Grænser præger vores syn på Europa og kan både forene og adskille os europæere. Et nyt EU-projekt med SDU i spidsen skal udforske, hvilke fortællinger vi som europæere konstruerer og bærer rundt på.

Migrationskrisen, coronapandemien, Brexit og en tiltagende euroskepticisme.

Det er alt sammen en del af en større europæisk historie om, at EU-landene i stigende grad ser indad og lukker sig om sig selv.

Med til historien hører, at grænser spiller en central rolle for vores forestillinger om Europa, og nu vil et europæisk forskningsprojekt med SDU i spidsen undersøge forholdet nærmere. Projektet er støttet med i alt 22 mio. kroner fra EU og Storbritannien.

– Vi har i en lang årrække haft åbne grænser i Europa, men med flygtningestrømme og pandemien har vi set et skifte, hvor der igen er blevet lagt vægt på mere kontrol af de europæiske grænser. Grænser er blevet problematiseret på en måde, mange troede var et overstået kapitel i europæisk historie, og spørgsmålet er, om og hvordan den udvikling præger vores opfattelse af Europa og det europæiske projekt. Det er det, vi skal undersøge, siger Dorte Jagetic Andersen, der er lektor ved Center for Grænseregionsforskning.

Skepsis i grænseregioner
Et spørgsmål, som forskerne vil afdække, er, hvordan borgerne i de europæiske grænseregioner lever med og forholder sig til grænser, og hvordan det influerer deres forestillinger om Europa.

Det gælder bl.a. graden af euroskepticisme, der endnu ikke er blevet belyst i en grænseregionskontekst, men kun på landeniveau.

– Der har længe været en fortælling om, at borgere i grænseregioner er supereuropæere og langt mindre skeptiske overfor EU, fordi de har deres daglige interaktion ved grænsen. Men som valgresultater i bl.a. Danmark og Frankrig har vist, har de euroskeptiske partier klaret sig godt i grænseregionerne i de senere år, så det modsætningsforhold vil vi gerne blive klogere på, siger Martin Klatt.

Han er koordinator for projektet ved Center for Grænseregionsforskning, mens han samtidigt fortsætter som forskningsleder ved det dansk-tysk finansierede European Centre for Minority Issues i Flensborg.

Hvad tænker unge?
Også unges syn på Europa er centralt i projektet.

– Unge er fremtidens europæere og dem, der især bliver berørt af, hvilken retning EU udvikler sig i. Derfor bliver det interessant at finde ud af, om de har en anden tilgang end andre til det europæiske projekt, siger Martin Klatt.

– Ideen er at forsøge at få nogle nye narrativer frem, og vi tror og håber på, at de unge ikke bare vil tale ind i de ofte meget nationale narrativer, som vi allerede kender fra eksempelvis kulturarv, medier og politik generelt i Europa, tilføjer Dorte Jagetic Andersen.

Fokus på det, der samler os
En vigtig del af projektet bliver altså at få nogle nye fortællinger om det europæiske projekt frem i lyset – fortællinger, der handler mere om det, der forener, end det der adskiller os europæere.

– Vi vil gerne genoplive eller afsøge grænseoverskridende fortællinger om, hvad vi har tilfælles. Fortællinger der måske også kan gøre det mere attraktivt at udvikle og bo i grænseregionerne, siger Martin Klatt.

Et eksempel på en af de helt store udfordringer, som EU bør stå sammen om, er klimaforandringerne.

– Klimaforandringerne er en problematik, som rækker ud over grænser. Men når vi taler grænser, skærer de ofte igennem de naturlige landskaber, hvor der som regel er det samme landskab på begge sider af grænsen. Hvis EU vil bidrage til at løse klimaudfordringerne, kræver det, at vi giver naturlandskabet plads og bliver bedre til at se hen over grænser, så forskellige indsatser kan blive knyttet bedre sammen, siger Dorte Jagetic Andersen.

Et andet eksempel er mindretal i grænseregioner, som føler sig kulturelt og sprogligt knyttet til nabolandet. Antagelsen er, at grænsen påvirker dem på en helt anden måde end borgere, der identificerer sig med bopælslandets kultur. Hvis folk identificerer sig med nabolandets sprog og kultur, betyder det særligt meget, at grænsen er åben og ikke opfattes som barriere.

Hvor står det europæiske projekt om nogle år?
Forskerne håber, at fortællinger som disse kan være med til at styrke den europæiske integration på ny.

Og Martin Klatt og Dorte Jagetic Andersen forventer, at den udvikling er på vej.

– Jeg er er sikker på, at det europæiske integrationsprojekt bliver fornyet, og at vi igen kommer til at lægge større vægt på det, vi har tilfælles og kan opnå sammen, siger Dorte Jagetic Andersen.

I den forbindelse kommer vi heller ikke uden om krigen i Ukraine, som netop er et forsøg fra Ruslands side på at forskubbe nogle eksisterende grænser, men som også har vist EU-landene, at de er nødt til at holde sammen.

– Både krigen i Ukraine og det anspændte forhold mellem USA og Kina har vist, hvor vigtigt det er, at EU står sammen, og at det ikke længere er op til Tyskland og Frankrig at bestemme det hele, men også mindre lande får mere indflydelse i beslutningsprocesserne. Så jeg mener bestemt, at vi står et sted, hvor integration, fællesskab og en koordineret indsats, ikke mindst udenrigs- og sikkerhedspolitisk, er mere aktuelt end nogensinde, siger Martin Klatt.

Når forskningsresultaterne og narrativerne er i hus, vil de bl.a. blevet samlet og formidlet i et interaktivt kort, alle kan tilgå, og der vil blive afholdt en happening og udstilling i grænseregionerne.

Planen er også at udvikle et koncept, som museer, kulturinstitutioner, politikere og andre aktører i kulturarvsindustrien kan bruge til af præsentere regioner i grænseoverskridende fortællinger.

Fakta:

– Forskningsprojektet med titlen ’Borders as central factor shaping perceptions of European Societies (B-SHAPES)’ er støttet med 19,7 mio. kroner fra Europa-Kommissionen under Horizon Europe-programmet og 2,5 mio. kroner fra UK Research and Innovation.
– Det løber fra 1. april 2023 og 3 år frem.
– Center for Grænseregionsforskning på SDU leder projektet, som gennemføres i samarbejde med 13 samarbejdspartnere.
– Ud over SDU tæller projektets partnere Brunel University, Halmstad University, Oulu University, Wroclaw University, Strasbourg University, – ELTE University i Budapest, Technical University Liberec i Tjekkiet og en række foreninger og kulturinstitutioner, heriblandt det bulgarske Museum of National History, et kunstnerkollektiv i Sydtirol-Italien og the Association of European Border Regions.

ANNONCE