Historisk FN-aftale om det åbne hav: Hvad kommer den til at betyde?

0
Jamileh Javidpour er adjunkt på Biologisk Institut. Fotoet er taget til Gæstehjørnet i Ny Viden maj 2019. Hun koordinerer forskningsprojektet GoJelly.

FN har vedtaget en ny aftale om at beskytte 30 pct. af det åbne hav, og vi har spurgt SDU’s havforsker Jamileh Javidpour, hvad det kommer til at betyde. Hun anbefaler at begynde, hvor biodiversiteten trues mest, fx ved undersøiske bjerge. Havets store dyr skal også have deres migrationsruter i fred, mener hun.

Halvdelen af kloden er dækket af åbent hav.
Det åbne hav er det internationale farvand, der ligger uden for de enkelte landets eksklusive økonomiske zoner, som strækker sig op til 200 sømil fra kysten.Den manglende jurisdiktion betyder, at alle nationer må fiske og færdes på det åbne hav.

Eftersom kun 1 pct. af det åbne hav i dag er underlagt en eller anden form for beskyttelse, har der hidtil været mere eller mindre frit slag derude. Men det ændrer sig med den nye aftale om beskyttelse af åbent hav, som er indgået af FN’s medlemsstater.

Kort om FN-aftalen
– Aftalens fulde navn er Agreement under the United Nations Convention on the Law of the Sea on the conservation and sustainable use of marine biological diversity of areas beyond national jurisdiction.
– Med aftalen forpligter medlemslandene sig til at udpege særligt beskyttede områder, såkaldte Marine Protected Areas, for at imødegå bl.a. tabet af dyreliv. Aftalen forpligter også medlemmerne til at dele det åbne havs genetiske ressourcer – det er fx brugen af havets planter og dyr til forskning og føde.
– Før traktaten kan træde i kraft, skal den formelt vedtages på et senere FN-møde og ratificeres af mindst seks 60 medlemmer.
– Vi har bedt biolog og havforsker Jamileh Javidpour fra Institut for Biologi på SDU om en vurdering af, hvad den nye traktat betyder.

Hun har ledet adskillige hav-ekspeditioner og forsker i marine dyr og deres leveforhold. I 2021 var hun medforfatter til en international opfordring i det ansete videnskabelige tidsskrift Science om at beskytte biodiversiteten i det åbne hav.

  1. Hvad skal det åbne hav beskyttes mod?
    Vores planet er en havplanet! Næsten halvdelen af Jordens overflade er dækket af åbent hav udenfor national jurisdiktion, men kun en pct. er beskyttet.

Det åbne hav understøtter vores planet på utallige måder: Det regulerer klimaet, det brødføder millioner af mennesker, og det bidrager med milliarder af dollars til den globale økonomi.

Alligevel er det fuldstændigt ubeskyttet og dermed sårbart overfor misbrug. Der overfiskes, og der miljøforgiftes, eksempelvis oliespild, plastikaffald og udledning af kemisk affald fra land.

Vi henter råstoffer som dybhavsmineraler, olie og gas på en måde, der ikke er bæredygtig. Sammen med klimaforandringerne og manglen på styring er det utrolig vanskeligt at beskytte det åbne hav effektivt. Det faktum, at vi ikke ved ret meget om det åbne havs økosystemer og biodiversitet er også en trussel.

  1. Hvor er det mest presserende at etablere de første beskyttede områder?
    Det kan være områder som undersøiske bjerge, sprækker i havbunden, der udsender varmt og næringsrigt vand, og migrationskorridorer for store marine rovdyr, som rejser ad nogle specifikke ruter, når de tager afsted på deres årlige vandringer (fx mellem Arktis og Antarktis).

Derudover kan områder med høj biodiversitet, såsom koralrev og mangrover, også have brug for akut beskyttelse. Det er f. eks. Sargassohavet og Koraltrekanten, der har en stor biodiversitet og samtidig trues af overfiskeri og klimaforandringer.

  1. Hvordan skal det kontrolleres, at reglerne for beskyttede områder ikke overtrædes?
    Der har vi brug for nogle fælles retningslinjer. Det er afgørende, at vi etablerer et robust system, der kan overvåge, håndhæve aftalerne og samarbejde.Eksempelvis kan satellitter overvåge menneskelige aktiviteter på det åbne hav, og vi kan bruge bøder, straf og inddragelse af licenser til at håndhæve aftalerne.

Det kan også være værdifuldt, at de forskellige lande og interessenter som fx NGO’er deler informationer med hinanden og koordiner deres indsatser for at beskytte den marine biodiversitet.

  1. Er der behov for at udnævne beskyttede områder i hav tæt på Danmark?
    Helt bestemt! Bornholmsbassinet i Østersøen er et eksempel på et område, der kræver øget beskyttelse.

Det er dog vigtigt at understrege, at udpegning og forvaltning af marine beskyttede områder er en kontinuerlig proces, der kan påvirkes af ny videnskabelig viden, samfundsværdier og den politiske udvikling.

Så der kan sagtens komme forslag til nye eller udvidede områder nær Danmark i fremtiden. Men som sagt; det afhænger af faktorer som økologiske data og den offentlige mening.

Regeringen indkalder til forhandlinger om ny arbejdsmiljøaftale

0
Foto: AVISEN

Folketingets partier er blevet indkaldt til forhandlinger om en ny arbejdsmiljøaftale. Forhandlingerne begynder i næste uge.

Tirsdag den 14. marts begynder de politiske forhandlinger om en ny arbejdsmiljøaftale i Beskæftigelsesministeriet.

