Et kolonihavehus på Septembervej i Fredericia havde ubudne gæster denne weekend. Der blev blandt andet stjålet en trillebør.
– Mellem lørdag klokken 12 og søndag klokken 12 er der begået indbrud i et kolonihavehus på Septembervej. Tyven er kommet ind ved at ødelægge et hængsel. Fra kolonihavehuset er der stjålet en generator, en forlængerledning, en trillebør og en hækkeklipper. Det oplyser Mikael Gadeberg fra Sydøstjyllands Politi, tirsdag morgen.
Det er en fortsat aftagende inflationen i Danmark. Det viser forbruger- og nettoprisindeks december 2022. Dermed falder inflationen for anden måned i træk i Danmark
I december 2022 steg det samlede forbrugerprisindeks med 8,7 pct. i forhold til samme måned året før. I november var den tilsvarende stigning 8,9 pct. Det er særligt prisændringer inden for boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning, herunder prisstigninger på elektricitet, der trækker mest op i inflationen i december. Det er fortsat i høj grad prisændringer inden for varer, der bidrager til den stadig høje inflation. Varer er i gennemsnit steget 12,8 pct. det seneste år, hvilket i høj grad skyldes årlige prisstigninger på fødevarer og elektricitet. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 6,6 pct. i december, hvilket er en stigning fra 6,0 pct. måneden før. Det er bl.a. prisændringer på leasing af bil samt køb af TV og møbler, der trækker kerneinflationen op i forhold til november.Kilde: www.statistikbanken.dk/pris111
Produktgruppen boligbenyttelse, el og varme havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i december. Isoleret set bidrog produktgruppen med 2,9 procentpoint i årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes i høj grad højere priser på elektricitet i december 2022 i forhold til december 2021.Kilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111
Fra november til december faldt forbrugerprisindekset med 0,6 pct. Isoleret set trak prisændringer på elektricitet, benzin og diesel samt fødevarer indekset ned med 0,74 procentpoint. Modsat trak prisændringer på radio/TV-udstyr, møbler og boligudstyr samt nye biler indekset op med 0,17 procentpoint.
| Nov. – dec. 2022 | Dec. 2021 – dec. 2022 | |||||
| pct. | pct. | |||||
| Månedlig ændring i | Årlig ændring i forbrugerprisindekset | |||||
| forbrugerprisindekset | -0,6 | (inflation) | 8,7 | |||
| vægt i FPI i pct. | vækst- bidrag i procent- point | vægt i FPI i pct. | vækst- bidrag i procent- point | |||
| Største positive bidrag | Største positive bidrag | |||||
| Radio/TV-udstyr | 0,95 | 0,08 | Fødevarer | 11,02 | 1,71 | |
| Møbler og boligudstyr | 2,42 | 0,06 | Elektricitet | 2,55 | 1,38 | |
| Nye biler | 2,93 | 0,03 | Husleje | 21,06 | 0,58 | |
| Største negative bidrag | Største negative bidrag | |||||
| Elektricitet | 2,55 | -0,34 | Bøger | 0,29 | -0,03 | |
| Benzin og diesel | 2,39 | -0,23 | Spil og hobbyartikler | 0,28 | -0,01 | |
| Fødevarer | 11,03 | -0,17 | Andre medicinske prod. | 0,09 | -0,01 |
| Kilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111 |
| 2021 | 2022 | Ændring | ||||||
| Vægte pr. januar 2022 | Dec. | Nov. | Dec. | Nov. – dec. 2022 | Nov. 2021 – nov. 2022 | Dec. 2021 – dec. 2022 | Gns. 2021 – gns. 2022 | |
| Indeks, 2015 = 100 | pct. | |||||||
| Forbrugerprisindeks i alt | 100,00 | 106,6 | 116,6 | 115,9 | -0,6 | 8,9 | 8,7 | 7,7 |
| Fødevarer og ikke-alkoholiske | ||||||||
| drikkevarer | 12,58 | 105,5 | 123,5 | 121,2 | -1,9 | 15,3 | 14,9 | 11,5 |
| Alkoholiske drikkevarer og tobak | 4,27 | 118,7 | 129,2 | 127,8 | -1,1 | 7,8 | 7,7 | 6,0 |
| Beklædning og fodtøj | 4,58 | 94,0 | 97,8 | 97,6 | -0,2 | 3,4 | 3,8 | 2,6 |
| Boligbenyttelse, el og varme | 29,93 | 109,8 | 122,0 | 120,5 | -1,2 | 11,2 | 9,7 | 9,9 |
| Boligudstyr, | ||||||||
| husholdningstjenester | 6,40 | 95,6 | 106,5 | 107,6 | 1,0 | 11,6 | 12,6 | 7,9 |
| Sundhed | 3,17 | 104,7 | 107,7 | 108,1 | 0,4 | 3,2 | 3,2 | 1,9 |
| Transport | 11,82 | 108,5 | 119,0 | 117,3 | -1,4 | 7,6 | 8,1 | 10,5 |
| Kommunikation | 1,95 | 81,0 | 84,8 | 86,0 | 1,4 | 3,5 | 6,2 | 2,4 |
| Fritid og kultur | 10,62 | 105,4 | 109,5 | 110,5 | 0,9 | 3,6 | 4,8 | 3,3 |
| Uddannelse | 0,92 | 119,4 | 122,4 | 122,4 | 0,0 | 2,5 | 2,5 | 2,3 |
| Restauranter og hoteller | 5,01 | 111,4 | 121,2 | 121,3 | 0,1 | 8,7 | 8,9 | 7,9 |
| Andre varer og tjenester | 8,76 | 108,2 | 113,4 | 113,6 | 0,2 | 4,7 | 5,0 | 3,2 |
| Varer | 52,45 | 103,3 | 117,9 | 116,5 | -1,2 | 13,3 | 12,8 | 11,8 |
| Tjenester | 47,55 | 109,5 | 114,1 | 114,1 | 0,0 | 3,9 | 4,2 | 3,4 |
| Forbrugerprisindeks | ||||||||
| ekskl. energi og | ||||||||
| ikke-forarbejdede fødevarer | 87,15 | 105,6 | 112,5 | 112,6 | 0,1 | 6,0 | 6,6 | 4,7 |
| Nettoprisindeks i alt | • | 106,5 | 116,7 | 116,0 | -0,6 | 9,1 | 8,9 | 7,7 |
| HICP i alt | • | 106,3 | 117,3 | 116,5 | -0,7 | 9,7 | 9,6 | 8,5 |
| HICP-CT i alt | • | 106,0 | 116,9 | 116,1 | -0,7 | 9,7 | 9,5 | 8,3 |
| Kilde: www.statistikbanken.dk/pris111, pris114, pris117 og pris118 |
Stigningen i det årlige forbrugerprisindeks fra 2021 til 2022 ligger på 7,7 pct. Dermed er den årlige prisstigning den højeste siden 1982, hvor stigningen udgjorde 10,1 pct. Fra 2021 til 2022 er priserne steget mest inden for fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, hvor stigningen var 11,5 pct.
I dag begynder udbetalingen af et engangsbeløb på 2.000 kr. til overførselsmodtagere, der har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det sker for at afbøde slaget fra de stigende energipriser.
Fra i dag begynder udbetalingen af i alt 2.000 kr. til personer, der i marts 2022 helt eller delvis modtog enten førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn eller fleksydelse. Udbetalingerne sker efter et bredt flertal i Folketinget i september sidste år stemte for en lov, der skal sikre økonomisk støtte til en række vanskeligt stillede borgere.
Engangsbeløbet på 2.000 kr. er skattefrit, og indvirker ikke på de offentlige ydelser, man i forvejen modtager. Det forventes, at langt de fleste modtagere vil have beløbet på deres konto i dag tirsdag, men i visse tilfælde kan der gå op til et par hverdage.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
– Priserne på energi har været historisk høje, og flere danskere oplever desværre fortsat, at det er svært at få enderne til at mødes. Derfor er jeg glad for, at vi i regeringen nu er klar med endnu en håndsrækning – denne gang til modtagere af førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn og fleksydelse.
– Der er tale om borgere, som har forladt arbejdsmarkedet og har vanskeligt ved at øge deres indkomst ved for eksempel at gå op i tid. Derfor falder den her økonomiske hjælp på et særligt tørt sted og kan forhåbentlig bidrage til at gøre vintermånederne en smule lettere at komme igennem.
– Jeg og regeringen følger situationen tæt, og vi er opmærksomme på, at der er behov for at gøre endnu mere. For nylig begyndte udbetalingen af anden rate af den ekstra økonomiske støtte på samlet 5.000 kr. skattefrit til pensionister, der modtager ældrecheck. Det beløb har vi blandt andet lagt op til at supplere med ekstra 5.000 kr. i år, ligesom vi ønsker at forhøje ældrechecken varigt.
Yderligere information:
Man kan læse mere om engangsbeløbet på www.borger.dk/engangsbeløb-overførselsindkomst
ATP har derudover etableret et callcenter dedikeret til at besvare spørgsmål om engangsudbetalingen. Ved spørgsmål kan man ringe på tlf. 70 12 80 56.
Et stort flertal af medlemmerne i HK Privat er imod regeringens planer om at afskaffe store bededag som helligdag.
Udsigten til fra næste år at give afkald på en helligdag og i stedet gå på arbejde falder ikke i de privatansatte HK’eres smag.
I en rundspørge, som over 5000 medlemmer af HK Privat har gennemført, svarer 85 procent ’nej’ på spørgsmålet om, hvorvidt det er i orden at afskaffe store bededag.
Formand i HK Privat, Simon Tøgern, glæder sig over, at så mange medlemmer forholder sig til spørgsmålet, og han er ikke overrasket over resultatet.
– Det er ikke i orden, at regeringen med loven i hånden vil tage en fridag fra folk på denne her måde. Først var argumentet fremrykkede forsvarsinvesteringer, siden er det også blevet psykiatri og klima. Hvis regeringen absolut vil have lønmodtagere til at give permanent afkald på en rettighed, så lad os i det mindste have en ærlig diskussion af, hvad de betaler for, siger han.
Ligesom mange andre lønmodtagere skal de fleste medlemmer af HK Privat have nye overenskomster i løbet af foråret i år. Overenskomstforhandlingerne så i forvejen vanskelige ud, men da regeringen, kort før forhandlingernes start, præsenterede planen om at afskaffe en helligdag, blev de med ét gjort vanskeligere, mener Simon Tøgern. Ikke mindst fordi regeringen endnu ikke har anvist en klar løsning på, hvordan lønmodtagere skal kompenseres for en ekstra dags arbejde.
– Regeringen kaster en vejsidebombe ind i overenskomstforhandlingerne, når de hiver afskaffelsen af store bededag op af hatten, så kort tid inden forhandlingsstart. De må få den bombe af vejen hurtigst muligt, og for indtil videre skaber den ikke andet end uro omkring forhandlingerne – og der er brug for det præcis modsatte, siger han.
Derfor er hans opfordring til regeringen klar:
– Drop planerne om at afskaffe store bededag. Vi kunne jo for eksempel – i respekt for lønmodtagerne og den danske model – diskutere hvordan vi øger arbejdsudbuddet klogt i en trepart, siger han.
HK Privat organiserer omkring 60.000 erhvervsaktive medlemmer. Cirka halvdelen af dem er ansat i industrien, hvor overenskomstforhandlingerne blev skudt i gang den 4. januar.
Om undersøgelsen:
5004 medlemmer af HK Privat har fra den 5. til den 9. januar 2023 gennemført rundspørgen, som er sendt ud med nyhedsbrev.
På spørgsmålet ’Mener du, at det er i orden at afskaffe store bededag?’ svarer 85 procent ‘nej’, mens 11 procent svarer ’ja’ og 4 procent svarer ’ved ikke’.
TRAFIKSIKKERHED: Nu kan du søge om at få del i GF Trafiklegat til et lokalt trafikprojekt. GF Forsikrings fond har netop åbnet for ansøgninger til en pulje på op til 600.000 kr. til at fremme sikkerhed og tryghed i trafikken landet over.
I de seneste år er det gået den rigtige vej med trafiksikkerheden i Danmark. Men vi er stadigvæk et stykke fra de nationale mål om at komme under 90 dødsfald og 900 alvorligt tilskadekomne i 2030. Et mål, der ifølge GF Fonden kræver, at befolkningen engagerer sig mere i arbejdet med at finde konkrete løsninger for at forbedre trafiksikkerheden.
Det kunne fx være en cykelbane til en skole eller en institution, udvikling af et kursus i trafiksikkerhed for ældre borgere eller en informationskampagne for demente og deres pårørende.
– Trafiksikkerhed er ikke bare kommunens og statens ansvar – det er også dit og mit. Derfor søger GF Fonden nu over hele landet efter lokale trafikprojekter. Vi opfordrer alle borgere med en god trafikide til at søge om et GF Trafiklegat, siger overlæge Lars Binderup Larsen, der er formand for i GF Fondens Trafikkomite og medlem af Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Og han fortsætter:
– Rigtig mange lokale ildsjæle sidder med nogle gode ideer til tiltag, der kan løfte sikkerhed og tryghed i trafikken. Men de mangler en økonomisk håndsrækning til at komme godt i gang. Legatet vil sjældent kunne dække alle omkostninger men kan være den afgørende brik til at sikre, at projektet bliver ført ud i livet. Det er den slags projekter vi meget gerne vil med til at støtte, så vi på den måde bidrager til, at det bliver endnu mere sikkert at være trafikant i Danmark.
Han understreger, at formålet med legatet er at belønne mange små initiativer frem for større anlægsarbejder.
Børnetrafikskilte og kurser med elkørestole
Fælles for mange af projekterne er, at de ikke alene løser en udfordring lokalt, men samtidig viser vejen for andre og tjener som inspiration.
– De mange græsrodsprojekter landet over har stor værdi for den samlede indsats, og jeg glæder mig over både diversiteten og kreativiteten i de projekter, GF Fonden tidligere har støttet, siger Lars Binderup Larsen.
De tæller blandt andre projekter målrettet både børn, unge, ældre og ekstra udsatte trafikanter som demente og kørestolsbrugere.
En borgerforening har fx fået støtte til at sætte børnetrafikskilte op på byens indfaldsveje for at sænke farten, en folkeskole har fået hjælp til en cykelbane og lånecykler for at styrke elevernes motorik og balance på cykel, og en gruppe kørestolsbrugere og gangbesværede har fået en økonomisk håndsrækning, så de kunne tilbyde kurser i at forebygge ulykker med elscootere, elkørestole og minicrossere.
Bassisten Jens Jefsen var på programmet sammen med pianisten Martin Schack. Men Martin Schack havde dobbeltbooket sig, og af uransagelige årsager fravalgte han Fredericia. Hvem kan forstå det?
Nu er Fredericia så heldig af have flere store talenter inden for musikkens verden og ingen ringere end Hans Esbjerg tog opgaven som pianist og stand in for Martin Schack. Det var ikke en dårlig løsning. Jens Jefsen og Hans Esbjerg svingede godt sammen, og det stuvende fyldte Tøjhus café fik musik for alle pengene fra Duke Ellington til Mozart, og de blev klappet til at give ekstra nummer.
Når man sætter to musikalske ronkedor sammen, sker der et eller andet. Jens Jefsen er gammel i gårde, og en af de mere solide danske kontrabassister. Han har fra sin base i Århus spillet med gud og hver mand, der er, eller har været noget ved musikken blandt andet Dexter Gordon, Johnny Griffin, Ben Webster, Clark Terry, Eddie Lockjaw Davis, Roy Eldridge og så er alt vist sagt om det musikalske cv. Fredericia egen Hans Esbjerg burde vores læsere kende, ellers kommer der en sær artikel med Hans i februar i en ny serie vi starter om Fredericias musiklivs mange og spændende profiler.
Musikalsk fusionsenergi er energi udvundet ved fusion, eller “sammensmeltning”, af to eller flere talenter, der bare viser de kan lide at være i nuet og sammen har ”the Swing”. Dette skete denne fredag eftermiddag og at Hans midt i et Duke nummer pludselig efterligner en mobiltelefon, der ringede iblandt publikum på tangenterne, uden at tabe melodi eller takt viser både humor og evner. ”Things aint what they used to be” var et af de første numre, der blev spillet og det holdt stik. Ønsket om at imødekomme et musikhungrende publikum lyste ud af begges kropssprog. Hovedvægten af repertoiret var ifølge Hans Esbjerg fra ”The American Song Book”, det er jo et vidt begreb. Jeg tillader mig at antage, at det også er lånt fra ”The Tin Pan Alley Era”, trods eftermiddagen var meget Duke Ellington inspireret var der noget ”Tin Pan Alley” rytme over det. Andre kan nemt have en anden mening om dette. En god musikalsk time og kan de to overtales til en gentagelse, ser vi gerne det i Fredericia.
Sjælden er der blevet klappet så meget ved FredagsJam og sjældent har der været så propfyldt. På et tidspunkt stod folk helt ud på gangen og det var også tæt på umuligt at komme i baren. Om FredagJam have været savnet i juleferien eller om de var de to musikalske hovedpersoner ved denne anmelder ikke, men tætbefolket var der. Det undrer derfor, at de publikummer have holdt pladser for folk, der åbenbart glemte at komme, ikke fjernede deres tasker, frakker mv. så de stående kunne få en siddeplads. Der er jo en del ældre i segmentet. Jeg finder dette uheldigt og kan kun anbefale arrangørerne at annoncere, om hensyntagen, når der er godt fyldt op. Vi er der alle for musikkens skyld, også de ældre og gangbesværede.
Jam-delen var denne gang beriget med at se Hans E. som trommeslager, Pia som solid vokalist og unge Holger med en ”slap bass” lyd på sin Squire bas samt et par gode lokale talenter på tangenter.
Jam er for alle, der kan lide at spille musik og synge, de der gerne vil prøve at møde andre uformelt på scenen. Nybegynder eller øvet, ung som ældre, eget materiale eller andres, FredagJam skabes sammen under Nana Pi’s kyndige styring. I musikkens verden på scenen kan der trylles i forskellige og spændende konstellationer, og det er muligt at spille selv med egne orkestermedlemmer eller med dagens orkester og andre deltagere, kun fantasien og tiden sætter grænser. Hvo intet vover, intet vinder, lyder et ældre ordsprog og dette kunne være en opfordring til spirende musikanter eller i der lige skal have rusten væk for at komme i gang igen, til at deltage i Tøjhusets FredagsJam.
Dansk Erhverv præsenterer politisk udspil på ældreområdet: Verdens bedste samarbejde om velfærden.
Dansk Erhverv er glade for SVM-regeringens målsætning om, at Danmark skal have et stærkt offentligt-privat samarbejde på fair og lige vilkår. Derfor lancerer Dansk Erhverv otte konkrete initiativer og tiltag, som skal understøtte målsætningen og sikre, at Danmark får verdens bedste samarbejde om velfærden på ældreområdet.
Der er behov for nytænkning på ældreområdet i Danmark, fordi antallet af 80+ årige forventes at stige med 160.000 i 2030 sammenlignet med 2020. Derudover står Danmark til at mangle 90.000 medarbejdere i 2030 samtidig med, at der er en faldende tilslutning til velfærdsuddannelserne. Det er et regnestykke, der ikke går op, og derfor bliver det store spørgsmål, hvem der skal tage sig af de mange ældre i fremtiden.
– Det kræver nytænkning og forskelligartede indsatser at løse den velfærdskrise, som truer i horisonten. Helt konkret kræver det, at vi får skabt verdens bedste samarbejde på tværs af offentlige, private og selvejende aktører samt civilsamfundet. På den måde kan vi nemlig sikre, at alle kræfter i samfundet bringes i spil, siger direktør for markeder i Dansk Erhverv, Gitte Lillelund Bech.
Dansk Erhverv har derfor udarbejdet otte konkrete forslag til indsatser og tiltag, der kan sikre verdens bedste samarbejde om velfærden i ældreplejen:
Otte forslag til verdens bedste samarbejde om velfærd
Fair og lige vilkår for dem, der leverer velfærden
Fair og lige rammevilkår for alle leverandører uanset virksomhedsform. Alle regler, der rammer skævt, skal enten afskaffes eller pålægges alle leverandører uanset virksomhedsform.
Etablering af en uafhængig kontrolenhed under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen skal sikre ensartet og korrekt beregning af afregningspriser for ikke-offentlige leverandører.
Et uafhængigt ældretilsyn skal sikre ensartethed på tværs af kommuner og virksomhedsformer. Tilsynsopgaven skal derfor fjernes fra kommunerne og lægges over i ét samlet statsligt tilsyn.
Styrket og udbygget frit valg for dem, der skal bruge velfærden
Det frie valg skal styrkes og udvides på tværs af velfærdsydelser. Derfor skal ikke-offentlige leverandører have mulighed for at levere de samme velfærdsydelser som det offentlige i dag.
Etablering af en central certificeringsordning, hvor ikke-offentlige leverandører godkendes ét sted med afsæt i nationale standarder. Det skal fjerne den tværkommunale barriere for det frie valg. Men det ændrer ikke på, at hver kommune bestemmer kvalitets- og serviceniveau.
En uvildig ældrevejleder skal vejlede borgeren om deres rettigheder og valgmuligheder og sikre, at den pleje, der gives til den enkelte, i videst muligt omfang matcher behov, ønsker og forudsætninger.
Bedre sammenhæng mellem pris og kvalitet
Revision og regnskab på tilbudsniveau skal sikre, at sammenhængen mellem pris og kvalitet kan sammenlignes på tværs af kommuner og virksomhedsformer. Dette indebærer klare og ensrettede regnskabs- og afrapporteringskrav for både offentlige og ikke-offentlige leverandører.
Implementering af OECD-principper for det offentliges beregning af egne priser skal udbredes til kommunerne. Det skal fremme en fair og lige konkurrence mellem offentlige- og ikke-offentlige leverandører for at få serviceopgaver løst bedst og billigst.
Søndag den 8. januar klokken 16:00 var der Helligtrekongerskoncert i Trinitatis Kirke.
Koret “Coro Misto” havde Arco van Zon på Obo, Søren Birch som dirigent og Niels Erik Aggesen på orgel under fællessangen.
Obo og korsang, den var ny for denne anmelder, men en positiv overraskelse der i visse numre kunne røre en til tåre.
Coro Misto er et kammerkor af virkelig høj standard, ja tæt på uovertruffen, i hvert fald denne eftermiddag. Koret blevet dannet i 1991 af docent Søren Birch, som stadig leder koret. Koret bevæger sig bredt indenfor det klassiske repertoire, men går ikke af vejen for at prøve kræfter med den nye danske kompositionsmusik. Koret arrangerer selv og medvirker jævnligt ved forskellige koncerter, her havde koret dog Arco van Zon med på obo, og det var en god idé. Repertoiret denne eftermiddag bestod af middelalderlige hymner, dansk folkemelodier, tyske melodier, Carl Nielsen, Østrigske juleviser og andre lækkerbiskner.
Et usædvanligt stilsikkert kor, med alle de stemmer man kan forvente fra den dybe bas til de usædvanlige flotte sopraner. En separation af stemmerne, der gjorde man kunne høre alle og et lydniveau, som var perfekt.
Det er jo svært at fremhæve noget, når det hele er perfekt. Men tilføjelsen af en obo gav en ekstra stemme, der løftede niveauet op, at Arco van Zon samtidig var fænomenal på sit instrument og forstod ikke at overdøve, men at sætte en intim stemning i det musiske billede, fremhævede dirigentens store talent til at arrangere selv komplekse numre.
Dirigent Søren Birch arrangement af Johannes Møllehaves: Vi venter på det lys, var flot. En rose så jeg skyde havde et nærvær, der var mere end forventet. Søren Birch arrangement af Ennio Morricones Gabriels Oboe fik det direkte til at risle ned ad ryggen på denne anmelder. Så flot man skal se og høre det for, at tro det ikke er indspilningstricks.
Fællessalme var: “Julen har englelyd” og “Lad det klinge sødt i sky”. Når man ud over en fyldt Trinitatis Kirke har et godt kor til at støtte, ja så blev det rigtig fællessang og sikke et lydniveau, det må kunne vække selv en sovende engel. I øvrigt var Niels Erik Aggesens orgelspil til “Lad det klinge sødt i sky” spændende ,da han havde en positiv uventet lyd på orgelet.
Coro Misto var denne dag på højde med Kiev Kammerkor, som vi tidligere har set i Trinitatis Kirke, derfor ser vi dem gerne igen i Fredericia. Julen har englelyd var en fællessangene, men det har Coro Misto også, det er virkelig sjælden, vi hører så flotte arrangementer og så utrolig klare stemmer. Korsang er en kunstart, når det virker og det gør det med Søren Birch, som har et fantastisk overblik over stemmerne og hvordan de udnyttes bedst i de forskellige numre.
Det burde være unødvendigt, men Niels Erik Aggesen forklarede klappereglerne, hvilket er rigtig godt, MEN fremover burde det tilføjes, at tilskuerne sætter deres telefoner på lydløs, der var en eller to, der havde glemt dette, det kan ske i et fyldt kirkerum, men i 2023 burde det ikke.
Tungvognscenter Syd ved Sydøstjyllands Politi standsede under dette års målrettede fyrværkerikontroller 93 fyrværkeritransporter og skrev 65 sigtelser.
For at sikre at fyrværkeri behandles, som det skal, når det transporteres, foretager politiet hvert år fyrværkerikontroller af de køretøjer, som transporterer det. Og ikke alle transporter levede i år op til de foreskrevne regler på området.
I alt standsede Tungvognscenter Syd 82 lastbiler og 11 varebiler, og heraf blev der fundet 11 fejl under kontrollerne af varebilerne og 54 fejl under kontrollerne af lastbilerne.
Flere af dette års sigtelser omhandlede emballager, der enten ikke var lukket korrekt, var beskadiget eller havde fejl ved sikringen af lasten, og nogle transporter blev også registreret for flere fejl. Under kontrollen af to af køretøjerne blev der fx fundet flere fejl, der førte til forskellige sigtelser:
En finsk lastbil:
– Ingen sikkerhedsrådgiver
– Sikkerhedsanvisninger ikke up to date
– Ildslukkere ikke monteret
– Ingen låg/afdækning af akkumulator
En dansk varebil:
– Ingen uddannelse
– Ingen lastsikring
– Intet transportdokument
– Åbne emballager
– Halvfyldte emballager
Det samlede antal forseelser dækker generelt over:
– Ildslukker ej godkendt
– Ildslukkere ej monteret
– Ildslukker(e) mangler
– Skriftlige anvisninger ej korrekte
– Skriftlige anvisninger ej medbragt
– Manglende sikkerhedsrådgiver
– Akkumulatorer, manglende afdækning/låg
– Lastsikring
– Manglende transportdokument
– Manglende uddannelse i transport af farligt gods
– Emballager ej lukket korrekt
– Emballager beskadiget
– Fyrværkeri transporteret uden godkendt emballage
– Emballager ej fyldt korrekt
Alle sager afgøres med bøder.
Under kontrollerne blev der også skrevet 7 øvrige sigtelser for fx brug af håndholdt mobil, modulvogntog udenfor godkendt rutenet og manglende fællesskabstilladelse.
Et effektivt nordisk samarbejde som giver resultater. Det er den vigtigste ambition for Nordisk Ministerråds nye generalsekretær, Karen Ellemann. Vejen dertil går via holdarbejde.
Karen Ellemann fra Danmark tiltrådte som generalsekretær for Nordisk Ministerråd ved årsskiftet. Og det er helt tydeligt, at hendes tilgang til det nye job er præget af stor entusiasme.
Ellemann kalder det selv et drømmejob. Det vidste hun allerede, da stillingen blev slået op.
– Da jeg læste jobannoncen, og jeg så, hvad man søgte, syntes jeg, at der stod Karen overalt. Opgaven er så inspirerende og vigtig. Derfor søgte jeg jobbet. Det nordiske samarbejde er vigtigere end nogensinde, og for mig er et stærkere samarbejde svaret på de udfordringer, som vi står overfor. Vi kan løse så meget, hvis vi arbejder sammen.
Karen Ellemann har et godt kendskab til Norden i forvejen. Hun har både været minister for nordisk samarbejde i Danmark og medlem af Nordisk Råd. Men det er flere år siden, at hun selv har været aktiv inden for det nordiske, så hun vil vente med en programerklæring.
– I de første hundrede dage vil jeg tillade mig at lære det nordiske felt at kende. Jeg vil besøge folk, lytte til dem og møde medarbejdere i institutionerne og andre samarbejdspartnere. Det er vigtigt for mig at høre andres syn på tingene, så jeg kan danne mig en bedre opfattelse af det nordiske samarbejde.
Samarbejde er et ord, som Karen Ellemann bruger flittigt. Hun understreger flere gange, at holdarbejde er afgørende, hvis man vil opnå resultater. Hun fremhæver betydningen af et velfungerende sekretariat, og hun understreger de nordiske institutioners betydning og samspillet med medborgerne og virksomhederne.
– Det er ikke mig, der er ekspert. Jeg er så privilegeret, at jeg kommer ind i et hus og en organisation, hvor der allerede findes en enormt stor faglig viden og kompetence, siger Ellemann.
Hun nævner også, hvor nyttigt det er at kunne trække på erfaringerne fra andre vigtige aktører som de nordiske parlamenter og regeringerne – og Nordisk Råd. Det gælder ikke mindst i arbejdet med at realisere statsministrenes vision om, at Norden skal være verdens mest bæredygtige og integrerede region i 2030.
– Det kræver vilje og hårdt arbejde, hvis vi skal nå målene. Det gælder ikke kun Nordisk Ministerråd, men alle aktører. Heldigvis er der mange af dem, siger Ellemann.
Karen Ellemann kommer til at arbejde for, at ministerrådet skal være en effektiv og attraktiv organisation.
– Det er vigtigt for mig, at Nordisk Ministerråds renommé er det bedste. Ministerrådet skal være et sted, hvor folk ønsker at arbejde og en magnet for de bedste og skarpeste hjerner, som vil arbejde med nordisk samarbejde. Min ambition er en velfungerende og velsmurt organisation, som tiltrækker dygtige medarbejdere.
Ellemann udtrykker også tydeligt, at hun vil se resultater, som kan mærkes i nordboernes hverdagsliv.
– Vores indbyggere får allerede i dag rigtig meget ud af, at vi faktisk er en velintegreret region. Men de mærker det måske ikke altid, eller de tænker måske ikke altid over det. Derfor bliver det en meget vigtig opgave at informere om, hvor det nordiske samarbejde gør nytte, og hvor vi rent faktisk skaber merværdi. Men vi skal også være åbne for de områder af vores arbejde, hvor der er forbedringspotentiale – for det er der nogle steder.
Karen Ellemann er en kendt politiker i Danmark. Hun har blandt andet været medlem af Folketinget i 15 år og minister flere gange.
Hendes udnævnelse var derfor en stor nyhed i de danske medier. Og kritikken var hård. Dels fordi hun i 2013 skrev en kritisk kronik om det nordiske samarbejde, og dels fordi hun søgte jobbet som generalsekretær, samtidig med at hun stillede op til Folketinget i efteråret – og blev valgt ind.
Hun siger selv, at kronikken er en af grundene til, at hun fik jobbet.
– Når man læser den gamle kronik, kan man ikke se bort fra, at den er en stærk hyldest til det nordiske samarbejde og en stærk opfordring til at få samarbejdet til at give resultater.
Hun siger følgende om, at hun stillede op til Folketinget og samtidig søgte stillingen som generalsekretær:
– Timingen var selvfølgelig uheldig, men på den anden side kender jeg ingen andre mennesker, som siger deres job op, før de har fået et nyt. Og jeg offentliggjorde udnævnelsen til generalsekretær lige efter, at jeg havde underskrevet kontrakten.
Karen Ellemann har en kontrakt på fire år med mulighed for to års forlængelse. Hun efterfølger Paula Lehtomäki, som fratrådte stillingen i efteråret.
