 10-year-old sister Milena continue to study online despite these difficulties. However, when the power goes out, so does the Internet, and the children cannot access their classes. Milena does not like this format of education. She misses school and would like to go there even despite the cold. “I like going to school. Even though there are air raids now and you must go to the basement. Even if it's cold at school, I still really want to be there, not to sit online”, she says. Eldar, on the contrary, enjoys distance learning. During air raids, all pupils have to go to the school basement, which serves as a bomb shelter. Eldar feels uncomfortable when everybody is gathered and making noise there. Both he and his sister want the war to end and to return home.
Full-scale war and attacks continue across Ukraine, causing widespread power, water and services outages impacting the lives of children and their families as sub-zero winter temperatures set in.
UNICEF and partners are working around the clock to scale up life-saving programmes for children and their families inside Ukraine. This includes providing over 280,000 children with learning supplies, over 1.7 million children and caregivers with mental health and psychosocial support, and distri
Ukraines børn har i dag gennemlevet 365 dage med vold, traumer og tab. Krigen har sendt millioner af børn på flugt, frarøvet dem deres skolegang og påvirket deres psykiske trivsel. Krigen risikerer at få livslange konsekvenser for en hel generation.
Otte millioner mennesker har det seneste år forladt Ukraine. Langt størstedelen af dem er kvinder og børn. Børn på flugt er blandt de allermest sårbare grupper i verden. Særligt dem der flygter uledsagede eller bliver adskilt fra deres familie undervejs. Børn, der rives væk fra deres base, er i risiko for vold, overgreb og udnyttelse, og de går glip af vigtige år på skolebænken.
– Jeg er netop kommet hjem fra Rumænien, hvor jeg har jeg mødt børn, der har forladt alt, hvad de kender og er trygge ved, for at komme i sikkerhed. Det er klart, at sådan en flugt påvirker børns mentale trivsel, men vi ved også, at der er risiko for, at børn bliver udnyttet og bliver ofre for menneskehandel, når der pludselig hersker undtagelsestilstand omkring dem. Det er en stor prioritet for UNICEF at gribe børn i sådanne situationer. Blandt andet ved at være til stede ved grænseovergangene, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark, der blandt andet har besøgt nogle af de modtagecentre, som UNICEF driver sammen med andre partnere ved grænsen til Ukraine.
Krigen har skabt en national uddannelseskrise
I alt har flere end fem millioner ukrainske børn fået afbrudt deres skolegang som konsekvens af krigen i Ukraine. Det skyldes, at tusindvis af skoler er blevet beskadiget eller ødelagt. Online undervisning er i mange tilfælde ikke en mulighed på grund af strømafbrydelser i store dele af landet. Samtidig anslås det, at to ud af tre børn, der er flygtet ud af Ukraine, ikke er indskrevet i modtagerlandets uddannelsessystem.
– Uden adgang til uddannelse vil en hel generation af børn fra Ukraine vokse op uden de færdigheder, de har brug for, for at klare sig i livet og indfri deres drømme for fremtiden. Skolerne er også et enormt vigtigt rum i forhold til at hjælpe børn med at bearbejde de grusomheder, de har oplevet det seneste år. Her er de tæt på kompetente og fortrolige voksne, og de oplever en grad af normalitet. Alt sammen noget der er vigtigt under krige og konflikter, siger Susanne Dahl.
Ubearbejdede traumer stjæler børns fremtid
Krigen har haft ødelæggende virkninger på børns psykiske trivsel. UNICEF anslår, at mindst halvanden millioner børn har fået alvorlige psykiske mén af deres traumatiske oplevelser det seneste år. Denne gruppe risikerer blandt andet alvorlig depression, angst og PTSD. Hertil kommer hundredtusindvis af øvrige børn, der også er traumatiseret, men hvor tilstanden forventes at være mere forbigående.
– Alle børn har ret til at vokse op i sikkerhed og med lige muligheder. Og det har krigen i Ukraine sat totalt over styr for millioner af børn. Hvis ikke de får bearbejdet deres traumer, kan det få livslange konsekvenser. Ukraines børn har desperat behov for stabilitet, beskyttelse og psykosocial støtte. Mere end noget andet har de desperat brug for fred, siger Susanne Dahl.
Økonomisk udsatte børnefamilier får en ekstraordinær inflationshjælp på 7.500 kr. hvis familien har et barn. Inflationshjælpen udbetales til 40.500 børnefamilier og hjælper 65.100 børn.
Regeringen er sammen med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet blevet enige om en aftale, som udmønter 300 mio. kr. i inflationshjælp til de børnefamilier, der står i en særlig udsat økonomisk situation på grund af de stigende priser. Aftalen følger op på aftalen om inflationshjælp, der blev indgået den 10. februar 2023, og hvor der også blev afsat 100 mio. kr. i 2023 til tiltag i civilsamfundsorganisationer, som er målrettet økonomisk trængte børnefamilier.
Inflationshjælpen er et ekstraordinært og skattefrit beløb til alle børnefamilier i kontanthjælpssystemet og børnefamilier, hvor mindst én af forældrene er i ressourceforløb eller jobafklaringsforløb og modtager ressourceforløbsydelse.
Inflationshjælpen afhænger af antal børn og aftrappes for hvert barn. Børnefamilier med ét barn modtager 7.500 kr., børnefamilier med to børn modtager 3.750 kr. for det andet barn, og børnefamilier med tre børn modtager 2.250 kr. for det tredje barn.
Pengene udbetales i to rater og modregnes ikke i øvrige offentlige ydelser. Den første halvdel af beløbet udbetales senest i juni 2023 og anden halvdel udbetales primo august 2023.
Aftalen ventes at hjælpe ca. 65.100 børn fordelt på ca. 40.500 familier.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen:
– Inflationen har ramt mange børnefamiliers økonomi, og der vil være familier, som har svært ved at få pengene til at slå til på grund af de høje priser. Der er risiko for, at den stigende inflation kommer til at gå ud over børnene, og derfor er dagens aftale vigtig. For de seks aftalepartier har det været vigtigt, at vi målretter hjælpen til de børnefamilier, der trænger mest. Og at hjælpen kan komme ud så hurtigt som muligt. Det leverer vi med denne aftale.
Beskæftigelsesordfører for Venstre, Christoffer Melson:
– Vi er glade for, det er lykkedes at lande en aftale, der kommer et meget større antal børnefamilier, end der hidtidigt har fået hjælp, til gavn. Derudover har det været vigtigt for Venstre, at pengene er et engangsbeløb, der ikke bliver udbetalt på en måde, hvor familierne mister penge, hvis en eller begge forældre kommer i arbejde. For Venstre er det nemlig afgørende, at det altid kan betale sig at tage et arbejde.
Beskæftigelsesordfører for Moderaterne, Jeppe Søe:
– Vi synes, vi med aftalen er landet lige præcist der, hvor pengene ikke mister deres værdi i bureaukratiske processer. Pengene kan komme hurtigt ud at virke meningsfyldt – og hvor det hjælper de familier, der konkret har et behov.
Beskæftigelsesordfører for Socialistisk Folkeparti, Karsten Hønge:
– I dag sætter vi et plaster på såret i de børnefamilier, som har mindst, og som har sværest ved at klare de stigende priser. Det er på høje tid, og det sker med et beløb, som kan mærkes. SF er stærk tilhænger af det børnetilskud, som et flertal desværre har afskaffet. Familierne mangler nu penge, og det rammer hårdt i mange familier. Med inflationshjælpen ser det en anelse lysere ud.
Beskæftigelsesordfører for Radikale Venstre, Katrine Robsøe:
– Jeg er glad for, at vi har lavet en aftale, der kommer de fattigste børn i Danmark til gode. Mange af de familier der i forvejen har mindst, er ekstra hårdt ramt af inflationen og har derfor også ekstraordinært brug for en hjælpende hånd. For Radikale Venstre har det været vigtigt, at hjælpen går målrettet til de familier, der har allermest brug for hjælpen, og at den selvfølgelig uddeles på fuldstændig objektive kriterier.
Beskæftigelsesordfører for Alternativet, Helene Liliendahl Brydensholt:
– Det har været afgørende for Alternativet at få inflationshjælpen ud til de mest trængte børnefamilier, uanset hvor de bor, og hvor de kommer fra i verden. De familier, der får en økonomisk håndsrækning, har svært ved at få enderne til at mødes pga. de stigende priser, og det har derfor været vigtigt for os at få pengene ud til dem hurtigst muligt.
Beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, Jens Joel:
– For os handler det om at sikre de mest økonomisk udfordrede børnefamilier en hjælpende hånd i svære tider med høje priser på varme, mad og meget andet. Det er jeg glad for er lykkes i en bred aftale.
Af Kirsten Hassing Nielsen, byrådsmedlem, Det Konservative Folkeparti
I 20 kommuner er antallet af fattige børn steget, og Fredericia Kommune er desværre blandt de 20 kommuner. Dette viser den seneste analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er en stærk bekymrende udvikling, også fordi antallet af relativt fattige børn har været faldende fire år i træk. For Det Konservative Folkeparti kræver det et fælles ansvar at vende udviklingen. For den skal vendes.
Som byrådsmedlem for Det Konservative Folkeparti er jeg meget ærgerlig og trist over denne udvikling af børnefattigdommen i Fredericia, som jo har stor betydning for de børn det handler om og deres familier. Børnefattigdom er defineret ud fra den enkelte families indtægt, som ligger på så lavt et niveau, at det er svært – og for nogle helt umuligt – at dække alle udgifter til bolig, mad, tøj, medicin, fritid mv. Noget som burde være en selvfølge for børn i det danske samfund, men som desværre langt fra er tilfældet.
Ansvaret for børnefattigdommen i Fredericia skal vi tage på os politisk, men vi skal også være ærlige og sige, at bekæmpelse af børnefattigdom ikke er en opgave, som kommunen kan og skal løse alene.
Fra politisk side skal der tages ansvar på flere fronter.
I beskæftigelsesindsatsen skal der være stort fokus på at hjælpe kontanthjælpsmodtagere hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet, så de familier der er under fattigdomsgrænsen får skabt et bedre økonomisk råderum, også til gavn for børnene. Og i beskæftigelsesindsatsen skal der være et langt større fokus på den gruppe af de unge, som står uden for arbejdsmarkedet og uden uddannelse og sikre, at de f.eks. får en ungdomsuddannelse.
Herudover skal vi være opmærksomme på børnenes og deres familiers behov for sundhedstilbud, så vi sikrer, at de får den nødvendige rådgivning, medicin og behandling.
Hvis vi skal nedbringe børnefattigdommen, kræver det også en social indsats, hvor vi skal være opmærksomme på, om der er de nødvendige ressourcer i skoler og daginstitutioner til at kunne understøtte børn der lever i fattige familier og kan have særlige behov.
Vi har allerede en strategi for udsathed i Fredericia, men jeg vil efter denne undersøgelse er kommet frem være undersøgende på, om vi skal have et særskilt fokus på børnefattigdommen og en konkret handleplan for, hvordan vi reducerer antallet af fattige børn i Fredericia.
Bekæmpelse af børnefattigdom er et omfattende problem, og det kræver derfor også et samarbejde med organisationer i det civile samfund, som jeg meget gerne ser, at vi har endnu mere fokus på. Jeg er utrolig glad for de indsatser, som vi f.eks. ser hos Mødrehjælpen og Redbarnet, hvor der gives børn af fattige familier nogle muligheder, som de måske ellers ikke ville få, men velvidende, at det langt fra er nok, når vi taler børnefattigdom.
For Det Konservative Folkeparti er målet, at antallet af børn, der lever under fattigdomsgrænsen i Fredericia nedbringes, og jeg går allerede nu i gang med at undersøge, hvordan det kan ske, så børnene og deres familier kommer ud af fattigdommen.
Af gruppeformand for SF, Karina Lorentzen, Sindalvej 4. 6000 Kolding
Hvad ville du gøre, hvis banken opsagde din konto i morgen og alle andre banker sagde nej til, at du kunne oprette en ny?
Det er et problem. For ingen kan klare sig uden en bankkonto i dagens Danmark.
Alligevel vil ingen banker give 47-årige Casper en konto, så han kan ikke få udbetalt sin kontanthjælp, I et år har han ikke haft en konto og må stjæle mad for at overleve. Selvom kommunen har 60.000 kroner af hans penge stående.
Casper fik opsagt sin bankkonto med 14 dages varsel, fordi de troede, han var involveret i hvidvask. Det er han ikke. Men seks andre banker har også vendt tommelfingeren ned.
Det gør mig altså vred, at bankerne ikke vil leve op til loven. De SKAL sikre, at udsatte kan få noget så simpelt som en bankkonto.
Derfor er jeg glad for, at erhvervsministeren nu vil tage det her op med bankerne. Ellers havde jeg hanket op i ham.
Torsdag den 23. februar holdt Lokalhistorisk Arkiv reception i deres nye lokaler på Kulturkasernen i Fredericia. Mange var mødt frem for at se lokalerne, der ligger i bygning K på Kulturkasernen.
Med et skilt ude foran var det ikke til at tage fejl af. På den store Kuturkasernen stod et skilt med Lokalhistorisk Arkiv, og derfor var der en retning at gå efter for de magne fremmødte.
Klokken 14:30 tog museumsleder Karsten Merrald Sørensen ordet og bød velkommen inden, at han overlod ordet til Peder Tind (V), der er formand for Kultur- og Idrætsudvalget.
– Det er helt vildt fantastisk at se så mange mennesker her. Man tænker altid lidt ind man kommer, hvor mange der kommer og ser de her lokaler. Jeg er positiv overrasket over, at så mange er kommet for at åbne det her fantastiske sted, sagde Tind.
Efterfølgende kom udvalgsformanden ind på, hvad Lokalhistorisk Arkiv er for en størrelse.
– Arkivet er en del af Museerne i Fredericia. Her opbevares, forskes Fredericias historie , og det bruges af mange fredericianerne. Arkivets samling er stor. Der er mange hylder af papirarkivalier fra private personer, foreninger, kommunale insitutioner og meget andet. Det fortæller noget om byens historie. Det er alle aviser udgivet fra 1. december 1849 og frem til i dag. Der er 60.000 billeder registreret og gjort til gængelige på arkiv.dk, sagde Peder Tind og fortsatte:
– Arkivet er meget mere end billederne. Der er læsesalen, der besøges af brugere, foredragsgæster og skoleelever, som kommer her. Derfor er det vigtig med en god læsesal og undervisningsrum.
Formand for Kulturkaserne-udvalget, Turan Savas (S), var næste taler.
– Kulturkasernen er en historisk bygning. Mmange har haft gang sin her, og vi vil gerne have et hus, hvor der er mange aktiviteter. Det skal summe af kultur og liv, og derfor er jeg glad for, at der er så mange her i dag. Det rummer virkelig historie og passer godt ind i vores vision til Kulturkasernen. Jeg håber, at jeres gang her bliver konstant, sagde Savas med et smil på læben til de mange fremmødte.
Formand for bestyrelsen for Foreningen af frivillige medarbejdere på arkivet, Kirsten Berntsen, fortalte at de seneste år har været hektiske.
– Det er en stor dag at byde velkommen til de her fantastiske lokaler. Vi har haft hektiske år, hvor flytningen var en af dem, og så havde vi noget at se frem til. Så fik vi det her forslag som alle er glade for, så vi har fuldt det store arbejde med personalet. Vi har glædet os til at få hverdagen igen på arkivet så vi kan deltage i aktiviteter, sagde hun blandt andet.
Efterfølgende var der dømt hygge på arkivet, hvor der var mulighed for at få en rundvisning og se de nye faciliteter.
Ny midlertidig støtteordning skal hjælpe de små købmænd, bagere og slagtere i de mindre lokalsamfund gennem direkte støtte og hjælp til at investere i grønne energiforbedrende tiltag.
Inflationen og de høje energipriser kan mærkes rundt om i hele landet. Og det gælder især de mindre lokalsamfund.
Derfor blev der med Aftale om inflationshjælp af 10. februar 2023 afsat 75 mio. kr. til en midlertidig støtteordning til mindre købmænd og andre energiudsatte fødevareforretninger såsom bagere, slagtere mv., som er beliggende i mindre byer.
Den nærmere udformning af ordningen er nu også faldet på plads, hvor det bliver muligt for købmænd m.v. at søge om støtte, hvis de lever op til en række kriterier, herunder at de skal være beliggende i byer med under 2.500 indbyggere og være ramt af høje energipriser.
Herudover bliver det muligt at søge om støtte til energiforbedrende tiltag så som nye kølemontre.
– Vi står i midt i en energikrise og det kan mærkes i hele landet – og især hos de mindre lokalsamfund. I mange små byer er det nemlig den lokale købmand, bager eller slagter, der er samlingspunktet. Derfor er det vigtigt, at vi styrker de små bysamfund. Nu har vi sammen med et bredt flertal i Folketinget fået lavet en god ordning, som netop giver en tiltrængt hjælpende hånd til dem, der er ramt af stigende energipriser, siger erhvervsminister Morten Bødskov.
– Jeg er glad for, at vi nu har en aftale om, hvordan vi kan give de små butikker i landdistrikterne en håndsrækning i en tid med inflation og høje energipriser. Vi ved, at det er helt afgørende for mange små lokalsamfund rundt omkring i Danmark, at de kan holde liv i deres lokale butikker, tilføjer minister for kirke, landdistrikter og nordisk samarbejde, Louise Schack Elholm.
Mange folkeskoleelever oplever at skulle i praktik, men hvordan er det at være på prøve i arbejdsmarkedet.
Olivia Lage Frank og Kamilla Juul Hansen er begge i praktik som grafiske designere ved Reklamebureauet Hegnet, som er beliggende i Kolding.
– Vi har hele ugen igennem været i gang med at redesigne indpakningen af et produkt efter eget valg, hvor vi så begge to skal fremlægge og reklamere for de færdige produkter på fredag, fortæller Kamilla og fortsætter :
– Jeg har valgt at redesigne en normal Aqua d’or iste dåse, og Olivia redesigner en pose med planteprotein, siger Kamilla.
På trods af at de unge finder praktikstederne, får de så noget ægte arbejde, hvor man kan fornemme hvilken betydning et job har.
– Det er rigtigt hyggeligt at være i praktik her. Der er tilpasse mængder af arbejde, mens det også er afslappet. Praktikken giver rigtig gode muligheder for, at man kigge nærmere på et job som man overvejer i fremtiden, forklarer Olivia.
Mange unge danskere finder det uoverskueligt at få et job, ja helt generelt bare arbejdsmarkedet, men hvad kan det ændre at komme i praktik ved virksomheder.
– Vi tænker, at man automatisk får mere erfaring, det kan så gøre, at det er nemmere at få et job i fremtiden, fordi et job nemlig kan virke uoverskueligt. Så at prøve det, og at du kan få et slags indblik i hvordan et job fungerer, tror vi vil hjælpe en hel del, fortæller Kamilla og Olivia.
Pigerne havde personligt nemt ved at søge og få et praktiksted. Sådan er historien dog ikke for alle unge, det kan være så uoverskueligt at finde et praktiksted, at de helt dropper praktikken.
-Det kan være svært for folk, som ikke finder det nemt at tage ansvar, eller hvor den unge skal finde stederne helt alene pga at forældrene ikke kan hjælpe, forklarer Olivia.
Selvom der er nogle elever der ikke kan overskue praktikken, ser man langt flere succeshistorier med folk som får praktikpladser, der tager sig af eleverne og sørger for, at de har noget at lave og kan mærke det virkelige arbejdsliv.
