Voldsomt optrin på Old Irish Pub i Kolding: Dørmand udsat for vold efter bortvisning

Af
Thea Dyhrberg
-
0
Foto: AVISEN

En 31-årig dørmand på Old Irish Pub i Jernbanegade i Kolding blev udsat for vold af en 24-årig mand, som var blevet bortvist fra beværtningen. Den 24-årige sparkede dørmanden i skridtet, og kastede en drink mod ham.

Den 24-årige mand havde tidligere på aftenen fået besked om at forlade Old Irish Pub. Utilfreds med bortvisningen valgte han at vende tilbage og udøve vold mod den 31-årige dørmand, som havde håndteret bortvisningen. Den 24-årige sparkede dørmanden i skridtet og kastede en drink mod ham.

Som følge af den voldelige opførsel blev den 24-årige mand anholdt og ført til politistationen. Han kan nu forvente at blive retsforfulgt i en voldssag.

Brand i campingvogn i rækkehuskvarter i Fredericia

Af
Maj-Britt Andreassen
-
0

Tidligt i morges brød der brand ud i en campingvogn i et rækkehuskvarter på Anchersvej i Fredericia. Branden opstod efter, at ejerne havde tændt for elvarmen i campingvognen, som stod parkeret i en garage. TrekantBrand rykkede hurtigt ud til stedet, hvor der var kraftig røgudvikling, og fik situationen under kontrol.

Brand i campingvogn fik beboere til handle hurtigt 

Det var en skræmmende oplevelse for beboerne i rækkehuskvarteret på Anchersvej i Fredericia, da de i morges blev vækket af brandbil. Omkring klokken 09.11 opstod der brand i en campingvogn, der stod parkeret i en garage. Branden er angiveligt opstået, efter at ejerne havde tændt for elvarmen i campingvognen.

TrekantBrand rykkede hurtigt ud til stedet og fik hurtigt styr på situationen, mens der var en kraftig røgudvikling i området. En bil blev kørt væk fra garagen. 

Politi undersøger brandårsag

Sydøstjyllands Politi kom også på stedet for at undersøge, hvad der var sket. Brandårsagen menes, at skyldes elvarmen i campingvognen. 

Heldigvis kom ingen personer til skade under branden, men der er sket mindre skader på campingvognen.

Nu er ny leder faldet til: Taler med MesseC om parkeringsforhold

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Den 1. november 2022 tiltrådte Jacob Falkenby i stillingen som ny leder af Madsbyparken, der dækker over Fredericia Idrætscenter, Monjasa Park, Minibyen og Madsby Legepark. Falkenby føler nu, at han er faldet på plads på den store arbejdsplads, og er begyndt at spille ind med ideer til udvikling af Madsbyparken. Eksempelvis vil han tage et kig på de parkeringsforholdene omkring Fredericia Idrætscenter.

Jacob Falkenbys kalender var i den første tid fuldstændig proppet. Han skulle mødes med en masse folk, der har noget at gøre på den ene eller anden måde med den arbejdsplads, som han leder, og derudover skulle han sætte sig ind i det hele.

Nu er det ovre, og Jacob Falkenby har i det store hele sat sig ind i det, og nu styr på, hvad der sker i de forskellige afkroge af det store kort over Madsbyparken, der pryder den ene væg på hans kontor, der dannede rammen om samtalen med AVISEN. 

Falkenby fortæller, at den seneste tid er gået med at gøre klar til åbningen udendørsaktiviteterne.

– Vi har åbnet Minibyen, og vi har åbnet Legeparken officielt. Nu begynder toget at køre, og boderne åbner. Der har allerede været stopfyldt i legeparken allerede inden den officielle åbning, og det er positivt.. Det store klatretårn åbner lørdag den 15. april, og der kommer lidt taler, og Madsby Legeparks Venner laver lidt aktiviteter der, siger Jacob Falkenby og fortsætter:

– Helt generelt har vi stort fokus på at få flere gæster i Minibyen, hvor der er 6-9.000 gæster på årsbasis normalt, men der vil vi gerne op på 15.000 gæster om året. Vi prøver at ændre vores togrute så det kører omme langs jernbanen, fordi det giver en længere tur og så bliver det mere naturligt at stå af i Minibyen, gå en tur der, og så tage toget tilbage ved næste afgang.

Efter en start, hvor det gjalt om at lære det hele at kende, har det nu ændret sig.

– Jeg er kommet godt ind i det nu, og set de fleste steder her og nu kan jeg sætte mit præg på, hvad vi skal arbejde med i det næste stykke tid. Det er kedeligt at tale med mig nu, da jeg faktisk har en holdning til tingene, siger Jacob og griner.

Nu bruges Jacob Falkenbys arbejdstid også på at tale med andre aktører om, hvordan de kan komme Madsbyparken til gavn, og hvordan Madsbyparken omvendt set kan hjælpe dem.

– Jeg arbejder på at få godt samarbejde med Fredericai Shopping, Visit Fredericia og de andre organisationer. Jeg vil høre, hvad de kan spille med ind i forhold til os, men også hvad vi kan hjælpe dem med. Før kiggede jeg mere ind i butikken, men nu kigger jeg mere ud. Eksempelvis har vi også et møde med de selvejende haller, hvor vi vil tale sammen og hjælpe hinanden. Det er noget jeg virkelig har ønsket, siger Falkenby.

En af de ting, som Falkenby specielt gerne vil kigge på, er parkeringsforholdene omkring Fredericia Idrætscenter, Monjasa Park og MesseC.

– Jeg kigger på selve området og ser hvordan samarbejdet er med eksempelvis MesseC og Fredericia Golf Club. Man kan måske forberede noget, hvor jeg blandt andet har talt med MesseC om parkeringsforholdene, hvor vi er enige om, at oplevelsen hos os og dem starter allerede når man kommer i bilen. Har vi eksempelvis taget alle parkeringspladserne her til noget, og har de har et BoatShow, så får de en dårlig oplevelse i MesseC til deres gæster. Vi kigger på, hvad vi kan gøre ved forholdene i dag, og kommer med løsningsforslag til, hvordan man kan forbereder det, siger Jacob Falkenby.

Jacob Falkenby er meget databaseret, og udefra det vil man i fremtiden komme til at se tiltag i Madsbyparken, der er på den baggrund. Efter at have brugt nogle måneder på at komme ind i tingene, kan Falkenby nu spille ind med ideer, og se på den daglige drift i det store område, hvor han blandt andet har fokus på parkeringsforholdene, der er et stort samtaleemne blandt de mange besøgende i området omkring Fredericia Idrætscenter.

Ledelse: Kunstig intelligens udfordrer rådhusene

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Kunstig intelligens er et af trylleordene, når fremtidens velfærdssamfund skal sikres og kommunale medarbejdere aflastes. Men et nyt forskningsprojekt fra CBS viser, at implementeringen af ny teknologi medfører skjult arbejde på ledelsesgangene. Vi mangler den fornødne faglighed, siger kommunaldirektør.

På papiret lød opgaven enkelt nok. Som led i den daglige service bragte fire danske kommuner mad ud til udvalgte borgere. Nu ville de gå sammen i et fælles projekt om at indføre kunstig intelligens (Artificial Intelligence, AI). Den ny teknologi skulle hjælpe med at analysere og optimere arbejdsprocesserne i hver kommune, så de kunne spare CO2 og penge.

Kunne ruterne for eksempel gøres kortere? Eller var det bedre med en lidt længere, men knap så trafikeret rute? Var det muligt at reducere sliddet på bilerne? Og kunne man måske også begrænse antallet af køretimer for medarbejderne?

Og havde hver kommune det rette mix af el-, hybrid- og benzinbiler, og skulle der også indgå el-cykler?

Forventningerne til den kloge robot, der skulle udtænke svarerne, var store. Og da projektet endnu ikke er afsluttet, ved vi ikke, hvordan den har klaret sig. Til gengæld kan de to forskere, der har fulgt projektet, konstatere, at det er betydeligt vanskeligere at implementere et projekt med sådan en sofistikeret fætter, end de fleste er klar over

Mere arbejde til lederne

-Vores opgave var ikke at vurdere, om selve projektet fik succes. Vi skulle derimod følge de kommunale lederes arbejde med at implementere den nye AI-teknologi, fortæller post.doc. Frank Meier fra CBS.

Sammen med kollegaen, lektor Lise Justesen har han publiceret en videnskabelig artikel om det kommunale projekt. En af deres væsentligste konklusioner er, at de kommunale ledere af flere årsager stod med en opgave, der var meget undervurderet og betydeligt mere kompleks end først antaget.

Selv om politikere taler meget om alle de fordele, AI-teknologi kan føre med sig, er der ifølge CBS-forskerne forbavsende lidt viden om, hvad der kræves for at indføre den. Virkeligheden viste nemlig, at de kommunale ledere kom på overarbejde.

For når robotten med AI og algoritmerne skal flytte ind på rådhuset, medfører det mange spørgsmål, som ingen rigtig har forberedt sig på. Eller har svaret på.

Udfordringer undervurderes

-Der er en tendens til at fremstille AI som en relativ afgrænset og færdig løsning, men sådan forholder det sig ikke. Det viste sig, at der var meget skjult ledelsesarbejde, og at opgaven krævede en faglig indsigt, som ikke i tilstrækkelig grad eksisterer i kommunerne nu, påpeger Frank Meier.

-For det første er der alle de tekniske spørgsmål – hvad skal kommunerne præcist købe for at få opfyldt deres behov? Det udvikler sig ofte til et tovtrækkeri mellem de kommunale ledere, som forsøger at afgrænse projektet, mens leverandøren peger på yderligere teknologi, der kan tilkøbes, fortæller Frank Meier.

Og det er ikke kun den nye teknologi, der kræver dyb viden. På andre måder navigerer kommunerne også i ukendt farvand.

Må en algoritme eksempelvis øve sig med data, der indeholder personoplysninger? Og kan man måske bringe biblioteksbøger og mad ud samtidigt – eller må man ikke sammenholde oplysninger om, hvem der låner bøger, og hvem der har bestilt mad?

Digitalisering skaber nye opgaver

-Der er mere administration, teknik, ledelse og juridisk arbejde – for eksempel i forhold til GPDR – end folk aner. Vi kan se, at digitaliseringen skaber nye opgaver, understreger Frank Meier.

Han stiller spørgsmålstegn ved, om kommunerne er gearet til den ny virkelighed:

-Hvis AI bliver en stigende del af samfundsløsningen, hvordan skal topledelsen og byrådet så håndtere disse udfordringer? Deres udgangspunkt er fortsat de klassiske temaer som ældrepleje, skole/unge, kultur samt veje og anlæg, påpeger han og tilføjer:

-Politikerne kan godt sige ja til CO2-reduktioner, men hvad ved de om organisering understøttelse af AI og det ekstra arbejde, det medfører? Nu ligger opgaven måske hos den lokale IT-afdeling, men det er heller ikke det rette sted.

Kommunaldirektør ønsker større fokus

Pernille Halberg er medlem af kommunaldirektørernes hovedbestyrelse og kommunaldirektør i Hørsholm Kommune. Hun er ikke i tvivl om, at der internt i de danske kommuner er behov for et større fokus på det ledelsesarbejde, som implementering af ny teknologi medfører.

-Det gælder i hele ledelsesstrengen fra den politiske ledelse til direktionen, centerchefen og til lederen på den borgernære enhed eller rådhuset. Forandringsledelse er i forvejen en svær disciplin, men forandring via ny teknologi gør forandringsprocesserne ekstra udfordrende, fastslår Pernille Halberg og tilføjer:

-Desuden mangler vi i kommunerne helt generelt tilstrækkelig viden om digitalisering. Det er en ny kompetence, vi skal opnå. Vi skal fremover opfatte digitalisering på samme måde som eksempelvis jura og økonomi – altså som fagligheder, der er en forudsætning for vores arbejde som ledere.

Metaforer forsimpler udfordringerne

Frank Meier peger på, at politikere og andre har skabt bestemte metaforer og fortællinger om digitalisering, som er med til at gøre det vanskeligt at tale om ulemperne. Eksempelvis fortællingen om den digitale motorvej.

-Motorvejen er den gnidningsfri transport, vi alle drømmer om, i stedet for at køre igennem centrum, fredag klokken 14. Det er en forførende måde at tale om digitalisering på, fordi det ikke kræver, at vi forstår de tekniske detaljer. Eller at vi forholder os til alle de forhindringer og bump, der i praksis venter i implementeringen.

-Politikerne bruger rask væk ord som automatisere, optimere og effektivisere. Ord, der skaber forventning om, at digitalisering kan løse mange ting. Og det er i det forventningspres, de kommunale ledere skal agere, siger CBS-forskeren, der har stor respekt for ledernes arbejde.

-Men deres udfordring i forhold til AI er undervurderet, og politikerne og AI-konsulenterne flager dem jo ikke nødvendigvis. I stedet har vi som samfund skabt en fortælling om, at implementeringen er plug and play – der skal bare sættes strøm til. Den fortælling vil vi som forskere gerne problematisere, fastslår han.

Dødsfald Fredericia den 7. april 2023

Af
Redaktionen
-
0

Folke Kristensen, 1939 – 2023

https://gardeniablomster.dk/

Ny ambitiøs indsats på plejehjemmene i Fredericia Kommune

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Kommune er i gang med en ambitiøs indsats for at forbedre livsstilen på byens plejehjem ved at implementere Eden Alternatives. Dette værdigrundlag er ikke en quickfix, men en langsigtet tilgang, der skal forbedre livskvaliteten for både beboere og medarbejdere.

Signe Lunn Walls, chef for Senior og Sundhed i Fredericia Kommune, har stor erfaring med Eden Alternatives fra sit tidligere arbejde i Assens Kommune, hvor konceptet har været en succes. Ifølge Lund Walls handler det om at skabe en kultur, hvor man tager udgangspunkt i hjemtænkning og fokuserer på hverdagsagtige aktiviteter og ligeværdige relationer.

– Det centrale i det er det med at få fat i hjemtænkning. Det skal være et sted, der er godt for medarbejdere og beboere. Det er med alt få fat i hjemtækning fremfor institutiontækning, siger hun.

Eden Alternatives stammer fra 90’erne og er udviklet af Dr. William H. Thomas, der opdagede, at de ældre led af ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, og at de havde brug for mere livsindhold. Konceptet fokuserer på at bekæmpe disse tre lidelser ved at skabe meningsfulde aktiviteter og muligheder for at yde noget.

– Det er de tre lidelser, vi skal bekæmpe. Ensomhed kan man bekæmpe med mennesker, der kærer sig om en. Vi skal have et ligeværdigt forhold, og kedsomhed er at opleve meningsfulde aktiviteter. Det er ikke kunstige ting som banko og fester, men også hverdagsting som at lave mad og lave helt almindelige ting. Vores livsindhold er hverdagsagtigt. Hjælpeløshed er, når man ikke selv kan yde noget. Hvis man ikke selv kan give noget, og det at skabe en mulighed for at give noget, kan være at inddrage dyr, planter og give grundelementer, sige Signe Lunn Walls.

I Fredericia Kommune starter man med at implementere Eden Alternatives på Stævnhøj Plejehjem, hvor en mindre gruppe allerede har været på et tre-dages forløb. Det er dog vigtigt at have tålmodighed og forståelse for, at det kan tage tid at implementere konceptet på plejehjemmene.

– Det handler om kultur. Både hvordan man kigger på de fysiske rammer, sproget og hele måden at indrette os på i forhold til døgnet. Der er mange del delelementer i det. Det er enormt vigtigt at have forståelse for, at det ikke sker fra det ene øjeblik til det andet, siger Signe Lund Walls.

Signe Lunn Walls påpeger også, at det kan tage lang tid at opnå en høj kvalitet, men det er en indsats, der kan have stor betydning for livskvaliteten på plejehjemmene. Signe Lunn Walls understreger også, at det kan tage tid at opnå de ønskede resultater og kvalitet i implementeringen af Eden Alternatives. Men det er vigtigt at forstå, at det er en indsats, der kan have en positiv indvirkning på både beboernes og medarbejdernes liv og trivsel.

– Det i Fredericia er, at vi starter med et plejehjem ad gangen og giver dem undervisning, som skal være med til at flytte værditækningen hen til noget med hjemagtigt. Det handler om kultur. Både hvordan man kigger på de fysiske rammer, sproget og hele måden at indrette os på i forhold til døgnet. Der er mange del demente i det. Det er enormt vigtigt at have forståelse for, at det ikke sker fra det ene øjeblik til det andet, siger Walls.

Der er også planer om at sende flere medarbejdere på lignende forløb i fremtiden. Implementeringen af Eden Alternatives handler om at skabe en kulturændring på plejehjemmene, hvor fokus er på at skabe en hjemlig atmosfære og give beboerne meningsfulde aktiviteter, samtidig med at medarbejderne trives i deres arbejde.

– Det er vigtigt, at man trives, og man kender til det sygefravær, der har været, og det er ikke fordi, man ikke har det med Eden Alternatives, men det gør noget for medarbejderne, at man bruger sig selv på en anden måde i sit arbejde. Der gik mange år, før man nåede et niveau, hvor man levede op til kvalitetskriterier i Assens. Det er ikke fordi, det er dårligt, det man gør, men man kan øge livskvaliteten for beboerne og medarbejderne, slutter Signe Lunn Walls.

Fredericia Kommune er ambitiøs i sit ønske om at forbedre livskvaliteten på plejehjemmene og skabe en mere hjemlig atmosfære for beboerne. Implementeringen af Eden Alternatives er en langsigtet indsats, der kræver tid, tålmodighed og en kulturændring, men som kan have en stor betydning for beboernes og medarbejdernes trivsel og livskvalitet.

Brandbiler, Blå Blink og en opvaskemaskine

Af
Christian Runge Fris
-
0

Udrykning, ild og røg er noget af det brandmændende bruger mindst tid på. I løbet af deres 24-timers vagter, er der rigeligt af andre gøremål som opfylder tiden. Uniformer skal vaskes, masker rengøres og formen plejes.

Alle møder ind klokken 08.00 og går direkte i køkkenet, her mødes dem som lige er mødt ind med det afgående hold, hurtigt efter stilles uniformer og udstyr klar ved brandbilerne, hver brandmand har sit eget. Så er de klar, vi mødes med Lars Henningsen, der for længst har fejret sit 25-års jubilæum i brandvæsnet.

– Vi mødes med vores mester for at aftale dagens arbejdsopgaver, bagefter mødes vi til øvelse, som varer til kl. 10:00, eksempelvis har vi i dag øvet “stige”, det er alt efter hvad vi trænger til at få trænet, da øvelsen var overstået i dag gik jeg videre med at trykteste maskerne her, det kunne også have været nogen flasker der skal fyldes, fortæller Lars Henningsen.

– Faktisk kommer al tøj og udstyr fra alle trekantbrands stationer hertil når det har været brugt, dragter og uniformer kommer i specielle stofposer, som åbner af sig selv når de kommer i vaskemaskinen, maskerne skilles ad og renset manuelt inden at de, kommer i opvaskeren for at blive desinficeret, tilføjer han.

Det er meget vigtigt at alt bliver gjort ordentligt rent, for gennem tiden har man fundet ud af at røg og sod, ikke er sundt, derfor er der generelt et stort fokus på rent udstyr.

– Lige nu er der et hold forskerer som analyserer den påvirkning vi er udsat for, derfor er der flere af os som på hver vagt tisser i en kop, vi tørrer os i nakken med en serviet, før og efter vi har været ude til brande, den serviet analyseres så efterfølgende, det samme gør vores urin, for at få klarlagt hvad vi som brandmænd udsættes for, forklarer Lars.

Klokken 16.00 skifter alle til træningstøj og går over i fitnessrummet, ligemeget hvor man er og lige meget hvad tid det er så har alle brændmændende deres alarm siddende i buksekanten, sådan at de altid får meldingen hvis der er brand.

– Efter en times træning har vi “fri”, det vil sige vi skal stadig være på stationen, men arbejdsopgaverne er overstået, så går vi op og laver mad, spiser sammen, taler sammen, vi ser tv og når tiden er til der går vi i seng. De fleste af værelserne er dobbelte, hvor man deler et toilet, jeg har været så heldig i dag at have mit helt eget, siger Lars, med et smil.

Det er spændende at være brandmand, men det er også et arbejde og som med alt andet arbejde kan det også blive trivielt.

– Jeg elsker det, der er mere spændende her end i det fleste andre jobs, især kørslen til en brand og de første 15 minutter på steder er virkelig spændende, og pulsen er høj, men det bliver hurtigt hårdt og lidt kedeligt, for eksempel har jeg to kollegaer der er på Fyn for at rydde maling op, noget en lastbil har tabt, der har de været siden KL. 02.00 i nat, det er snart 10 timer, heldigvis er det nok ikke så hårdt arbejde, griner Lars.

Alt i alt er en brandmands hverdag fyldt med mere end blot udrykninger til brande og røgfyldte områder. Der er en række andre opgaver, der skal udføres i løbet af en 24-timers vagt. Fra at træne og pleje udstyr til at undersøge, hvordan jobbet påvirker kroppen.

Brandmændene på TrekantBrands station er bevidste om vigtigheden af at holde deres udstyr rent og desinficeret, da de udsættes for farlige partikler og sod under deres opgaver. På trods af det hårde arbejde og den lange tid, som nogle opgaver kan tage, elsker Lars stadig at være brandmand og finde spænding i sit job.

Forårsvarmen ankommer sent i år, men lørdag er den første meteorologiske forårsdag

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Forårsvarmen har endelig nået Danmark, og lørdag eftermiddag oplevede vi for første gang i år en temperatur på 15 grader, rapporterer TV2 i en vejrartikel. I Fredericia er temperaturen dog nået op på kun 9 grader denne lørdag.

Den første meteorologiske forårsdag er defineret som den dag, hvor temperaturen når 15 grader eller derover. Dette års første forårsdag er dermed den varmeste dag hidtil i 2023.

Lunt og solrigt vejr blev oplevet i størstedelen af landet denne lørdag eftermiddag, hvor temperaturen lå mellem 11 og 15 grader. Der var dog stadig encifrede temperaturer langs kysterne også i Fredericia ifølge DMI.

Den første forårsdag i 2023 kommer over to uger senere end gennemsnitsdatoen for perioden 2011-2020, som er den 24. marts. Sidste år nåede vi 15 grader allerede den 22. marts, hvilket var helt normalt ifølge gennemsnittet, formidler TV2 Vejret.

Den tidligste dato, hvor 15 grader er målt i Danmark, var den 22. februar i 2021 – det tidligste nogensinde i de næsten 150 år, hvor DMI har målt temperaturer.

Nu hvor forårsvarmen er kommet, ser mange danskere frem til, hvornår vi kan forvente sommerlige temperaturer på 20 grader eller derover. Ifølge statistikkerne fra 2011-2020 falder den første dag med 20 grader i gennemsnit den 10. april, som er 2. påskedag. Prognoserne viser dog, at køligere vejr er på vej fra mandag, og derfor skal vi også vente lidt længere med at opleve 20 grader. Dog er der sandsynlighed for, at vi kan passere de 20 grader i næste varmeperiode.

41-årig mand anholdt for kørsel under påvirkning af stoffer på Vejlevej

Af
Thea Dyhrberg
-
0
(Foto: Avisen)

Torsdag aften omkring klokken 20.15 blev en 41-årig mand stoppet af politiet på Vejlevej i Fredericia. Det viste sig, at manden var påvirket af stoffer under kørslen.

Efter anholdelsen blev han ført til hospitalet for at få foretaget en blodprøve, der skulle bekræfte formodningen om indtaget af euforiserende stoffer.

Sagen vil nu blive efterforsket, og den 41-årige mand kan forvente at blive sigtet for kørsel under påvirkning af stoffer.

MESSE C: Vi er tilbage

Af
Christian Runge Fris
-
0

MESSE C er tilbage for fuld skrue og klar til at byde velkommen til store messer igen! Efter to år på pumperne grundet pandemien, er flere store messer tilbage.

Det er må siges at være en stor milepæl for MESSE C. Direktør Grete Højgaard er stolt og cementerer: Nu er vi tilbage!

– Vi er tilbage med de store messer. Boat Show var tilbage, hvilket er fuldstændig fantastisk. Det var 29. gang, den blev afholdt. Det er virkelig mange år, vi holder den hvert andet år, så det er jo 58 år plus de to år med corona, så det hele 60 år.

Det har krævet en ny strategi og en anderledes måde at arbejde på. Med en lille, men stærk kerne af medarbejdere, der har været der hele vejen igennem, har MESSE C formået at komme tilbage stærkere end nogensinde før.

– Nogle af dem har 30-års jubilæum, og det var også nogle af dem, der desværre måtte forlade os under corona – på den ene side er der jo det menneskelige i den tid, det var en enorm erfaring, vi mistede. Selvom vi nu har ansat nye mennesker, der er fuldstændig fantastiske, og kommer med ny energi og viden, og kan alle mulige ting, så kender de ikke vores historie. Den viden, der har ligget i huset, er blevet givet videre efterhånden, men man kan ikke bare samle den med det samme, så det er mange års erfaring, vi har mistet, fortæller Grete.

MESSE C har gjort alt, hvad de kan for at opbygge deres historie og viden igen, og det ser ud til, at de er lykkedes.

– Vi har haft et fantastisk år, nu er vi i gang med tre kæmpe afviklinger, som vi ellers normalt har én af på et år. Vi får tre af de helt store lige i rap, Boat Show er nummer et og sidste uge i marts, er det BYGGERI´23, der er fuld knald på, lad os sige det sådan – optimisme, glæde, udstillerne er glade tilbage og det er helt fantastisk. Overordnet er vi lykkedes med at få alle kunderne med over på den anden side af corona, det er helt fantastisk for os, det kan jeg ikke understrege nok.

Boat Show er et af de helt store skibe på den danske messescene. Her kunne alle interesserede se nye bådmodeller, teknologiske innovationer og meget mere.

– Der var så mange flotte både, så man blev helt glad i låget af det. Den messe bringer en masse livsglæde med sig, fordi det handler om drømme, om at komme ud og opleve horisonter. Der var masse foredrag, som emmede af lysten til at udforske verden. Udstillingen har bare noget på alle hylder, og det er gamle udstillere, der kommer, som ikke har set hinanden længe, det er glædens gensyn, vi oplever, og virkelig dejligt at dem tilbage igen.

Direktør Grete Højgaard er stolt. MESSE C har formået at komme tilbage stærkere end nogensinde før med en ny strategi og med glædelige gensyn med udstillerne er der smil og optimistiske vinde hos messecenteret, som ser lyst på fremtiden i Fredericia.

1...1.1491.1501.151...1.261Side 1.150 af 1.261
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER