Tidligere borgervejleder fra Fredericia Kommune starter egen rådgivningsvirksomhed

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0
Jesper Gottlieb har været tavs under forløbet (Foto: Fredericia AVISEN)

Efter at være blevet afskediget som borgervejleder i Fredericia Kommune, har Jesper Gottlieb etableret sig som selvstændig socialrådgiver under virksomhedsnavnet Borgervejleder.dk. Jesper er fortsat engageret i at hjælpe borgere med at få adgang til den hjælp, de har krav på og behov for.

Gennem sin karriere har Jesper hjulpet et stort antal mennesker med at navigere i det offentlige system og forbedre deres dagligdag, herunder økonomiske forhold. Med 20 års erfaring som socialrådgiver og jurist inden for det offentlige, tilbyder Jesper nu sin ekspertise som selvstændig rådgiver, skriver han i en pressemeddelse.

– Jeg er ikke færdig med at hjælpe borgere med at få den hjælp som man har krav på og har brug for. Jeg har hjulpet mere end 1.500 mennesker i den rigtige retning og til en bedre dagligdag – ofte med en stærk forbedret økonomi, fortæller Jesper Gottlieb.

Jesper Gottlieb tilbyder en gratis og uforpligtende samtale til de borgere, der kar brug for hjælp Under samtalen afdækker han sammen med den enkelte borger, hvordan han bedst kan hjælpe som sparringspartner, bisidder eller partsrepræsentant. Med hans erfaring fra både borgersiden og myndighedssiden samt hans dybdegående kendskab til lovgivningen og systemet, er Jesper i stand til at opnå korrekte afgørelser og konkrete resultater for de borgere, han hjælper.

I sin rolle som selvstændig socialrådgiver arbejder Jesper inden for en lang række områder. Han bistår blandt andet borgere i forbindelse med jobcentret, voksenhandicap, hjælpemidler, kontrolgruppen om socialt bedrageri, økonomiske støttemuligheder og børn og familie.

Udover de nævnte områder beskæftiger Jesper sig også med erstatning hos forsikringsselskaber ved skader og ulykker, skifteretten ved dødsfald i familien, fogedretten vedrørende krav fra kreditor, gældssanering og krav fra Gældsstyrelsen.

Venstre: Socialdemokratiet skal ud af deres lukkede processer

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

Socialdemokratiets David Gulløv langede i en artikel ud efter de partier, der præsenterer en midtbystrategi på forsiden af byens aviser. Men den kritik giver Niels Martin Vind (V) ikke meget for. Han mener i stedet, at Socialdemokratiet skal komme ud af deres lukkede processer.

Socialdemokratiet: Midtbystrategi skal inddrage aktørerne – og ikke udstilles i pressen | DANSKE DIGITALE MEDIER A/S (ddig.dk)

Spørger man Niels Martin Vind, så er der et behov for at gøre noget ved Fredericias midtby. Derfor er han glad for, at han sammen med sit parti, Venstre, har kunnet fremlægge konkrete idéer til fremtidens Fredericia.

– Venstre i Fredericia har fremlagt et forslag til en midtbystrategi, der kort fortalt indeholder et forsøg med sivegade i Danmarksgade, en bypark med vandforsinkelsesbassin på Axeltorv, flere aktiviteter i byen samt mulighed for at omdanne butiksarealer til boliger. Vi mener, at det er på høje tid, at vi kommer i gang med at fremtidssikre vores handelsby, siger Niels Martin Vind og fortsætter:

– Vi SKAL klare cuttet som en fremtidig handelsby, som analyser siger kan lade sig gøre, hvis vi sammen med butikkerne og borgerne gør os umage. De tomme vinduespartier i den øvre del af midtbyen, der er accelereret det sidste halve år, og flytningen af butikker ned mod Kanalbyen kalder på handling.

Politiske udmeldinger og dialog er ikke modsætninger

David Gulløv (S) rejste en kritik af, at byens butiksdrivende skulle læse i medierne, hvordan politikeres ønsker for Fredericias fremtid skulle se ud. Han pegede på, at en midtbystrategi skal funderes i samarbejde mellem politikere og aktører. Det mener Venstre og Niels Martin Vind også – og han mener ikke, at de to ting er modsætninger.

Er det en politisk opgave at melde sine ambitioner ud gennem pressen og ikke gennem dialog med bygningsejere og forretningsdrivende?

– Venstre vil og gør begge dele. Vi har været og er i dialog med bygningsejere og forretningsdrivende, men vi mener, at alle borgere med interesse i midtbyens udvikling skal inddrages i dialogen. Det politiske rum bør åbnes op, så borgerne kan følge debatten, da det giver et langt bedre deltagerdemokrati end de lukkede processer, som David Gulløv lyder til at foretrække, siger Niels Martin Vind og fortsætter:

– Venstre har ikke siddet på magten i Fredericia i 100 år, så vi ved godt at vores forslag skal suppleres af andre gode ideer fra mange forskellige aktører. Socialdemokratiet siger, at de har gode ideer, men hvorfor holde dem hemmelige? Det skaber utryghed.

– På samme måde som med midtby-udspillet er Venstre kommet med klare visioner og forslag i visionsarbejdet, i vores sundhedsudspil samt på andre områder. Vores byrådsgruppe stikker ikke hovedet i sandet, men vil være mandater, der arbejder, slår Niels Martin Vind fast.

Hvornår i processen skal aktørerne inddrages?

– For over halvandet år siden blev der lavet en fin COWI-rapport om vores handelsliv, der blev fulgt op af en workshop i Tøjhuset. Siden er der intet sket. Det fortjener hverken handelslivet eller fredericianerne. Så svaret på spørgsmålet er, at dialogen med aktørerne har været startet op og naturligvis skal fortsætte. Socialdemokraterne kan dog ikke kræve en samlet melding fra handelslivet, da Fredericia Shopping forståeligt er splittede på i hvilken retning butikslivet i fremtiden skal vende sig. Her kræver det politisk mod og ansvar at tænke helhedsorienteret, forklarer Niels Martin Vind.

Socialdemokratiet er ikke på vej mod mere åbenhed

Niels Martin Vind mener ikke, at den rejste kritik har noget på sig. Tværtimod mener han, at Socialdemokratiet ikke ønsker en åbenhed i beslutningsprocesserne. Det er en åbenhed, som han og Venstre ellers hyppigt efterspørger.

Kan man ikke tale åbent om visioner uden at det gøres på forsiden af medierne, men eksempelvis gennem inddragende møder med aktørerne?

– De to borgerinvolverende greb er ikke modsætninger, men hinandens forudsætninger. Dybest set viser David Gulløvs angreb på Venstre, at Socialdemokraterne ikke har rykket sig hen mod den åbenhedskultur, som de lovede efter sagen med deres tidligere borgmester. Venstre i Fredericia har ambitioner om udvikling og tør diskutere de visioner med borgerne. Det kunne være godt for vores kommune, hvis socialdemokraterne også kom i gang, siger Niels Martin Vind.

Hver femte er digitalt udfordret

Af
Mille Dyhrberg
-
0

10 pct. af befolkningen vurderer selv, at de ikke har digitale kompetencer til at begå sig på internettet, mens 13 pct. ikke ved, hvordan man installerer en app, viser ny publikation.

18 pct. af de 15-89-årige, svarende til næsten 900.000 personer, er digitalt udfordrede. Det viser resultater i den nye publikation ’It-anvendelse i befolkningen’ fra Danmarks Statistik. ”Digitalt udfordrede” er i denne undersøgelse defineret som personer, der enten selv vurderer, at de slet ikke eller kun i mindre grad er rustet til at bruge internettet med deres nuværende digitale færdigheder, eller personer der ikke ved, hvordan man installerer en app.

Andelen af udfordrede personer stiger med alderen og er lavest blandt personer under 45 år. Det er især de ældre aldersgrupper, der har svært ved at navigere på internettet samt at installere apps. For 75-79-årige er det halvdelen, der er digitalt udfordret, mens det for 80-årige og op gør sig gældende for mindst tre ud af fire personer.

– De yngre aldersgrupper har haft computere, mobiltelefoner, tablets og spillekonsoller til rådighed fra en tidlig alder og er derfor naturligt bedre til at begå sig digitalt end ældre aldersgrupper, der først har stiftet bekendtskab med digitale løsninger i en moden eller sen alder, siger Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik.