Regeringen lægger op til en historisk høj bevilling til Arbejdstilsynet og indsatsen mod social dumping og arbejdslivskriminalitet. Derfor prioriterer regeringen i alt ca. 1,3 mia. kroner over perioden 2023-2026 til en ny arbejdsmiljøaftale.

En stærk indsats kræver samtidig stabilitet omkring de økonomiske rammer. Derfor prioriterer regeringen, at der fra 2027 og frem afsættes godt 200 mio. kroner varigt til indsatsen.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Vi skal under ingen omstændigheder acceptere hverken usikre eller utrygge arbejdsvilkår for lønmodtagere i Danmark. Vi ser stadig store udfordringer i arbejdsmiljøet, og alt for mange kommer til skade af at passe deres arbejde. Det må og skal vi kunne gøre bedre.

– Det er i samarbejdet mellem ledelse og de ansatte, at det forebyggende arbejde skal folde sig ud og virke, så vi undgår nedslidning, sygdom og ulykker. Regeringen vil sikre, at Arbejdstilsynet har ressourcer til at understøtte virksomhederne i dette arbejde og de fornødne muskler til at være der, når reglerne ikke bliver overholdt.

– Et arbejdsmarked med ordnede forhold kommer os alle til gavn – både lønmodtagerne, arbejdsgiverne og samfundet som helhed. Social dumping og arbejdslivskriminalitet truer derimod fællesskabet og forhindrer fair konkurrence. Hvis vi skal den grove udnyttelse af arbejdstagere til livs, som vi desværre stadig ser for mange tilfælde af i Danmark, er vi nødt til at fastholde og styrke indsatsen. Det lægger vi op til at gøre med denne aftale.

Middelfart Sparekasse hentede underskud

0

Trods underskud ved halvåret nåede Middelfart Sparekasse et overskud før skat på 75,1 mio. kr. i 2022.

Det begyndte skidt og sluttede godt.

Det er den korte version af regnskabsåret 2022 i Middelfart Sparekasse. Hvor første halvår var præget af tab på obligationsbeholdningen på grund af de hastigt stigende renter, så blev andet halvår præget af øgede indtægter. Og bundlinjen endte altså i et plus på 75,1 mio. kr. før skat på koncernniveau.

– Isoleret set er et resultat i den størrelsesorden ikke tilfredsstillende, og det står heller ikke mål med vores forventninger ved indgangen til 2022. Når det er sagt, så jeg er rigtigt godt tilfreds med vores andet halvår, hvor vi har øget indtægterne, uden udgifterne er fulgt med i samme tempo. Samtidig har vores kunder det bredt set godt, så vi er heller ikke ramt af tab og nedskrivninger. Samlet set vil jeg kalde 2022 for et acceptabelt år – omstændighederne taget i betragtning, siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.

Toplinjen – netto rente- og gebyrindtægtere – steg med 12,3 procent i 2022 til 692,3 mio. kr. Det skyldes i særdeleshed to ting: Stor aktivitet med omlægning af realkreditlån i særligt første halvår, hvor mange boligejere udnyttede de stigende renter til at opkonvertere fastforrentede realkreditlån for at nedbringe restgælden. I andet halvår har øgede renteindtægter været drivkraft en i fremgangen på toplinjen. Det skyldes i nogen grad, at udlånet er steget med 6,3 procent i 2022. Men rentestigningerne i andet halvår 2022 spiller også ind.

– De stigende renter betyder, at ingen kunder længere betaler negative indlånsrenter
i Middelfart Sparekasse. Det betyder også, at indlån nu igen er en indtægtskilde for os – man kan sige, at vi er ved at vende tilbage til normalbilledet, hvor pengeinstitutter kan tjene penge på både ind- og udlån. Indlån har ikke været nogen god forretning for os i årene med negative renter, siger Martin Baltser.

Kunderne mærker til gengæld de stigende renter på deres låneprodukter, hvor renten steg flere gange i 2022 i takt med, at centralbankerne hævede renten.

– Det er nu, at vi skal vise, at vi har rådgivet vores kunder godt, så de ikke havner i store problemer på grund af de stigende renter. Indtil videre ser vi ikke ind i større tab hos kunderne. Så længe vi ikke kommer til at opleve arbejdsløshed i større stil, så skal langt de fleste nok klare skærene, siger Martin Baltser.

Han medgiver, at nogle bliver meget hårdt ramt af stigende energipriser, stigende
renter og den høje inflation.

– Vi er tæt på kunderne, og vi er klar til at hjælpe – under forudsætning af, at kunderne også selv bidrager, siger Martin Baltser.

At kunderne fortsat har noget at stå imod med ses af Sparekassens indlån, som steg med 11 procent til 13 mia. kr. i 2022.

Tab på obligationsbeholdningen
Mens indtægterne er steget, så har den del af Sparekassens overskudslikviditet, som er placeret i obligationer, kostet mærkbare tab i 2022. Kursreguleringerne er negative med 90,7 mio. kr. i 2022.

– Jeg vil kalde begivenhederne i 2022 for en finansiel 100-års-hændelse. Selv om vi kun har placeret en mindre del af vores overskudslikviditet i obligationer – konservativt placeret ovenikøbet – så kunne vi ikke gardere os mod tab, konstaterer Martin Baltser.

Så solid som aldrig før
Mens det resultatmæssigt var et år på det jævne, så kan Martin Baltser glæde sig over, at Middelfart Sparekasse rent kapitalmæssigt står meget solidt. NEP-kapitalprocenten
er 26,8 ultimo 2022 – en stigning på 3,1 procentpoint på et år. Kapitaloverdækningen er nu på 10 procentpoint, og egenkapitalen har rundet 1,9 mia. kr.

– Kapitalopbygning har været et fokuspunkt for os i flere år. Det har været nødvendigt
for at kunne følge med de nye kapitalkrav, der er kommet til og løbende indfases. Vi står nu et meget komfortabelt sted, og det giver os simpelthen større frihed til at iværksætte nye tiltag og måske tænke mere offensivt, siger Martin Baltser og nævner en aktuel bred rekrutteringskampagne som eksempel.

– Vi har det bedste image blandt medarbejderne i Finanssektoren, og skulle der gå dygtige folk rundt og drømme om at blive en del af Middelfart Sparekasse, så har vi rum til at tage dem ind. Vi skal kunne fastholde og tiltrække de dygtigste medarbejdere – det er vejen til høj kundetilfredshed, siger Martin Baltser.

2023 indledt med en ny sammenlægning
I 2022 faldt sammenlægningen af Folkesparekassen og Middelfart Sparekasse
endeligt på plads, og i januar 2023 offentliggjorde Fanø Sparekasse og Middelfart Sparekasse en sammenlægning, der formelt faldt på plads i februar.

– Vi har i mange år udvidet forretningen via organisk vækst. I de seneste år med
først corona-krise og siden energi- og inflationskrise oplever vi, at det er blevet sværere at tiltrække nye kunder. Også af den grund er vi glade for, at andre sparekasser ser vores vej, når de søger en sammenlægningspartner, siger Martin Baltser.

Resultatmæssigt vil de otte kolleger og ca. 3.200 kunder fra Fanø Sparekasse bidrage positivt til Middelfart Sparekasses resultat allerede i 2023, da sammenlægningen
sker med regnskabsmæssig virkning fra 1. januar 2023.

Samlet set forventer Middelfart Sparekasse i 2023 et resultat før skat på koncernniveau på 175-200 mio. kr.

Fredericia-optiker med fokus på den snigende øjensygdom: Mange mærker ingen symptomer

0

De fleste af os ved godt, at navnet grøn stær ikke dækker over en fugl, men derimod en øjensygdom. Dog ved mange danskere ikke, at du ikke altid selv kan mærke sygdommen, viser en ny undersøgelse. Hos Louis Nielsen Fredericia kan du få råd om grøn stær

Michael Biegala er chefoptiker hos Louis Nielsen Fredericia og ejer af butikken. Han og kollegerne står klar til at rådgive kunderne om grøn stær og lave synstest med sundhedstjek, hvor tidlige tegn på sygdommen kan findes. PR-foto
En ny undersøgelse*, som Voxmeter har lavet for Louis Nielsen i februar 2023, viser, at 65 procent af danskere tror, de selv kan mærke symptomer på begyndende grøn stær – såsom ondt i øjnene og sløret syn.

Det bekymrer Gitte Brink Kristensen, som er optisk fagspecialist hos Louis Nielsen. Hun forklarer, at sygdommen ofte starter helt uden symptomer. Først når den er meget fremskreden, kan det mærkes, at synet tager skade.

Mål trykket og fang tegnene

Grøn stær kan diagnosticeres hos øjenlægen, og optikere hos Louis Nielsen Fredericia opdager jævnligt tegn på den i det sundhedstjek, som tilbydes sammen med synstesten hos Louis Nielsen:

– Det er vigtigt med regelmæssige sundhedstjek – især hvis du er over 40 år. Her kan vi nemlig måle trykket i øjet og opdage tegn på grøn stær, før den gør skade på synet. Og vi kan hjælpe dig videre til øjenlæge for behandling, forklarer chefoptiker Michael Biegala fra Louis Nielsen Fredericia.

Hvis trykket er højt, kan det være tegn på grøn stær, eller at grøn stær er under udvikling.

Chefoptikeren forklarer, at hvis du får foretaget jævnlige synstest med sundhedstjek, er der en større chance for at fange tegnene og komme videre til behandling hos øjenlægen, før synet tager skade.

Højere risiko i familien

Derudover skal du være ekstra opmærksom, hvis du har familie med sygdommen:

– Hvis et nært familiemedlem har grøn stær, er der højere risiko for, at du selv udvikler sygdommen og endnu mere grund til at få undersøgt synet jævnligt, siger optisk fagspecialist Gitte Brink Kristensen.

Rammer ældre

Hos Louis Nielsen Fredericia har optikerne især øje på de ældre kunder og rådgiver gerne om, hvad man skal være opmærksom på.

Som regel rammer grøn stær nemlig personer, der har rundet de 40 år. Og risikoen for at udvikle sygdommen stiger med alderen. Jo ældre vi bliver, jo flere vil også udvikle grøn stær.

Hjælper flere hundrede kunder om året

Fra foråret 2021 til foråret 2022 fandt Louis Nielsens optikere tegn på grøn stær hos flere end 250 kunder, som kædens eget øjenlægenetværk henviste videre til behandling hos praktiserende øjenlæge eller hospital. 1450 kunder blev anbefalet løbende opfølgning for at overvåge forhøjet tryk i øjnene.

I uge 11 – den 13.-19. marts – er det international grøn stær-uge.

Værd at vide:

– Øjensygdommen grøn stær – også kaldet glaukom – skader synet permanent, hvis den ikke behandles.
– Den giver ofte ingen symptomer, før den er fremskreden, og allerede har beskadiget store dele af synsnerven.
– Tegn på grøn stær kan opdages hos øjenlægen eller i det sundhedstjek, som tilbydes hos Louis Nielsens optikerbutikker.
– Ældre mennesker og personer med nære familiemedlemmer, der har grøn stær, har højere risiko for at udvikle sygdommen.
– Ubehandlet grøn stær er en af de primære årsager til blindhed på verdensplan.

Her er de fradrag, du ikke må glemme

0

Rigtig mange danskere skynder sig ind på Skats hjemmeside, når der åbnes for årsopgørelsen for at se, om de skal have penge tilbage eller ej. I den forbindelse bør du også tjekke for fejl og glemte fradrag, og derfor har Spar Nord og BDO lavet en tjekliste med de fradrag, du bør kigge efter i sømmene.

Når Skat åbner for årsopgørelsen, hvilket i år officielt sker den 13. marts, sidder rigtig mange danskere sædvanligvis i kø for at se, om de skal have penge tilbage i skat. Mange risikerer dog at snyde sig selv for flere tusinde kroner, hvis de ikke også tjekker årsopgørelsen for fejl og ikke mindst glemte fradrag:

– Uanset om det ser ud til, at du skal af med penge eller får et beløb tilbage fra Skat, er det vigtigt at tjekke din årsopgørelse. Både i forhold til at se efter, om der har sneget sig fejl ind i opgørelsen, men naturligvis også for at sikre, at du har medregnet alle dine fradrag. Der kan nemlig være en væsentlig sum at hente, hvis du mangler et eller flere fradrag, fortæller investeringskonsulent i Spar Nord Karsten Brøndum Idskov.

Derfor har Spar Nord og BDO lavet en tjekliste over de væsentligste fradrag, som du måske har glemt, eller som du skal være særligt opmærksom på netop i år.

  1. Kørselsfradrag
    Hvis du pendler mere end 24 kilometer til og fra arbejde, har du ret til kørselsfradrag – også kaldet befordringsfradraget. Og i år kan pendlerne se frem til et højere fradrag, end hvad der oprindeligt var lagt op til, da satserne ekstraordinært blev hævet i april 2022 med tilbagevirkende kraft for hele indkomståret:

– En stor gruppe danskere kan se frem til højere fradrag, da satserne som noget særligt blev reguleret i løbet af indkomståret som følge af de stigende benzinpriser, hvilket kun er tredje gang på 30 år. Det vil således være ærgerligt at gå glip af fradraget, hvis du har pendlet og endda har haft højere udgifter til brændstof, siger chefkonsulent hos BDO Henning Boye Hansen, og han tilføjer:

– Uanset hvilket transportmiddel du har benyttet dig af – også bus, tog og cykel – kan du få fradraget, der udgør 2,16 kroner per kilometer for al kørsel mellem 24 og 120 kilometer, hvorefter fradraget er 1,08 kroner per kilometer. Sidstnævnte gælder dog ikke i såkaldte yderkommuner, hvor du får 2,16 kroner per kilometer, selvom du har kørt over 120 kilometer.

  1. Håndværkerfradrag og servicefradrag
    Selvom håndværkerdraget blev afskaffet i 2022, kan du stadig få fradrag for arbejde udført af en håndværker i første kvartal af året, og som er betalt inden juni. Hvis du derudover er en af de danskere, som får hjælp til eksempelvis rengøring, børnepasning eller vinduespudsning, kan du også gøre brug af servicefradraget.

– Der kan være flere danskere, som allerede har glemt alt om håndværkerfradraget efter afskaffelsen – men det er værd at huske fradraget, som maksimalt udgør 12.900 kroner per person, og dermed kan ægtefæller og samlevere opnå et fradrag på samlet set 25.800 kroner, siger Henning Boye Hansen og tilføjer:

– Servicefradraget kan du opnå for arbejde udført i hele 2022, og her kan du få et fradrag på op til 6.400 kroner per person, så hvis du har en samlever eller ægtefælle, er det maksimale fradrag 12.800 kroner.

  1. Fradrag for tab på aktier
    Hvis du har tabt penge på aktiemarkedet i det forgangne år, kan du i flere tilfælde trække det fra i fremtidige gevinster og udbytter.

– Efter et turbulent aktieår vil dette fradrag være relevant for mange private investorer. Det er nemlig muligt at fratrække tab på aktier, der er købt på et reguleret marked – og hvis du ikke har haft nogle af disse, kan du trække tabet fra i fremtidige gevinster, siger Karsten Brøndum Idskov og tilføjer:

– Her skal man blot bemærke, at Skattestyrelsen skal have oplysningerne fra din bank eller dig. Derfor bør du kigge efter, om tabet er registreret i skattemappen.

  1. Fradrag for gaver til velgørende formål
    Hvis du i årets løb har doneret penge eller gaver til et velgørende formål, kan du få fradrag for donationen. I 2022 kan du højest få fradrag for 17.200 kroner, og med fradraget opnår du en skattebesparelse i omegnen af 26 procent af beløbet.

– Det kan være, at du i årets løb har doneret beløb i forbindelse med indsamlinger, og så kan du få fradrag for beløbet, hvis organisationen er godkendt af Skattestyrelsen. Dog kan du ikke selv indberette det. Det skal den velgørende organisation gøre – og af den grund er det en god idé at tjekke efter, om det nu også er med på årsopgørelsen, fortæller Henning Boye Hansen.

  1. Børne- og ægtefællebidrag
    Det er muligt for fraskilte personer at få fradrag, hvis de betaler ægtefællebidrag eller børnebidrag til børn under 18 år. Fradraget bliver som udgangspunkt registreret automatisk, men der er tilfælde, hvor det ikke sker:

– Du får helt automatisk fradrag, hvis betalingen foregår via Udbetaling Danmark. Betaler du på anden vis, har du til gengæld selv ansvaret for at få det med i årsopgørelsen. I den sammenhæng er det også værd at huske, at du kan få fradrag, når du betaler for udgifter i forbindelse med dit barns dåb eller konfirmation, hvis dit barn ikke bor hos dig, siger Henning Boye Hansen afsluttende.

