Frås og dårlig politisk ledelse

Af
Karsten Byrgesen
-
0

Af Karsten Byrgesen, medlem af Fredericia Byråd for Nye Borgerlige

Ny Borgerliges forhandlingskrav til sidste års budgetforhandlinger (for 2023) krævede et stop for kommunale ansættelser, og en oprydning på en lønningsliste med over 4500 ansatte. I det private erhvervsliv er det sund fornuft, at driftsstrukturen er i balance. Det burde også gælde Fredericia Kommune, men fraværet af politisk vilje, rammer og kontrol, har atter skabt farcelignende tilstande og løbske ansættelser.

På kultursiden vedtog Byrådet at afsætte 2 mio. kr. pr. år for at tiltrække sportsbegivenheder og udarbejde en sports- og evenstrategi. Den sag løb også helt af sporet. Kulturudvalget godkendte, at der af de to millioner kroner, blev afsat et beløb på 0,6 mio. kr. årligt, til oprettelse af en varig stilling. Nye Borgerlige stemte imod forslaget, fordi vi ikke kunne tiltræde at Kultur udvalget udvider den kommunale medarbejderstab med en nyoprettet varig stilling. Ansættelsen er ikke i overensstemmelse med budget 2023.

Folkeskolen er også stukket helt af. Det ligner det vilde og grænseløse Vesten. Der ansættes uden hensyn til helheden, medens kernevelfærdsområder lider og skatteborgere oplever serviceforringelser. Folkeskolen kendes på udslidte undervisningsmiljøer der forbliver udslidte, fordi politikerne hellere vil bruge penge på at ansætte lærere i overflod.

Fredericia er med til at tvinge regeringen til at sætte os under administration – som regeringen har varslet – fordi bureaukrati, dobbeltadministration og manglende politisk vilje har kørt ansvarligheden i sænk. Det private erhvervsliv mangler arbejdskraft og der er plads nok til medarbejdere der må se sig om efter er arbejde ”udenfor”.

Det er let at pege på den kommunale forvaltning og fyre et par embedsmænd eller en skoleleder og 30 skolelærere, men problemet ligger hos de politiske beslutningstagere. Frås med offentlige midler, manglende kontrol og ligegyldighed det er, hvad det drejer sig om.

Der er helt enkelt ikke styr på kritiske velfærdsområder. Det er helt uacceptabelt og pengene fosser ud af vores kommunale kasse, og får kommunens sparegris til at ligne en fastelavnstønde der har fået en fuldtræffer.

Ønsker Nye Borgerlige ikke længere at være en del af konstitueringsaftalen?

Af
Connie Maybrith Jørgensen
-
0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

Karsten Byrgesen fra Nye Borgerlige stiller d.17.3.23 i Fredericia AVISEN spørgsmålstegn ved om Fredericias byrådsmedlemmer har tilstrækkelig adgang til at få besvaret spørgsmål vedr. ADP.

Karsten Byrgesen oplyser i sit indlæg, at han ikke har været i stand til at få besvaret spørgsmål i forhold til en miljøundersøgelse, som han gerne vil foretage i forbindelse med planerne om udvidelsen af Fredericia Havn. I indlægget ytre han ligeledes utilfredshed med ikke at have taleret på ADPs kommende generalforsamling samt at skulle fremsætte spørgsmål og forslag via Fredericia Kommunes bestyrelsesmedlemmer. Karsten Byrgesen sammenligner endda det at skulle fremsætte sine spørgmål via de i Fredericia Byråds konstitueringsaftale udpegede bestyrelsesmedlemmer med “tygget mad”, det er ikke særlig venligt! 

Karsten Byrgesen har på vegne af Nye Borgerlige har underskrevet omtalte konstitueringsaftale. Et nærliggende spørgmål kan derfor være om Nye Borgelige ikke længere ønsker at være en del af konstitueringsaftalen? Som nyt medlem af Økonomi og Erhvervsudvalget kan jeg dog godt følge ham i frustrationen over ikke at være en del af dette udvalg, her er afgjort mulighed for en bedre indsigt og indflydelse. Karsten Byrgesen foreslår i stedet at der indføres taletid på ADPs generalforsamling for Byrådsmedlemmer, hvilket jeg ikke vil afvise kan give mening. Jeg vil dog gerne understrege, at jeg har fuld tillid til de af Byrådet udpegede bestyrelsesmedlemmer.

Jeg vil også tillade mig oplyse om andre ganske gode muligheder for at få rejst og besvaret spørgmål vedr. ADP. SFs folketingsmedlem Karina D. Lorentzen og jeg har i forbindelse med planerne for havneudvidelsen haft møde med ADPs direktør, hvor vi bl.a. havde del spørgmål i forhold til miljøpåvirkningen ved udvidelsen af havnen, vi gik ikke derfra med ubesvarede spørgsmål. Andre partier har haft medlemsmøder på ADP, hvor direktionen har stillet sig til rådighed for spørgsmål. Den uvildige tænketank GEO HAV har ligeledes været indraget og har haft mulighed for at stille spørgsmål undervejs. For at øge åbenheden er der afholdt et velbesøgt borgermøde på FIC og der har været afhold Åben havn arrangement, aktiviteter som vi i SF forventer gentages, når det er aktuelt.