Tre fjerdedele af gruppen af digitalt udfordrede ved ikke, hvordan man installerer en app, og 70 pct. vurderer slet ikke eller kun i mindre grad at være rustet til at bruge internettet. Omkring halvdelen af gruppen vurderer, at de ikke har de nødvendige kompetencer til at være på nettet, samtidig med at de ikke ved, hvordan man installerer en app på en tablet eller en smartphone.

Læs mere om befolkningens brug af it i publikationen ’It-anvendelse i befolkningen’. Heraf fremgår det bl.a. også, at:

– 1,8 millioner borgere anvender ’smart home’-produkter i 2022. Det svarer til 42 pct. af de 16-74 årige.

– 98 pct. bruger kontantløse betalinger i 2022. Kortbetaling er mest udbredt med 97 pct. Den næstmest udbredte betalingsmåde er mobilbetaling med 84 pct. og 62 pct. betaler stadig med fysiske mønter og sedler en gang imellem.

– 85 pct. af de 16-74-årige bruger sociale medier, en stigning fra 55 pct. i 2011.

18-årig spirituspåvirket mand anholdt efter voldsom påkørsel af parkeret bil i Fredericia

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Søndag morgen omkring klokken seks blev en 18-årig mand anholdt efter en voldsom påkørsel af en parkeret bil på Indre Ringvej i Fredericia. Den unge mand var spirituspåvirket, og begge biler blev alvorligt beskadiget som følge af ulykken.

Politiet tog den 18-årige med til hospitalet for at få foretaget en blodprøve, som skal fastslå alkoholpromillen og give grundlag for en eventuel sigtelse. Ulykken skabte en del materiel skade, men der er ingen rapporter om personskade i forbindelse med hændelsen.

Pressens rolle i samfundet

Af
Erik Schwensen og Uffe Steiner Jensen
-
0

Det Ønskede Samfunds debataften den 23. marts blev en intens og spændende debat om ”Pressen som medspiller og vagthund”. En debataften med fokus på pressens udfordringer i en medieverden præget af Tech-giganternes stadig større dominans via de sociale medier, en presselovgivning, der ikke er fuldt med tiden, samt ikke mindst pressens egen manglende evne til at tilpasse sig samfundsudviklingen, og pressens manglende evne til at leve op til de aktuelle behov, som samfundet har til en kommunikationsformidlende, fri, dybdeborende og relevant kritisk presse. Det handler denne uges artikel om.

Hvad er meningen med pressen?

For det første er pressen en meget væsentlig medspiller i udviklingen af det demokratiske samfund. Samfundet består af uendeligt mange interaktioner og kommunikationer mellem dets aktører og netværk. Pressen bør betragtes – og betragte sig selv – som en væsentlig del af den interaktions- og kommunikationslim, der binder samfundet og dets aktører tæt og relevant sammen. Denne interaktions- og kommunikationslim vil styrke de bedst mulige betingelser både for det daglige meningsfulde samfundsliv for borgerne og for samfundsudviklingen på sigt.

Pressen bør betragtes – og betragte sig selv – som budbringer og informationsformidler af andre samfundsaktørers og borgeres budskaber, samt informationsindhenter og –fordeler til og for hele samfundet. Sprogdannelsen og det anvendte sprog bliver her en afgørende faktor for den omtalte kommunikationslim mellem aktørerne i samfundet. Medspillerrollen kræver ligeledes en helt særlig moral og presseetik, som skal nytænkes i forhold til det aktuelle og fremtidige medielandskab. Her tænker vi ikke mindst på Tech-giganternes platforme, kolossale magt og indflydelse, som i dag har en negativ og nedbrydende effekt på, hvordan de danske medier udvikler sig i en stadig nedadgående og selvdestruktiv spiral, trods betydelig mediestøtte, der ofte svarer til deres aktionærers overskud.

For det andet bør pressen betragtes – og betragte sig selv – som en afgørende ”vagthund” overfor samfundets magthavere og relevante aktører. Traditionelt overfor den lovgivende magt (Folketing og regering i forening), den udøvende magt (regering og embedsværket) og den dømmende magt (domstolene). Men i realiteten rækker pressens vagthunds-territorie langt længere ud til de mange samfundsaktører, som i dag også besidder magt og indflydelse.

At kunne spille begge roller – pressen som medspiller og pressen som ”vagthund” – forudsætter, at pressen gives og sikres ordentlige vilkår og betingelser for at udføre den pressedækning, der er nødvendig i et frit og demokratisk samfund. Det har pressen ikke i dag.

Nytænkning af medielovgivningen

Derfor skal vi nytænke presselovgivningen i forhold til den aktuelle og fremtidige medievirkelighed:

  • Vi skal sikre den frie, dybdeborende og kritiske presse, så vi opløser paradokset mellem behovet for mediernes uafhængighed på den ene side og behovet for kontrol på den anden side.
  • Vi skal indarbejde og integrere de sociale medier i en ny medielovgivning, så de også ledes over i en medspillende og medskabende rolle for en positiv og konstruktiv samfundsudvikling. Dette skal ske samtidigt med, at vi styrker borgernes evne til at håndtere og forstå de sociale mediers natur, magt og virkemidler. Her tænker vi ikke mindst på uddannelsen af de unge i håndteringen og forståelsen heraf.
  • Vi skal skabe en presse- og informationskultur, der ikke er så splittende. En kultur der både har det nære (lokale), det fordybende og det globale i et tværgående nationalt og internationalt samarbejde.
  • Vi skal stimulere de produktionsmiljøer, de journalistiske, kritiske, de uafhængige miljøer, som findes rundt omkring på lokalaviser, større landsaviser og de digitale medier og samtidig sikre journalisternes uafhængighed og deres integritet i hverdagen.
  • Vi skal gentænke studieordningerne på journalistuddannelserne, så fokus vender tilbage på selve presseindholdet, hvordan de stiller relevante og kritiske spørgsmål, samt hvordan de håndterer kildekritik. Også fordi nutidig journalistik ofte fokuserer på de politiske processer og ikke på det politiske indhold.
  • Borgerne skal sikres en bedre vejledning i og mere værdifuld kundeoplevelse i mødet med pressen. Det kan være gennem livslang intensiv uddannelse og træning i kommunikation, som en integreret del af vores undervisningssystem. En uddannelse hvor borgerne lærer at håndtere ytringsfriheden, ytringsretten og ytringspligten i pagt med vores fælles værdier.

Kravene til pressen

Det betyder også, at vi som samfund må stille mere præcise krav til pressen:

  • Krav om en mere løsningsorienteret, sprogdannende og samfundsudviklende journalistik.
  • Krav om kendsgerninger og fakta: Hvad drejer sagen sig egentligt om?
  • Krav om faktatjek, så pressehistorierne reelt bliver efterprøvede ud fra mere konkrete kriterier, og krav om hvordan disse faktatjek gennemføres og synliggøres?
  • Krav om opsøgende kritisk journalistik både i lokalsamfundet, nationalt og globalt, og som dokumenteres.

Kravene til politikerne

Pressen og medierne har i dag – samlet set – ikke de rette betingelser for at udfylde rollen, som medspiller, vagthund i samfundet og skabe den interaktions- og kommunikationslim, der binder samfundet og dets aktører tæt og relevant sammen. Det skaber unødig kommunikationsstøj i hele samfundet og mellem dets aktører, der alle er en del af forudsætningen for, at vi udvikler det samfund, vi ønsker os. Det haster derfor med at få nytænkningen af medielovgivningen på plads og sat i værk.

KÆRE POLITIKERE – I HAR BOLDEN – SÆT I VÆRK.

To 25-årige mænd anholdt efter slagsmål i Kongensgade, Fredericia

Af
Thea Dyhrberg
-
0
(Arkivfoto)

Lørdag eftermiddag omkring klokken 17.12 blev der rapporteret om et slagsmål mellem to 25-årige mænd i Kongensgade i Fredericia. En politipatrulje blev tilkaldt til stedet for at skille de to mænd ad og genoprette ro og orden.

Begge mænd blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Det er endnu ikke klart, hvad der var årsagen til slagsmålet, og vagtchef Jesper Duus kunne ikke give yderligere oplysninger om hændelsen. De involverede parter vil blive afhørt, og politiet vil fortsætte efterforskningen for at afdække de nærmere omstændigheder omkring slagsmålet.