Byrgesen: Byggeafdelingen skal ikke gå i små detaljer

0

En ny måling af DI Byggeri viser, at byggesagsbehandlingstiderne i Fredericia i gennemsnit er 108 dage. Næstformand i Teknisk Udvalg, Karsten Byrgesen (D), mener at man kan optimere på flere punkter.

I 2020 var Fredericia nede på gennemsnitligt 35 dage, men kurven er gået den forkerte vej. Den seneste opgørelse viser, at der i gennemsnit er en ventetid på 108 dage i Fredericia Kommune.

– Det er en skidt service vi giver borgerne. Vi skal sikre os, at vi har de informationer vi skal have i sagerne. Der har desværre været en vedvarende tendens, at det materiale der ligges ind, ikke er oplysende nok. Det krav vi har til behandlingen, er ikke til stede og så er der meget ping pong. Ansøgeren har en pligt til at sørge for, at der er ordentligt kvalitet. Forvaltningens issue er det, at det skal gå hurtig. Vi skal ikke gå i vanvittige detaljer, hvor kun en arkitekt elller ingeniør forstår det. Det skal ikke koste kvalitet, men det skal være på bekostning af tiden så vi får tingene hurtigere igennem. Der er små detaljer, der har gjort en stor forskel, og det er ikke i orden, siger Byrgesen.

Christian Bro peger på, at man kan hente eksterne hjælp ind til mindre sager for at få dem hurtigere igennem, men det mener Byrgesen ikke er en god idé.

–  Er det således, at man skal købe ind til Hr. og Fru Fredericia mener jeg, at det er forvaltningen, der kender byen ud og ind, og skal tage sig af det. De skal tage sig af dagligdagstingene. Hr. og Fru Fredericia vil gerne bygge en garage, og det skal de tage sig af. De store erhvervsbyggerier er ligegyldigt om en ekstern sagsbehandler tager, da de sager minder om hinanden uanset om det er i eksempelvis Køge eller Fredericia. Det er godt byen udvikler sig, men det er skidt pga. byggesagsbehandling. De store sager må ud og blive udleciteret, hvis det er et problem, siger Karsten Byrgesen.

Næstformanden i Teknisk Udvalg vil nu tage en snak med direktør for vækst, teknik og klima, Rene Olesen, for at vide, hvordan man arbejder nøjagtig.

– Der er lange byggesagsider, men jeg har behov for at finde ud af processen vi har. Jeg vil vide, om der er områder, hvor vi er for omhyggelige. Er en ting 99 % i orden. Vi bør ligge niveauer, da der er et stort ansvar for at fakta er korrekte. Jeg forstår godt, at der er stor faglighed hos eksperterne i byggeafdelingen, men det skal baseres på tillid og ikke gennemregnes, slutter Byrgesen.

Karsten Byrgesen vil dermed reagere på de lange byggesagstider, og se på, hvor man kan optimere for at få sagsbehandlingen til at falde. Han mener, at man i flere tilfælde har fået en længere sagsbehandlingstid pga. detaljer, der ikke var nødvendige at tale frem og tilbage om.

Kommune overvejer ekstern hjælp til at formindske ventetiden i byggesager

0

I Fredericia Kommune tager det gennemsnitligt 108 dage at få en byggetilladelse, og det betyder, at kommunen er den der tager længst tid i hele landet sammen med Fanø. Formand for Teknisk Udvalg, Christian Bro (A) og direktør for vækst, teknik og klima, Rene Olesen, overvejer nu om man skal hente ekstern hjælp ind til mindre sager.

Hver gang der er møde i Teknisk Udvalg er der en orientering om ventetiden i byggetilladelsessager. Derfor kommer det ikke bag på Christian Bro, at tallet er høj i Fredericia.

– Tallet er for højt, men det er faldende. Sagspunkterne er også faldende, men vores udfordring er, at vi har vildt meget aktivet. Byggerierne i Taulov æder vildt meget sagsbehandlingstid, og det er nærmrest en mand pr. sag til de store lagerbyggerier, og det går udover de mindre. Hvis projekterne ikke er fuldt oplyst, så tager det tid at få gjort det færdigt, siger Bro.

Christian Bro. Foto: AVISEN

Udvalgsformanden kommer med et konkret forslag, der kan få sagsbehandlingstiderne ned.

– Vi kan tilføre flere ressourcer, men det står ikke lige for. Vi kan overveje, om vi skal tage ekstern hjælp ind til de mere rugbrødsagtige sager, fordi vi gerne vil have de store sager selv. Jo mere viden vi får om de store ting, jo hurtigere går det næste gang med en lignende sag.  Rugbrødsarbejdet er nemmere at håndtere, siger Christian Bro og fortsætter:

– Vi har et kæmpe stort Power2X-projekt og når det sættes i gang, kommer det til at æde sagsbehandlingsressourcer, så finder vi ikke ressourcerne, står vi i vejen for os selv, da vi ikke har kræfter nok til behandlingen.

Bro er ikke overrasket over tallene, og han fortæller, at man i de seneste par år har arbejdet intens med at få det til at falde.

– Jeg vidste, at det var der, så på den måde var jeg bevidst om det, men jeg ved også vi arbejder på det. Over det sidste års tid har afdelingen brugt tid på at optimere arbejdsgange, hvilket skulle betyde, at vi fortsætter med at dale, men det afhænger også af aktivteten. Der er store projekter i støbeskeen, så der venter store projekter forude. Det er samme personale, der også sidder med store events. Man skal derfor prioritere, hvad man vil først. Der er et pres på os, da man i den enkelte sag synes, at man selv er den vigtigste, og det forstår jeg godt, men der kan det blive stramt, hvis vi ikke finder ressourcer, siger Christian Bro.

Rene Olesen. Foto: Fredericia Kommune

Bros udtalelser stemme overens med Rene Olesen, der også fortælle, at man er godt i gang med at forbedre sig.

– Det er ikke nogen hemmelighed, at vi fra 2021 har en kæmpe pukkel, som vi skulle have arbejdet ned. Man kan se, at vi æder os stille og roligt ind i bunken, der bliver mindre og mindre, siger Olesen og kommer ind på konkrete tiltag:

– Vi har arbejdet på at optimere i de seneste par år, og sikre en mere ensartet sagsbehandling. Man arbejder ikke længere individuelt, men i team, så det giver et bedre overblik.

Olesen afviser, ligesom Christian Bro, heller ikke at hive ekstern hjælp ind.

– Vi overvejer altid om det giver mening eller ej, slutter Rene Olesen.

I 2022 blev der behandlet knap 33.000 byggesager på tværs af alle 98 kommuner. Det er et fald på cirka 25 procent i forhold til 2021. Alligevel er ventetiden på en byggetilladelse steget i flere kommuner. I Sydjylland gælder det i Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Vejen, Aabenraa og på Fanø. I Fredericia er ventetiden steget fra 45 dage i 2021 til 108 dage i 2022. Det tal er dog faldende nu, oplyser Christian Bro og Rene Olesen, der fortæller, at det kommer til at tage flere år før man er nede på et mere acceptabelt niveau.

En verdensklasse oplevelse

0

En perfekt musikalsk aften, der gik strygende og aftenen bød på to overraskelser: 1. Et forrygende velspillende ensemble 2. En dirigent med et imponerende CV. 

Det kommer derfor til at handle mere om orkester og dirigent end musikken.

Lidt om aftenens orkester: Aarhus Strygerensemblet har eksisteret i 31 år og består af 20-30 dygtige amatører og professionelle strygere, denne aften i Taulov kirke var der ca. 25. Ensemblet fokuserer på at udforske det store repertoire af musik, der er skrevet til strygeorkestre fra barokken til nutiden. De arrangerer 8-12 koncerter om året, som ledes af forskellige dirigenter, herunder i de senere år hovedsageligt Morten Friis, Søren Birch og deres chefdirigent, Søren Kinch Hansen.  Denne kolde “forårsaften” medbragte de ingen ringere end Michelle Rakers som dirigent. 

Programmet var: Felix Mendelssohn-Bartholdy: Strygersymfoni nr. 10 (1823)
Antonin Dvorak: Nocturne (1838), Leos Janaácek: Suite for Strygeorkester (1877), Edward Elgar: Elegi for Strygeorkester (1909), Edward Elgar: Strygerserenade (1892).

Taulov kirke var denne aften godt fyldt op. Det var opmuntrende at se så mange publikummer. Et orkester, der er tæt på klaustrofobiske omgivelse, og vel lidt dårlige arbejdsforhold, for de der var klemt godt inde, de sad endda meget tæt. At de kunne udføre en så krævende opgave og opnå et så flot resultat både musikalsk og klangmæssigt er imponerende. Der var så knebent plads til mange strygere og anmelderens første tanke var også om de ville ramme hinanden med en af buerne, da de sad tæt på både hinanden, væggene og en helt tæt på prædikestolen. Det sortklædte orkester havde trods de trange forhold en perfekt lyd og klangen var også suveræn. De tre kontrabasser, der var gemt væk bagerst ved alteret havde suveræn klang og den dybe bund gik flot igennem. 

De sad tæt. Foto: AVISEN

Organist Dorthe Gade bød velkommen og Michelle Rakers forklarede på flot dansk, hvad programmet indeholdt og fortsatte resten af fortællingerne på engelsk.

En virkelig vellykket koncert og hvor blev den 1,5 time lige af? Dette orkester ser vi gerne igen i Fredericiaområdet.

Når vi nu har en superstjerne dirigent i Fredericia, benyttede AVISENs anmelder muligheden for at få en snak med hende.

Michelle Rakers en jordnær stjerne. Foto: AVISEN

Superstjerne eller ej, Michelle var helt nede på jorden, første spørgsmål var, hvad der bragte hende fra Det Hvide Hus til Danmark, hun mødte en dansker i 2014 og resten er historie. Hun kunne dog ikke forlade sit job i Det Hvide Hus før 2018, som hun kontraktuelt var bundet til. Så Michelle har tjent under tre præsidenter, hun sluttede i militæret med rang af major.

Michelle Rakers er født i USA, hun har haft en imponerende karriere inden for musikbranchen. Fra 2004 til 2018 var hun Senior Assistant Director for “The President’s Own” United States Marine Band og Marine Chamber Orchestra, hvor hun ledte bandet og orkestret i mange højtprofilerede programmer på tværs af USA, herunder ved White House State Dinners og ceremonier, samt på nationale turnéer. Michelle har regelmæssigt dirigeret Slesvigske Musikkorps i Danmark siden 2014, samt grupper som Odense Symfoniorkester, Maryland Symphony, Saint Louis Symphony Brass, medlemmer af Sønderjyllands Symfoniorkester, Prinsens Musikkorps, Helsinki Guards Band – Sotilasmusiikki og National Youth Brass Band of Great Britain. Hun har været gæstedirigent på mange universiteter i USA og var bosiddende på Sibelius Academy i Helsinki i 2015 og 2016.

Michelle Rakers begyndte sin musikalske træning som fem-årig med klaverundervisning og blev professionel musiker som ti-årig, da hun blev kirkeorganist i sin hjemby, Aviston, Illinois. Hun fokuserede senere på trompetstudier, hvilket førte til muligheder for at optræde i symfonier på tværs af USA. 

Hun begyndte sin karriere med Marine Band i 1998, da hun vandt en national audition til en trompetposition og senere blev udnævnt til Assistant Director. Hun blev den første kvindelige dirigent og første kvindelige officer i historien om “The President’s Own,” en position, hun har haft siden 2004. 

Velfortjent klapsalver til orkesteret og Michelle. Foto: AVISEN

I sin tid med Marine Band har Michelle Rakers været en stærk fortaler for uddannelsesmæssig udbredelse og med hendes ledelse af organisationens uddannelsesprogrammer og oprettelsen af en nationale koncertkonkurrence for gymnasieelever.

Michelle har en doktorgrad som dirigent fra The Peabody Institute of the Johns Hopkins University i Baltimore, Maryland. – En kandidatgrad i trompetperformance fra Northwestern University. – En bachelorgrad i musikstyring fra University of Evansville. 

Hun har modtaget flere priser og udmærkelser, herunder en Emmy®-pris for hendes deltagelse i produktionen af All-Star Orchestra-programmet “United States Marine Band New England Spirit.” Hun er også en æres instruktør i Tau Beta Sigma, en national hædersorden for musikere, og modtog deres “Outstanding Service to Music”.

Så står dette stortalent pludselig i Taulov kirke og taler med AVISEN og fortæller om nogle af de begivenheder, som hun har deltaget i i Det Hvide Hus. Alle i The Marine Band er soldater, de slipper dog for den hårde træning, der er i boot camp, for på denne måde at tiltrække de bedste af de bedste til dette orkester. Et orkeste,r der skal kunne spille alt fra countrymusik til Beethoven, når som helst og hvor som helst.

Michelle medvirkede også ved Trumps indsættelse og hun har også spillet for Paven, så Taulov Kirke er ikke hendes første religiøse optræden. Jeg vil ikke røbe, hvad Michelle fortalte om de forskellige præsidenters musiksmag, dog kan det røbes, at Trump godt kunne lide musikken fra filmen ET.

På kvindernes internationale kampdag havde vi i Fredericia besøg af en af de sejeste og sødeste kvinder, der har kæmpet sig til tops i en mandsdomineret verden, det amerikanske militær. Bedre annonceret, eks i Fredericia AVISEN, så ville kirken være propfyldt også med stående, en dirigent i den klasse opleves sjældent. De tilstedeværende er nok ikke alle klar over, hvor heldige de har været.

Poul Rand, Musikanmelder, Fredericia Avisen.

Lærerformand: Skolevæsenet er i choktilstand efter i dag

0

Fredericias skolevæsen i choktilstand. Der er i dag blevet varslet påtænkte fyringer på næsten alle skoler i Fredericia i et samlet antal, der overstiger alle tidligere fyringsrunder. Der er tale om en historisk omfattende afsked af en faggruppe i kommunen.

22 lærerstillinger skal spares væk i forbindelse besparelser i Fredericia Kommune. Det fortæller formand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling. Han er rystet og spørger direkte om eleverne skal betale prisen for fejl i kommunale budgetter.

Udvalgsformand Ole Steen Hansen (S) tæller ikke til 22 stillinger, men bekræfter, at direktionen skal holde budgetterne, og hvis de har ansat for mange lærere, så får det den konsekvens, at man må sige farvel til medarbejdere.

Per Breckling
Per Breckling. Foto: AVISEN

– Skolevæsenet er i en choktilstand i dag. 22 lærere tænkes afskediget. Det er delvist på grund af det vedtagne budget med indirekte besparelser på skoleområdet, men det skyldes også regnefejl og ledelsesmæssige svigt, der gør, at der er endnu større underskud, og det betyder, at der skal fyres 22 lærere i Fredericia Kommune, fortæller Per Breckling, formand for Fredericia Lærerkreds.

Hvad er reaktionerne fra lærerne på denne nyhed?

– Mine tillidsrepræsentanter på skolerne er orienteret, og de er også i en choktilstand. Det er så voldsomt det her. Vi forstår det slet ikke. Jeg har også spørgsmål til alle politikere: Er det børnene, der skal betale prisen for de fejl og de svigt, der sker i kommunen, for det er der lagt op til, siger han.

Ole Steen Hansen. Foto: AVISEN

Ole Steen Hansen (S) får ikke tallet til 22 konkrete stillinger, men tæller til 22 med efterskoleudgifter og lignende. Han slår også fast, at det ikke er noget, der er besluttet i byrådet, men af forvaltningen.

– Det er ikke besluttet i byrådet. Budgettet er vedtaget af byrådet, og det skal cheferne på Rådhuset overholde. Jeg kan forstå, at Per Breckling synes, at 22 er mange lærere, men jeg håber, at nogle af de afgange kan være naturlige afgange (aldersrelateret afgang red.), siger Ole Steen Hansen og slår fast:

– Det er som sagt ikke noget, vi har besluttet i byrådet. Der er ansat 14 lærere mere end, der har været budget til. Det er ledelsen på Rådhuset nødt til at rette ind og reagere på, ellers kan de ikke overholde budgettet. Jeg kan også forstå, at Per synes, at der har været god dialog. Men jeg kan godt forstå, at de er chokeret over antallet af fyringer. Jeg ved ikke, om processen har været god nok. Har der været tid nok, har varslingen været god, det ved jeg ikke. Jeg har fået en mail for fem minutter siden. Cheferne skal overholde budgettet, sådan er det. Jeg ved ikke, hvem der har ansat 14 lærere for mange. Vi kan ikke finde eller give de penge. Der var også lidt tumult med, hvor meget det koster at sende nogen på efterskole, og derfor skal der også rettes ind, men vi har i byrådet ikke besluttet det, men jeg kender som sagt ikke til processen. På næste møde skal vi forholde os til yderligere 36 millioner på børne- og familieområdet, så denne nyhed er en tilretning af det eksisterende budget, siger Ole Steen Hansen.

Ullerup Bæk Skolen skal afskedige 11 lærere, Erritsø Fællesskole skal afskedige 3 lærere, Kirstinebjerg skolen skal afskedige 6 lærere og Fjordbakke skolen skal afskedige 2 lærere, Frederiksoddeskolen skal hverken ansætte eller afskedige, og i 10ende afventer de elevtal, der er afgørende for deres situation. Disse voldsomme tal er efter, at midlertidige ansatte ikke får forlænget deres ansættelse, og den naturlige afgang er indregnet i tallene. Der nedlægges altså op imod eller over 30 stillinger på skolerne i Fredericia.

– Hvordan kan det komme så vidt, spørger Per Breckling og tilføjer:

– Der er flere forklaringer. Fredericia Byråd vedtog med budget 2023 flere generelle besparelser, der indirekte betyder at budget var 3-5 millioner kroner mindre end sidste år! I det såkaldte retvisende budget havde man også glemt at budgettere med den af folketinget besluttede regulering af taksterne til privat- og efterskoler, der mangler 6 millioner kroner. På Ullerup Bæk Skolen fandt man sidste forår ud af, at man brugte flere penge end man havde fået tildelt, ledelsen iværksatte en spareplan. Op imod jul finder man ud af, at den ikke er implementeret, og skolens underskud kan nu opgøres til 7,6 millioner kroner ved udgangen af 2023. En ny voldsom spareplan betyder, at skolen i løbet af kun 2 år -2023 og 2024 – skal nedbringe underskuddet til 2,5 millioner kroner, der spares på alt, men først og fremmest på lærere, og der skal afskediges 14 personaler.

Lærerformand: Det er voldsomt

– Vi har at gøre med en meget ubehagelig kombination af budgetbesparelser, budgetfejltagelser, manglende ledelsesmæssig styring og overblik samt mangelfuld økonomistyring, siger han og uddyber:

– Dette har voldsomme konsekvenser for de lærere, der står til at miste deres job og deres indkomst. Det er ganske enkelt ikke rimeligt for dem at stå i denne situation på baggrund af fejl og mangler. De lærere, der fortsat er ansat skal få en folkeskole til at fungere med færre kollegaer og generelt færre midler til at drive skole for. Det bliver for lærerne i Fredericia ikke let at kunne lykkedes med det job, man er ansat i. En kæmpe og næsten umulig opgave bliver det for lærerne på Ullerup Bæk Skolen, først skal de sige farvel til 14 kollegaer, og derefter skal der drives skole på et økonomisk og personalemæssigt meget lavt niveau.

– Konsekvenserne er katastrofale for børnene i Fredericia – for de fyrede lærere – for folkeskolen og for de lærere, der skal forsøge at løse opgaverne i skolen fremover. Fredericia Lærerkreds har i den forløbne tid appelleret til, at skolevæsenet som sådan og Ullerup Bæk Skolen særligt kunne implementere besparelserne over længere tid, så konsekvenserne ikke blev så voldsomme, desværre uden større resultat, siger Per Breckling og slutter:

– Vi vil nu sammen med TR på skolerne stå ved alle kollegaers side i den kommende svære tid, og vi vil sætte fokus på, at ledelsen sammen med os må reducere i de opgaver, skolen skal løse i en tid med markant færre ressourcer. Folkeskole på et lavere niveau er desværre konsekvensen. Serviceforringelser er et faktum.

DF’er om byggesagstider: Det er skræmmende

0

Dansk Folkepartis Palle Dahl er overrasket over, at byggebehandlingstiderne er over 100 dage igen.

Palle Dahl sidder i Teknisk Udvalg, og han er overrasket over, at byggebehandlingstiderne er oppe at være 108 dage i Fredericia.

– Det er skræmmende, at vi er over 100 dage igen, så det er godt vi har møde den 13. marts i udvalget, konstaterer Palle Dahl, der ellers havde noteret sig fremgang:

– Det er skræmmende, da det gik den rigtige vej og vi skulle have ventetiden ned. Pludselig er vi over 100 dage igen uden at være informeret, fortæller Palle Dahl.

Dahl er selv kommet med forslag till, hvordan man kan komme ned med behandlingstiden.

– Jeg forslog man tog de nemme sager, da de tager sagerne i rækkefølgen som de kommer ind. Så sætter man det efter dato, selvom det er et pennestrøg der mangler. Det kunne være 25 sager der lå, og det kunne ordnes på få dage. De besværlige kan man fokusere på bagefter. Mange venter på en bagatel, og hvis det hele er i orden, så tager det ikke mange sekunder for at give en tilladelse  siger Palle Dahl.

Flere parter har forslået, at man kan give byggesagsafdelingen en hjælpende hånd med ekstern hjælp til sagerne. Eksempelvis at opdele det med, at eksterne tog sig af de mindre sager.

– Man kunne lade eksterne kigge på det. Vi har dygtige folk, men der prioriteres anderledes. Det kan laves bedre end nu, men de er kun mennesker i byggeafdelingen, og man kan ikke arbejde 30 timer i døgnet, slutter Palle Dahl, der ser frem til en redegørelse på næste udvalgsmøde.

I 2022 blev der behandlet knap 33.000 byggesager på tværs af alle 98 kommuner. Det er fald på cirka 25 procent i forhold til 2021. Alligevel er ventetiden på en byggetilladelse steget i flere kommuner. I Sydjylland gælder det i Billund, Fredericia, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Vejen, Aabenraa og på Fanø. I Fredericia er ventetiden steget fra 45 dage i 2021 til 108 dage i 2022.