Ledelsen af ADP har løbende møder med berørte beboerforeninger på havnen, blot for at nævne nogle af de nuværende muligheder for at stille spørgsmål. Der skal helt sikkert være maksimal åbenhed, -ADP er primært Fredericias borgeres ejendom og sporene fra sidste byrådsperiode sætter stadig negative spor og skaber mistro. Forrige byrådsperiode var en tid, hvor de af Byrådet udpegede bestyrelsesmedlemmer påberåbte sig nærmest total tavshedspligt, hvilket blev accepteret af det daværende Byråd. Det er vigtigt for SF, at vi som Byråd tager ansvar for de virksomheder, uddannelsesinstitutioner og foreninger, som vi er medejere af og/eller har pladser bestyrelsen i. Derfor giver det p.t. mening at spørgsmål vedr. disse virksomheder går via Byrådet. 

Afslutningsvis vil jeg foreslå Nye Borgerliges byrådsmedlem at bede om ekstra gennemgang af ADPs regnskab og evt. spørge Byrådets borgerlige medlemmer af Økonomi og Erhvervsudvalget om en af dem kunne overveje at afgive deres plads til Nye Borgerlige, således alle partier kan være repræsenteret i Økonomi og Erhvervsudvalget.

Connie Maybrith Jørgensen

Byrådsmedlem for SF Fredericia.

Unge skal lære at navigere i fakta og fake news

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

I dag lancerer Danmarks Statistik en ny, interaktiv læringsportal, ’Mit liv med statistik’, målrettet 7.-10. klasses elever. Den skal bl.a. gøre det spændende at arbejde med statistik på nye måder, men også ruste unge samfundsborgere til et nyhedsbillede og videnssamfund, som rummer misinformation og fake news.

Statistik er en grundpille i det moderne videnssamfund, som gør os i stand til at forholde os kritisk til alt fra ligestilling og grøn omstilling til folketingsvalg. Med en ny, interaktiv læringsportal målrettet udskolingselever og lærere vil Danmarks Statistik bidrage til både dannelse og uddannelse af fremtidens demokratiske borgere ved at bringe viden og statistik i spil.  

”Vi ønsker at klæde de unge på til det samfund, de er en del af. Mange unge har hørt, at statistik er kedeligt. Den myte vil vi gerne gøre op med. Vi vil gerne vise de unge, hvordan de kan bruge statistik til at blive klogere og forholde sig kritisk til de mange tal, de møder i hverdagen,” siger rigsstatistiker Birgitte Anker fra Danmarks Statistik.

Fakta og fake news

Mange aktører leverer tal ind i den offentlige debat uden nødvendigvis at være underlagt krav til fx kvalitet og uafhængighed. Det kan bidrage til misinformation og fake news i det nyhedsbillede, som unge skal navigere i, og hvor sociale medier kan fylde meget.

”Hvis vores børn og unge får mere viden om tal og statistik, vil det være vores bedste våben i krigen mod fake news. De vokser i dag op med et nyhedsbillede, som er fragmenteret og hurtigt, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandt og falsk. Det er derfor vigtigt, at unge lærer at forholde sig til tal, og ved, hvor de kan finde solide fakta. Her bliver ’Mit liv med statistik’ et vigtigt bolværk, hvis nogen ønsker at sprede løgne,” siger digitaliserings- og ligestillingsminister Marie Bjerre.

“I en tid med fake news og skræmmende historier om krig i Europa og coronapandemien er det afgørende, at børn og unge har et troværdigt sted at gå hen og få viden. Derfor håber jeg, at man ude på skolerne vil bruge ‘Mit liv med statistik’ i undervisningen, så eleverne lærer at forholde sig kritisk til viden, og vi får vist dem, at statistik faktisk godt kan være sjovt og brugbart,” siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Stigende interesse fra skoler

Danmarks Statistik oplever en stigende interesse fra skoler for statistik og materiale, som kan bruges i undervisningen i skolen, og det imødekommer den nye, tværfaglige læringsportal ’Mit liv med statistik’.

Læringsportalen veksler mellem statistikopgaver og escape rooms i fiktive universer. Nogle temaer tager udgangspunkt i eleverne selv og sætter deres livssituation i perspektiv. Der er bl.a. opgaver om unges fritid og brug af internet og nyheder, udsatte børn, relativ fattigdom og sammenhæng mellem uddannelse, job og løn.

’Mit liv med statistik’ er fra i dag tilgængeligt på skolernes læringsplatforme. Læringsportalen kan også tilgås direkte fra Danmarks Statistiks hjemmeside på mitlivmedstatistik.dk. Projektet er udviklet i samarbejde med LegmedIt og Meebook og støttet af TrygFonden.

Tyk tåge over hele landet

Af
Christian Runge Fris
-
0

DMI har varslet tæt tåge i hele landet. Kan vare i op mod 48 timer.

Danmark vil opleve en periode med lun og fugtig luft i det kommende døgn. Dette vil resultere i dannelse af tåge flere steder på grund af den svage vind. Tågen kan blive tæt, og sigtbarheden kan falde til under 100 meter, som er den varslede grænse for tæt tåge.

Allerede i går aftes havde tågen bredt sig flere steder i landet, og nogle steder er sigtbarheden nu under 100 meter. Tæt tåge vil være til stede flere steder frem til søndag formiddag. Tågen forventes at lette i løbet af søndag formiddag, men den vil stadig hænge i luften flere steder og forårsage besvær størstedelen af dagen, især langs Vestkysten og Vadehavet. Tågen vil dog blive mindre tæt.

Natten til mandag vil der igen forekomme dis og tåge flere steder.

Sidst på dagen søndag forventes der at komme tåge og dis igen flere steder. Der vil dog strømme en smule tør luft ind over landet fra vest, natten til mandag. Som følge heraf vil landet muligvis være delt i to mandag morgen, med skyet men klart vejr i vest og fortsat dis og tåge i øst indtil ud på formiddagen.

Ny HF-uddannelse klar i Fredericia

Af
Christian Runge Fris
-
0

HF og VUC i Fredericia tilbyder nu en ny uddannelse kaldet HF3, skræddersyet til elever med psykiske udfordringer, som har brug for mere støtte og struktur for at gennemføre deres uddannelse.

Udvidelsen er en del af skolens fortsatte bestræbelser på at imødekomme behovene hos flere elever og kunne omfavne flere forskelligheder.

– Skolen ser flere og flere elever i almindelige klasser, som har noget de kæmper med, på den ene eller anden måde. Det kan være helt konkrete diagnoser, det kan også være noget mere udefineret, i form af eksempelvis angst. Der manglede et tilbud til de her unge, som gerne ville en ungdomsuddannelse, men samtidig har det svært. De har brug for, at der bliver taget et ekstra hensyn hist og her, men vil gerne ende med samme resultat som alle andre. HF3 rummer alt det samme som den 2-årige uddannelse, man har bare længere tid til at komme igennem den, fortæller Kirstine Sofie Bay Sigaard Gammelgaard, Rektor på HF og VUC Fredericia.

Kirstine Sofie Bay Sigaard Gammelgaard, Rektor på HF og VUC Fredericia. Foto: AVISEN

HF3-uddannelsen, der planlægges over tre år i stedet for to, giver eleverne ekstra tid til at lære samtidig med at de bliver støttet af klassementorer, der kan hjælpe dem med eventuelle problemer. Undervisningen er bygget op omkring en bestemt struktur og et mål for hver time, lærerne tilgodeser elevernes individuelle behov, samtidighed med at eleverne får hjælp til at planlægge deres dag og hjemmearbejde.

– Man vil opleve, at der ganske enkelt er færre ugentlige lektioner på HF3 end på den ordinære HF, eksempelvis er den matematiske undervisning spredt over to år på HF3, hvor den kun strækker siger over ét år på en almindelig HF. Ansøgning foregår dog helt som de andre uddannelser på optagelse.dk, her kan man så fortælle om, hvorfor det er HF3 man gerne vil gå på, de enkelte ansøgere vurderes også enkeltvis så det forsikres, at eleverne får det rigtige tilbud, som passer dem, uddyber Kirstine.

HF og VUC Fredericia. Foto: AVISEN

På HF og VUC ser man frem til at kunne tilbyde HF3-udannelsen til elever, der har potentiale til at gennemføre en HF-uddannelse, men som tidligere har haft begrænsninger på grund af psykiske udfordringer.

– Udover, at der er en mentor til stede i timen, som kan springe til, hvis der er noget eleven ikke forstår eller har brug for, tilknyttes der også en overordnet mentor til den enkelte elev. Denne bidrager med struktur og planlægning, men lige så meget den faglige-sociale udvikling, som især er en del af det at uddanne sig. Helt enkelt, en der taler med eleven om deres dag, om deres hjemmearbejde, om de føler de kan komme i mål med det, ellers lægges der en strategi for at det kan lade sig gøre på anden vis, forklarer Kirstine Gammelgaard.

HF3-uddannelsen er en stor sejr for eleverne, som nu kan få hjælp til at gennemføre deres uddannelse og på sigt forfølge deres drømme om eksempelvis en videregående uddannelse. Erfaringer fra andre skoler viser, at HF3 virkelig gør en forskel for de unge, som via mentorordninger og en mere overskuelig fordeling af undervisningen, gør hverdagen med psykiske udfordringer på en ungdomsuddannelse mere holdbar.

