Danske Regioner oplyser om en mindre rokade i bestyrelse og udvalg udløst af, at Stephanie Lose har søgt om orlov.
Stephanie Lose (V) har søgt om orlov fra sine poster i Danske Regioner. I den forbindelse er Mads Duedahl (V) indstillet til at overtage posten som 1. næstformand i Danske Regioner.
Mads Duedahl er i dag formand for Udvalget for miljø og klima i Danske Regioner. Det vil han fortsætte med sideløbende med sit arbejde som næstformand.
Bo Libergren (V) indtræder som medlem af Danske Regioners bestyrelse, da han er suppleant for Stephanie Lose. I den forbindelse overtager Allan Emiliussen (V) udvalgsposten for Bo Libergren i Udvalget for det nære sundhedsvæsen.
Vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen er som følge af sygdom midlertidigt forhindret i at varetage ledelsen af Forsvarsministeriet, og økonominister Troels Lund Poulsen fungerer indtil videre som forsvarsminister. Derfor udnævnes Stephanie Lose til minister.
Regionsrådsformand for Region Syddanmark, 1. næstformand i Danske Regioner og næstformand for partiet Venstre Stephanie Lose udnævnes derfor til minister uden portefølje med henblik på at være fungerende økonominister under Jakob Ellemann-Jensens orlov.
Statsministeren præsenterer den nye minister for Hans Kongelige Højhed Kronprinsen kl. 11.00. Der vil herefter være doorstep på Amalienborg Slotsplads.
En opdateret statsrådsrækkefølge kan findes her, og en opdateret oversigt over sammensætningen af regeringsudvalgene kan findes her.
Stephanie Lose søger om orlov
Stephanie Lose søger i en periode om orlov fra sit hverv som regionsrådsformand i Region Syddanmark, da hun i dag indtræder i regeringen som minister. Stephanie Lose søger derfor i en periode om orlov fra sit hverv som regionsrådsformand i Region Syddanmark. Det er regionsrådet, der skal bevillige orloven og udpege en fungerende regionsrådsformand.
Regionsrådet holder ekstraordinært møde herom tirsdag den 14. marts 2023.
Tommy Rachlitz Nielsen (C) er dybt rystet over, men ikke overrasket over dagens tal fra DI Byggeri, der viser, at det er helt galt med byggesagstiderne i Fredericia Kommune. Siden 2020 er det gået den forkerte vej, og Fredericia indtager nu en bundplacering i Syddanmark.
Den Konservative Gruppeformand Tommy Rachlitz Nielsen var aldrig i tvivl om, at der skulle prioriteres massive midler til byggesagsområdet, idet han allerede flere gange det sidste år havde hørt om manglende hænder, hvilket har fået sagsbehandlingstiderne til at stige enormt.
– Vi har alle været pinligt bevidste om, hvor meget afdelingen er under pres. Det bar vi også ind i budgetforhandlinger i 2022, blandt andet efter den konservative byrådsgruppe havde afholdt møde med Fredericia Håndværkerforening. Alligevel bliver der kun afsat to medarbejdere ekstra til byggesagsbehandling i budgettet, hvilket vi allerede på det tidspunkt vidste var alt for lidt. Som jeg allerede gjorde klart i byrådssalen, da jeg holdt min budgettale, ville dette betyde øgede sagsbehandlingstider. Det betyder de facto, at hvis vi gør ikke noget nu, vil sagsbehandlingstiderne stige betydeligt i år, udover de tal, vi allerede kender.
Hvad vil du gøre ved det?
– Så sent som i går nævnte jeg på et møde med Teknisk Udvalg, Klima, Energi og Miljø, at det var afgørende, at vi fandt midler til sagsbehandling. Vi er ikke engang rigtig bekyndt at sagsbehandle projekter til den grønne omstilling. Vi skal have afsat flere millioner til det her, hvis vi skal nå i mål, og det skal gøres nu. Mit forslag er at finde nogle penge, og hyre eksterne ind til at lave de opgaver, der ligger og venter, så vores egne medarbejdere kan tage sig af de større projekter og slutter:
– Vi kan ikke være andet bekendt over for medarbejderne, der sidder under et konstant pres. Vi kan alle tåle at have travlt i perioder, men når bunkerne hober sig op, giver det et frygteligt arbejdsmiljø. Desuden så kræver det byggetilladelser at holde vores håndværkere i Fredericia Kommune i gang, hvorfor det er afgørende, at vi kan levere de byggetilladelser indenfor en overskuelig tid. Det her er et af de tidspunkter, hvor vi som byråd skal vise, at vi kan stå sammen, og i fællesskab finde de midler, der er nødvendige for at komme til bunds i det her. Det hæmmer vores erhvervsudvikling og bosætning ikke at gøre noget. Det er et problem, der skal løses og det skal løses nu.
Mens det tager over 100 dage i Fredericia og på Fanø at få en byggetilladelse, så er Vejen og Billund blandt de fem hurtigste kommuner i hele landet. Lang ventetid gør byggerierne af alt fra parcelhuse til etagebyggerier og erhvervsdomiciler tusindvis af kroner dyrere, lyder det fra DI Byggeri Sydjylland, der undrer sig over de store forskelle.
Fredericia var tilbage i 2020 nede på 35 dage, kommunen har undervejs haft fokus på byggesagsbehandlingstiden, men nu går det den helt forkerte vej.
Det kræver nemlig en god portion tålmodighed, hvis du skal bygge nyt eller bygge om i Fredericia og på Fanø. Ventetiden på en byggetilladelse er i gennemsnit henholdsvis 108 og 128 dage. Det samme gælder i Aabenraa, hvor ventetiden er 51 dage. Til gengæld går det noget hurtigere i Vejen og Billund kommuner, der klarer papirarbejdet på henholdsvis 13 og 18 dage. De ligger dermed i top fem over de hurtigste kommuner i Danmark til sagsbehandling af byggetilladelser.
Det viser en ny analyse fra Dansk Industri, der ser på den gennemsnitlige ventetid på en byggetilladelse. Ventetiden er opgjort fra den dag, hvor kommunerne har modtaget alle oplysninger i byggesagen, så det dermed er den reelle sagsbehandlingstid i kommunerne, der måles på.
– Det er ganske enkelt uholdbart med sagsbehandlingstider på over 100 dage. Vejen og Billund kan klare papirarbejdet på to til tre uger, og det burde andre kommuner også kunne. Kommuner som Haderslev, Tønder og Esbjerg har en fin sagsbehandlingstid på under en måned. Jeg håber, at vores sydjyske kommuner har ambitioner om at komme ned på samme ventetid som i Vejen, siger formand for DI Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen.
I 2022 kostede en ventetid på et halvt år på en byggetilladelse til et almindeligt parcelhus op mod 250.000 kr. på grund af stigende priser på materialer og højere udgifter til arbejdsløn. Det viser beregninger fra DI, der tager udgangspunkt i en gennemsnitspris for et enfamilieshus til fire mio. kr.
– Det er virkelig ærgerlige penge for fx de familier, som vil bygge et hus i en kommune med lang ventetid, at for hver måned der går, så stiger prisen på drømmehuset med omkring 40.000 kroner. Det gør det jo ikke ligefrem mere attraktivt at vælge at bygge og dermed investere i vores del af landet, så jeg håber da, at kommunerne også ser de her konsekvenser som en årsag til at få kigget på arbejdsgangene og reduceret ventetiden, siger Michael Mathiesen.
I 2022 blev der behandlet knap 33.000 byggesager på tværs af alle 98 kommuner. Det er fald på cirka 25 procent i forhold til 2021. Alligevel er ventetiden på en byggetilladelse steget i flere kommuner. I Sydjylland gælder det i Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Vejen, Aabenraa og på Fanø. I Fredericia er ventetiden steget fra 45 dage i 2021 til 108 dage i 2022.
– Det er heldigvis ikke i alle kommuner, at ventetiden er steget så meget som i Fredericia. Men når det begynder at gå den forkerte vej, er det vigtigt at få det vendt hurtigst muligt. Heldigvis er der også steder, hvor det går det rigtige vej. Fx har Esbjerg og Varde skåret en pæn del af ventetiden, og det håber jeg, at de vil fortsætte med at gøre, siger Michael Mathiesen, formand for DI Byggeri Sydjylland
Saunaerne i Fredericia Idrætscenter har været nedlukket siden oktober som følge af besparelser i forbindelse med energikrisen. Nu genåbner de, oplyser direktør for vækst, teknik og klima i Fredericia Kommune, Rene Olesen, til AVISEN.
Nedlukningen har været genstand for debat. I slutningen af januar blev sagen bragt i byrådssalen, men der var ikke stemning for at gøre noge ved situationen, udover hos Venstre og Nye Borgerlige.
Onsdag har sagen dog taget en ny drejning. Den såkaldte task force, der har været nedsat i forbindelse med krisen, har besluttet at genåbne saunaerne fra på fredag.
– Vi har orienteret Økonomi- og Erhvervsudvalget om, at alle saunaerne i Fredericia Idrætscenter åbner fra på fredag, siger Rene Olesen og kommer ind på baggrunden for det:
– Vi har en skrivelse fra Kommunernes Landsforening, der siger, at vi skal lave besparelser, men der er lagt op til en lokal fortolkning så det ligner kommuner i nærheden, og det er det vi har gjort i det her tilfælde, siger han.
Direktøren slår dog fast, at åbningen af sauna er det eneste tiltag som der laves.
– Vi skal stadig spare, siger Olesen uden tøven.
Af sparetiltag har man kommunalt skruet ned for varmen i kommunale bygninger. I den kolde tid har det medført, at man i eksempelvis klasselokalerne på skolerne har set elever med vinterjakker på.
– Justeringen af varmen har større effekt end saunaerne, så qua vi forsøge at spare, holder vi fast i de andre tiltag, siger Rene Olesen.
For Venstres Peder Tind er genåbningen af saunaerne sød musik i ørerne.
– Jeg er tilfreds med den beslutning task forcen har taget. Vi har presset på i noget tid for at få åbnet op, og vi har diskuteret det i byrådssalen. Det er en glædelig nyhed, også for de mange mennesker, der benytter sig af saunaerne, siger Tind.
Det er task forcen, der har besluttet at åbne op for saunaerne igen. Netop task forcen mente Venstre skulle være nedlagt tidligere, men nu nedlægges den efter planen den 1. april.
– Det er fornuftigt, at man energibesparer og driver en kommune så godt som muligt. Vi har rådført os med KL, men det er klart, når det er serviceforringelser, er det et politisk ansvar. Det er os, der skal stå på mål for serviceniveauet i kommunen, siger Peder Tind og slutter:
– Vi oprettede task forcen i tidernes morgen, da tingene så anderledes ud. Vi så ind i en vinter, hvor vi ikke vidste hvor ville ende. Vi har lært at energibespare klogt, men jeg klager ikke over saunaerne genåbner.
Dermed kan de saunatrængende igen benytte sig af alle saunaerne i Fredericia Idrætscenter fra på fredag.
Efter en længere proces er Fredericias vision på plads. Den er vedtaget af et bredt flertal, som består af Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten, mens Nye Borgerlige står udenfor.
Fredericia – Fremtidens centrum. For den grønne omstilling. For kulturen. For børnefamilierne.
Det er overskriften for Vision 2033, der nu er bred politisk enighed om.
– En vision er det, der står i horisonten. Det er det, vi sigter efter. Det kræver også, at vi bagefter får truffet de nødvendige beslutninger og prioriteret de rette ressourcer, så vi også bevæger os mod den horisont og den vision. Det arbejde venter nu. Når det er sagt, er jeg både glad og stolt over, at vi nu har så bred enighed om en fælles retning for vores kommune. Visionen er det, vi står på, når vi udvikler vores by og kommune, laver politik og sætter initiativer i gang. Stort tak til alle de borgere, foreninger og virksomheder, der har bidraget til arbejdet, og stor tak til de mange partier i byrådet, der har taget ansvaret for fremtiden på sig, siger borgmester Steen Wrist.
Der kom 1885 input til visionen fra både workshops, samtalesaloner og sms.
Grøn i verdensklasse
Fredericia Kommunes geografiske placering og infrastruktur giver unikke muligheder i den grønne omstilling.
– De muligheder skal vi indfri. Vi går forrest, sætter barren højt og stiler efter at bliver CO2-negative i 2033. Klimaets udvikling betyder, at vi er nødt til at handle på den grønne omstilling. De styrker og potentialer, vi har på området forpligter. Vi er godt på vej i Fredericia, og vi skal nå endnu længere, hvilket visionen også afspejler, siger Tommy Rachlitz Nielsen, Det Konservative Folkeparti.
– Fredericia kan blive centrum for grønne jobs. Vi har i forvejen mange energivirksomheder, der arbejder intensivt med grøn omstilling. Sammen med gode efter- og videreuddannelses-muligheder i den grønne sektor, har vi unikke muligheder for at skabe endnu flere grønne arbejdspladser, siger Connie Maybrith Jørgensen, SF.
Unikke oplevelser hver dag
Kulturlivet i Fredericia skal både rumme noget for byens borgere, men skal også have elementer, der kan tiltrække turister og gæster.
– Fredericias historie er fuldstændig unik. Vi sætter alt ind på at skabe et ambitiøst og bredt anerkendt formidlingscenter for fæstningsbyen Fredericia, der kan lave levende formidling af vores historie og kulturarv. Både for kommunens borgere og for turister, siger Susanne Eilersen, Dansk Folkeparti.
– Hver eneste dag året rundt kan man her i kommunen træde ud af sin hoveddør og gå på opdagelse i en lang række enestående naturoplevelser – lige fra Trelde Næs i nord til Skærbæk Strandpark i syd. Sammen med et rigt kulturliv, store og små events, hverdagsoplevelser, livemusik, fascinerende scenekunst og sportsarrangementer, tager vi nu næste skridt. Vi vil skabe unikke oplevelser 365 dage om året. Det er de oplevelser, der udgør det kit, som binder os sammen, og som gør Fredericia til et attraktivt sted at bo, siger Søren Larsen, Socialdemokratiet.
Børnefamiliernes førstevalg
Fredericia Kommune skal sikre de bedste rammer og et stabilt fundament for et familieliv i trivsel.
– Alle børn skal have de rette muligheder og de bedste betingelser for faglig og social udvikling. Når vi skal sikre, at børn og unge – uanset deres baggrund – har lige chancer i livet, så skal vi sikre fantastiske daginstitutioner og inspirerende læringsmiljøer i skolerne, siger Cecilie Roed Schultz, Enhedslisten.
– Visionen har længe været et ønske fra Venstre, og som nyt byrådsmedlem har jeg set frem til visionsprocessen og til at sætte en retning for vores by de næste 10 år frem. Jeg har været en del af de mange gode samtaler med borgerne, og det har været vigtigt for Venstre, at det blev en borgerinddragende proces. Der er kommet mange gode input undervejs og her har temaet om de unges trivsel fyldt meget. Jeg ser frem til at drøfte den nye vision på byrådsmødet, siger Louis Lindholm, Venstre.
Fællesskab og samarbejde skal bære visionen i mål
Vision 2033 skal formelt godkendes på byrådsmødet den 12. april.
– Når den er godkendt, så er det, at det egentlige arbejde begynder. Kommunen alene kommer ikke i mål med de her ambitioner. Det er de for store til. Det kræver samarbejde med både erhvervsliv, foreningsliv, kulturliv, borgere og mange andre. Visionen er baseret på de mange gode input, vi har fået, og derfor er det også dem, der har givet de input, der skal hjælpe med, at vi kommer i den rigtige retning, siger Steen Wrist.
Spar Nord flyttede sidste år til nyt domicil for at styrke den lokale forankring. Torben Ploug, direktør for Spar Nord i Middelfart og Fredericia, han er landmand af uddannelse, men indtrådte i 2017 i rollen, og er klar til at tage banken med ind i fremtiden.
I det nye domicil på Bødkervej 3, lige ved tilkørslen til motorvejen er Spar Nord blevet anderledes synlig for omverdenen. Spar Nords nye hus har samlet 17 medarbejdere, og det er blevet rigtig godt taget imod af kunderne.
Den nye placering har gjort det lettere at rekruttere nye medarbejdere. Odense og Aarhus er inden for rækkevidde.
– Vi har formået at holde den lokale forankring begge steder. Og samtidig er vi blevet nemmere at komme til og blevet mere synlige, og det tror jeg betyder meget for for Vores kunder i dag, fortæller Torben Ploug og fortsætter:
– Vi kan se når vi søger nye medarbejdere, at studiebyerne Odense og Aarhus begynder at komme inden for rækkevidde. Vi håber at kunne tiltrække folk som har lyst til at flytte til området, fordi lokale medarbejdere giver en rigtig god forankring. Vi har en nu her, der lige er blevet ansat og flytter til området, det er positivt, at vi kan starte med at give dem et job og så kan vi trække dem til, således de bliver lokale bagefter, det betyder rigtig meget for os.
Torben Ploug er uddannet landmand, alligevel har han snart været i branchen i 20 år. I 2017 blev stillingen som direktør ledig hos Spar Nord, han slog til og tog ansvaret for afdelingerne i Middelfart og Fredericia. De sidste 5 år har han arbejdet på at udvikle banken til at blive fremtidens bank og til at tiltrække og udvikle de rigtige medarbejdere.
– Jeg er landet her ad en alternativ vej, hvis man kan sige det på den måde. Jeg er uddannet landmand og skiftede branche i 2006, fordi jeg godt kunne lide at arbejde med tal og mennesker. Så landede jeg i privatafdelingen hos Jyske Bank og udviklede mig derfra, fik kendskab til faget, til investeringer, lidt til erhverv og blev ret hurtigt drejet ind på ledelsesvejen, hvorefter jeg sad som leder af afdelingen i en årrække. I 2017 blev stillingen som afdelingsdirektør ledig i Spar Nord, tanken om at have en lokal bank, man kunne drive og de der store ansvarsområder, det tiltalte mig meget, forklarer han.
Lokale beslutninger
Torben Ploug og hans team har arbejdet på at udvikle banken til at blive fremtidens bank, der kan imødekomme kundernes behov i en tid med stigende kompleksitet i bankverdenen og ændringer i kunders brug af banktjenester. For at kunne det, endte de med at samle to afdelinger.
– Vi går meget op i at have en lokal forankring, så vi var ret enige om, at vi ville ikke bare samle vores ting i en af byernes gamle afdeling, vi ville være til stede i begge byer på samme tid, så vi valgte at lægge os midt imellem dem, sådan at det er et mere neutralt sted. Vi talte om at lægge den midt på broen, det kunne vi ikke få lov til, siger Torben med et smil og fortsætter:
– Vi var nødt til at vælge en af siderne, og der dukkede de her lokaler så op, så vi lukkede de to afdelinger for at starte en helt ny. Det er en lokal beslutning som er fostret lokalt, den tager vi så til ledelsen og får ja eller nej til, når man har de rigtige argumenter, så får man aftalen, hvilket er lidt modsat, hvad jeg tidligere har været vant til. Der har man et hovedkontor, der dikterer udviklingen, hos os er omvendt den lokale udvikling, der dikterer hvad vi skal gøre, det kan jeg rigtig godt lide, det betød, at vi her for et års tid siden flyttede herud.
Kunder fra begge byer har taget godt i mod den nye afdeling og den nye placering, som gør afdelingen mere synlig og lettere tilgængelig.
– Vi ser det som et økosystem, som vi er en del af, jo bedre vores kunder har det og jo mere området trives, jo bedre trives vi som lokalbank. Nogle af de penge vi tjener, de går tilbage til vores fond og fonden den uddeler penge lokalt, som så igen kan være med til at drive kultur- og foreningsliv. Det er vigtigt for at få tilflyttere, for os er det rigtig vigtigt at være en del af det økosystem at spille vores rolle, som jeg tror er ganske stor i at få tiltrukket investeringer og den slags til byerne, vi vil rigtig gerne engagere os både økonomisk, men også personligt, uddyber Torben.
Erhvervsafdelingen kommer hjem
I en årrække har Spar Nords erhvervsafdeling i området befundet sig i Kolding, men man har nu besluttet at øge indsatsen yderligere ved at oprette en fuldtids-erhvervsafdeling i afdelingen i Fredericia. Erhvervsafdelingen er i øjeblikket ved at ansætte de nødvendige medarbejdere til den nye afdeling, og de forventer at have holdet på plads før sommerferien.
– I vores iver efter at være lokale og lokalt forankret, har vi besluttet at, Lillebælt skal have en fuldstændig lokal erhvervsafdeling. Det er vi i gang med at ansætte til lige nu. Sådan at vi kan kalde det “lokal erhverv”. Med den nye fuldtids-erhvervsafdeling i Lillebælt-området vil vi være i stand til at tiltrække og betjene flere lokale virksomheder og give dem så god rådgivning, som muligt, forklarer Torben.
Torben Ploug, direktør for Spar Nord i Middelfart og Fredericia, er tilfreds med flytningen, det har gjort det lettere at rekruttere nye medarbejdere fra studiebyerne Odense og Aarhus. Spar Nord har indtil videre samlet 17 medarbejdere i det nye domicil, og banken har formået at bibeholde den lokale fornemmelse i begge byer, samtidig med at det er nemmere at komme til. Afdelingen har arbejdet på at udvikle banken for at gøre den klar til fremtiden, her er lokal beslutningstagning en afgørende del af processen.
Kvinder udgør nu 43 pct. af folketingsmedlemmerne og 35 pct. af den nuværende regering. I erhvervslivets bestyrelser og på direktørposterne er andelene lavere.
Hvordan står det til med ligestillingen mellem kønnene blandt landets beslutningstagere? I artiklen præsenteres nogle udvalgte nøgletal inden for demokrati og ledelse i Danmark.
Historisk set har stolene i folketingssalen overvejende været optaget af mænd, men efter folketingsvalget den 1. november 2022 havde 76 kvinder vundet en plads i Folketinget, hvilket med 43,4 pct. er den højeste andel nogensinde. Det er en stigning på omkring 14 procentpoint siden folketingsvalget i 1987, hvor kvinder udgjorde 29,7 pct. af de folkevalgte.
– I 2022 fik vi den højeste andel kvinder, der nogensinde har været i Folketinget. Vi kan også se samme tendens hos opstillede til Folketinget, hvor 38,4 pct. af de opstillede var kvinder, hvilket er den højeste andel, der har været, siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent hos Danmarks Statistik.
Til sammenligning var 31,0 pct. af dem, som stillede op til Folketinget i 1987 kvinder, og kvindernes andel af opstillede kandidater svingede mellem 27,6 pct. og 33,2 pct. fra 1987 frem til valget i 2015.
Den laveste andel af folkevalgte kvinder i Folketinget siden 1918 var ved valget i 1943, hvor kvinder blot udgjorde 1,4 pct. af Folketinget.
I kommunalbestyrelser udgjorde kvinder 35,9 pct. ved det seneste kommunalvalg i 2021 mod 31,8 pct. i 2009, hvilket er en stigning på 4,1 procentpoint. I regionsrådene har der været en større stigning fra 2009 til 2021. Her udgør kvinder halvdelen af de folkevalgte med 50,2 pct. ved valget i 2021 mod 35,1 pct. i 2009, og det svarer til en stigning på 15,1 procentpoint.
Fra nul til op mod 50 pct. kvindelige ministre på 100 år
Fra 1915, hvor kvinder blev valgbare til Folketinget og frem til Hans Hedtofts første regering i 1947, var der med én undtagelse i Thorvald Staunings første regering i 1924 kun regeringer bestående af mænd. I 1947 var andelen 4,5 pct., og andelen af kvinder i regering nåede for første gang over 20 pct. – 22,2 pct. – i Poul Schlüters tredje regering i 1988. I Poul Nyrup Rasmussens første regering i 1993 var der for første gang mere end en tredjedel kvinder i regeringen – 37 pct., og den højeste andel til dato var i Lars Løkke Rasmussens første regering i 2009, hvor 48,3 pct. af ministrene var kvinder.
Efter Folketingsvalget den 1. november 2022 udgør kvinder 34,8 pct. af Mette Frederiksens anden regering.
Erhvervslivets bestyrelser består primært af mænd. I 2021 var der 193.000 registrerede bestyrelsesmedlemmer i virksomheder i Danmark, og af dem var 81 pct. mænd. Samtidig var forholdet mellem kvinder og mænds repræsentation i bestyrelser uforandret i perioden 2014-2021.
– Når vi udelukkende ser på fremstillingsvirksomheder er andelen af kvinder i bestyrelseslokalerne højest hos de store virksomheder med over 250 beskæftigede – især i højteknologiske virksomheder, hvor andelen af kvinder udgjorde 28 pct. i 2021. Modsat findes de laveste andele hos de små og mellemstore virksomheder, siger Kalle Emil Holst Hansen, specialkonsulent hos Danmarks Statistik.
Direktørerne i virksomhederne er ligeledes oftest mænd. Fra 2014 til 2021 har der været en mindre stigning i andelen af kvindelige direktører fra 14 pct. til 16 pct., og dermed var andelen af mænd i direktørstolene 84 pct. i 2021.
Faktaboks: Statistikken bestyrelsesmedlemmer og direktører er en årlig opgørelse over aktive medlemmer i reelt aktive selskabers bestyrelser og selskabernes direktører i Danmark. Statistikken vedrører den private sektorer og medtager alle brancher, men er afgrænset til aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber, se statistikdokumentationen her for en nærmere beskrivelse.
Antallet af gravide og ammende, der lider af akut underernæring, er steget fra 5,5 til 6,9 millioner – svarende til 25 pct. – siden 2020 i de 12 lande, der er hårdest ramt af den globale fødevarekrise. Det fremgår af en ny rapport, UNICEF udgiver i dag forud for kvindernes kampdag.
Krigen i Ukraine har som bekendt sendt priserne i vejret på basale fødevarer som olie og korn kloden rundt. Det forstærker den i forvejen alvorlige sultkrise, der blandt andet skyldes tørken på Afrikas Horn. Særligt hårdt rammer det lande i Sydasien og i Afrika syd for Sahara – og særligt hårdt rammer det kvinder.
– Den sultkatastrofe, vi ser udspille sig i det globale syd, rammer kvinder hårdere, end den rammer mænd. Det er urimeligt og alvorligt. Særligt fordi det også går ud over spædbørn og endnu ufødte børn, når gravide og ammende kvinder ikke får den næring, de har brug for, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
I 2021 oplevede 126 millioner flere kvinder fødevareusikkerhed sammenlignet med mænd, mens der i 2019 var 49 millioner flere kvinder end mænd, der ikke havde tilstrækkelig adgang til mad. Kønsforskellen i fødevareusikkerhed er altså mere end fordoblet på bare to år.
UNICEFs nye rapport viser, at flere end en milliard unge piger og kvinder lider af underernæring. Det hæmmer både deres immunforsvar og deres kognitive udvikling, og det øger risikoen for livstruende komplikationer under graviditet og fødsel.
To ud af tre af de kvinder, der lider af underernæring, bor i Sydasien eller i Afrika syd for Sahara. Kvinder fra de fattigste husstande er i dobbelt så høj risiko for at lide af undervægt som dem fra de rigeste husstande i de undersøgte lande.
Underernæring hos kvinder rammer deres børn
Globalt lider 51 millioner børn under to år af væksthæmning forårsaget af underernæring. Det vil sige, at de ikke udvikler sig og vokser alderssvarende. For halvdelen af de 51 millioner børn gælder det, at lidelsen viser sig allerede under graviditeten eller i de første seks måneder af barnets liv. For at komme underernæring hos børn til livs, er det altså nødvendigt at fokusere på undernæring hos deres mødre.
– Alle børn har ret til at vokse op med de samme forudsætninger for at skabe sig en god fremtid. Børn der ikke får tilstrækkeligt med næring i deres mors mave, eller mens de er spæde, risikerer både fysiske og kognitive lidelser. For eksempel vil mange vokse op uden samme evne til at tilegne sig viden som velnærede børn. Det er ikke rimeligt. I UNICEF ser vi alvorligt på de nye konklusioner. Uden hurtig handling fra det internationale samfund risikerer konsekvenserne af sultkrisen at vare i generationer fra nu, siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
De 12 lande, der er blevet undersøgt, er Afghanistan, Burkina Faso, Tchad, Etiopien, Kenya, Mali, Niger, Nigeria, Somalia, Sydsudan, Sudan og Yemen. Sammen udgør de epicentret for den globale ernæringskrise, der er blevet forværret af krigen i Ukraine og af tørke, konflikt og ustabilitet i flere lande.
