Forsvaret blev søndag tilkaldt til Ammoniakhavnen i Fredericia grundet et fund af fire krysantemumbomber.
På Ammoniakhavnen fandt en dykker søndag middag en pose med fire krysantemumbomber af 6 tommer, oplyser vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard.
De mistænkelige forhold modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om klokken 14:11, og de afspærrede derfor stedet. Borgeren, der fandt bomberne helt tilfældedigt, tog dem med op på molen, hvorefter Sydøstjyllands Politi har håndteret sagen.
Kommentar fra 3F’s forbundsformand Henning Overgaard til statsministerens nytårstale
– Statsministerens nytårstale var alvorlig, men også håbefuld med tro på vores fællesskab. Krigens grusomheder mod den ukrainske befolkning og klimakrisen kræver vilje til handling. Samtidig vil regeringen skabe mere værdighed for de udsatte danskere og yde en særlig og tiltrængt håndsrækning til de børn og unge, der har det sværest. Det er klare og stærke budskaber fra statsministeren og den nye regering, siger 3F’s forbundsformand Henning Overgaard.
– Det er også vigtigt, at Mette Frederiksen italesatte den tårnhøje inflation og økonomiske usikkerhed. Det rammer ikke mindst de ledige og de mange tusinde flere ledige, som forventes i 2023, og forstærker udhulingen af købekraften for dagpengene. Derfor bør man fremrykke aftalen om et beskæftigelsestillæg på 3.600 kr. pr. måned i de første tre ledighedsmåneder. Det bør træde i kraft hurtigst muligt og ikke først til oktober.
3F’s formand fremhæver også, at der i talen lægges vægt på dygtige faglærte og værdien af godt håndværk.
– Det er et nødvendigt budskab og følges forhåbentlig hurtigt op med regeringens meldinger om at styrke erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.
Statsministeren forklarede i nytårstalen, at regeringens ønske om at fremrykke investeringer i det danske forsvar har ført til, at man også foreslår at afskaffe en helligdag. Det vender 3F’s formand sig imod:
– Uden forudgående varsel og debat i valgkampen vil man nu gribe ind i overenskomsterne. Det er forkert og en ommer. At styrke dansk forsvar tre år tidligere medfører en éngangs-udgift, som både kan og bør finansieres på anden vis.
– Samtidig er det urimeligt at afskaffe en helligdag og forhøje danskernes arbejdstid generelt, mens politikerne i øvrigt fastholder, at folkepensionsalderen skal stige i de kommende årtier.
– Derfor må regeringen også – uanset farve – droppe, samlet set at forringe danskernes muligheder for tilbagetrækning. Hvis pensionsalderen skal stige mere, så må Tidlig Pension NU låses fast på pensionsalder, således at når pensionsalderen stiger med ét år, så udvides Arne-ordningen tilsvarende med ét år.
– Det har også skabt utryghed blandt 3F-medlemmer, at man vil svække efterlønnen ved at afskaffe seniorjob-ordningen. Det er et vigtigt sikkerhedsnet for ledige seniorer, som arbejdsgiverne åbenbart ikke har brug for!
– I 3F er vi også meget opmærksomme på regeringsgrundlagets brede formuleringer om reform af den offentlige sektor, blandt andet lægges der op til mere samarbejde mellem den offentlige og private sektor. Her peger vi på årtiers erfaringer med udlicitering af offentlige opgaver, hvor man alt for ofte kun fokuserer på pris. Herefter skal regningen betales af de medarbejdere, som skal udføre opgaverne og løbe endnu hurtigere for en lavere løn, siger Henning Overgaard.
Danmarks største erhvervsorganisation kvitterer positivt for en ansvarlig nytårstale fra statsministeren og er utålmodig omkring at få nødvendig handling realiseret i usikre tider.
Statsminister Mette Frederiksen har netop holdt sin nytårstale, hvor hun bragte flere temaer op, som man hæfter sig positivt ved i Danmarks største erhvervsorganisation, DI.