HF og VUC Fredericia. Foto: AVISEN

Pressen som medspiller og vagthund

Af
Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen
-
0

I sidste uges artikel skrev vi kort om en krise-elskende og sensationslysten presse, som velvilligt stiller spalteplads, lyd og billeder til rådighed for en konfrontatorisk ”enten er du med os eller imod os” holdning blandt borgerne og øvrige samfundsaktører. Det kræver en uddybning, for vi ser pressen, som en af samfundets allervigtigste hovedaktører i formningen af vores demokratiske velfærdssamfund. Pressen bør indtage rollen som medspiller i udviklingen af vores samfund, og pressen bør nydefinere sin rolle som borgernes vagthund overfor magthaverne. Det handler denne uges artikel om.

Artiklen ”Mediernes rolle i Det Ønskede Samfund”, som vi skrev tilbage i august 2021, handlede om udviklingen i mediebranchen generelt. Den handlede om mediernes centralisering, monopolisering, internationalisering, ejerforholdene, mediestøtten m.m. Vi stillede dengang en langt række spørgsmål til vores politikere, som vi stadig mangler svar på. De svar er stadig vigtige at forfølge.

Hvad er egentlig meningen med pressen?

Uanset hvilken vinkel pressen søger at lægge ind over sine produkter vil den altid være en betydningsfuld meningsdanner for de borgere den rækker ud til og når ud til. Om det er bestræbt objektivitet, dybdeborende graverjournalistik, spin, Fup eller Fakta, eller blot kopivarer fra andre.

Derfor er det vigtigt for et samfund at debattere og finde svaret på spørgsmålet om, hvad meningen med pressen egentligt er? Holde denne meningsdebat i kog, så meningen med pressen udvikles i takt med tiden og samfundets udvikling.

Vores umiddelbare svar på spørgsmålet følger to brede spor.

For det første er pressen, og pressen skal agere som en meget væsentlig medspiller i udviklingen af det demokratiske samfund. Samfundet består af uendeligt mange interaktioner og kommunikationer mellem dets aktører og netværk. Pressen bør derfor betragtes som en væsentlig del af den interaktions- og kommunikationslim, der binder samfundet og dets aktører tæt og relevant sammen. Det vil styrke de bedst mulige betingelser både for det daglige meningsfulde samfundsliv for borgerne og for samfundsudviklingen på sigt.

Når vi taler om pressen som medspiller i samfundet er det både som budbringer af andres budskaber og som informationsindhenter og –fordeler til hele samfundet. Sprogdannelsen og det anvendte sprog bliver her en afgørende faktor for den føromtalte kommunikationslim mellem aktørerne i samfundet. Medspillerrollen kræver en helt særlig moral og presseetik

For det andet skal pressen betragtes og agere som en relevant ”vagthund” overfor samfundets magthavere. Traditionelt overfor den lovgivende magt (Folketing og regering i forening), den udøvende magt (regering og embedsværket) og den dømmende magt (domstolene). Men i realiteten rækker pressens vagthunds-territorie langt længere ud til de mange samfundsaktører, som i dag også besidder magt og indflydelse.

Spørgsmålet afføder samtidigt en tilsvarende nødvendig debat om, hvordan vi som samfund opdrager vores ”vagthunde” og kontrollerer deres betydningsfulde virke for samfundet som en af demokratiets selvkorrigerende mekanismer.

Kravene til pressen

Rollen som medspiller og vagthund betyder også, at vi som samfund må stille mere præcise krav til pressen:

  • Krav om en mere løsningsorienteret, sprogdannende og samfundsudviklende journalistik.
  • Krav om kendsgerninger og fakta: Hvad drejer sagen sig egentligt om?
  • Krav om faktatjek, så pressehistorierne reelt bliver efterprøvede ud fra mere konkrete kriterier, og krav om hvordan disse faktatjek gennemføres og synliggøres?
  • Krav om opsøgende kritisk journalistik både i lokalsamfundet, nationalt og globalt, og som efterfølgende dokumenteres.

Spørgsmål til borgerne og politikerne

Kravene til pressen kræver, at vi som borgere og politikere tager debatten og finder svarene på følgende spørgsmål.

Hvordan sikrer vi den frie, dybdeborende og kritiske presse, så vi opløser paradokset mellem behovet for mediernes uafhængighed på den ene side og behovet for kontrol på den anden side?

Hvordan kan vi skabe en presse- og informationskultur, der ikke er så splittende? En kultur der både har det nære (lokale), det fordybende og det globale i et tværgående nationalt og internationalt samarbejde?

Hvordan kan vi stimulere de produktionsmiljøer, de journalistiske, kritiske, de uafhængige miljøer, som findes rundt omkring på lokalaviser, større landsaviser og de digitale medier og samtidig sikre journalisternes uafhængighed og personlige integritet i hverdagen?

Skal vi se på studieordningerne på Journalistuddannelserne, hvor der i dag er alt for meget fokus på den måde tingene ser ud på, end hvordan man finder ud af, hvad der skal være i selve indholdet, hvordan man stiller relevante, kritiske spørgsmål og håndterer kildekritik? Også fordi nutidig journalistik ofte fokuserer på de politiske processer og ikke på det politiske indhold.

Hvordan kan vi give borgerne – en bedre vejledning og mere værdifuld kundeoplevelse i mødet med pressen? Er det gennem livslang intensiv uddannelse og træning i kommunikation, som en integreret del af vores undervisningssystem? En uddannelse hvor vi lærer at håndtere ytringsfriheden, ytringsretten og ytringspligten i pagt med vores fælles værdier. Og hvis ja, hvordan gør vi det?

Afrunding

På næste debataften stiller vi skarpt på besvarelsen af disse spørgsmål om pressen som medspiller og vagthund. Debataftenen foregår til torsdag den 23. marts 2023, kl. 19-21. Du er meget velkommen til at give dine indspark og synspunkter i debatten. Tilmelding sker til Erik Schwensen via mail til es@es-leadership.dk.

Brugt elektronik og elektronikaffald skal genbruges bedre

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Danske aktører går forrest i samarbejde om håndtering af elektronikaffald, som i Danmark udgør 17,7 kg årligt pr. dansker.

I et nyt projektpartnerskab, CirkEL, vil elektronikindustriens aktører øge graden af genbrug og genanvendelse af elektroniske produkter og delkomponenter for at skabe en mere bæredygtig elektronikindustri.

Fra mikroovne, køleskabe og elektriske tandbørster til smartphones, lamper og computere. På verdensplan er elektronikaffald den hurtigst voksende kilde til affald. Hver borger på kloden producerer i gennemsnit 7,3 kg elektronikaffald årligt. I Danmark er vi blandt højdespringerne med 17,7 kg elektronikaffald årligt pr. indbygger.

– Elektronik bliver stadig mere integreret i samfundet og i vores hverdag. Produkterne består typisk af talrige komponenter med indhold af plast, metaller, glas og sjældne jordarter, men produkterne er sjældent designet med henblik på nem reparation, komponentgenbrug og genanvendelse. Derfor kasseres mange produkter, der principielt kunne repareres eller genbruges dele fra. Samtidig mistes en række kritiske ressourcer som sjældne jordarter ved oparbejdning af de produkter, der ikke kan repareres. Aktørerne vil i projektet skabe en teknologisk platform, der faciliterer øget genbrug, genanvendelse og genindvinding af værdifulde materialer, siger projektleder Aisha Rafique fra Teknologisk Institut, der står i spidsen for projektet.

I CirkEL-pojektet vil aktørerne udvikle teknologi og metoder inden for fem områder: Forsortering og stillingtagen til brugt elektronik, adskillelse af delkomponenter, genbrug, genanvendelse og cirkulært design. De nye teknologier skal kombineres i en teknologiplatform, som sikrer en optimal udnyttelse af elektronikressourcerne. Teknologierne vil blive udviklet i tæt samarbejde mellem producenter og teknologivirksomheder, så teknologierne kan tilpasses det eksisterende design og omvendt.

Ni virksomheder går sammen
I projektet, der er støttet af Miljøstyrelsen, er ni virksomheder gået sammen om at skabe et mere lukket kredsløb for håndtering af elektronikaffald. Virksomhederne repræsenterer flere led i elektronikforsyningskæden, fx elektronikproducenter (Schneider Electric Danmark, Bang & Olufsen, KK Wind Solutions og Nilfisk), indsamlere og oparbejdere (Ragn-Sells Danmark), genbrugs- og genanvendelsesvirksomheder (Trebo, Eldan Recycling og Techsave) samt logistikpartner European Recycling Platform Denmark.

– Den primære barriere for at øge genbrugsgraden af elektronikprodukter er, at de er komplekst designet, og at istandsættelse eller genvinding af råmaterialer ofte ikke betaler sig sammenlignet med at købe nyt. Vi vil derfor fokusere på at udvikle automatiserede adskillelsesprocesser og genanvendelsesteknologier, så færre værdifulde komponenter og materialer går tabt – med en rentabilitet, der styrker incitamentet til at investere i genbrug og genanvendelse, siger Christian Lundgaard, CSO hos Trebo A/S.

Genbrug, genanvendelse og genvinding
Platformen skal også sikre, at elektronikprodukter behandles med de bedst egnede teknologier, så hele produkter og funktionelle delkomponenter kan blive istandsat og genbrugt, mens regulært elektronikaffald bliver adskilt, så værdifulde materialer kan tages ud og genbruges.

– En vigtig forudsætning for øget genbrug og genanvendelse er en god infrastruktur. Hos Ragn-Sells Danmark er vi derfor glade for at gå sammen med et bredt felt af aktører, der kan videndele og sikre sammenhængskraft i løsningerne. Med platformen ønsker vi at skabe nye kredsløb for elektronikaffald, som forhåbentlig kan implementeres andre steder end bare i Danmark. Det er der kritisk behov for, siger administrerende direktør Massimo Forti fra Ragn-Sells Danmark.

Helhedsorienteret koncept
Flere af de deltagende virksomheder har allerede løsninger, der imødekommer nogle af de aktuelle udfordringer. Eksempelvis har Techsave A/S udviklet en patenteret rense- og tørreproces, der gør det muligt at istandsætte produkter, der er beskadiget af væske, rust, salt eller sukker. Og Eldan A/S udvikler anlæg til mekanisk oparbejdning af elektronikaffald – blandt andet med henblik på at udsortere jern, kobber, aluminium, printkort og plast.

– Styrken ved CirkEL-projektet er, at vi tager et helhedsorienteret blik på de tilgængelige metoder og teknologier og arbejder henimod et koncept, der kan håndtere elektronikaffald, uanset hvilken stand det er i. På den måde sikrer vi, at levedygtige produkter kan komme ud på markedet igen, og at vi får optimal udnyttelse af de ressourcer, der gemmer sig i produkter, der ikke længere fungerer. Det vil hjælpe til at gå fra en lineær til en cirkulær elektronikindustri, siger Aisha Rafique fra Teknologisk Institut.

CirkEL-projektet (2023-2025) er støttet af MUDP under Miljøministeriet og er et samarbejde mellem Ragn-Sells Danmark A/S, Trebo ApS, Eldan Recycling A/S, Techsave A/S, European Recycling Platform Denmark ApS, Schneider Electric Danmark A/S, Bang & Olufsen A/S, KK Wind Solutions A/S, Nilfisk A/S og Teknologisk Institut.

Fakta om elektronikaffald
FN vurderer, at kun17% af alt elektronikaffald på verdensplan bliver håndteret og bearbejdet på en miljømæssigt forsvarlig måde. Det betyder, at store mængder kritisk begrænsede ressourcer som guld, platin og tantal går tabt. Og hvis det nuværende lineære produktions- og forbrugsmønster fortsætter uændret, vil mængden af elektronikaffald værefordoblet i 2050 i forhold til i dag, hvor der genereres over 50 mio. ton elektronikaffald om året. Elektronikprodukter er komplekse, og der er registreret optil 69 forskellige grundstoffer i elektronikaffald, herunder ædelmetaller som guld, sølv, kobber, platin, ruthenium og rhodium, og såkaldt kritiske råmaterialer, der har særlig strategisk vigtighed, og som kan blive svære at anskaffe. Det gælder fx kobolt, palladium, indium, germanium og bismuth.

Ungdommelig FredagsJam – musikalske ildsjæle med smil

Af
Poul Rand
-
0
Åbningstrio. Foto: AVISEN

De musikalske ronkedorer var sendt på aflastning denne fredag, da Den Kreative Skole indtog scenen til FredagsJam.

Fredericia Musikskole er en institution i Fredericia, der tilbyder undervisning i en lang række musikalske discipliner. Musikskolen er kendt for at have en bred vifte af dygtige musiklærere og et stærkt fokus på at udvikle elevernes musikalske færdigheder og talent.

Et af de populære arrangementer i Fredericia er FredagsJam, hvor både lærere og elever fra Fredericia Musikskole ofte præger både orkester og Jamdelen i flere forskellige sammenhænge.

Musikelskere og livsnydere kan komme og nyde live musik i caféen i selskab med Den Kreative Skole denne eftermiddag. Den Kreative Skole er en del af Fredericia Musikskole, hvor unge og spirende musikere får mulighed for at udfolde deres musikalske talent.

Åbningstrioen. Foto: AVISEN

De unge gjorde det rigtig flot, der var mange spændende passager i deres musik og uanset, om det var trio eller større ensembler, så svingede det flot, generelt var alle numre præget af et funky basspil med flere flotte solopræstationer, godt gået drenge.

Det bliver spændende at se om Fredericia Musikskole kan levere solide musikalske kræfter som dem, der udsprang af den gamle lydmur? Kun tiden vil vise dette, men der er flere gode talenter imellem, der med rette vejledning kan komme langt.

Et vink med en vognstang til lydmanden M/K, vokalmikrofonen SKAL justeres til de unge, der ikke har nogen mikrofonteknik overhovedet, de vender og drejer sig, imens de taler til publikum og derfor hører man kun det halve, og fjern for pokker den mellemtone lyd, der præger vokalmikrofonen og få mere dynamik påført, når I har vokal med i FredagsJam, mange gode vokalister brager ikke ordentlig igennem. I bruger en Behringer X18 som mikser, den kan det hele.

Udvidet orkester. Foto: AVISEN

Extemporize er et tegnsprogssystem, der er udviklet af Nana Pi, som gør det muligt at skabe musik i nuet ud fra dirigentens struktur og de respektive musikeres intuition. Extemporize er et begreb, der betyder at spille, synge og komponere musik spontant ud fra ens første indskydelse. Nana Pi er en af stifterne af LydPaletten og The Community. Hun er også hovedfansvarlig for IMPRO CAMP, som er en improvisationslejr for unge musikere, der finder sted hvert år.

Extemporize betyder at improvisere eller optræde med noget uden forberedelse eller planlægning på stedet. Det kan referere til at komponere eller optræde med musik, holde en tale eller præsentation eller alt andet, der kræver spontan kreativitet. Et andet ord for extemporize er at improvisere.

Solide unge talenter. Foto: AVISEN

Som anmelder har jeg tidligere fulgt Nanna Pi’s og de tilknyttede lærere i deres undervisning af elever på ImproCamp og finder god værdi i brugen, der lærer eleverne det utraditionelle, der ofte kendetegner en god musiker uanset stilart.

Som anmelder er jeg mere lunken over koncertfremførelser under Extemporize. Koncerterne henvender sig ofte til en meget snæver kreds af musikelskere, og underholdningsværdien for udenforstående kan være begrænset til at se på det hele som noget underligt og måske endda gøre nar af det. Dette kan føre til hån og latterliggørelse af musikken, hvilket kan være uheldigt og skadeligt for musikbranchen.

Derfor tog Fredericias vision lang tid at lave

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

I længere tid var arbejdet i gang med en ny vision for Fredericia. Flere konsulentfirmaer var indeover, og borgermøder i stor stil blev der afholdt i løbet af 2022. Først i begyndelsen af marts 2023 kunne et bredt forlig i Fredericia Byråd præsentere Vision 2023. Det forklarer Socialdemokratiets politiske ordfører, David Gulløv, om.

Grøn i verden, familier og unikke oplevelser. Det er de tre hovedtemaer i Vision 2033, der er blevet præsenteret af forligspartierne i Fredericia Byråd. Det eneste parti, der stod udenfor, var Nye Borgerlige. 

– Vi har som parti haft et ønske om at xville have så bredt et forlig som muligt, siger Socialdemokratiets politiske ordfører, David Gulløv.

Visionsarbejdet har været i gang længe. Venstre skød Socialdemokratiet i skoene, at partiet ikke ville lave en ny vision, da den gamle løb ud. Socialdemokratiet ville ikke gå i gang før efter kommunalvalget i 2021, og derfor startede processen fra januar 2022, da det nye byråd indtrådte formelt set. Siden har der været politiske møder med og uden forvaltningen, og der har været borgermøde, hvor forskellige parter har været inviteret. Alt lige fra erhvervslivet til foreningerne.

– Vi har lagt vægt på at lave inddragende proces og få så mange borgere og interessenter som muligt med, siger Gulløv.

Men hvorfor tog det så lang tid at præsentere en ny vision? Det giver Gulløv svarer.

– Det er, fordi vi har villet processen, hvor alle blev hørt. Nogen sad og spurgte om vi kunne tage en runde til på en ekstra ting, og det har vi accepteret. Hele tiden er der ting, der skulle tages højde for. Vi har arbejdet intenst, og med andre ting har der været noget i baggrunden, forklarer David Gulløv.

Omkring 2.000 inputs endte byrådet med at få. Der er lyttet til hver og en, slår socialdemokraten fast.

– Det var for at ramme specifikke områder og så sørge for, at alle blev hørt. Vi gjorde det så det ikke blev ét stort borgermøde således, at vi sikrer på alle blev hørt og en fra eksempelvis en forretning ikke bagefter kunne komme og sige, at de ikke var blevet hørt, siger David Gulløv og fortsætter:

– Alt har været oppe og blive vendt. Det var en lang proces, men vi har haft forskellige sætninger på områder, og lavet underskrifter og gjort alt hvad vi kunne for at se hvor det bar hen Jeg håber, at alle borgere kan se sig i det.

Gulløv fortæller, at ikke alt står ordret i visionen. Eksempelvis er byens ældre ikke nævnt direkte, og det vil nogen skyde efter, men fra Gulløvs synsvinkel dækkes det ind i en bredere term.

– For mig at se er det familierne, der handler om børnefamiliens første valg. En familie er fra helt lille til helt gammel. Byen skal være tryg at bo i uanset alder. Vi vil gerne have børnefamilie, og når de er her, vil de ældre også have børnene og børnebørnene her. Sådan hænger det hele sammen, siger Gulløv og fortsætter:

– Det er en måde at være med til at styrke folkeskolen på. Der er en sammenhængskraft i det hele. Jo flere børnefamilier, jo flere kan vi få ud i foreningerne. Det vil skabe muligheder for at få flere frivillige, og sådan kan jeg blive ved.

I visionen er nævnt unikke oplevelser. En del af det er det såkaldte Formidlingscenter, der i folkemunde er Fæstningscentret.

– Vi har drømmen om et Fæstningscenter. Alle har talt om hvor fedt det er, men nu sker der for alvor noget. Det er også nævnt i forhold til unikke oplevelser, fortæller David Gulløv.

Socialdemokraten mener, at man nemt kan pege fingre af, at der mangler bestemte ting i Fredericia, og at man kan finde det andre steder. Der glemmer man bare en ting, mener han.

– Man tager hen til nabokommunen, når der sker noget og så mangler du det ikke, men du ser ikke det de mangler, når du ikke er der dagligt. Vi skal være bedre til at synliggøre vores by, og fortælle den historie vi har. Vi har så mange gode ting i Fredericia, og vi skal være stolte af vores by, slutter Gulløv.

Nu kan fredericianerne se frem til, at visionen rulles ud frem mod 2033. I visionen er blandt andet nævnt Fæstningscentret, der med en nedsat styregruppe kommer til at tage form, og efterslæbet på byens folkeskoler er også noget, der vil blive taget hånd om. Alt sammen noget, der har været med til at gøre det til en længerevarende proces, som der derfor er blevet stillet spørgsmålstegn ved, men som nu har udmøntet sig i Fredericia Kommunes vision 2033.

Brinch var ved at blive skurk: Nervepirrende at se på

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Mphoto

Jeppe Brinch fik to tvivlsomme gule kort mod Fremad Amager. Det betød, at FC Fredericia spillede de sidste 25 minutter i undertal, og Brinchs røde kort kunne ende med at koste holdet sejren. Det skete dog ikke.

Jeppe Brinch var en lettet mand på Monjasa Park. Han fik stanget det andet gule kort af dommer Michael Rasmussen efter 65 minutter efter en mærkværdig situation med Fremad Amagers keeper Jacob Pryts. Derfra sadlede FC Fredericia om og parkerede bussen foran mål resten af kampen.

– Jeg gik direkte i omklædningsrummet, og kom først ud og så på lidt tid efter det røde kort. Det var nervepirrende at se på. Når du står og ikke er en del af det, og ikke kan gøre noget, er det ikke sjovt, siger Brinch.

Ingen af de gule kort forstod midterforsvareren meget af.

– Begge kort var tvivlsomme. Især det første følte jeg ikke, at jeg var en del af. Der stod to kamphaner, og en kom susende og jeg ville gå imellem så det ikke udviklede sig. Dommeren mente åbenbart, at jeg var med til at opildne det, siger Brinch og kommer ind på situationen, der førte til det røde kort:

– Jeg ville løbe hjem, men keepere zigzaggede og løb ind i min løbebane. Den er meget streng, konstaterer Jeppe Brinch.

I det hele taget var ingen af de to hold imponeret over dommerpræstationen i den nervepirrende kamp. Dommeren fik ikke sat sig igennem udefra set.

– Jeg ved ikke, om han var stresset, men der var ikke meget dialog. Det var svært at finde ud af, hvorfor han tog de forskellige beslutninger, siger Brinch.

Efter kampen kunne FC Fredericia række armene i vejret efter en sejr på 2-1. Med rundens øvrige resultater har holdet nu to point op til både niende- og tiendepladsen.

– Det er virkelig vigtigt at lukke hullet. Det er en kæmpe forløsning at stå her bagefer. Det giver et kæmpe boost, fortæller Brinch, der glæder sig ekstra med det røde kort taget i betragtning:

– Helt sikkert. Jeg var bange for at blive skurken, men holdet tog ansvar, og alle kæmpede røven ud af bukserne.

Efter et efterår, hvor Brinch ikke var en fast del af startelleveren, kunne midterforsvareren være skiftet i vinterpausen. Hvis muligheden bød sig ville han eftersigende gerne have været væk, men det skete ikke og i stedet er han nu en del af FC Fredericias startopstilling, der har sat gode præstationer sammen på det seneste.

– Efteråret var svært for mig personligt, men det er fedt at være en del af de gode præstationer i foråret, forklarer Jeppe Brinch.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Forude venter der en landsholdspause for FC Fredericia, og efterfølgende er der ti kampe i nedrykningsspillet, der kommer til at definere FC Fredericias sæson.

– Det bliver kampe med nerve på, men præstationerne giver en masse vi kan tage med videre, slutter Jeppe Brinch.

Kamprækkefølgen i nedrykningsspillet er endnu ikke fastlagt. Sikkert er det dog, at FC Fredericia i den første kamp må se bort fra Brinch, der skal afsone karantæne.

1...1.1731.1741.175...1.258Side 1.174 af 1.258
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER