Område i Fredericia ramt af strømnedbrud

Af

-

20:36 - 13. januar

TREFOR har 364 afbrudte kunder i et område i Fredericia.

Alt imens de fleste hjem i Danmark er tunet ind for at se Danmarks VM-åbningskamp i tv’et, så må 364 TREFOR-kunder på Damvej, Prangervej og Viaduktvej i Fredericia finde en bærbar computer, tablet eller en smartphone frem, hvis de skal se håndbold.

Ude fra vejen på de pågældende veje kan man se stearinlys og lommelygter være tændt for, at der er lys, og det kommer formentlig til at vare det meste af aftenen.

TREFOR driftsovervågning viser, at der forventes at være strøm igen fredag klokken 23:20.

Skolereformens krav om 45 minutters daglig bevægelse har med stor sandsynlighed øget børns fysiske aktivitet i skoletiden

Af

Mille Dyhrberg

-

19:00 - 13. januar

0

Inden skolereformen blev introduceret, var fysisk aktivitet blandt skolebørn nedadgående. Men den negative udvikling er vendt – det viser et nyt studie lavet af forskere fra Syddansk Universitet.

I 2014 introducerede den daværende regering en ny omfattende skolereform. En del af skolereformen var et krav om, at eleverne skulle have gennemsnitlig 45 minutters bevægelse dagligt i undervisningstiden.

Siden skolereformens ikrafttræden har flere aktører undersøgt, hvorvidt skolebørn rent faktisk bevæger sig mere. Fælles for alle undersøgelser indtil nu har været, at de først er påbegyndt efter 2014, hvorfor de ikke indeholder data indsamlet før skolereformen. Samtidig har de været baseret på subjektive vurderinger; dvs. spørgeskemaer mv.

Men nu har forskere fra Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet (SDU) som de første undersøgt udviklingen i objektivt målt fysisk aktivitet hos skolebørn i perioden 2009-2018.

Studiet er netop publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet Regional Health – Europe.

Skolebørnenes fysiske aktivitet blev målt før og efter reformen
På institut for Idræt og Biomekanik har man siden 1990’erne gennemført flere skolebaseret undersøgelser, hvor fysisk aktivitet er målt ved brug af objektive aktivitetsmålere, som skolebørnene har gået med i en uge. Aktivitetsmålerne var placeret i et bælte omkring taljen.

Fire af disse undersøgelser, som blev gennemført i årerne 2009-2012, blev inkluderet i det nye studie til at kortlægge skolebørns fysiske aktivitet, som den så ud inden skolereformen.

I 2017-2018 gennemførte SDU endnu en stor dataindsamling på de samme klassetrin og skoler, som også blev inkluderet i de fire historiske studier. Målingerne før og efter skolereformen blev metodisk ensartet for at kontrollere forhold såsom årstid og længde på skoledagen i sammenligningerne.

Stigning på gennemsnitligt 14 minutter per dag

– Vores undersøgelse inkluderer fysisk aktivitetsdata på næsten 5.000 skolebørn målt både før og efter 2014, og det har gjort det muligt at undersøge udviklingen i fysisk aktivitet over tid, forklarer Natascha Holbæk Pedersen, som er ph.d.-studerende på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet

– Data viste, at fysisk aktivitet i skoletiden var nedadgående i perioden 2009-2012, hvorefter kurven knækkede og mængden af fysisk aktivitet steg fra 2012-2018, fortæller hun.

Skolebørnene var i gennemsnit aktive i 14 minutter mere på en normal skoledag, end de ville have været, hvis den nedadgående udvikling var fortsat. Stigningen blev observeret hos både de yngre og ældre skoleelever, men var mest udpræget hos de yngste elever i 1. – 5. klasse.

Den negative trend blev brudt i tiden omkring reformens indførelse
Det randomiserede kontrollerede forsøg (kendt som et RCT-studie) har længe været betragtet som det stærkeste studiedesign til at evaluere effekten af et interventionstiltag. Desværre er det ikke altid muligt at gennemføre et RCT-studie. Det gælder eksempelvis i forhold til skolereformen og kravet om 45-minutters bevægelse, eftersom tiltaget blev rullet ud i samtlige folkeskoler uden mulighed for forudgående undersøgelser.

Der findes metoder til at evaluere effekten af tiltag som skolereformen, men kendetegnende er, at konklusionerne ikke vil have samme sikkerhed som i RCT-studier.

– Vores studie viser, at en negativ udviklingstrend i fysisk aktivitet i skoletiden blev brudt i tiden omkring skolereformens indførelse. Strukturen af en skoledag har været relativt fasttømret i en længere årrække, og vi ikke har kendskab til officielle og almengældende strukturændringer i folkeskolen, som i perioden kunne forklare de observerede ændringer. Derfor indikerer resultaterne, at skolereformen er årsag til ændringerne, forklarer Natascha Holbæk Pedersen.

– Men det er vigtigt at påpege, at det ikke kan udelukkes, at forklaringen i stedet skal findes i forhold, som studiet ikke kan kontrollere for – herunder lokale ændringer på folkeskolerne, som ikke vedrører reformen, men som tidsmæssigt er introduceret i samme periode som reformen.

Reformens udmøntning af fysisk aktivitet var op til den enkelte skole
Implementeringsansvaret for skolereformens krav om de 45 minutters daglig bevægelse i den danske folkeskole har været decentral. Det har altså været op til den enkelte skole at beslutte, hvordan de vil implementere lovkravet.

– Tidligere undersøgelser har peget på, at der er store forskelle på, hvordan skolerne løfter opgaven med at sikre den daglige bevægelse, og hvor succesfulde de har været med implementeringen. Derfor er det meget positivt, at reformkravet ser ud til at have haft en effekt, supplerer Peter Lund Kristensen, som er lektor på Syddansk Universitet og hovedvejleder på ph.d.-projektet.

Danmark indleder jagten på historisk VM-titel

Af

Patrick Viborg Andersen

-

17:52 - 13. januar

0

Klokken 20:30 spiller Danmark første kamp ved VM-slutrunden. Det sker mod Belgien, som næppe kommer til at yde den store modstand, men på længere sigt skal det danne vejen for, at danskerne som det første hold nogensinde kan vinde det tredje VM i træk.

En ny epoke startede, da Danmark vandt VM i 2019 på hjemmebane. For første gang nogensinde vandt Danmark en VM-slutrunde, og det skete på suverænvis. I semifinalen i Hamburg blev de ellers mægtige franskmænd udspillet, og i finalen i Jyske Bank Boxen var danskerne Norge overlegne.

Ved VM 2021 var danskerne ved at ryge ud i kvartfinalen mod Egypten efter ellers at have været suveræne, men efter straffekastkonkurrence lykkedes det at vinde kampen, og i semifinalen blev Spanien besejret inden, at Sverige blev nedlagt i finalen.

Nu venter et nyt VM. Flere gange har Frankrig vundet VM to gange i træk, men det er aldrig lykkedes dem at vinde tre i træk, hvorfor Danmark kan skrive sig ind i historien som det første hold, der opnår den bedrift.

I gruppespillet venter der ikke den store modstand i kampene mod Bahrain og Tunesien, men i den videre færd i turneringen kommer danskerne til specielt til at skulle duellere med Sverige, der i 2022 vandt EM-guld efter en finalesejr mod Spanien. Netop de to hold bliver formentlig de største udfordringer for Danmark på den længere bane sammen med Frankrig, mens Island står som en dark horse, som kommer med en trup, der hvis alt spiller, kan komme langt.

I første omgang gælder det for Danmarks vedkommende dog VM-åbningskampen mod Belgien, der spilles fredag klokken 20:30.

Frisparksperle da FC Fredericia spillede uafgjort mod Superliga-hold

Af

Patrick Viborg Andersen

-

15:25 - 13. januar

0

Nicklas Røjkjær scorede et drømmemål direkte på frispark, da FC Fredericia i årets første træningskamp spillede 2-2 mod AaB.

FC Fredericia spillede fredag eftermiddag den første træningskamp forud for forårssæsonen. Modstanderen var AaB, og til det opgør havde cheftræner Michael Hansen, ligesom i slutningen af efteråret, valgt at stille op i en formation med tre midterforsvarere. I første halvleg var valget faldet på Erik Nissen, Jeppe Gertsen og Oliver Olsen, og i det hele taget var det kun spillere, der var en fast del af sammen fra efterårssæsonen, der startede inde.

Hansen kunne se det fredericianske mandskab komme foran 1-0 efter ti minutter. Nicklas Røjkjær tog sig af et frispark fra kanten af feltet, og med et følt spark røg i mål udenfor AaB-keeper Theo Sanders rækkevidde. 20 minutter senere burde FC Fredericia have fordoblet føringen, men Jeppe Gertsen misbrugte en stor chance i en fri position.

FC Fredericia var i første halvleg mest på bolden, men det kastede ikke flere chancer af sig, og derfor var stillingen fortsat 1-0 ved pausen, som begge hold benyttede til at skifte en del ud. For FC Fredericias vedkommende betød det, at der blev uofficiel debut til Jesper Juelsgård, der afløste Erik Nissen, og ind kom også nyerhvervelsen Daniel Johansen, som kom ind i stedet for Frederik Christensen. Også Mikkel Wohlgemuth og Jagvir Singh kom på banen fra anden halvlegs start.

Allerede tre minutter inde i anden halvleg udlignede AaB. Det var den store angriber Anosike Ementa, der kom først på et indlæg fra Louka Prip og satte bolden i kassen. Efter en times spil var Pris igen i fokus, da han scorede til 2-1. Det skete i en lidt spøjs situation, hvor Prip sparkede bolden ind i feltet, men bolden ramte ikke nogen undervejs, og endte med at stryge ind i mål i stedet.

Indskiftede Andreas Lausen endte med at få udlignet fem minutter før. Det skete efter klumpspil foran AaB’s mål, og så endte midtbanespilleren med at få sidste fod på bolden, der røg i mål til slutresultatet 2-2.

Portugisisk storklub henter endnu en fodboldspiller fra den danske Superliga

Af

Thea Dyhrberg

-

14:32 - 13. januar

0

Endnu en fodboldspiller, der har spillet i den danske Superliga kan se frem til at spille for den portugisiske fodboldklub Benfica. Onsdag hentede Benfica den 22-årige Casper Tengstedt, og i dag kom det frem at den 18-årige topscorer fra FC Nordsjælland Andreas Schjelderup, også skifter til Benfica med øjeblikkelig virkning.

FC Nordsjælland vil gerne have beholdt Andreas Schjelderup frem til mesterskabskampen i foråret, men for sportschefen Jan Laursen handler det ikke kun om sportslige ambitioner og økonomi:

– Der er også altid et menneskeligt aspekt og hensyn at tage. Andreas valgte os, vores miljø og vores kultur foran mange store klubber i sin tid. Han troede på os, som vi troede på ham, siger sportschefen til fcn.dk.

Andreas Schjelderup debuterede allerede som 16-årig hos FC Nordsjælland, og er sidenhen blevet Superliga-topscorer. Casper Tengstedts aftale skulle eftersigende sende mange penge til hans tidligere klub AC Horsens, men ingen af klubberne skriver, hvad Andreas Schjelderup har kostet.

Fyns Politi efterforsker skyderi

Af

Redaktionen

-

12:40 - 13. januar

0

Fyns Politi modtog i går den 12. januar 2023 kl. 21.17 en anmeldelse om skyderi på Østre Stationsvej i Odense ud for Posten. Politiet ankom hurtigt til stedet og efterforsker sagen.

Fyns Politi var tilstede ved Posten i Odense i går aftes den 12. januar 2023 i forbindelse med en anmeldelse om skyderi.

– Vi modtog anmeldelsen kl. 21.17 og ankom hurtigt til stedet med blandt andet hundepatruljer, og foretog gerningsstedsundersøgelser. Der blev i den forbindelse sikret et patronhylster, som vi foreløbigt har identificeret som et hylster efter en løsskudspatron, fortæller efterforskningsleder politikommissær Jack Liedecke.

Fyns Politi har sikret videoovervågning i området og afhørt vidner, og arbejder på den baggrund på at identificere to køretøjer, herunder en sort firhjulstrækker og muligvis en mindre rød bil. Fyns Politi arbejder derudover også på at identificere personerne i bilerne.

– Vi har ikke oplysninger om, at der i forbindelse med hændelsen skulle være nogle tilskadekomne, siger Jack Liedecke.

Fyns Politi tager hændelsen meget alvorligt og efterforsker sagen herunder eventuelle relationer mellem personerne i de to køretøjer.

Fyns Politi har ikke yderligere kommentarer til sagen på nuværende tidspunkt.

Helt uacceptabelt at politikere vil lade ældre sove med strømperne på for at spare

Af

Kirsten Hassing Nielsen

-

11:12 - 13. januar

0

Af Kirsten Hassing Nielsen, næstformand Senior og Socialudvalget, Det Konservative Folkeparti

I budgettet for 2023 har forligspartierne afsat penge til et projekt, hvor de ældre skal sove med strømperne på. Det er undrende, at projektet nu i stedet hedder ”ændrede arbejdsmetoder i plejen”, men det skyldes nok at det i virkeligheden er en spareøvelse.

Som næstformand i Senior- og Socialudvalget, finder jeg det helt uacceptabelt, at det overhovedet overvejes, om de ældre skal sove med strømperne på. Når man er ældre og afhængig af hjælp til at få støttestrømper på eller af, så skal det aldrig afhænge af kommunens ressourcer eller være en spare øvelse.

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at vi skulle nå til at drøfte, om vi skal spare på hjælp til, at de ældre kan få hjælp til at få strømper af. Det er uværdigt i et moderne velfærdssamfund.

Men én ting er den politiske holdning til, hvad vi kan og skal acceptere overfor de ældre. En anden ting er, når de politiske partier kalder det noget andet end det i virkeligheden er.

Ikke desto mindre, så er det lige præcis det, som de politiske forligspartier i Fredericia lige nu er i gang med. Man forsøger at dække en besparelse ind under en anden overskrift, og det er en særdeles uklædelig politisk manøvre.

At de ældre skal sove med strømperne på var en del af budgetforhandlingerne. Først var det fremlagt som et forslag om at lade ældre sove med strømperne på. Det gik så op for nogle, at det måske var en uheldig overskrift. Derfor blev overskriften da også ændret til ”ændrede arbejdsmetoder i plejen”. Suk!

Tilsvarende gjaldt, da man så opslår et stillingsopslag, som projektleder for projektet. I første stillingsopslag hed det projektet ”Sove med strømper på”, men det er så tilsyneladende efterfølgende ændret til projektet ”Ændrede arbejdsmetoder i plejen”.

Vel fordi, at de politiske partier synes, at ”ændrede arbejdsmetoder” lyder bedre udadtil og bedre kan forsvares?

Det er upassende og uordentligt af de politiske partier, at man stikker folk blår i øjnene ved at kalde det ”ændrede arbejdsmetoder”, når det kun handler om at spare ressourcer, som vi måske i virkeligheden ikke har det fulde overblik over, hvor stor gevinsten i virkeligheden er.

Og så er det endnu mere undrende, at der ansættes en ny ressource i form af en projektleder til at spare ressourcer indenfor ældreplejen, som i forvejen mangler ressourcer.

Som politiker skal vi altid være undersøgende på udvikling af nye metoder, der kan bidrage til at gøre tingene bedre og mere effektivt til gavn for borgerne. Men helt ærligt; dette er ikke en politisk nysgerrighed efter nye måder at gøre tingene på.

Det stinker langt væk af en regulær spareøvelse, som bliver på bekostning af de ældre, og derfor synes jeg det er ærgerligt og uordentligt, at man ikke tør kalde det, hvad det i virkeligheden er og stå på mål for det, man sætter igang. Det skylder vi både de ældre, deres pårørende og medarbejderne.