Cubanske Reinier Taboada er klar til sit første slutspil med FHK i den danske håndboldliga. Han fortæller, at han tror på holdets chancer, især på hjemmebane, hvor holdet har præsteret godt.
Efter mandagens træningspas talte AVISEN med Taboada om holdets chancer i slutspillet og den første kamp, der venter mod GOG.
– Vi ved, at der venter os en hård kamp, men jeg tror på holdet, og især på hjemmebane har vi været stærke, siger Taboada.
Han erkender dog, at han ikke havde en særlig god kamp i deres seneste opgør mod Nordsjælland.
– Jeg havde ikke en god kamp i vores seneste kamp mod Nordsjælland, men jeg har haft en god træningsuge, og efter VM-pausen er jeg faldet godt ind i sammenspillet med mine holdkammerater, fortæller han.
Taboada er opsat på at forbedre sidste sæsons præstation, hvor FHK tabte de første fem kampe i slutspillet. Han har sat sig et ambitiøst mål om at nå semifinalen.
– Vi har spillet en god sæson, og især på hjemmebane har vi en masse fanatiske fans bag os. Så jeg tror, det er realistisk, at vi kan nå semifinalen, siger Taboada.
Han har været en afgørende faktor for FHK’s succes i denne sæson og har scoret 105 mål og leveret 50 assists.
– Jeg er glad for at være en del af holdet og bidrage til deres succes. Jeg vil fortsætte med at give alt på banen og hjælpe holdet til at nå vores mål, siger han.
Taboada er hurtig, fysisk stærk og skyder hårdt. Han har dannet et stærkt partnerskab med sine holdkammerater. Hans erfaring fra europæisk håndbold har også givet holdet et nyt niveau, og hans evne til at håndtere pres vil være afgørende i de kommende slutspilskampe.
Alt i alt er Reinier Taboada klar til sit første slutspil med FHK, og han er fast besluttet på at gøre det til en mindeværdig oplevelse. Med hans imponerende præstationer i løbet af sæsonen og hans tro på holdets evner vil han helt sikkert spille en vigtig rolle i deres jagten på succes i slutspillet, hvor cubaneren håber at få FHK med i semifinalen.
Livsstilsbutikken Wiberg, der ligger i Gothersgade 35b i Fredericia, har valgt at lukke. Butikken holder nu et ophørsudsalg, oplyser indehaver Johanne Wiberg i et opslag på Instagram.
Det har ikke været nemt for Johanne Wiberg at tage beslutningen om at lukke hendes lille butik, Wiberg, som hun har drevet i tre år i Fredericia. Selvom hun havde tænkt sig om og omhyggeligt planlagt butikkens åbning, ramte Covid-19 og dets efterfølgende udfordringer for hendes forretning hårdt.
Wiberg havde altid brændt for det håndlavede og bæredygtige design, og hun vidste, at der var mange i Fredericia, der delte hendes passion for disse ting. Men det var ikke altid let at drive en livsstilsbutik i en mindre by som Fredericia. Hun havde perioder med succes, men når det gik godt, kom der ofte nye udfordringer til. Som en lille forretning var det svært at konkurrere med større, mere etablerede virksomheder.
Johanne Wiberg vidste dog, at hun havde mange loyale kunder, der havde handlet hos hende, fordi de vidste, hvor vigtigt det var at støtte lokale butikker. Hun værdsatte deres støtte og takkede dem for deres engagement og loyalitet.
Fredericia er en by, som Johanne Wiberg var blevet glad for. Byen havde en fantastisk beliggenhed og var et populært turistmål. Wiberg bemærkede også, at byen var en af de 30 handelsbyer, der forventedes at blomstre i Danmark i 2030, hvilket gav hende håb for byens fremtid.
Selvom Johanne måtte tage afsked med sin butik, opfordrer hun stadig til at støtte lokale butikker og virksomheder. Hun opfordrer også de store virksomheder i Fredericia til at støtte lokalt, når det er muligt.
For Wiberg var det en vanskelig beslutning at lukke butikken, men hun håbede, at hendes kunder og samarbejdspartnere ville fortsætte med at støtte det håndlavede og bæredygtige design i Fredericia og andre steder. Mens Wiberg-butikken ikke længere er åbent efter ophørsudsalget, vil hendes passion og engagement for håndlavede og bæredygtige produkter fortsætte med at være en vigtig del af hendes liv og arbejde.
Mandag d. 10. april 2023 blev middagen en helt særlig oplevelse, hvor unge talenter og begejstrede fans samledes i Eksercerhuset i Fredericia for at fejre dette års MGP. På 2. påskedag blev stedet ramt af et brag af en fest, og de talentfulde deltagere gik på scenen for at give de yngste MGP-fans et velarrangeret familieshow.
Forældre, venner og bekendte var mødt talstærkt op for at støtte op om arrangementet og de unge stjerner. Der var mulighed for at købe snacks og børnedrinks i baren, og stemningen var i top med masser af spændte og forventningsfulde drenge og piger. Alle havde taget deres bedste MGP-outfits på med masser af glimmer og glitter.
Sophia vandt årets MGP med sangen “Det’ bare tanker” med 51 procent af seernes stemmer. I dag stod hun på scenen i Fredericia. Foto: AVISEN
En veloplagt og humoristisk tourmanager, Boris Søhoel, bød alle velkommen og sikrede den gode stemning gennem hele showet. MGP-deltagerne var SÅ klar på at fyre den af og gav den alle gas på scenen. De var gode til at række ud til publikum, og man kunne ikke mærke, at de havde været på farten med showet i seks uger og måske var en smule trætte.
Sidste års vinder, Emma, åbnede ballet med hendes vindersang fra 2022 “Haters”, som alle de unge fans kunne synge med på. Dysseband, Frederik, Girls on Fire, The Five, Gustav og Magne gav den alle gas med deres helt egne sange. Stor var begejstringen, da Sofia gik på scenen med hendes vindersang, “Det er bare tanker” – som var lige så populær i Fredericia, som på TV, hvor hun fik hele 60% af alle stemmerne.
Værten Boris lagde ud med en konkurrence blandt publikum, hvor man kunne vinde en MGP-T-shirt. Den unge Asbjørn vandt og fik ikke alene en sej MGP-T-shirt, men også lov til at komme med på scenen, når MGP All Stars gik på scenen og gav det sidste nummer. Elin og Nova samt Pomfrida og Mayannaise måtte desværre melde afbud på grund af sygdom, men publikum snydes ikke for deres sange, som blev sunget af dem alle i form af MGP All Stars.
Det blev en skøn oplevelse, der sluttede med en high-five til alle MGP-deltagerne samt et postkort med alle deres autografer. En uforglemmelig middag, der vil blive husket længe af både fans og deltagere.
Der gik et sus igennem thansen ARENA, da Kristian Stoklund udgik i den sidste grundspilskamp mod Nordsjælland. Nu kan åndes lettet op, da det viste sig at være en mindre skade, som Stoklund allerede er kommet sig over.
Kristian Stoklund er en af de bærende kræfter på Fredericia Håndboldklub, og hans tilstedeværelse på banen er afgørende for holdets succes, hvor han er særlig vigtig i overtalstalsspillet og når der skal skydes straffekast.
Da Kristian Stoklund talte med AVISEN efter mandagens træning, forklarede han mere detaljeret om skaden, der tvang ham til at forlade den seneste kamp tidligt:
– Det var i forbindelse med, at jeg og Rasmus Meyer krydsede hinanden på vej tilbage, at jeg vred om på foden, siger Stoklund.
Men han forsikrede samtidig om, at skaden ikke var alvorlig:
– Efter tre-fire dages pause var jeg klar igen, og jeg har prøvet at vride om på foden en del gange før, så jeg ved, hvad der skal til i rehabiliteringsfasen. Jeg har arbejdet hårdt for at komme tilbage, og jeg er klar til at spille i den kommende kamp mod GOG, forsiker Stoklund.
Det er ikke kun Kristian Stoklund, der er tilbage på banen efter en skade. Holdkammeraten Nikolaj A. Nielsen blev skadet mod Aalborg den 4. marts og har ikke spillet siden, men han trænede fuldt med holdet på mandagens træning og ligner en spiller, der er klar til den kommende slutspilskamp mod GOG.
Nielsen har været en vigtig spiller for FHK særligt efter VM-pausen, og hans tilbagevenden vil give holdet et ekstra boost. Med både Nielsen og Stoklund til rådighed vil FHK have en bedre chance for at vinde den kommende kamp og forfølge muligheden for at komme i DM-semifinalen, der på den korte bane er drømmen.
Med disse to spillere i truppen er der ingen tvivl om, at FHK er et stærkt hold, der er klar til at tage udfordringen op i slutspillet. Fansene kan se frem til en spændende kamp mod GOG, og med Stoklund og Nielsen på banen står holdet bedre stillet, selvom der venter en svær opgave onsdag klokken 19:30, hvor der er kampstart i thansen ARENA.
Susanne Eilersen, medlem af Fredericia Byråd for Dansk Folkeparti, har i en længere årrække været formand for sundhedsudvalget i Fredericia. Den post har hun måtte give videre – men nu kommer hun med en opsang: Der er brug for et vågent øje med området. For ifølge Eilersen er regeringen i gang med at sylte.
Man kan med stor rimelighed tilegne Susanne Eilersen en del af æren for, at der i Fredericia står et sundhedshus. Sammen med de tidligere byråd har hun prioriteret pengene til, at det kan stå så flot, som det gør i dag. Der er flere sager på sundhedsområdet, der nu får Susanne Eilersen til at kalde på handling. Først en lægevagtsaftale, der ikke er særligt fordelagtigt for Fredericia – og dernæst en regering der har aflyst alle planer om nærhospitaler i den kommende tid.
Lægevagtsaftalen er ikke god nok
Susanne Eilersen har ikke været med til at forhandle den nye aftale mellem PLO og Region Syddanmark, da hun ikke sidder i regionsrådet. Men den aftale der er landet, er hun langt fra tilfreds med. Den tidligere aftale havde en fastplaceret lægevagt i Fredericia, men den nye aftale giver en begrænset åbningstid og sender fortsat mange fredericianere til andre byer.
– Jeg synes ikke det okay, at vi skal vente til februar med at lægevagten åbner igen i Fredericia. Lokalerne er deroppe – og det er PLO, der har lukket den ned. De burde kunne åbne i morgen. Mig bekendt er det jo kun nogle få timer, det drejer sig om, siger Susanne Eilersen og fortsætter:
– Jeg ønsker en reel lægevagt, hvor man ved at man i et bestemt tidsrum – der er større end i dag – kan komme til lægevagt i Fredericia. Lige nu er det kun af navn, fordi langt størstedelen af henvendelserne alligevel sendes til Kolding. Jeg er ikke fuldt ud begejstret for den aftale.
– Vi er gået for meget på kompromis med lægerne, i forhold til hvad de lovede. Godt nok er de selvstændige, men de har monopol – og deres indtægt kommer fra fælleskassen, slår Susanne Eilersen fast.
Vi skal holde øje med regeringens syltekrukker
Susanne Eilersen glædede sig over udsigten til, at der kunne komme et nærhospital til Fredericia. Det var næsten den oplagte afslutning på arbejdet med et sundhedshus i Fredericia. Derfor er hun nu vred over, at regeringen har skrinlagt planerne om nærhospitaler for nu.
– Vi har en regering, der putter alt ned i syltekrukker. Nu skal vi have endnu en kommission. Det kan jeg godt være bange for, at det trækker i langdrag, fordi de ikke kan blive enige om hvorvidt regionerne skal nedlægges eller ej. Det har også bevirket, at den udsigt vi for ikke så længe siden har haft om at blive et nærhospital, har fået meget lange udsigter, forklarer Susanne Eilersen.
– Jeg er klar over, at vi er meget tæt på at være et nærhospital, fordi vi har været fremsynede. Men at vi ikke får det sidste nyk op og bliver et nærhospital er jeg ked af. Det her med, at man i det daglige skal gå til kontrol, få røntgen eller andre ambulante ting, det skal kunne klares i kommunen. Det havde jeg håbet, vi snart fik. Men det får vi så ikke, fordi regeringen har skudt det til hjørne, fortsætter Susanne Eilersen.
Ifølge Eilersen kræver det et hårdt benarbejde fra medlemmerne af Fredericia Byråd, hvis det alligevel skal lykkes at få et nærhospital til byen i den nærmeste fremtid. Selv er Eilersen klar til at hive i de nødvendige tråde.
– Jeg sætter min sundhedsordfører på Christiansborg, Mette Thiesen, i gang. Vi kan ikke blive ved med at vente. Vi har ventet i rigtig mange år. Jeg er bestemt ikke begejstret over den nye regerings sundhedspolitik, siger Susanne Eilersen.
– Jeg synes hele byrådet skal forsøge at gøre, hvad de kan for, at Fredericia er med på de ting man har mulighed for at kunne få til byen. Det kræver et fokus. Der skal vi stå sammen i byrådet. Jo flere af os der skubber på, jo bedre er det. Fredericia har desværre ikke et folketingsmedlem på Christiansborg. Derfor er det vigtigt, at vi også presser endnu mere på. For vi har ikke et direkte talerør på Christiansborg, fortsætter hun.
I den seneste periode i byrådet var der et rendyrket sundhedsudvalg. I denne periode hedder det Beskæftigelses- og Sundhedsudvalget. Det er ikke en plan, der er vokset i Susanne Eilersens have. Hun mener, at det forringer det nødvendige fokus.
– Jeg tænker på, at for at få ting til at ske skal man være aktiv og presse på. Det var det vores selvstændige sundhedsudvalg i sidste periode kunne. Jeg har aldrig været tilhænger af, at sundhedsudvalget skulle lægges sammen med et andet ressortområde. Det har før været som det er nu, siger Susanne Eilersen og fortsætter:
– Men det gør, at der er mange andre – også vigtige – opgaver der skal prioriteres. Og det koster på sundheden. Det er noget, der betyder noget for os alle sammen. Derfor er jeg meget ærgerlig over, at vores sundhedsområde skal deles med andre områder. Men sådan er det, når man skal indgå i et forlig.
(Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen / Fredericia AVISEN)
AVISEN giver her et overblik over åbningstiderne på supermarkederne i hele Fredericia, samt i Middelfart centrum. Skriv til pa@avisen.nu, hvis der er rettelser.
FC Fredericia spillede ikke op til deres bedste i opgøret mod Fremad Amager, men alligevel formåede de at vinde 3-1 og øge afstanden ned til nedrykningsstregen med yderligere fire point.
Holdet har rykket sig og er blevet mere effektive foran mål, hvilket blev vist ved Adam Jakobsens to scoringer og Nicklas Røjkjærs enlige mål, selvom det kun var hans eneste skud på mål i kampen. Adam Jakobsen og Nicklas Røjkjær er begge vigtige i FC Fredericias offensiv og har længerevarende kontrakter med klubben. Deres effektivitet foran mål er vigtig for holdets chancer for at undgå nedrykning, da det kan være forskellen mellem at vinde eller tabe en kamp.
Adam Jakobsen og Nicklas Røjkjær var begge yderst effektive i FC Fredericias kamp mod Fremad Amager, hvor de scorede alle tre mål i holdets 3-1 sejr. Deres evne til at omsætte få chancer til mål var afgørende for FC Fredericias sejr og viser, hvor vigtige de er for holdet.
Adam Jakobsen og Nicklas Røjkjær er begge vigtige angribere i FC Fredericias trup og har længerevarende kontrakter med klubben. Deres effektivitet foran mål er vigtig for holdets chancer for at undgå nedrykning, da det kan være forskellen mellem at vinde eller tabe en kamp.
Det er også vigtigt at bemærke, at begge spillere har haft perioder med skader og nedsat spilletid i denne sæson. Deres præstation i kampen mod Amager viser, at de stadig har potentiale og kan bidrage positivt til holdets succes.
Hvis FC Fredericia skal fortsætte med at hente sejre og undgå nedrykning, vil det være vigtigt for Jakobsen og Røjkjær at opretholde deres effektivitet foran mål og fortsætte med at levere vigtige mål i de kommende kampe.
Mens FC Fredericias angreb var skarpt, viste keeper Valdemar Birksø svaghedstegn igen og tillod næsten Amager at score et mål i kampens slutfase. Episoden var især en malurt for FC Fredericias keeper Valdemar Birksø, der ikke så særlig heldig ud i situationen. Et hjørnespark strøg over Birksø, og selvom han formåede at få hænderne på bolden, så blev den i stedet clearet af en Amager-spiller, som scorede det annullerede mål. Birksøs evne til at håndtere høje bolde har tidligere været en udfordring for holdet, og denne episode viste, at der stadig er plads til forbedringer.
Selvom Birksø ikke havde en fejlfri kamp, så skal det bemærkes, at han også lavede flere vigtige redninger, der hjalp holdet med at vinde kampen. Men for at FC Fredericia kan fortsætte deres succes og undgå nedrykning, vil det være vigtigt, at Birksø arbejder på at forbedre sit spil på høje bolde og undgår yderligere fejl i fremtidige kampe.
Til trods for Birksøs enkelte fejl var FC Fredericias forsvar solidt og gav ikke mange chancer væk. Jeppe Gertsen og Jesper Juelsgård var stærke i midterforsvaret og blev ikke sat under pres af Fremad Amagers angribere. Forsvaret har vist sig at overmatche modstandernes angribere i den seneste tid og er en stor faktor i holdets succes.
Næste udfordring for FC Fredericia er mod HB Køge, som de tidligere har slået 3-0. Men HB Køge er ikke til at spøge med, da de har gode spillere, der på papiret er bedre end at spille om nedrykning. FC Fredericia skal fortsætte med at have en stabil defensiv og være effektive foran mål, men samtidig hæve det generelle niveau i forhold til kampen mod Amager. Hvis holdet kan præstere på et højere niveau, har de gode chancer for at hente deres fjerde sejr i træk.
Det er en gammel nyhed at vi bliver ældre. De fleste familier har i dag stiftet bekendtskab med demenssygedomme, sygdomme som samlet set dækker over lidelser der i forskellige tempi gradvis skader og nedbryder hjernen. Heldigvis findes der rigtig meget dansk viden og forskning i hjerneskader og i hvad disse betyder for menneskets måde at fungere i verden på. På handicap og senhjerneskade området er der i særdelseshed udviklet metoder og pædagogiske tilgange til hvordan man bedst muligt indretter, støtter og kompenserer mennesker med kognitive og fysiske funktionsnedsættelser. Man kan derfor undres over, der tilsyneladende ikke er nogen med ansvar for områder vedr. hjerneskade eller ældre, som drager paralleller mellem områderne. Det burde være muligt at finde ud af at arbejde på tværs af fagområder i kommunerne, herunder i Fredericia Kommune. Jeg kan dog personligt blive ramt af en seriøs undren og bekymring over, hvordan man når frem til at købe ind på et amerikansk koncept baseret på Gammeltestamentlige forestillinger om “Edens have/ Paradisets have”. Man kan fristes til at sige “hvor herre bevare os” ikke mindst set i lyset at herligheden er omkranset af konsulentydelser, patenter og dyre licenser – dette dog formuleret som smukke ord om nærvær og individuel behandling af den ældre og faglighed. Bundlinjen er dog, at som vi som skatteydere skal betale til en multinationalorganisation. Det bliver interessant at høre, hvad dette herlige projekt kommer til at koste f.eks over en 10 årig periode. Det er bekymrende at vi ikke længere kan lede en kommunalorganisation alene ud fra sunde værdier, faglige metoder, dansk forskning og uden at smide millioner efter “supermarkedskoncepter”. Det bliver ikke mindre sørgeligt at andre kommuner er lige så ideforladte. Synderen er måske i virkeligheden at man på Christiansborg sammen tid med stram rammestyring, har stor fornøjelse af at uddele puljemidler til forsøgsprojekter til belastede områder. Satspuljeprojekter som kommuner kan kaste sig over og som man som leder kan føre på CV’et til et videre karriere forløb.Offentlige midler som vil være bedre brugt på f.eks. Uddannelse og anstændige lønninger til de medarbejdere som løfter velfærdsområderne tæt på borgerne
Vi nærmer os de årlige budgetforhandlinger i kommunen. Fredericia har udfordringer på vores velfærdsområder, hvilket senest er blevet tydeligt på børne og familieområdet. Det vil i SF optik give mening, hvis vi denne gang indleder med et overblik over licensaftaler, itløsninger og indkøb af koncepter, som påtvinger kommunen at bruge konsulentydelser fra eksterne og ofte private virksomheder bl.a til velfærdsområderne. Vi vil i samme åndedrag kunne tage et seriøst kig på spildtid på administration og dokumentation i de itsystemer som konceptherlighederne ofte er bundet op på. Det vil give plads i økonomien og plads til at sætte borgere, pårørende og medarbejdere fri til sammen at finde de gode løsninger – det handler om “at tillid betaler sig”også selvom vi så skal vende os til ikke at indsamle data – fordi vi kan.
Fri os så også for snak om “hjemliggørelse”, det kan ikke erstatte den gode pleje og man kan lægge alt og ingen ting i det mantra.
I det hele taget vil det være smukt, hvis vi Fredericia også kunne slippe af med det “bullshitsprog” som han sneget sig ind i det offentlige sammen med supermarkedskoncepterne.
Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark
En undersøgelse har vist, at befolkningen er splittet i tre lige store dele – JA – NEJ og VED IKKE når vi spørges om Regionernes fremtid og eksistens. En Epinion undersøgelse har vist, at 32% af vælgerne er optaget af ”sundhed og hospitaler” medens kun 12% peger på ”miljø og klima”.
Faktuelt har vi fem Regioner. Tre i Jylland og to på Sjælland. Der er i gennemsnit ansat 1740 medarbejdere i hver Region. Løn og administration af de 8700 medarbejdere koster 4,5 milliarder kroner årligt. Hertil kommer der pr. region over 28.000 ansatte indenfor Regionernes ansvarsområder der primært er sundheds- og miljøområdet. Det er frås at have 8700 ansatte til at administrere. Vi skal have mere for pengene og det skal ikke ske ved at ansætte endnu flere økonomer og jurister. Det skal ske ved nytænkning. Med en illusion om nærdemokrati er vi 41 politikere tilsluttet hver region, altså 205 dyre ”enheder”. Det blev et tilfælde at Danmark blev delt op i fem Regioner. Tiden er kommet til at gentænke organisationen og effektivisere. Antal indbyggere i Danmark svarer til indbyggerantallet i store hovedstæder. Behovet for sundhedsydelser er stigende, tilfredsheden i sektoren er faldende og det går alt i alt den forkerte vej.
Hver af de fem regioner er hinandens kloner og dygtige fagspecialister dublerer hinanden. Vi bør etablere èn region i Jylland og èn på Sjælland. Det vil frigive dygtige og efterspurgte medarbejdere til det private erhvervsliv. Der vil også være et provenu i størrelsesordenen to milliarder kroner pr. år, der kan investeres i psykiatrien med etablering af større psykiatriske enheder, hvor syge mennesker kan blive indlagt uden år lange ventelister. Herved skabes der et attraktivt rum, hvor Sygeplejersker, sundhedspersonale, psykiatere/psykologer og læger kan trives og udvikles i et behandlings- og studiemiljø. På de nyligt overståede Regionspolitiske topmøde talte jeg med demonstrerende fagpersonale. Vi skal tilbage til ”drømmen om at blive sygeplejerske”. Det handler om løn, hvor grundlønnen skal hæves betydeligt og det drejer sig om arbejdsmiljø.
“Rut nu ikke med pengene” var min fars sidste ord til min mor, inden han for flere årtier siden åndede ud.
Min salige mor brugte stort set ikke en bøjet 25 øre, så hun efterkom i den grad anvisningen.
Omvendt kunne man tro, at Søren “Søgge” Andersens forældre har sagt noget i retning af: “Rut nu rigeligt med rocken”.
Fakta var nemlig , at under det udsolgte påske-lørdags-bal i Eksercerhuset blev der på ingen måde sparet på rocken.
Foran 1000 tilsyneladende tilfredse tilskuere startede kapelmester, Søren “Søgge” Andersen og husorkestret op med Golden Earring’s præcis 50 år gamle, udødelige hit, “Radar Love”.
Derefter direkte over i “Since You Been Gone” med Ritchie Blackmore’s Rainbow. Begge numre spillet i herlig legende, lyslevende varme versioner, hvor især rytmesektionen viste, hvor fabelagtig gode de var. Dem vender vi stærkt tilbage til lidt senere.
Foto: Thomas Kvist Christiansen
Efter den gode start gik gassen ganske langsomt lidt ud af påske ballonen.
Aftenens vært og tovholder, guitaristen Søren Søgge Andersen havde tidligt været ude og love, at dette års påske-rock ville blive større, bedre, mere overraskende end nogensinde. Op på “next level” som han selv udtrykte det.
Sådan en udtagelse forpligtiger og får vel med rette alle os tilstedeværende til at have tårnhøje forventninger.
Hvis man koger de lidt mere end tre timers musik sammen, er den mest gennemtrængende smag en anelse for genkendelig.
Jovist bestod set-listen primært af sange, som aldrig før var blevet spillet i jule/påske-rock regi. Respekt for det.
Men sangene blev – langt hen af vejen – spillet og sunget af Søgge’s Sædvanlige Soldater.
Ikke en finger at sætte på deres musikalske formåen. Men ikke særlig hverken overraskende og ej heller bedre end tidligere.
Heldigvis var der flere flotte mindeværdige stunder, som fortjener et par pæne positive passager med på vejen.
Foto: Thomas Kvist Christiansen
Rytmesektionen
Først og fremmest var jeg flere gange ved at falde i svime over aftenens rytme-sektion.
Thomas Duus på trommer, Morten Husted på bas og Jan Lauridsen på perkussion gjorde det ganske enkelt bjergtagende godt.
Et er, at de alle tre er fremragende musikere. Noget andet er, at glæden ved at spille og især spille sammen lyste ud af deres glade ansigter. Samspillet sad samtidigt lige i skabet fra start til slut.
På toppen af det stod deres imponerende forståelse for hinandens formåen. Klasse – mega høj klasse.
De 3 var på ingen måde begrænset af genre. I gårsdagens set-liste indgik der så forskellige udtryk som country, pop, funk, soul, folk-, heavy- og klassisk rock. Alt sammen eksekveret med elegance og forståelse for detaljen.
Foto: Thomas Kvist Christiansen
Girlpower
I den lange række af sangere fremstod nogle af pigerne ekstra klare.
Selvom det ABSOLUT INTET havde med rock at gøre sang Esbjerg-pigen, Zenia Levring Madsen sig ind i de flestes hjerter, da hun gav en herlig fortolkning af Dolly Partons “Jolene”.
Vakseægte country, leveret med indlevelse, overskud og stor, stor stemme. Jeg kan kun anbefale at opleve hende i front for bandet Mojo Hands, hvor hun er en lysende stjerne.
Hvad gør Søren Andersen, når Sanne Salomonsen for andet år i træk, denne gang med få timers varsel, melder afbud til påske-rock?
Tja, ikke nogen nem opgave.
Men rednings-planken hed i år Lonnie Kjer.
Og sikke en redning.
Som det mest naturlige kastede Lonnie sig frygtløs over og ud i tre sande Sanne-klassikere i så overbevisende stil, at jeg personligt ikke savnede Salomonsen.
Hvor Sannes stemme vel ret beset har peaket, virkede det som om, at Lonnies vokal folder sig mere og mere ud, jo ældre og erfaren den bliver.
Nuancerne i stemmen stod nærmest i kø for at komme af Lonnies læber. Virkelig en vidunderlig lokal vokal-præstation og en af denne aftens højdepunkter.
Stjernestunder
Koncertens to store, nye overraskelser gjorde det ganske godt.
Midt i den tre timer lange koncert overlod Søgge hele scenen til sønderjyske Rikke Thomsen. Kun medbringende en akustisk guitar og en kor-syngede bassist gav hun tre selvskrevne sange.
Selv om det hverken var rock eller særlig fællessangs-agtigt tog publikum imod numrene med åbent sind og stort hjerte. Respekt for det.
Foto: Thomas Kvist Christiansen
Aftenen kulminerede, da Thy-bandet Jonah Blacksmith dukkede op i form af brødrene Simon og Thomas Alstrup.
I spidsen for hus-orkestret levererede de tre af deres egne stærke sange. Især “Brothers” og “House On Fire” løftede koncerten og aftenen op på “next level”.
Her levede koncerten til fulde op til løfterne om noget særligt.
Fremtiden.
Langt de fleste publikummer havde givetvis og synligvis en ganske god aften.
Personligt følte jeg mig både fint underholdt, men på samme tid også lidt snydt af for høje forventninger.
Foto: Thomas Kvist Christiansen
Tilstedeværelsen af selveste Sanne Salomonsen havde ikke gjort den helt store forskel. Dertil var Lonnie Kjers præstation al, al for overbevisende.
Skal publikum virkelig forkæles efter at have betalt meget mere end 300 kr. for billetten kunne man måske, dels overveje at præsentere andre af byens rigtig mange dygtige musikere/sangere. Dels trække nogle virkelig vilde kaniner eller påskeharer op af den musikalske hat.
Det er uomtvisteligt, at som tiden går, bliver det sværre og sværre at finde nye overraskelser. Men med den kæmpe entre-indtægt, som påske-rock generer og Sørens store respekt blandt musikere over den ganske klode, burde det stadig kunne lade sig gøre at trylle noget særligt frem.
Så: Enten kan man lade påske-rock være en hyggelig fest, hvor venner mødes både på scenen og på gulvet og musikken er sekundær. Eller virkelig gå efter påske-guldægget og levere noget ekstraordinært hvert år.
Jeg er naturligvis tilhænger af det sidste.
Koncerten påskelørdag var lidt som en dans på stedet.