– Det var en alvorstung og ansvarlig nytårstale, som på mange måder rammer det nye år præcist ind. Vi står i usikre tider som samfund, hvor vi helt fundamentalt ikke kan tage den sikkerhed for givet, som vi ellers har været vant til i årtier. Det betyder også, at den velstand, velfærd og tryghed, vi alle ønsker os, kræver ekstraordinære indsatser fra os alle sammen. Derfor er det vigtigt og modigt, at det fremstår så tydeligt både i statsministerens nytårstale og i regeringsgrundlaget, at der kun er én vej frem, og det er, at vi alle løfter noget mere i fællesskab, siger DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
– Usikkerheden opleves også i erhvervslivet. Når vi spørger vores medlemmer, svarer 6 ud af 10, at de i høj grad er bekymrede for, at usikkerhed fra udefrakommende faktorer vil påvirke deres aktiviteter i 2023. Det siger alt om den alvorlige situation, siger DI-direktøren.
Nødvendig grøn handling
DI-topchefen roser nytårstalens fokus på reformer, som han glæder sig til at se realiseret:
– Jeg er meget enig med statsministeren i, at vi skal turde forandringer, og at flere skal arbejde mere. Længe har vi i erhvervslivet talt for, at vi bliver nødt til at få gjort op med de seneste års reformtørke, og derfor er det selvfølgelig også meget positivt, at reformbehovet gentages i nytårstalen. Men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg også er utålmodig efter at se de konkrete løsninger ført ud i livet i 2023. Det er nu, den nye regering skal vise, hvor handlekraftig den er, siger Lars Sandahl Sørensen.
– Det er helt afgørende, at statsministeren slår fast, at den grønne omstilling ikke kun handler om sætte mål, men om at komme i mål. Hvilket jeg også selv længe har understreget nødvendigheden af. For i 2023 får vi virkelig brug for at få skruet op for grøn handling og eksekvering, hvis vi skal nå i mål med vores massive klimaambitioner. Derfor havde jeg også gerne set statsministeren være mere forpligtende og konkret på, hvor hurtigt og hvordan vi i praksis får taget de næste skridt til at få speedet den grønne omstilling op, uddyber Lars Sandahl Sørensen.
– Den grønne omstilling bygger ikke sig selv, og vi ved, at vi høj grad får behov for flere faglærte de kommende år. Derfor er jeg meget tilfreds med det tydelige fokus på erhvervsuddannelserne i nytårstalen og i regeringsgrundlaget generelt. Vi ser frem til at samarbejde med regeringen om at få løftet alle de centrale områder i det nye år, herunder det helt essentielle uddannelsesområde, slutter Lars Sandahl Sørensen.
2022 blev året med rekorder. På godt og ondt. Bestanden af elbiler ramte 100.000, andelen af elbiler af det samlede bilsalg er højere end nogensinde før, og Danmark blev beriget med rekord mange lynladere. Dog bød 2022 på tilbagegang på 20 procent i det samlede personbilsalg.
December 2022 bød på 15.219 nyregistrerede personbiler, hvilket er 14,3 procent færre end i december 2021. Det efterlader 2022 med et resultat på 148.295 nyregistrerede personbilerbiler, mod 185.312 i 2021, hvilket udgør et samlet fald på 20 procent.
Et bilår medudfordringer
Det er ingen hemmelighed at 2022 har været præget af leveringsudfordringer for bilindustrien, hvilket har betydet, at mange kunder har måtte vente meget længe på en bil. Det har været til stor frustration fra de kunder, som har ønsket sig en ny bil, ligesom det også har været frustrerende for hele branchen, som ikke har haft mulighed for at imødekomme efterspørgslen i samme grad som tidligere. Leveringsudfordringerne er et resultat af forsyningskrisen, som længe har påvirket hele markedet.
Bilbestanden i Danmark er dog alligevel i 2022 vokset med over 12.000 personbiler til 2.794.048 stk. hvilket er det højeste nogensinde.
– Året 2022 blev et begivenhedsrigt år i branchen, hvor forsyningsproblemerne dikterede hverdagen i den globale bilindustri. Dog har vi været forbi de værste udfordringer og de længste leveringstider, så vi ser frem til et mere stabilt 2023” siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
Grønt lys i mørket
2022 blev samtidig året, hvor Danmark rundede 100.000 elbiler. Med 30.830 nye elbiler er salget af elbiler vokset med 23,8 procent i forhold til sidste år, og elbilerne har udgjort 20,8 procent af det samlede salg mod 12,9 procent 2021.
Årsagen til stigningen er bl.a., at der er kommet langt flere elbilmodeller på markedet. Modeludbuddet er steget fra 29 elbilmodeller i 2022 til 55 modeller i dag.
– På trods af et udfordrende år bliver bilindustriens bidrag til den grønne omstilling stadig mere synlig, og 2022 blev også året, hvor vi rundede 100.000 elbiler på de danske veje. Vi er stolte over, at vores produkter i stigende grad er med til at nedbringe Danmarks co2-udledning, og viser vejen ift. den grønne omstilling, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
Top placeringer i 2022
| Model | Stk |
| Peugeot 208 | 3.918 |
| Ford Kuga | 3.716 |
| Citroën C3 | 3.111 |
| Toyota Aygo X | 3.109 |
| Toyota Yaris | 2.796 |
| Volkswagen T-Roc | 2.760 |
| Hyundai I10 | 2.504 |
| Mercedes-Benz C-klasse | 2.460 |
| Škoda Enyaq iV | 2.431 |
| Kia Ceed | 2.332 |
| Model | Stk |
| Škoda Enyaq iV | 2.431 |
| Volkswagen ID.4 | 2.322 |
| Tesla Model Y | 2.316 |
| Volkswagen ID.5 | 2.023 |
| Audi Q4 e-tron | 1.780 |
| Polestar 2 | 1.480 |
| Cupra Born | 1.258 |
| Ford Mustang Mach-E | 1.247 |
| BMW iX3 | 1.169 |
| Volvo XC40 | 1.040 |
Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Major (P) Militæranalytiker og Regionsrådsmedlem Region Syddanmark
Marshal of the Royal Air Force (RAF) Sir Arthur Travers Harris, (13 April 1892 – 5 April 1984), kendt som “Bomber” Harris, var chef for RAF Bomber Command under 2. Verdenskrig. Harris stod I spidsen for omfattende tæppebombninger af tyske byer under 2. verdenskrig. Bombningerne var i begyndelsen repressalier for de terrorbombninger som tyske fly stod for i Storbritannien. Det var såkaldte militære mål, der blev forsøgt ramt, men teknologien og den anvendte taktik betød, at præcisionsbombning var hensigten, men områdebombning eller tæppebombning var resultatet. Den taktik blev både under- og efter krigen stærkt kritiseret. Millioner civile døde uden at kunne forsvare- eller beskytte sig. Med to atombomber i Japan havde verden lært af disse fatale taktikker, hvorefter Geneve-konventionen blev vedtaget. Den angiver alment gældende retningslinjer som alle krigsførende skal følge, som skal sikre, at civilbefolkningen ikke udsættes for direkte angreb, at sårede kan få behandling, at krigsfanger kan få nødhjælp og kommunikere med deres familier og at personer, som ikke længere tager del i en konflikt, får beskyttelse. I Danmark blev konventionerne gældende lov i 1951. Sammen med Haag-reglerne udgør Geneve-konventionerne Den humanitære Folkeret.
Vladimir Putin – Den LILLE slagter fra Kreml – er med sit overfald på Ukraine og sine uprovokerede myrderier af civile (mål) blevet en STOR krigsforbryder. På et oplyst grundlag krænker han menneskerettigheder og Internationale konventioner. Han er et afskum, der med sine bødler gør slemt værre ved at tvinge russiske utrænede mænd i krig. 60 – 100 russere dør hver dag ved BAKHMUT. Kampene om byen har kostet russerne mellem 8.500 og 14.000 faldne (døde). Levetiden for en russisk soldat på den front er ti dage. Eller sagt anderledes, en husflue lever længere tid end en russisk soldat ved BAKHMUT. Det er de samme soldater der røver, voldtager, torturerer og henretter civile ukrainere. Ukrainerne har også store tab, men kampånden lever og næres ved deres sejre og vestens støtte. Disse soldater og hele det ukrainske folk fortjener den allerstørste respekt.
Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia
Med store smil på læben og den nyligt erhvervede 13 kroners syndsforladelse, går turen mod fjerne rejsemål.
Desperat mangel på fly! Sådan lyder en ”opsigtsvækkende” overskrift i en landsdækkende avis. Vi siger om lidt farvel til nok et kalenderår, der i den grad, gav stof til overvejelser i det, der betegnes som klimakatastrofe og aftvinger ”grønne omstillinger” som de færreste egentligt ved hvad det dækker over. Der er også krav om ”bæredygtighed” som kan være et pap sugerør!! – der lige så godt helt kunne undværes.
Hos mange bundnaive flyrejsende kommer det store smil og ja hatten frem, når de med den ene fod ind i ferieflyet til Maldiverne, bliver spurgt, om det er i orden at betale 13 danske kroner i fly-klimaafgift, minutter inden flyet over de næste timer bruger 80000 liter jetbrændstof for at nå rejsemålet. Svarene – som vi alle kan se, eller har set på TV er – at det er i orden at betale 13 kroner i ekstra skat, når det går til miljøet. Og nej, det er ikke et afsnit af dum dummere. Det er virkeligheden. Betal 13 kroner til statskassen og få syndsforladelse. Med store smil på læben og den nyligt erhvervede syndsforladelse, går turen mod fjerne rejsemål. Glemt er ethvert spørgsmål om, hvordan der affaldssorteres på ferie destinationen og om, hvor dit store toiletbesøg ender. Det hele ender i en ikke miljøvenlig tåge af ”skål og skide være med det”.
Ingen journalister beskæftiger sig med at udfordre vi rejsehungrende om, hvorvidt turen under hensyn til besparelse i CO2 regnskabet burde være sparet væk. Nej, og derfor er der desperat mangel på fly. Der brændes flere og flere fossile brændstoffer af, samtidig med, at vi pålægges en kollektiv skyldfølelse, og sætter temperaturen til 19 grader, velvidende om at enorme mængder proces overskudsvarme blæses ud i den blå CO2 fyldte luft. Vi laver en kollektiv Ellemand, hvor vi siger et og gør noget andet. Løsningen kunne være at lave klimakvoter og begrænse antallet af fly, at standse den eksplosive tilgang af nye biler og køre de biler vi allerede har ”helt ud”, og sætte ensartede afgifter på biler, uanset om de kører på el, diesel eller benzin.
Det talte ord gælder.
Godaften.
Vi lever i en tid med store forandringer.
Knap havde vi lagt pandemien bag os. Før Putin sendte tropper ind i Ukraine. Der er igen krig i Europa.
Energikrise. Tårnhøj inflation. Stigende renter.
Og mange har det svært.
Vi går ind i et år med økonomisk usikkerhed. Og desværre også – med risiko for, at arbejdsløsheden stiger.
Når de skyer, der trækker ind, er mørkere, end vi kunne ønske os. Så skal vi stå sammen. Finde mod og håb i fællesskab.
* * *
Danskerne – du, I – har sammensat et Folketing, hvor vi må samarbejde bredt. Det er godt for Danmark.
Vi har dannet en ny regering hen over midten. Det vil I se i vores politiske løsninger.
Vi balancerer.
Og vi vil gøre vores bedste for at skabe et stærkere, grønnere og mere trygt Danmark.
Efter de mange ugers regeringsforhandlinger tog jeg en pause. Til refleksion og for at synge julen ind.
Den fjerde søndag i advent. I Vor Frelsers Kirke i København sang vi ”Dejlig er jorden”. Min yndlings-julesalme.
Det var en kold dag. Vi skuttede os på træbænkene i det smukke, gamle kirkerum. Men vi fik luft på stemmerne og varme i hjerterne, og ordene stod så klart:
”Fred over jorden!
Menneske, fryd dig,
os er en evig frelser fød!”
Ingemanns budskab om fred har sjældent været mere påtrængende.
Ikke langt herfra kæmper ukrainerne nu på 11. måned for at forsvare deres land. Mod et Rusland, hvis grusomhed vi har svært ved at forstå.
Familier i en iskold vinter uden varme, uden strøm, uden rent drikkevand. Læger, som opererer sårede i lyset fra en mobiltelefon.
Det er ubærligt.
Men også et folk, hvis mod og vilje har overrasket alle.
Og et Europa, et Vesten, hvis sammenhold – også med andre gode allierede – kom bag på Putin.
Der er lys i mørket.
Danmark fortsætter vores vedholdende og loyale opbakning til Ukraine.
Samtidig må vi forberede os på, at vi også herhjemme står over for skærpede trusler.
I Europa har vi en tendens til at forestille os, at resten af verden tænker og gør som os.
Vi troede i mange år, at samhandel og vækst nærmest per automatik ville føre til fredelig sameksistens.
Vi nedrustede, da andre oprustede.
Og vi har på en række områder gjort os selv for afhængige af andre.
Nu ser vi, at vi var for naive.
At vi står på tærsklen til en ny tid. Som bliver svær.
Det var en stolt stund for Danmark, da vi sidste år meldte os helhjertet ind i det europæiske samarbejde om forsvar og sikkerhed.
Europa skal stå stærkere selv. Og Danmark skal bidrage mere til NATO.
Vi skal fremrykke investeringerne i vores forsvar og sikkerhed. Så vi i 2030 når op på de 2 procent, der er brug for, og som vi har lovet vores allierede.
Det vil kræve noget af os alle sammen.
Derfor har regeringen foreslået, at vi afskaffer en helligdag.
Jeg fornemmer, at forslaget ikke har opbakning hos alle.
Men hånden på hjertet. Vi kan ikke overkomme både krig i Europa, klimakrisen og udfordringerne herhjemme, hvis ikke vi – hver og én – er klar til at yde mere.
Vi kan kun udvikle vores samfund. Hvis vi tør forandre.
* * *
Den søndag, hvor jeg var til koncert i Vor Frelsers Kirke, var det Anne Linnet, der sang for. Og selv om det var advent, blev der også plads til ”Barndommens gade.”
Jeg tror, de fleste af jer kender den. Sangen, der sætter toner til Tove Ditlevsens digt om sociale problemer i det Danmark, der var engang.
”Jeg gav dig de vagtsomme øjne,
På dem skal du kendes igen,
møder du en med det samme blik,
skal du vide, han er din ven.”
Jeg har set de øjne. Den vagtsomhed.
Hvis man er født på samfundets skyggeside, kan det være svært at have tillid til andre mennesker.
Sådan skal det ikke være.
I Danmark skal det være omvendt. Når livet kokser og er tungt. Så skal du ikke være på vagt. Men vide, at andre vil bære byrden sammen med dig.
Noget af det, jeg er mest stolt af i den nye regering, er vores ambitioner om en ny socialpolitik.
For de mest udstødte og udsatte mennesker skal værdighed nu være det vigtigste.
Det skal være slut med, at alvorligt – ja, endda dødeligt – syge borgere sendes i aktivering.
Og jeg vil hellere have, at de mest udsatte mennesker med stofmisbrug kan finde ro og omsorg i et fixerum, end at de skal sidde på gaden med os andre som tilskuere.
Værdighed og vilje til andre mennesker. Også selvom de drikker for meget, har begået noget kriminelt engang, ser skræmmende ud med deres tatoveringer og store hunde eller har svært ved at passe i en af samfundets kasser.
De vagtsomme øjne skal mødes af et samfund, der tror på hver eneste af os. Det er vores røde tråd i socialpolitikken.
* * *
Sammen kan vi mere, end vi selv tror.
For tre år siden aftalte et bredt flertal i Folketinget klimaloven. Med et mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030.
I den nye regeringsperiode sætter vi ambitionerne endnu højere.
I 2045 skal Danmark være helt klimaneutralt. Og tænk engang! I 2050 skal vi ligefrem optage mere CO2, end vi udleder.
Grøn omstilling handler ikke kun om at sætte mål. Men om at komme i mål. Og samtidig skabe nye grønne arbejdspladser.
Vi skal have en CO2-afgift i landbruget. Og en ny naturlov, så vores børnebørn også kan høre lærkens sang og se sommerfuglen flakse over engen.
Hvis vi har en ambition om at gå forrest i kampen mod klimakrisen. Og det har vi.
Når vi oven i det skal investere mere i forsvar og sikkerhed, i vores tryghed. Og det er bydende nødvendigt.
Og når vi skal have råd til at udvikle velfærden. Og det skal vi.
Ja, så er der brug for, at endnu flere arbejder og bidrager.
Der er brug for reformer.
Særligt i måden, vi har indrettet vores velfærd.
Jeg tror grundlæggende på, at børn, lærere, forældre og en god skoleleder er de bedste til at skabe deres egen skole.
Ligesom varme og omsorg i ældreplejen er langt vigtigere end mange tusinde siders lovgivning og dokumentation.
Derfor skal vi møde medarbejdere i velfærden med tillid frem for kontrol.
I de kommende år bliver vi flere ældre og flere børn. Lykkeligvis.
Men andelen af os, der går på arbejde og tjener penge, vil falde.
Det vil lægge pres på velfærden.
Engang var Danmark ikke et velfærdssamfund. Vi var et gammeldags og uretfærdigt samfund, hvor almissen og barmhjertigheden var smulerne fra de riges bord.
Det lavede generationerne før os om. På en meget klar præmis.
At være en del af det danske velfærdssamfund handler ikke først og fremmest om, hvad vi hver især kan få ud af det. Men om, hvad vi hver især kan bidrage med.
I perioder hjælper du mig. Andre gange støtter jeg dig.
Alle kan ikke det samme. Men alle skal gøre det, de kan.
Vi har brug for hinanden.
* * *
Næsten 45.000 unge er lige nu hverken i gang med en uddannelse eller et arbejde. Ikke noget at stå op til om morgenen.
Vi kender dem godt. Pigen med den hårde opvækst. Drengen med det sårbare sind.
Flere af jer har problemer. Også i den tunge ende. Andre er måske blot i tvivl om voksenlivet. Men I er en mangfoldighed af dejlige unge mennesker.
Det er et svigt, når det aktive samfundsliv ikke har en plads til os allesammen.
Hvis nogle af jer unge ser med i aften: Vi har brug for jer!
I den nye regering har vi valgt at lade jer, der har det sværest, være vores vigtigste opgave.
Vores unge har brug for stærkere fællesskaber. Alle har brug for at gøre sig umage. Være til gavn. Mærke, at andre mangler os, hvis ikke vi møder op.
Det starter i skolen.
Første skoledag. Den nye taske på ryggen. Smil på læben. Gåpåmod i hjertet.
Men for nogle børn – måske især nogle drenge – bliver skolen et nederlag. Timerne i klasseværelset er lange. Bøgerne tykke. Og det er svært at sidde stille.
Er sandheden den, at selvom vi på mange måder har en god skole. Så passer den ikke lige godt til alle?
En elev er skrap til ord og tal. En anden er dygtig med sine hænder. Bygge. Forme. Være kreativ.
Det første er ikke finere end det andet. Det er heller ikke vigtigere for samfundet.
Alligevel har vi politisk skabt en folkeskole, der lægger stor vægt på det boglige.
Måske derfor vælger langt de fleste unge gymnasiet til. Og erhvervsuddannelserne fra.
Også ham eller hende, der kunne have glæde af at gå en anden vej – blive en fremragende mekaniker, smed eller sosu-medarbejder.
Danmark har brug for akademikere. Derfor vil regeringen reformere universitetsuddannelserne. Mere fokus på indhold – frem for længde.
Men det er lige så oplagt, at vi har brug for dygtige faglærte.
Vi skal huske, hvad uddannelse handler om. At løfte mennesker til viden, frihed og muligheder.
Det skal være slut med at tabe så mange børn og unge på gulvet.
Lige nu er der en kultur i uddannelserne – ja, i hele samfundet – som begrænser.
Det er, som om vi har glemt værdien af godt håndværk.
Vi skal have en skole, hvor der er plads til både det praktiske og det boglige.
Erhvervsuddannelserne skal være førstevalget for mange flere.
Jer, der er lidt oppe i årene, kan huske mesterlæren. En faglært uddannelse uden en masse bøger, men til gengæld sidemandsoplæring. Mindre teori. Mere praksis. Det vil vi gerne give de unge meget bedre mulighed for.
Vi skal vise vores børn og unge, at vi tror på dem. At vi vil dem. At vi behøver dem.
Vigtigere opgave får vi voksne aldrig.
* * *
Vi står over for store beslutninger og svære kompromiser.
Vi er et lille land. Men det skal ikke forhindre os i at tænke stort.
Ude i verden vil vi løfte vores ansvar for fred, sikkerhed og en grøn fremtid.
Herhjemme vil vi skabe en velfærd med mere omsorg og værdighed.
Uddannelser, som giver frihed og muligheder. Til alle børn og unge.
Lad os møde modgang med fremsyn. Alvor med håb.
Og huske i vores hjerter, også i en usikker tid – især i en usikker tid – at dejlig er jorden.
Rigtig godt nytår!
Forsvaret blev tilkaldt i dag i Fredericia, da en borger fandt efterladte krysantemumbomber i vandkanten. Det betød også, at politiet afspærrede et større område.
Forsvaret måtte foretage en kontrolleret bortsprængning ved Ammoniakhavnen i Fredericia denne eftermiddag. Det meddeler Sydøstjyllands Politi søndag på Twitter. Afspæringen er ophævet.
Bowlingcentret i Fredericia Idrætscenter lukker den 31. december. Karsten Byrgesen (D) er med i budgetforliget, der har besluttet det, og sidder samtidig som medlem af Kultur- og Idrætsudvalget. Han fortæller, at det er en risiko, man bliver nødt til at løbe, i forhold til, at det vil give ensomhed for brugerne, der har bowling som socialt samvær.
Det har været oppe at vende en del gange, og lige indtil budgetforhandlingerne i år, gik bowlingcentret fri, men i år gik den ikke længere. Da forliget blev offentliggjort, stod det sort på hvidt, at bowlingcentret i Fredericia Idrætscenter, der hører under kommunen, skal lukke for at spare udgifterne til det. Derfor lukker centret definitivt pr. 31. december.
– Det er et center, hvor tallene er røde. Det kan ikke bære sig selv, og derfor er det besluttet. Jeg var selv på Nordfyn tidligere på året til et møde, hvor vi var i et bowlingcenter, der faktisk kørte godt, og så spurgte jeg ind til det, men det kunne ikke lade sig gøre her. Her i byen har man først set, at centret inde i byen lukkede, og nu har vi så valgt at lukke det i idrætscentret. Det er et sted, hvor blandt andet seniorerne hygger sig, og synes det er rart at komme, men det var en nødvendig beslutning, siger Karsten Byrgesen.
Byrgesen anerkender, at det på sigt kan skabe ensomhed blandt dem, der brugte bowlingcentret.
– Det er en risiko, at de mennesker, der kom der for et fællesskab, mister det fællesskab, og det er jeg ked af, men det er en beslutning, der på det samlede plan, er den bedste. Vi stod i en svær situation og skulle spare penge, og det var ikke nemt at skære noget væk, som betyder noget for folk, siger Byrgesen.
Pengene, der spares ved at lukke bowlingcentret, er ikke i millionklassen på den korte bane. Derfor er det en lille del af budgettet.
– I de seks år, som jeg har siddet med i politik i byrådet, har vi drøftet det alle årene. Noget af det første jeg var med til var, at vi var i bowlingcentret med daværende borgmester Jacob Bjerregaard, hvor det også var galt. Driften er simpelthen for dyr i forhold til det, der kommer ind af indtægter, forklarer Karsten Byrgesen.
Hvad der skal ske med lokalet, hvor bowlingcentret har været, skal der nu tages stilling til.
– Jeg ved ikke, hvad der skal ske. Det er noget, vi skal se nærmere på, slutter Byrgesen.
Rigtig mange benytter nytårsdag til en lang gåtur. I år bliver den frisk og lun. 2023 starter nemlig blæsende, og med en vejrrekord.
Vejret nytårsdag lægger op til indendørshygge, selvom det bliver lunt, med temp. mellem 6 og 11 grader. Mod nordvest dog kun mellem 3 og 7 grader.
Det lune vejr har med stor sandsynlighed bragt en ny varmerekord med sig, idet termometeret ved Abed på Lolland landede på hele 12,6 °C kl. 04.50 her til morgen! Den tidligere rekord lød på 12,4 grader og blev målt den 10. januar 2005 ved Sønderborg. Nu skal målingen på 12,6 °C verificeres af vores klimatologer, før den med sikkerhed kan godkendes som ny varmerekord for januar, fortæller meteorolog Lars Henriksen fra DMI.
– Ellers venter der en 1. januar med mange skyer og især mod nord også regn, men efterhånden løsner det op i den sydlige del af landet hvor der også kommer perioder med lidt sol, og så er der godt gang i vinden sydvestfra. 2023 blev altså skudt i gang med både varme og blæst, og de følgende dage kører lidt i samme spor, men sidst på ugen kan kulde og sne igen ramme landet, rigtig godt nytår, slutter han.