48-årig fynbo anholdt efter vanvidskørsel og eftersættelse på motorvej og landevej

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En 48-årig mand fra Fyn er blevet sigtet for at have kørt vanvidskørsel på adskillige motorveje og landeveje, før han endelig blev anholdt i Kolding Syd. Eftersættelsen begyndte på Midtjyske motorvej over Vejlefjordbroen og fortsatte gennem flere byer, før den afsluttedes i Kolding.

Manden kørte over for rødt ved frakørslen på Fredericiavej i Vejle med en hastighed på omkring 100 km/t. Han fortsatte derefter med høj hastighed mod Kolding, hvor han forsøgte at undslippe politiet ved Skærup rasteplads og senere på Hylkedal rasteplads. Flere parkerede biler var i området, hvilket skabte farlige situationer, fortæller vagtchef Jesper Duus.

Eftersættelsen endte i Kolding Syd, hvor manden mistede herredømmet og kørte ind i et objekt, hvilket forhindrede ham i at fortsætte. Det blev senere afsløret, at manden var påvirket af narkotika under hændelsen. Han er nu sigtet for både narkopåvirket kørsel og vanvidskørsel.

Konservative: Er der en voksen til stede i budgetkredsen?

Af
Matthias Runge Madsen
-
0

Økonomien i Fredericia Kommune har store udfordringer. Budgetterne er tre måneder inde i året, løbet løbsk. Der mangler et større millionbeløb i kassen – og spørger man Tommy Rachlitz Nielsen (C), så er der brug for politikere, der tager ansvar for at finde penge, før de skal bruges i budgetterne.

Det Konservative Folkeparti er ikke med i budgetforliget for 2023. En række faktorer gjorde, at Tommy Rachlitz Nielsen og Kirsten Hassing følte sig nødsaget til at stille sig uden for. Når den konservative gruppeformand og borgmesterkandidat nu kigger på den økonomiske tilstand i Fredericia Kommune, efterspørger han politikere der ikke bare kommer med ønskelister, men som også vil sikre budgetter, der hænger sammen.

– Der er brug for, at der kommer fokus på i hvor høj grad, vi kan lege med politiske drillerier og ideologi, for det skal der være plads til, men der skal være rum til at arbejde. Der skal være rum til at samarbejde. Vi skal ikke bare klatre op i træerne, siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Det er lettere at bruge penge end at finde dem

Tommy Rachlitz Nielsen var, før han flyttede til Fredericia, medlem af byrådet i Vejen Kommune. Derfor var det ikke hans første budgetproces, da der i efteråret 2022 skulle lægges budget for Fredericia Kommune. Men han oplevede en proces, hvor de konservative finansieringsforslag fik god støtte, men der var ikke betaling i form af konservative forbrugsønsker.

– Først og fremmest oplevede jeg en meget anderledes budgetproces, end jeg har prøvet før. Det er ikke nødvendigvis dårligt, men man skal forstå processen. Derfor bad jeg også tidligt om at få en status fra den daværende økonomichef. Der blev stillet en frygtelig masse spørgsmål, og der var godt nok mange ønsker, forklarer Tommy Rachlitz Nielsen og fortsætter:

– Da vi kom til de første møder med borgmesteren havde vi faktisk mere fokus på, hvor vi skulle finde pengene. Vi stillede ikke op med rigtig mange ønsker. I første omgang handlede det, for os, om at finde midler og derefter se, hvad der kunne blive rum til.

– Vi følte senere hen i processen, at der var stor velvilje til at finde pengene på vores måde, men det kneb gevaldigt med, at vi kunne være med til at bruge pengene. Vi måtte sande, at der ikke var vilje til at vi måtte være med til både at finde og bruge penge, supplerer Tommy Rachlitz Nielsen.

Budgettet hang ikke sammen

Summen af det hele gjorde, at Det Konservative Folkeparti ikke kunne se sig selv i et samlet budget. Særligt bemærkede Tommy, at budgettet så ud til ikke at hænge sammen – ganske som det viser sig nu, at det ikke gjorde. En generel besparelse på knap en halv procent for alle områder indgik som grundlag for budgettet, men var ikke udmøntet i budgetforliget. Det undrede hos Det Konservative Folkeparti.

– Så må vi erkende, at der også var en del steder, hvor vi ikke kunne få budgettet til at hænge sammen. Det var mærkeligt, at man slet ikke havde overvejet, hvordan velfærdsbidraget skulle udmøntes. Det var bare en besparelse, der ikke indgik nogen steder. Jeg er ikke klar over, om den nu indregnes i det underskud, der ligger på familieområdet. Det var tal i budgettet, som var uigennemsigtige, forklarer Tommy Rachlitz Nielsen og fortsætter:

– Jeg synes, at hvis man skal lave en besparelse på 0,47 procent på alle områder, så skal den adresseres i budgettet. Så synes jeg netop, der var områder, hvor man valgte at bruge penge, selvom vi gik ind i et år, hvor vi vidste, at midlerne var små. Jeg medgiver, at De Orange Haller har været længe undervejs. Det gik fra 14 mio. kr. til 22 mio. kr., samtidig med, at man skar ned på skolerenoveringer. Der havde vi et ønske om at prioritere anderledes. Skaterhallen er dejlig, men jeg finder helt klart, at pengene var noget bedre brugt på skolerenoveringer.

– Der er partier, der har travlt med at brokke sig over manglende skolerenoveringer, men de prioriterede ikke pengene, slår Tommy Rachlitz Nielsen fast.

Det er altid nemt at være bagklog, men ser man tilbage på udtalelserne i forbindelse med budgettet, så viser det sig, at Tommy Rachlitz Nielsen fik ret. Budgetterne kunne ikke holde.

– Når jeg kigger tilbage på, at jeg i oktober sagde, at tallene ikke stemte og at det ikke var retvisende budgetter, så er jeg ked af, at jeg fik så meget ret. Jeg havde ikke forventet, at vi i marts stod med en overskridelse på mere end 50 mio. kr. Det synes jeg er skræmmende, siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Nyt budget skal kigge på udgifter før pengene fordeles

Processen frem mod et budget for 2024 er allerede begyndt. Tommy Rachlitz Nielsen glæder sig til en proces, hvor man ”forhåbentligt har lært af sine fejl”, som han beskriver det. Han understreger, at der er behov for en proces med bedre styr på udgifterne, før pengene skal fordeles til de sjovere områder.

– Vi skal for det første have styr på vores udgifter. Og så skal vi være realistiske, når vi budgetterer. Det er ikke nok at kigge på, hvad vi ved, vi skal bruge, der skal være plads til det uforudsete. Det sker hvert eneste år. Der bliver ved med at dukke ting op, og vi kan ikke tillade os at blive overrasket, siger Tommy Rachlitz Nielsen.

– Økonomiudvalget har haft det første møde om budgetprocessen. Vi er begyndt at tage de indledende drøftelser til det. Der er kommet ønsker fra vores nye økonomichef om ændringer, og det er bestemt taget til efterretning. Vi har taget første spadestik til budgetprocessen, fortsætter han.

Et Konservative Folkeparti håber på, at de kan være med i det kommende budget. Det er i hvert fald målet, slår Tommy Rachlitz Nielsen fast.

– Vi går altid konstruktivt til budgetprocessen. Vi går altid ind med det mål, at vi skal være med i et budget. Vi var selv målløse over, at vi ikke var med sidste år. Men det er vi så glade for i dag. Vi vil gerne være med, men det skal gå i en retning, vi kan se os selv i. Jeg ved godt, at det sandsynligvis heller ikke i år bliver et sjovt budget, men det bliver et budget, hvor vi har klare forventninger til, at vi er MEGET sikre på vores omkostninger, siger Tommy Rachlitz Nielsen.

– Jeg vil hellere love mindre, end jeg vil have budgetoverskridelser. Det med at stramme skruen for meget, det vil jeg blive ked af, hvis vi gør. Hvis tallene ikke stemmer igen, så er vi altså ikke med. Men jeg er ret sikker på, at ingen ønsker det her for tredje år i træk. Vi må ikke ramme ind i det her igen, lyder det afslutningsvist fra Tommy Rachlitz Nielsen.

Ny beboer i Fuglsang Skov

Af
Christian Runge Fris
-
0

Fredericia kommune har sat fokus på at beskytte og skabe gode levevilkår for ugler i skovene omkring byen, nu har de sammen med den lokale kunstner Marianne Ladegaard taget yderligere skridt for at gøre det bekvemt for uglerne.

Vi er taget med John Nyborg (A) næstformand i Klima, Energi- og Miljøudvalget, og naturvejleder Bjarne Christensen ud til Fuglsang Skov, her er der sat gang i flere initiativer for at styrke bestanden af ugler i området, et af de initiativer er en 3 meter høj ugle af træ.

– I hver eneste skov i Fredericia har vi ugler, men det er ikke alle steder, hvor vi har gjort yderligere for dem, men i Trelde har vi 7 uglekasser, der er jo flere andre spændende steder i Fredericia hvor vi kunne have uglekasser, og her er Fuglsang et af dem. Der er i Fuglsang skov nogle gamle døde træer, hvor der bor ugler, men det kan være svært at spotte dem for både besøgende, men også de ansatte i skoven. Derfor har vi i Fredericia kommune valgt at placere en uglekasse i området, som forhåbentlig samtidig kan skabe mere dialog og interesse om uglen, fortæller John Nyborg.

Den store træspætte i Trelde, som Marianne Ladegaard tidligere lavede. har været et stort tilløbsstykke og skabt formidling om denne, så hvorfor ikke prøve det samme i Fuglsang bare for ugler. Vi håber, at gæster vil snakke om uglen og dermed få skabt noget dialog omkring en af skovens mange fantastiske dyr, uddyber John Nyborg.

Den tre meter store træugle har nemlig et hul i nakken, som kan fungere som et nyt og sikkert hjem for herboende ugler. Samtidig er kassen placeret tæt på legepladsen så børn let kan finde den. Kommunen har med hjælp fra biologer udvalgt netop det træ, som er det bedst egnede til formålet.

– For nogen år siden lavede jeg en spætte som sidder i træet ude ved Trelde Næs, den er efterhånen blevet lidt af et tilløbsstykke, for nogen nok næsten et varetegn. Fredericia kommune synes derfor, at det kunne være en god ide med endnu en skulptur, fokusset skulle være på biodiversitet, og det at fremme levestederne for natuglerne, derfor er der også et levested for netop ugler i nakken på den. Sådan at de får et konkret sted hvor der er mulighed for at holde til, fortæller Marianne Ladegaard.

Marianne har siden 2011 arbejdet fuld tid med kunsten, i forskellige afskygninger, både i form af malerier, men isæt de store figurer fascinerer hende.

– Det er dyrene og naturen jeg arbejder med, fotograferer også, samtidig med at jeg færdes meget i naturen, jeg maler og generelt er det hele omdrejningspunktet i min kunst, det er kærligheden til naturen, siger Marianne.

Fakta om natuglen, som figuren skoven forestiller:

  • Den yngler lige nu, derfor vil reden i figuren først komme i brug næste år
  • Uglen fungerer som kommunens biologiske musebekæmper
  • Den lægger normalt mellem 3-5 æg

Med initiativer som denne uglekasse, håber Fredericia kommune på at skabe endnu større opmærksomhed om de fantastiske dyr, der lever i skovene omkring byen.

Nye tal: Flere medlemmer i idrætsforeningerne i Fredericia Kommune

Af
Mille Dyhrberg
-
0
Fourfeldt Skolen i esbjerg, svømning for børn ©2020 Palle Peter Skov

Idrætsforeningerne i DGI og DIF i Fredericia Kommune gik frem med 823 medlemmer i 2022. På landsplan er der flere medlemmer i idrætsforeningerne end nogensinde før.

I to år stak coronapandemien en kæp i aktivitetshjulet, men i 2022 kom idrætsforeningerne for alvor tilbage. Også når det kom til antallet af medlemmer.

Faktisk kom foreningerne i DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF) så stærkt tilbage, at de på landsplan nu har flere medlemmer end før coronapandemien. De netop offentliggjorte medlemstal for 2022 viser således, at idrætsforeningerne havde en samlet fremgang på 110.878 medlemmer i forhold til året før og dermed kom op på 2.339.654 medlemmer – det højeste antal nogensinde.

Også i Fredericia Kommune var der i 2022 fremgang i idrætsforeningernes medlemstal. Stigningen lyder på 823 flere medlemmer, så der nu er 19.841 medlemmer i 85 idrætsforeninger.

Stigningen i medlemstal fordeler sig på idrætter som svømning, fitness og bowling. Det er særligt de voksne, som er vendt tilbage til idrætsforeningerne. Men også børn og unge mellem 13-18 år er tilbage.

En af de foreninger, som er lykkedes med de 13-18 årige er Fredericia Svømmeklub – en del af EGIF. Ved at tilbyde aktiviteter i vand, der fokuserer mere på bevægelse, sjov og fortrolighed med vandet fremfor at svømme baner, har klubben fået flere unge tilbage i bassinerne. Aktiviteterne kan fx være dykkerøvelser, livredningsøvelser og vandpolo, som giver de unge mulighed for at lege og eksperimenter uden at fokusere på konkurrencesvømning.

– Det er glædeligt, at der er kommet så mange medlemmer tilbage i vores idrætsforeninger. Der er ingen tvivl om, at det har en stor betydning for vores velbefindende og for vores trivsel, at vi er en del af et aktivt fællesskab. Alle vores foreninger og de mange frivillige fortjener et klap på skulderen og tak for den store indsats efter et par hårde år med corona, siger Peder Tind, formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Fredericia Kommune.

Begejstrede formænd
I 2019 var der for første gang over 2,3 millioner medlemmer i idrætsforeningerne i DGI og DIF på landsplan. I coronaåret 2020 mistede foreningerne 90.000 medlemmer, mens det følgende år bød på en lille fremgang trods fortsatte restriktioner og flere nedlukninger. I 2022 blev tabte medlemmer så vundet tilbage – og endnu flere kom til.

– Jeg vil gerne anerkende idrætsforeningerne og de frivillige i Fredericia Kommune for deres store arbejde for at få flere medlemmer med i vores aktive fællesskaber. Det er særligt svømningen, der har oplevet, at medlemmerne kommer tilbage og Fredericia Svømmeklub har med deres stærke indsatser for de 13-18 årige vist vejen for, hvordan man faktisk kan lykkedes med en målgruppe, vi ellers har det svært med. Klubben viser, at når det handler mere om sjov, bevægelse og fællesskab, så vil de unge gerne være med. Det skal vi lade os inspirere af, fordi vi ved at de unge trives bedre, når de med i en idrætsforening, siger DGI Sydøstjyllands formand Dan Skjerning.

Det synspunkt deler DIF’s formand, Hans Natorp:

– Det er en fantastisk udvikling og vidner om, at danskerne har savnet de gode idrætsfællesskaber. Ud over de mange uvurderlige frivillige skylder vi også en stor tak til kommunerne, der har støttet deres lokale foreninger gennem nogle svære år.

Visionsarbejdet fortsætter
Siden 2015 har DGI og DIF arbejdet sammen om ’Bevæg dig for livet-visionen’ med støtte fra Nordea-fonden og TrygFonden. Målet er, at Danmark er verdens mest idrætsaktive nation, og at flest mulige borgere motionerer.

Her har ’Bevæg dig for livet’ blandt andet nytænkt en række idræts- og motionsaktiviteter og skabt koncepter som ’Fodboldfitness’, ’Five-a-side Håndbold’ og ’Voksenfjer’, der gør det nemmere for alle at være med. Derudover er der iværksat en lang række indsatser i de såkaldte visionskommuner, hvor der bl.a. er fokus på aktive fællesskaber for unge under uddannelse, på tiltag for langtidsledige og socialt udsatte, på motionstilbud for ældre og meget mere.

Samarbejdet med kommuner, idrætsforeninger og andre partnere fortsætter, og DIF og DGI vil skubbe på for at få endnu flere med i foreningernes fællesskaber. Foreløbigt er der glæde over den flotte fremgang i 2022, hvor idrætter som fitness og svømning var med til at trække den samlede medlemsfremgang op.

1...1.1561.1571.158...1.260Side 1.157 af 1.260
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER