22.1 C
Copenhagen
lørdag 26. juli 2025
Annonce

Drikkevandsbeskyttelse slår fejl: Så få boringsområder er blevet beskyttet i Fredericia Kommune

0

Over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer i Danmark indeholder pesticidrester. I 2019 blev kommunerne bedt om at sikre frivillige aftaler, der ville beskytte de sårbare drikkevandsboringer mod pesticider inden udgangen af 2022. Desværre har denne indsats været ineffektiv, og kun et lille antal områder er blevet beskyttet. Fredericia Kommune har heller ikke fuldført opgaven.

Tidligere miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) indgik i 2019 en bred politisk aftale om at beskytte sårbare drikkevandsboringer mod pesticider i boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) i Danmark. Kommunerne skulle inden slutningen af 2022 indgå frivillige aftaler med vandværker og lodsejere for at stoppe pesticidbrug nær disse områder, skriver Danmarks Naturfredningsforening.

Desværre har den politiske aftale vist sig at have været ineffektiv. Inden nytåret har kommunerne kun beskyttet 6,6% af de vurderede BNBO’er med beskyttelsesbehov, mens Fredericia Kommune ikke har beskyttet nogen områder. Danmarks Naturfredningsforening har udarbejdet en opgørelse over BNBO-status ved årsskiftet baseret på data fra Danmarks Areal Information.

– Det viser med al tydelighed, at idéen om frivillige aftaler har spillet fallit, og der bør derfor omgående, som der også er aftalt, indføres et forbud. Det er jo ikke hvad som helst, vi taler om. Det er danskernes rene drikkevand. Det kan vi ikke gamble med og lade være op til frivillighed, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

I de seneste tre år er der fundet pesticidrester i over halvdelen af de aktive drikkevandboringer i Danmark, viser tal fra GEUS og GEUS-databasen Jupiter.

Den lokale indsats i Fredericia er heller ikke kommet i mål
Fredericia Kommune skulle gennemgå 33 BNBO’er i alt, og af disse blev 20 vurderet til at have behov for beskyttelse. Ved udgangen af 2022 var der ikke blevet indgået eller rapporteret frivillige aftaler for nogen af disse områder, selvom der blev tilbudt aftaler for 12 af dem.

Se kort over indsatsen i alle kommuner her.

Maria Reumert Gjerding bemærker i forhold til de lokale indsatser, at forholdene har været besværlige.

– Vi ved, at mange kommuner, vandværker, jordejere og landmænd har fundet processen meget besværlig. Den her øvelse har ikke været nem for nogen, og det understreger jo blot, at strategien med at lægge det ud til kommunerne at sikre frivillige aftaler har været forkert. Hvis vi vil beskytte vores drikkevand nu, så skal vi en anden vej, siger hun.

Svære forhold for kommunerne
I KL ærgrer man sig over, at så få BNBO’er er blevet beskyttet.

– Beskyttelsen af vores drikkevand har topprioritet for os, og i kommunerne har vi i den grad lagt os i selen med vores del af opgaven. Men det er altså vandværkerne og lodsejerne, der har skullet indgå de frivillige aftaler, og det er virkelig ærgerligt at se, at det kun er lykkedes få steder, siger Birgit S. Hansen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg, og fortsætter:

– Vi har længe udtrykt bekymring for, at vi ikke ville nå i mål, fordi viljen ikke var der fra alle parter. Det må vi konstatere har været berettiget. Nu er det afgørende, at Folketinget hurtigst muligt finder ud af, hvordan vi kommer videre. I kommunerne er vi selvfølgelig klar til at bidrage konstruktivt, men det er også vigtigt, at lodsejerne og vandværkerne bliver forpligtet på den fælles opgave.

Den politiske aftale fra 2019 inkluderede et generelt forbud, hvis kommunerne ikke fuldførte indsatsen inden udgangen af 2022. Ikke desto mindre er dette forbud ikke blevet indført, da kommunerne ikke har fuldført indsatsen.

Annonce

32-årig kørte ind i garage

0

Mandag formiddag kørte en mand ind i en garage.

Episoden fandt sted på Tårupvej i Taulov mandag klokken 10:47, hvor en personbil påkørte en hæk og en garage.

Da politiet kom til stedet oplyste den 32-årig mand, der kørte bilen, at han tager medicin. Politiet tog derfor en blodprøve, og sigtede manden, som er fra Vejle, for at køre påvirket af medicin eller euforiserende stoffer.

Annonce

Fuld bilist påkørte vejtræ

0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

På Vesterbrogade i Fredericia har en bilist i nat påkørt et vejtræ.

Uheldet skete klokken 02:57, hvor en 33-årig mand, der er fra lokalområdet, kom til at påkøre et vejtræ.

Da politiet kom til stedet, og tjekkede mandens promille, viste det sig, at den var over det tilladte.

Annonce

Virksomhed har fået stjålet værktøj for omkring en million kroner

0

En virksomhed i Fredericia har haft ubudne gæster, der er sluppet derfra med et stort udbytte. 

Indbrudet er sket på Teknikervej 16 i Erritsø, hvor man har opbrudt en port, som man har benyttet både til at komme ind og ud ad. Det oplyser politikommisær Emil Nielsen.

Fra virksomheden er der stjålet boremetalværktøj i mærket Kenna. Det stjålne værktøj har en værdi af 700.000 – 1.000.000 kroner.

Gerningstidsrummet for indbrudet er mellem fredag den 10. februar klokken 15:00 og mandag klokken 08:05.

Annonce

Ejendomsmæglere skal klæde politisk udvalg på

0
Ugens Flyttetanker
Foto: Danbolig

Bosætnings- og turismeudvalget er i gang med at lave en ny bosætningsstrategi. Til det formål er blandt andet byens ejendomsmæglere involveret.

Vækst, Teknik og Klima har siden efteråret 2022 udarbejdet rapporter over Fredericia Kommunes borger- og boligmasse, samt befolkningsudvikling med henblik på at forberede udvalget til en igangsættelse af en kommende bosætningsstrategi. Forvaltningen lægger vægt på en langsigtet og involverende tilgang til strategi for bosætning, hvor en bred palette af aktører inddrages i processen, og dermed incitament for lokalt ejerskab. Strategien forventes at have en projektperiode på et år, hvor der prioriteres tid til workshops, fælles møder og indsamling af diverse viden fra lokalsamfundet, politiske udvalg, virksomheder og andre relevante aktører.

Den kommende bosætningsstrategi er tiltænkt at hvile på et kvalificeret datagrundlag, der kan danne baggrund for hvilke målgrupper Fredericia Kommune har potentiale i at fastholde og tiltrække. Strategien vil tage udgangspunkt i langsigtede planer og have en involverende tilgang, idet lokal ejerskab er afgørende for at strategien lever videre efter endt projektperiode. Derfor sættes der ind på at etablere workshops og fælles møder, hvor relevante politiske udvalg, fagpersoner, lokale virksomheder, interessenter og andre lokale kræfter samles og kommer med inputs, ideer, kritik mm.

Bosætningsstrategiens projektperiode forventes at strække sig i et år, idet det tager tid at indsamle kvalificerede data fra forskellige dele af forvaltningen, borgere, aktører, politikere og interessenter. Derudover er strategien afhængig af inputs fra øvrige strategier og projekter i Fredericia Kommune, da bosætning rækker ind over flere fagområder.

– Vi har inviteret ejendomsmæglerrne til et fyraftensmøde. Vi er kommet i Skansehuset, hvor de fortæller noget, og skal besøgte Kanalbyen og andre interessenter. Vi skal se hvad der rører sig i markedet og hvad folk er interesseret i. Vi vil gerne have børnefamilier til byen, så vi skal tale med en masse for at få inputs, siger formand for Bosætnings- og turismeudvalget, Susanne Eilersen (DF).

Udvalget læner sig blandt andet op af statistik data, der er trukket. Blandt andet peger det i retning af, at en del enlige bor i Fredericia.

– Vi skal se hvad vi skal gøre når vi bygger nye boliger og hvad typer det skal være. Mange efterspørger seniorboliger så seniorer flytter ud af parcelhusene, men seniorer er ikke noget, der er isoleret, men det kan være i sammenspil, så det er forskelllige generationer, der bor sammen. Det er lidt et opbrud, da mange bor alene. Vi kiggede på vores statistik og materiale og kan se, at mange bor alene. Så skal vi heller ikke bygge for stort. Bor mange alene, så skal vi ikke kun have parcelhusgrunde, men mange vil gerne have rækkehuse hvor der er en lille have til, så det er noget af det vi kigger på, siger Susanne Eilersen.

Annonce

Ny analyse: Hackerangreb slår rekord

0
Foto: Pixabay

Antallet af anmeldte hackerangreb mod danske virksomheder steg i 2022 med 64 pct. sammenlignet med 2021, og har nået nyt rekordniveau. Og det bliver nok værre i fremtiden, for vi mangler akut flere IT-specialister, der kan værne virksomhederne mod angreb. Desværre er tilgangen af nye IT-studerende faldet for 2. år i træk. Det viser en nye analyse fra SMVdanmark.

Danske virksomheders firewall gløder. Sidste år anmeldte de over 2.000 hackerangreb mod deres systemer, hvilket er rekordhøjt. Det viser en analyse fra SMVdanmark, der organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Rekorden bekymrer Lasse Lundqvist, konsulent og cyberekspert i SMVdanmark.

– Mindre og mellemstore virksomheder i Danmark er rigtig gode til at udnytte de digitale muligheder og bruger fx e-handel i stor stil. Men det betyder også, at de bliver nemmere at ramme for hackere, hvis de ikke passer på, siger han.

Særligt er hackernes interesse for de små og mellemstore virksomheder steget over de seneste år. Siden 2019 er antallet af mindre virksomheder, der oplevede brud på IT-sikkerheden, steget markant mere end antallet af store virksomheder, der blev ramt.

– Så der er givetvis et stort mørketal, når vi ser på antal anmeldelser, også selv om de slår rekord. For ofte opgiver den lille virksomhed at anmelde og tager tabet, fordi de ikke tror på, at de får noget ud af en anmeldelse. Desværre har de ofte ret, for politiets opklaringsprocent er hovedrystende lav, siger Lasse Lundqvist.

IT-folk en mangelvare

Analysen viser også, at vi står over for akut mangel på IT-specialister for at kunne danne et effektivt værn mod hackerne. Tilgangen til IT-uddannelserne er faldet med 19 pct. fra 2020 til 2022, og Danmark forventes at mangle 22.000 IT-specialister i 2030.

– Så virksomhederne bliver nok endnu mere sårbare overfor hackerangreb i fremtiden. Allerede nu oplever mange, at de har svært ved at rekruttere IT-specialister. Så der er behov for at tænke nyt og finde nye løsninger, så vi kan tiltrække flere unge til IT-uddannelserne og også optage flere af dem, der søger. IT-uddannelserne afviste over 1.000 kvalificerede ansøgere sidste år, fordi der ikke var pladser nok, siger Lasse Lundqvist.

Annonce

FBBK’s U13-hold er blandt landets bedste

0

I Fredericia Basketball Klub har man et særdeles talentfuldt hold rendende. Der er tale om klubbens U13-hold, der er blandt landets bedste, da de spiller i med. Via Fredericia Eliteidræt kan fire af deres spillere nu se frem til endnu mere fokus på deres sport.

En onsdag klokken 17:20 møder U13-holdet ind i hal 3 i Fredericia Idrætscenter. Årgangen under dem, U11, har netop overstået træningen og under ledelse af trænerne Anders Christensen og David Meilsøe skal der trænes i halvanden times tid, men for fire af spillerne er der ekstra opmærksomhed.

I forbindelse med ansøgningen til at gå i en talentklasse skal de unge, håbefulde spillere ses an af basketforbundet, DBBF, hvor der skal siges god for spillernes kvaliteter ud fra en række kriterier. Det var dog ikke til at se, at der skulle være ekstra pres på, og efter endt evaluering endte de alle fire også med at komme ind, og skal til næste skoleår gå i en talentkasse på Ullerup Bæk Skolen, afdeling Nørre Allé.

Tilslutningen til basketball er stor. Det er ikke til at spore, at der fra foreningernes side generelt er problemer med at rekruttere nye medlemmer. Fredericia Basketball Klubs U13-årgang er i den situation, at de ikke kan tage flere ind pt., da det vil gå ud over kvaliteten.

– Vi har ikke så meget træningstid, så det er faktisk vildt, at vi har så godt hold som vi har, siger David Meilsøe.

Til stede til træningen, hvor prøvetræningen fandt sted, var også Keld Vestergaard fra Fredericia Eliteidræt.

– Og det er også derfor, at I (FBBK) kigger på at komme med i Fredericia Eliteidræt med nogle spillere så der kommer et bedre træningsmiljø, siger Vestergaard med henvisning til Meilsøes kommentar om den begrænsede træningstid.

På banen, mens David Meilsøe taler med både Keld Vestergaard og repræsentanten fra DBBF, styrer Anders Christensen de unge basketballspillere, som viser højt niveau, men faktisk kunne der have været endnu flere spillere.

– Vi har valgt at skære ind til benet, men vi har valgt at sige, at vi vil hellere have kvalitet frem for volume. Vi vil også gerne have volumen, men det hele skal hænge sammen siger David Meilsøe.

Både David Meilsøe og Anders Christensen har en basketballkarriere bag sig på højt niveau. Succesen for U13-årgangen kan blandt andet tilskrives den læring, som de giver spillerne.

– Vi kommer med en erfaring, som vi videregiver. Vi ved, hvad det kræver for at blive bedre, men selvfølgelig skal man også være god, og det er de også, siger Meilsøe.

Han peger på et konkret tiltag, som gør, at FBBK U13 er blandt de bedste.

– Vi har lært dem at lave fuldbanepres. Det havde Bakken Bears, der er de absolutte konger af dansk basket, svært ved. Vi førte over dem efter første periode, og de var vant til at vinde alt, men de kunne nærmest ikke få bolden over midten, siger David Meilsøe.

At FBBK’s U13-hold er i med blandt de allerbedste er heller ikke gået ubemærket hen. Den har fået et nøk op, når deres spilles på hjemmebane.

– Vi gør noget ud af det ved indløb til hjemmekampene, hvor lyset slukkes og der er en røg kanon, siger David Meilsøe.

Nu kan Anders Christensen og David Meilsøe fra næste skoleår se frem til at fire af deres talentfulde spillere får yderligere muligheder for at udvikle sig. De fire optagende spillere kommer til at deltage i morgentræningen tirsdag og torsdag morgen, og får mulighed for at tilpasse deres skolegang til, hvis de kommer til at skulle til stævner eller samlinger, der gør, at det normaltvist  vil give fravær i skolen.

Annonce

Fra drøm til nedtur: Advokaten Jesper Brocks kamp om at finde sig selv

0
Jesper Brock, bruger i disse tider rigtig meget af sin tid, på sager med forældre der får tvangsfjernet deres børn af kommuner, rundt omkring i Landet. Foto: AVISEN

Jesper Brock er en mand med mange talenter og en interessant historie, der strækker sig over en række brancher. Han begyndte sin rejse som økonomistuderende på Odense Universitet, men fandt hurtigt ud af, at studievejlederen havde solgt det for godt. I stedet for at forfølge en karriere inden for økonomi, prøvede Brock andre ting, herunder at arbejde som postbud og så har han siden 1986 også været DJ.

Jesper var aldrig sikker på sin karrierevej, men han fandt tidligt i livet en passion for journalistik. I dag er han advokat med speciale i familieretssager.

– Jeg arbejdede som journalist, på et lokalt blad her i byen (red. Fredericia), som senere blev opkøbt af Politikens lokalaviser. Jeg var med til at starte det her lokalblad, og på et tidspunkt var den mission fuldført, siger han.

Trods sin succes inden for journalistik følte Jesper, at han havde brug for en forandring og begyndte derfor at undersøge forskellige karrieremuligheder. Hans baggrund inden for økonomi og journalistik havde på en måde vækket en interesse for jura i ham.

– Oprindeligt læste jeg økonomi på Odense Universitet, men det gik hurtigt op for mig, at det ikke var så spændende, som studievejlederen havde fået mig til at tro. Til gengæld synes jeg, at erhvervsjura var meget interessant, fortæller Brock.

Han arbejdede kortvarigt hos Post Danmark, hvor han startede som postbud og derefter arbejdede sig op i administrationen. Han arbejdede bl.a. med it-udvikling og salg, men til sidst indså han, at det heller ikke var vejen for ham. Det store vendepunktet for Jesper kom, da han blev kontaktet med en ny mulighed.

– På et tidspunkt blev jeg spurgt, om jeg ville være med til at opbygge en ny avis fra bunden. Jeg tænkte, at det var en chance, som man kun får én gang i livet, og jeg måtte prøve det, siger Jesper.

Denne beslutning førte til, at han tog en pause fra at jagte hvad han “skulle være når han blev voksen” og fokuserede på at opbygge avisen. Efter at have succesfuldt opbygget avisen stod Jesper over for spørgsmålet der havde plaget ham før, “hvad skulle han nu gøre”?

– Jeg havde kigget på jura over flere omgange, men det blev afbrudt, da muligheden for at bygge en avis dukkede op. På et tidspunkt må man finde ud af, hvad man vil lave næste gang, når man bliver voksen, siger han med et grin og fortsætter:

– Det har ikke altid været i kortene, at jeg skulle være advokat men som voksen så fik jeg jo den her skøre ide og tænkte at det skulle jeg, det sker nogle gange for mig.

Denne erkendelse fik ham endelig til at starte sin egen advokatvirksomhed, som ifølge ham selv har været hans hidtil mest succesfulde ide. Den endte dog med samtidig med at koste ham dyrt. For med succes følger arbejde og udgifter, med arbejdet og bunker af parpirer følger presset.

– Jeg fik sgu nok at lave ret hurtigt, og et brand som rigtig mange kendte, så der var der var knald på. Det var nok lidt mere end den nyuddannede advokat han måske lige var forberedt på. Jeg lavede den klassiske brøler, for folk der starter sit eget, jeg fik etableret mig alt for stort. Med stort kontor, sekretær og hele molevitten. Jeg havde sat mig i en konstruktion, hvor der var faste omkostninger for over 400.000 kroner om året, oveni det kom min egen løn.

Sagerne vælter ind hos Jesper Brock, men inden i ham væltede noget helt andet.

– Jeg kan huske at jeg ankommer til kontoret ved 9-tiden, efter at have afleveret mit barn, og jeg sættet mig ved computeren. Så er der et langt sort hul, jeg husker intet, 2-3 timer senere kommer jeg til mig selv, mens jeg stadig bare sidder og kigger på computeren. Det var der alt ramlede, det var stress, siger Jesper Brock, lavmælt.

Takket være en kollega, kom Jesper hjem, og kontoret blev lukket på ubestemt tid.

I dag er det store kontor væk, sekretæren er væk, de mange omkostninger er væk, men Jesper har rejst sig efter 14 måneder på sofaen. Han er tilbage, men alting er anderledes.

Han tilskriver sin succes og sit fald med hans evne til at starte og mobilisere energi til et projekt.

– Jeg er god til at starte ting og få dem i gang. Jeg kan mobilisere næsten enhver mængde energi, så længe det stadig er sjovt, siger han.

Han erkender også vigtigheden af at være åben over for nye muligheder og tage chancer, men man skal have sig selv med, især når man har ligget ned så længe.

Jesper Brock, bruger i disse tider rigtig meget af sin tid, på sager med forældre der får tvangsfjernet deres børn af kommuner, rundt omkring i Landet. Foto: AVISEN

– Sådan set i bakspejlet, man bliver så klog i længden, så var jeg simpelthen ikke dygtig nok til at styre det, for det første var konstruktionen forkert, den var alt for stor og så havde jeg jo svært ved have nogen som helst styrring af tid, jeg anede ikke hvor lang tid forskellige sager ville tage, fortæller Brock og trækker på skuldrene.

Jespers rejse har lært ham meget. Han har stået ved afgrunden og foretaget ændringer, men hans beslutsomhed og vilje til at tage chancer har ført ham derhen, hvor han er i dag. Han er et vidnesbyrd om, at meget er muligt, når man ser sig selv i øjnene og er villige til at tage et spring ud i troen og tage imod nye muligheder. Den dag i dag er Jesper Brock en helt anden advokat, men han tager stadig gerne ud som DJ i weekenderne.

Annonce

Er Fredericia Musicalteater det fyrtårn der viser vejen til Fredericia?

0

Det er kontroversielt at bestemme, om et enkelt teater er nok til at definere en by som en kulturby. På den ene side er et teater en væsentlig komponent i kulturlandskabet i en by, og kan være med til at tiltrække kunst- og kulturinteresserede besøgende, samt give lokale borgere mulighed for at opleve teaterforestillinger.

På den anden side er der mange andre faktorer, der også bidrager til, om en by kan betragtes som en kulturby, såsom antallet af kunstmuseer, koncertsteder, filmteatre, biblioteker og andre kulturinstitutioner samt udannelsesinstitutioner inden for kulturen. kulturarrangementer, festivaler og kunstneriske bevægelser kan have en stor betydning for en bys kulturprofil både ind ad og ud ad til.

Derfor kan det argumenteres, om et enkelt teater alene er nok til at definere en by som en kulturby og fyrtårn for byen, som visse politikere i Fredericia hårdnakket påstår. Det er en væsentlig brik i en samlet kulturinfrastruktur, der også skal omfatte en række andre kulturinstitutioner og arrangementer. Samtidig er det også vigtigt at huske på, at kultur er subjektivt, og derfor kan forskellige mennesker have forskellige opfattelser af, hvad der gør en by til en rigtig kulturby.

Når det kommende Fæstningscenteret kommer i gang som en selvejende institution, vel at bemærke også drevet som en, bliver der mere sammenhæng i kulturen i Fredericia. Det vil være en stor fordel helt at holde de lokale politikker ude af Fæstningscenterets bestyrelse, da de tidligere har bevist de på ingen måde kan drive kulturinstitutioner og har meget begrænset kendskab til hvad det betyder at være selvejende, Jeg kalder det en overvurdering af egne evner.

En sund økonomi i en kulturby bør have en balance mellem offentlig støtte til kulturinstitutioner og arrangementer, samt private investeringer og sponsorskaber. Det er vigtigt for at sikre et bred og tilgængelig kulturtilbud til alle borgere, samt at støtte kunstnere og kulturarbejdere der generere både kunstnerisk og økonomisk værdi. Offentlig støtte kan være i form af direkte økonomisk tilskud, subsidier og investeringer i kulturinstitutioners infrastruktur.

Det nuværende Fredericia Musicalteater får i runde tal 25,600,000 kr. i støtte fordelt på 15 mill. fra Fredericia Kommune, 8 mill. fra slots og kultur styrelsen, hvorfra der også gives 700.000 kr i tilskud via portalen og endelig er der 1.9 mill. fra hensatte midler, hvor end de så kommer fra.

Medtaget her er ikke de mange millioner der går til musiklivet, kulturkasernen og uddannelses institutioner inden for kulturen i Fredericia.

Smider Fredericia Kommune gode penge efter dårlige penge? Hvad genererer de mange midler til Teateret i værdi for Fredericias borger, næringsdrivende og markedsføring af byen generelt ?

Der er ingen tal at se, men med det nuværende budget kommer Fredericia Musicalteater aldrig til at løbe rundt. Med budgetteret personaleudgifter på over 8 millioner og rejse og salgsomkostninger også i million klassen lover det ikke godt, for et antal finkulturelle forestillinger der selv med fuldt hus vil kræve en vis billetpris for bare at løbe rundt. Har Fredericia Musicalteater et katalog for hvad de spiller, ja, MEN det er meget begrænset med produktioner og stærkt diskutabelt om de kan sælge, især når Teateret skal på turne hvilket der også kommer omkostninger til.

Private investeringer og sponsorskaber kan være afgørende for at opretholde og udvide kultur tilbuddet i en by som Fredericia, de kan bidrage med midler til nye projekter, arrangementer og opgradering af eksisterende kulturinstitutioner og professionelle bestyrelser.

Derudover bør Fredericia også arbejde for at opretholde en diversificeret økonomi, hvor kultur er en integreret del af byens økonomiske udvikling. Det kan omfatte samarbejde mellem kulturinstitutioner og det private erhvervsliv igennem sponsorskaber, samarbejde om events og udvikling af turisme og så med nabo byer.

Det er afgørende, at økonomien i en kulturby er bæredygtig og samtidig understøtter den kultur, der gør byen unik og attraktiv for både borgere og besøgende. Her kommer det kommende fæstningscenter ind i billede som en samlende brik. Fæstningscenteret kan blive fyrtårnet der via. fortællinger om Fredericias historie tiltrækker turister, det nuværende Bymuseum, Kringsminde, Fredericia vold, Bunkermuseet og krudtmagasinet mv.,  sælger ikke en sammenhængende historie eller de store billetter.

Liberal Alliance Fredericia er stærkt bekymret for den styring de borgerlige partier i byrådet ligger for dagen inden for kultur området, de burde vide bedre end de røde partier. Liberal Alliance i Fredericia går ikke ind for den nuværende konstruktion af Fredericia Musicalteater, der ikke ses at give hverken borgere eller erhvervsliv værdi for de mange penge der kunne være brugt bedre andet steds.

Liberal Alliance Fredericia går fuldt ind for kunst og kultur i alle former, men ikke for andres penge. Nogen er til finkultur andre det mere folkelige. En kraftfuld kulturscene, herunder musik, teater, gallerier mv. kan tiltrække turister og besøgende til Fredericia, hvilket kan bidrage til at støtte lokalt erhvervsliv, herunder restauranter, hoteller og andre liberale erhverv. Liberal Alliance i Fredericia er bekendt med at de fleste teatre i Danmark får tilskud i forskellige former, vi er ikke imod det, men hovedløse bevillinger uden rette styring og fastsatte mål, kan vi ikke leve med.

Kunststøtte skal være til almenvellets bedste ikke kun de finkulturelle, subkulturerne og de minoriteter der finder på finurligheder og akademisere kunsten til ukendelighed igennem fine ord og opråb på diverse sociale medier og med stor ildhu udskammer de der mener andet og ofte kalder dem antidemokrater, det de selv er. 

I Liberal Alliance Fredericia siger vi kommunalt støttet kunst skal være for alle, også økonomisk fra pensionisten til juristen.

Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance Fredericia.

Annonce

Energibesparelser i regionen er resultatet af en stærk fælles indsats

0

Lavere temperaturer i administrative arealer, ingen unødvendig belysning, kortere fyringssæson og ikke mindst stor opbakning til energitiltag og nye energisparende vaner blandt medarbejderne er årsagen til, at det er lykkedes regionen at skære ned for både varme- og strømforbrug.

I de sidste tre måneder af 2022 lykkedes det for Region Syddanmark at skære fire pct. af regionens samlede varmeforbrug og tre pct. af regionens samlede elforbrug sammenlignet med samme periode året før.

Hvis det omregnes til en almindelig husstands forbrug, svarer regionens varmebesparelse til 76 almindelige husstandes (villa) årsforbrug, mens regionens elbesparelse svarer til 124 husstandes årlige elforbrug.

Det viser en statusopgørelse over energibesparende tiltag, som regionen satte i gang i oktober sidste år, efter regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening indgik en aftale om, at der på grund af energikrisen skulle spares på energien i det offentlige.

Medarbejderne har båret indsatsen

De nye energibesparende tiltag tæller bl.a. sænkning af temperaturerne i kontorer og administrative arealer, ingen unødvendig belysning, forkortelse af fyringssæsonen og opfordring til regionens medarbejdere om at spare på strømmen, hvor det er muligt. At tiltagene har ført til de ønskede energibesparelser, skal især medarbejderne takkes for, mener Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark:

– Det var med kort varsel, vi blev bedt om at gøre vores for at hjælpe Danmark igennem energikrisen. De flotte energibesparelser er nået på kun tre måneder og er resultatet af en solid fælles indsats på tværs af regionens sygehuse, institutioner og matrikler. Den store medarbejderopbakning har været helt afgørende for, at det er lykkedes os, for når man om vinteren sænker temperaturen til 19 grader, er det bestemt noget, der kan mærkes af medarbejdere i de berørte kontorer og administrative områder. Derfor skal der lyde en stor tak til alle, der har bidraget, fundet løsninger og været klar til at ændre vaner og adfærd.

Energibesparende indsatser virker

Region Syddanmark har i en årrække overvåget regionens energiforbrug for at opnå energibesparelser og mindske CO2-udledning. Med de nye tiltag er regionens energibesparende indsatser blevet markant udvidet, og alle regionens enheder har bidraget til resultaterne i det omfang, det har været teknisk muligt, og hvor det kunne gennemføres uden at påvirke patienterne. Det betyder, at regionens besparelser på varmeforbruget alene er opnået i administrative arealer, mens bygninger med patientnære funktioner ikke er blevet påvirket af reguleringen af rumtemperaturen.

Karsten Uno Petersen er ikke i tvivl om, at Region Syddanmarks energibesparelse gør en forskel: 

– I efteråret stod Danmark og Europa i en alvorlig situation, hvor man på grund af energikrisen, som er afledt af Ruslands invasion af Ukraine, så ind i en vinter, hvor Danmark kunne risikere at mangle energi. Jeg er stolt af, at det på kort tid er lykkedes Region Syddanmark at opnå store energibesparelser og dermed bidrage til at sikre forsyningssikkerheden i Danmark, siger Karsten Uno Petersen.

Region Syddanmark fortsætter indtil videre med de energibesparende tiltag, der blev implementeret pr. 1. oktober 2022.

Fakta

I fjerde kvartal 2022 har Region Syddanmark samlet set reduceret varmeforbruget med fire pct. og elforbruget med tre pct. i forhold til samme kvartal året før.

I faktiske tal er det 1.370 MWh varme og 557.000 kWh el, og regionens samlede varmebesparelse svarer til 76 almindelige husstandes (villa) årsforbrug, og elbesparelsen svarer til 124 husstandes årlige elforbrug.

Herunder ses eksempler på de opnåede energibesparelser på regionens sygehuse og enheder: 

– Sygehus Lillebælt i Vejle og Kolding har reduceret varmeforbruget på sygehusene med 16 pct.

– Odense Universitetshospital (OUH) har sparet 100.000 kWh pr. måned, hvilket svarer til omkring 22 husstandes årlige elforbrug. Dertil er varmeforbruget i de administrative arealer reduceret med seks pct.

– Regionshuset har skåret 26 pct. af varmeforbruget ved at sænke temperaturen til 19 grader i kontorer, mødelokaler og fællesarealer. Dertil er der brugt 15 pct. mindre strøm i kraft af elbesparende initiativer og ændret medarbejderadfærd.

Annonce