Ærgrelse hos Enhedslisten: Vi havde et godt ry hos autocampere

0

Kanalbyen i Fredericia har igennem tiden været et centrum for turisme, der har tiltrukket besøgende fra både nært og fjernt i deres autocampere. De varme sommerdage var tidligere præget af et summende liv og aktivitet i dette område. Men siden et forbud mod autocamperparkering på Esplanaden i Kanalbyen blev indført, er det som om, at området har mistet sin puls. Det plejede at være et sted, hvor man kunne høre børnenes latter, se familier nyde picnic, og opleve turister udforske det lokale miljø med nysgerrighed og glæde. Men nu er pladsen, selv på de smukkeste solskinsdage, overraskende stille og tom.

Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten ser med tristhed på denne ændring. Hun har et dybt ønske om at genoplive området og mener, at løsningen på dette kan være at tillade autocamperne at vende tilbage.

– Det er virkelig ærgerligt, at Kanalbyen ikke længere kan rumme de aktiviteter, som tidligere var en fast del af områdets charme og energi. Det føles som om, vi har mistet noget væsentligt her, udtrykker Roed Schultz med en tone af beklagelse i stemmen.

Men hun ser ikke blot problemet – hun har også et forslag til en løsning. Hun tror på, at en balance kan findes, der kunne gøre det muligt at genoplive området uden at kompromittere de fordele, der kommer med at have autocamperne på pladsen.

– Jeg mener, vi kunne have fundet en løsning, der tilgodeså alle parter. Vi kunne have overvejet betalingsparkering, hvis problemet var, at det var gratis. Vi har knoklet med at finde en alternativ løsning, som ville tillade autocamperne at blive, forklarer hun.

Ifølge Roed Schultz spiller autocamper turister en vital rolle for Fredericias økonomi og kulturelle liv. Ikke kun det, men hun mener, at trenden med autocampering kun vil vokse i fremtiden.

– Vi vil virkelig gerne have turister til byen, og jeg synes, det er vigtigt, at man kan bruge sin autocamper. Det er moderne med de små autocampere, som Volkswagen California. Jeg tror, at meget af fremtidens turisme ligger gemt i den slags, siger hun med en antydning af begejstring i sin stemme.

Roed Schultz husker de dage, hvor autocamperne var en integreret del af bybilledet i Fredericia. Hun husker, hvordan byen havde et godt ry blandt rejsende, og hvordan det bidrog til den positive atmosfære.

– Vi kan tydeligt huske, hvordan byen blev brugt til det formål, og hvor godt et ry vi havde. Det er derfor særligt ærgerligt, at de autocampere ikke længere kan være her, tilføjer hun.

Men på trods af denne ændring og dens negative indvirkning på byens turisme, er Roed Schultz ikke en, der bare vil sidde stille og se på. Hun er en stærk fortaler for at finde en løsning, der kan genoplive områdets vibrerende energi og gøre det til et samlingspunkt for autocamper-turister igen.

– Vi arbejder hårdt på at finde en løsning på dette. Vi bragte det op til debat på det seneste udvalgsmøde og har siden kigget på forskellige muligheder for at skabe attraktive steder for autocamperne andre steder i byen, forklarer hun.

Desværre har dette vist sig at være en udfordring. De alternativer, de har kigget på, har ikke vist sig at være attraktive nok til at tiltrække autocamperne. Men det har ikke dæmpet Roed Schultz’ beslutsomhed. Hun er fast besluttet på at finde en løsning, der kan fungere for alle parter.

– Det er ikke så nemt, som vi havde håbet. De steder vi har kigget på, er simpelthen ikke attraktive nok for autocamper-turisterne. Men jeg har foreslået, at vi tager en dialog med Kanalbyen for at se, om vi kan finde en løsning, der kunne være acceptabel for dem, fortæller hun.

Ejer slår fast: Slikparadiset holder stadig åbent

0

Det har været mange rygter og misforståelser omkring Slikparadiset i Fredericia. Lokale medier har rapporteret, at den velkendte slikbutik har lukket sine døre, men det er en oplysning, som butikkens nuværende ejer, Radeon Hassan, afviser.

Radeon Hassan har ejet og drevet Slikparadiset siden januar 2023. I april gik selskabet NIFE ApS, som havde butikken indtil Hassan overtog butikken, konkurs. Konkursen har dog ingen betydning for Slikparadisets drift i dag, fortæller Radeon Hassan. Han kommunikerer via en kammerat, der fungerer som tolk, da Radeon Hassan selv ikke taler dansk. Han er tydeligt påvirket af situationen og fortæller, at han er ked af den forvirring, der har været.

– Butikken er ikke lukket. Kunderne er blevet forvirret over situationen, og jeg har mistet meget indtægt, siger Radeon Hassan gennem sin tolk.

Under et besøg i butikken viser Radeon Hassan rundt og fremviser sit brede sortiment af slik. Han forklarer, at slikket jævnligt skal skiftes ud for ikke at miste kvaliteten. Desværre er en stor del af slikket uspiseligt inden det bliver solgt, og det er et synligt tegn på den svære situation, butikken står i. Som demonstration overfor AVISEN giver han et stykke af det hårde slik til journalisten og smider resten i skraldespanden.

– Danskerne er meget bevidste om sliks kvalitet allerede fra de er børn, så det skal tit skiftes ud, forklarer han.

Slikket er klar i Slikpaadiset, men Radeon Hassan vil ikke med på billedet, da AVISEN spurgte tolken. Han var for genert, oplyses det. Foto: AVISEN

Situationen i Slikparadiset er kritisk. Radeon Hassan indrømmer, at han har svært ved at betale huslejen for butikken og at få råd til nye varer.

– Jeg håber, at det hjælper at få noget god omtale om, at butikken altså ikke har lukket, siger han håbefuldt. Han viser AVISEN sin netbank og MobilePay som dokumentation for, at han har lånt penge af venner for at kunne holde butikken kørende i den svære tid.

Til trods for rygterne er Slikparadiset altså stadig åbent og klar til at tage imod slikglade kunder. Radeon Hassan kæmper en hård kamp for at holde sin butik i live, og håber på, at kunderne vil vende tilbage, nu når misforståelsen om butikkens lukning er blevet rettet.

Politiindsats skal stoppe kørsel over for rødt lys

0
Foto: AVISEN

Politiet og Rådet for Sikker Trafik sætter i denne uge (uge 21) fokus på de trafikanter, der kører over for rødt lys. Dem er der for mange af i trafikken, viser to undersøgelser fra Rådet for Sikker Trafik.

Politiet holder i denne uge ekstra øje med trafikanter, der kører over for rødt.

De fleste respekterer det røde lys i trafikken, men der er også en hel del, der ikke gør.

I den her uge sætter en stor del af landets politikredse ind med kontrol i lyskrydsene for at få flere til at respektere det røde lys. Indsatsen bakkes op af Rådet for Sikker Trafik, der lancerer en indsats på sociale medier, hvor alle bliver mindet om, at rødt lys betyder stop.

Det er der brug for. For i to undersøgelser, gennemført af Rådet for Sikker Trafik i 2022, er der blevet afdækket bekymrende tal om antallet af bilister og cyklister, der kører over for rødt lys.

– Undersøgelserne viser, at der er brug for en indsats på området, og derfor er det meget positivt, at politiet sætter ind med kontroller. For trafikken er et stort fællesskab, hvor vi skal kunne regne med hinanden og være sikre på, at andre stopper, når de har rødt lys, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Så mange cykler over for rødt
Undersøgelserne, som Rådet for Sikker Trafik har gennemført blandt både cyklister og bilister i 2022, giver et dybere indblik i problemets omfang.

Blandt de 3.266 voksne cyklister, der blev interviewet, erkender hele 8 % af dem, at de cykler over for rødt lys meget ofte, ofte eller en gang imellem. Og når man spørger cyklister, om de kører til højre for rødt lys, så svarer 41 %, at det gør de meget ofte, ofte eller en gang imellem.

Når man dykker ned i tallene, kan man se, at det er værst blandt de cyklende mænd og blandt de 18-35-årige cyklister. Og ser man på regionerne, så er problemet værst i Region Hovedstaden, hvor 12 % af cyklisterne siger, at de meget ofte, ofte eller en gang imellem cykler lige over for rødt lys.

Hver 10. bilist har kørt overfor rødt lys

Blandt bilisterne viser en anden undersøgelse, som Rådet for Sikker Trafik har gennemført blandt 5.070 bilister, at hele 11 % af dem inden for det seneste år bevidst har kørt lige over for eller til højre for rødt lys mindst én gang.

Problemet forekommer i hele landet, men er størst i København og på Københavns Vestegn, viser undersøgelsen.

– Det siger sig selv, at der er en stor risiko ved at køre over for rødt lys, da andre ikke forventer det. Desuden er det et ualmindeligt dårligt signal, som man sender til andre i trafikken, når man ikke respekterer det røde lys. På den måde er man også en dårlig rollemodel for de børn og unge, der færdes i trafikken, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. Direktør i Rådet for Sikker Trafik.

Borgmester jubler over oprykning: Det giver stolthed i byen

0
Johannes Lundsfryd Borgmester i Middelfart Foto: AVISEN

Borgmester Johannes Lundsfryd kunne ikke skjule sin begejstring over Middelfart Boldklubs nylige oprykning fra 3. til 2. division. Oprykningen kom i hus i opgøret md Næsby, der endte uafgjort 0-0, og sikrede holdet sig oprykningen allerede fire runder før turneringens afslutning.

Champagnepropperne sprang, og jublen brød løs i Middelfart i fredags.

– Det var en festdag. Middelfart hører til i 2. division. Vi har et stærkt hold, som aldrig skulle have rykket ned i første omgang. De har kæmpet bravt og det er en fantastisk bedrift at rykke op med så mange runder tilbage af sæsonen siger en begejstret Lundsfryd.

Selvom borgmesteren ikke selv havde mulighed for at være til stede ved kampen, har han fulgt holdet tæt gennem sæsonen.

– Jeg kommer forbi med jævne mellemrum, og jeg har set, hvordan vores hold har udviklet sig. De har gjort det godt, siger Johannes Lundsfryd.

Med udsigt til fodbold fra 2. division næste sæson, ser Lundsfryd frem til, at der vil være en højere kvalitet af fodbold at se på for Middelfarts borgere.

– Det betyder utrolig meget for vores bys selvfølelse. Når vores lokale hold klarer sig godt, styrker det vores identitet og stolthed, forklarer han.

Borgmesteren mener, at fodbold er et vigtigt samtaleemne blandt byens borgere.

– Det er altid godt at have noget at tale om, og fodbold er et emne, som mange kan samles om. Det er skønt at kunne mødes på stadion og se vores hold spille god fodbold. Det giver en særlig stolthed og sammenhold i byen, forklarer Johannes Lundsfryd.

Middelfart Boldklub har sæsonen igennem været suveræne efter deres nedrykning i fra 2. division i sidste sæson. Nu er skuden vendt, og med fire kampe igen er middelfarterne allerede sikret en plads i landets tredje bedste fodboldrække.

Momenti åbner op for alle: Outlet tiltrækker normalt kunder langvejs fra

0
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Momenti på Vejlevej i Fredericia har normalt kun erhvervskunder, men torsdag og fredag forvandles deres parkeringsplads til en outlet for alle.

Dette er et resultat af et presserende behov for at rydde op på lageret for at give plads til en ny kollektion.

– Vi er lige ved at sortere det hele, det er rester osv., vi har, forklarer Helle Jeppesen fra Momenti.

Helle taler entusiastisk om de forskellige produkter, der vil være tilgængelige.

– Vi har altid noget sportstøj i overskud. Det er både sommer og vintertøj. T-shirts, poloer og jakker. Lidt løbetøj og sweatshirts, siger hun.

Dette er en gylden mulighed for modeelskere at sikre sig nogle lækre fund.

– Der er masser at spare, folk ringer allerede og spørger. Det er især designvarer, hvor vi måske lige har to tilbage, og man kan spare rigtig meget, tilføjer Helle, tydeligt begejstret over muligheden for at dele disse varer med offentligheden.

Helle taler også om nogle specielle tilbud, der vil være tilgængelige.

– Der er selvfølgelig et par ting vi har køtilbud på, fordi vi har lidt mere, siger hun.

Eventens åbenlyse appel er ikke gået tabt for de lokale. De plejer at tage godt imod outletten.

– Det er bare snak og ren handel, vi har ikke kaffe og alt det der. Folk har en god oplevelse. Nogen gange kommer kunderne flere gange samme dag for at tjekke, om de er gået glip af noget, siger Helle.

Forbrugerne har åbenbart allerede taget notits. Helle bemærker, at kunderne allerede er i fuld gang med at planlægge deres besøg.

– Det er rigtig spændende at se, hvad vi har, så det trækker rigtig mange til, slutter hun.

Momenti Outlet afholdes torsdag og fredag, og har åbent begge dage fra klokken 10:00 – 18:00.

43.000 unge er uden job og uddannelse – færre går i gang med en uddannelse

0
Foto: Felicia Buitenwerf

Det seneste år er der sket en lille stigning i antallet af unge uden job og uddannelse, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Flere unge uden uddannelse er kommet i beskæftigelse, men færre er gået i gang med en uddannelse. Det betyder, at den politiske 2030-målsætning er langt væk.

UNGE UDEN JOB OG UDDANNELSE

Efter tre år, hvor gruppen af unge uden job og uddannelse er blevet mindre, er den positive udvikling vendt. Der var således knap 43.000 unge uden job og uddannelse i september 2022. I samme måned året før var der lidt mere 42.000.

Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af nye data fra Danmarks Statistiks registre. Det er første gang, at nogen har opgjort antallet af de unge uden job og uddannelse frem til 2022.

– Det er bekymrende, at 43.000 unge står uden både job og uddannelse. Lige nu er vi i en højkonjunktur, men hvis tingene vender, vil de unge uden uddannelse, være meget sårbare, og så kan vi godt forvente en stigning i antallet, siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

43.000 unge svarer til 6,4 procent af alle 15-24-årige. Det er langt fra den politiske 2030-målsætning på 3,5 procent.

Et politisk flertal i Folketinget aftalte i 2018 en målsætning om, at andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet, skulle være halveret i 2030 fra det daværende niveau på 7,0 procent. Altså må andelen højest være 3,5 procent i 2030.

Færre unge er i gang med en uddannelse
Analysen viser, at en større andel af unge uden uddannelse er i beskæftigelse sammenlignet med 2016, men samtidig er der blevet færre unge, der er i gang med en uddannelse.

– Vi er overraskede over, at der ikke er blevet færre unge uden job og uddannelse. De seneste års opsving på arbejdsmarkedet har godt nok betydet, at flere af de unge er kommet i job, men desværre ser vi et fald i antallet af unge, der begynder på en uddannelse, siger Emilie Agner Damm.

– Hvis vi lykkes med at uddanne flere unge, vil det stille de unge langt bedre på arbejdsmarkedet, også når efterspørgslen efter arbejdskraft falder. Men det kræver, at vi tager problemet alvorligt, siger Emilie Agner Damm.

– Det paradoksale er, at mange af de unge faktisk har været i gange i med en uddannelse. Det gælder ikke mindst erhvervsuddannelserne. Men alt for ofte falder de fra. Så hvis vi kan nedbringe frafaldet blandt de sårbare unge, er vi langt, siger Emilie Agner Damm.

– Der er brug for, at politikerne skaber nogle mere fleksible rammer i uddannelsessystemet for især sårbare unge, så de ikke falder fra. For eksempel bør man tænke i at tilbyde de unge at tage deres uddannelse på nedsat tid, og så skal folkeskolen styrkes, så færre forlader 9. klasse uden basale færdighed i dansk og matematik, siger Emilie Agner Damm.

Analysens hovedkonklusioner
– I 2022 var der cirka 43.000 unge uden job og uddannelse. Efter fald i antallet i både 2019, 2020 og 2021 er der sket en lille stigning i 2022.
– Flere unge end tidligere er i beskæftigelse, mens færre er under uddannelse. Dermed er gruppen fortsat meget konjunkturfølsom.
– Hvis færre unge fremadrettet skal stå uden job og uddannelse, kræver det nytænkning på uddannelsesområdet. Folkeskolen skal styrkes, så færre forlader 9. klasse uden de basale læse-, skrive- og regnefærdigheder. Derudover bør der investeres i erhvervsuddannelserne, og det skal være lettere at tage en uddannelse på fleksible vilkår.

Hydrofon, bonzaitråd og et citizen science projekt om flåterAlle sanser er i spil, når 4. og 5.klasser mødes på Skamlingsbanken 26. maj

0

Fredag den 26. maj mødes knap 400 elever fra 4. og 5. klasser i Kolding Kommune og Fredericia Kommune på Skamlingsbanken. Det er en ny og tilbagevendende tradition for skoleklasser, og som indgår som et led i projektet ”Minde og mødesteder”, der er støttet af EWII og Region Syddanmarks kulturpulje.

– Vi staar paa en af Danmarks skønneste Banker, paa et Sted, hvis Navn for evigt er vævet ind i Danmarkshistorien.

Citatet herover er fra 1948, hvor daværende statsminister Hans Hedtoft indviede Klokkestablen nedenfor Højskamlingen og med sin tale understregede det særlige ved Skamlingsbanken – den unikke synergi mellem natur, kultur og historie.

I 2022 lod Naturskolen, Kulturskolen og Skoletjenesten Kolding sig inspirere af netop denne synergi og indgik et samarbejde om, at skabe en faglig, social og kreativ dag for kommunens 5.klasser.

I år er samarbejdspartnerne klar med et program til eleverne, der består af kreative workshops med både hydrofoner, mindesmærker af bonzaitråd og et citizen science projekt om flåter. Forud for dagen har eleverne øvet sig i sange som forbinder natur, kultur og historie, og kl 13.00 inviteres der til afsluttende fællessang og afrunding af dagen, hvor alle interesserede kan deltage.

Det bliver med andre ord en dag, hvor alle sanser kommer i spil og hvor det er håbet, at eleverne oplever glæden ved at bruge sig selv og sin stemme på samme måde som N. F. S. Grundtvig, Gyrithe Lemche, Hans Hedtoft og mange andre har gjort det gennem tiden.

Eventen er et led i et større undervisningsprojekt, der i 2022 og 2023 skal udvikle og sætte fornyet fokus på de to historiske destinationer i Trekantområdet: Fredericia Vold og Skamlingsbanken. Kolding Stadsarkiv har i samarbejde med Museerne i Fredericia fået bevilget samlet 450.000 kr. fra EWII og Region Syddanmarks kulturpulje til projektet: ”Minde- og mødesteder”.

Andreas Mogensens rejse ud i rummet skal bringe flere tættere på forskningens verden

0

Den danske astronaut Andreas Mogensens anden tur i rummet skal samtidig være en affyringsrampe for den brede interesse for naturvidenskab. Til et stort kick off-event i dag bliver sløret løftet for hvordan.

10… 9… 8… til august begynder nedtællingen på Kennedy Space Center i Florida USA, når Andreas Mogensen skal på sin anden mission i rummet. Men også nede på jorden bliver der høj aktivitet i forbindelse med missionen.

Et nyt samarbejde, der er blevet døbt ”Rumrejsen”, skal øge børn og unges interesse og nysgerrighed for videnskab, teknologi, ingeniørkunst og matematik (STEM). Ved dagens kick off-event i Industriens Hus præsenteres de undervisnings- og formidlingsevents, der skal afholdes før, under og efter, at Andreas Mogensen er på ISS.

På den internationale rumstation ISS skal Andreas Mogensen udføre en række danske forsøg. Han skal blandt andet undersøge kæmpelyn i atmosfæren og lave 3D-print i metal i vægtløshed.

Nede på jorden skal børn og unge blandt andet prøve kræfter med at udvikle fremtidens rumstation, undersøge hvad der skal til for at blive astronaut, og hvordan man kan komme til at udvikle udstyr til rummissioner og klimaforskning.

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:

-Andreas Mogensen rejser hundredvis af kilometer ud i rummet for at finde svar på nogle af de spørgsmål, vi stiller hernede på jorden. Det er spørgsmål om klimaforandringer eller landets sikkerhed, og vores samfund har i høj grad brug for den nysgerrighed og søgen efter ny viden, som missionen repræsenterer. Som uddannelses- og forskningsminister er jeg optaget af, at Huginn-missionen bliver en inspiration for mange. Både til at følge deres ambitioner uanset hvor høje, de må være, og til at søge svar på deres spørgsmål uanset hvor krævende, det må blive.

Adm. direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen, siger:

-Danske virksomheder sender allerede nu afgørende teknologi ud af atmosfæren, teknologi, som kan være med til at afvæbne store kriser og f.eks. skabe mere rent drikkevand. Derfor skal vi selvfølgelig blive ved med at sætte skub på dansk forskning, virksomheder og studerende indenfor naturvidenskaben. For det gør os ikke alene klogere på det ydre rum, det hjælper os også med at gøre vores verden grønnere og bedre rustet til fremtiden.

Fakta
– ”Rumrejsen” er et samarbejde mellem en række forskellige aktører og udspringer af arbejdet i Space Exploration Danmark partnerskabet. Styregruppen består af repræsentanter fra UFM, DTU, Astra, Naturvidenskabernes Hus, Danske Universiteter, Danmarks Tekniske Museum og DI.
– Formålet med partnerskabet er at understøtte STEM aktiviteter i grundskolen og på gymnasieniveau og generel formidling, der udnytter missionen. Partnerskabet sekretariatsbetjenes af DTU og støttes bl.a. af fondsmidler.
– Andreas Mogensen opsendes efter planen i august 2023 med SpaceX fra Kennedy Space Center i Florida.

Beskæftigelsen slog for 8. gang i træk rekord i marts måned

0
Ane Halsboe-Jørgensen. Foto: AVISEN

I marts 2023 var der 2.986.500 personer i job. Det er 4.800 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden marts 2022 er der dermed samlet set kommet 46.100 nye beskæftigede til.

Ser man på den private sektor, er der kommet 3.300 flere lønmodtagere fra februar til marts måned. I samme periode er der kommet 1.400 flere offentligt ansatte.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

-Beskæftigelsen slog for 8. gang i træk rekord i marts måned. Det er positivt, fordi en høj beskæftigelse jo gør det muligt for den enkelte at forsørge sig selv og sin familie, men også fordi vi som samfund har brug for, at alle, der kan, bidrager.

-I regeringen har vi allerede taget initiativ til at få flere med i arbejdsfællesskabet. Vi har gjort det muligt at få udbetalt efterlønnen, hvilket bevirker, at flere bliver på arbejdsmarkedet et par år mere. Vi har fjernet modregningen for pensionister, og inden længe kan også efterlønnere i sundhedsvæsenet arbejde ved siden af uden at blive modregnet.

-Det er også regeringens mål at skabe et endnu mere rummeligt arbejdsmarked, hvor alle kan bidrage med dét, de nu kan. Flere skal gå fra deltid til fuldtid, flere indvandrere skal i arbejde og flere skal opkvalificeres og efteruddannes.

-Og så arbejder vi på, at ledige skal have mere hjælp fra deres a-kasse, som kender det relevante jobmarked. Desuden vil vi forhøje beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere, så endnu flere ser et incitament til at bidrage på arbejdsmarkedet.

Dansk forsøg afslører: Du kan blive mæt ved blot at se billeder af mad på din telefon

0
Happy woman in the night checking smart phone at home

Resultaterne kan måske lede til en form for behandling mod overspisning i fremtiden.

Nettet flyder over med billeder af mad: På nyhedssites, på sociale medier og i bannerreklamer, der popper op overalt.

En stor del af madbillederne bliver lagt op for at sælge specifikke madvarer. Tanken er, at vi får lyst til eksempelvis en burger fra McDonalds, når vi ser billeder af den på Facebook eller Instagram. Billedet skal med andre ord vække vores sult.

Ny forskning fra Aarhus Universitet viser nu, at billederne faktisk kan have den modsatte effekt. I hvert fald hvis vi ser billeder af den samme vare gentagne gange.

En række forsøg afslører, at vi kan få en mæthedsfornemmelse, når vi ser det samme billede 30 gange. Det forklarer Tjark Andersen, der lige har forsvaret sin ph.d. ved Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet.

-I vores forsøg viste vi, at når deltagerne ser det samme madbillede 30 gange, føler de sig mere mætte, end før de havde set billedet. De deltagere, der fik vist billedet mange gange, valgte desuden en mindre portion, end dem, der kun fik madbilledet vist tre gange, da vi efterfølgende spurgte, hvor stor en portion, de havde lyst til, siger han.

Snyd din hjerne mæt
Det lyder måske underligt, at deltagerne følte sig mætte uden at have fået noget ned i maven. Men det er faktisk ganske naturligt, forklarer Tjark Andersen. Hvordan vi tænker om mad, spiller en stor rolle på vores appetit.

-Din appetit hænger tættere sammen med din kognitive opfattelse, end de fleste af os tror. Hvordan vi tænker om vores mad, spiller en stor rolle, siger han og fortsætter:

-Der er studier, som har vist, at hvis man gør folk opmærksomme på farven på Jelly Beans, vil de, hvis de har spist sig mætte i røde Jelly Beans stadigvæk have lyst til de gule. Selvom de smager fuldstændig ens.

Indenfor hjerneforskningen forklares sådanne fund med den såkaldte grounded cognition-teori. Hvis du for eksempel forestiller dig at sætte tænderne i et æble, vil ifølge teorien de samme områder i hjernen blive aktiveret, som når du rent faktisk tager en bid af et æble.

-Du får en fysiologisk respons på noget, du blot har tænkt. Det er derfor, vi kan føle os mætte helt uden at spise noget, siger han.

Stort online forsøg
Tjark Andersen og hans kolleger er ikke de første, der opdager, at vi kan få en mæthedsfornemmelse blot ved at se på billeder af mad. Det har andre forskergrupper tidligere vist.

Det nye i forskningen fra Aarhus Universitet er, at de undersøger, hvor mange gentagelser der skal til – og om variation i billederne fjerner mæthedsfølelsen.

-Vi ved fra tidligere studier, at når folk ser billeder af forskellige former for mad, er der ikke den samme effekt på mætheden. Derfor kan du spise dig mæt i hovedretten og stadig have lyst til dessert. De søde sager er en helt anden type mad, siger han.

For at undersøge om variationen af madvarer helt fjerner mæthedsfornemmelsen, designede Tjark Andersen og hans kolleger en række online forsøg. Digitale forsøg som de endte med at få mere end 1000 mennesker igennem.

Først viste de et billede af én orange M&Ms. Nogle deltagere fik vist billedet tre gange, andre 30 gange. Den gruppe, der så flest billeder af M&M’s, følte sig mest mæt bagefter, forklarer Tjark Andersen.

-De skulle svare på, hvor mange M&Ms mellem 1 og 10, de havde lyst til. Gruppen, der havde set 30 billeder af orange chokoladeknapper, valgte en mindre mængde, end den anden gruppe.

Bagefter gentog de forsøget. Denne gang med M&Ms i forskellige farver. Farverne ændrede ikke på resultatet. Til sidst skiftede de M&Ms ud med Skittles. I modsætning til chokoladeknapperne smager Skittles nemlig forskelligt alt efter farven.

-Når farven ikke spillede en rolle, måtte det være den forestillede smag. Men faktisk fandt vi heller ikke en stor effekt her. Noget tyder altså på, at flere parametre end blot farve og smag skal være anderledes, før det påvirker effekten af mæthed, forklarer han.

Kan måske bruges som slankestrategi
Siden 1975 er antallet af overvægtige på verdensplan blevet tredoblet. Ifølge WHO er overvægt en af de største sundhedsudfordringer, vi mennesker står overfor. Og årsagen til at vi bliver for tykke er, at vi spiser for meget og for usundt og rører os for lidt.

Her kommer Tjark Andersens resultater ind i billedet. Måske kan de bruges som en metode til at styre din appetit, vurderer han.

-Hvis man nu lavede en app, der var baseret på en Google-søgning. Lad os sige, du havde lyst til pizza. Du åbner appen. Vælger pizza – og så viser den en masse billeder af pizza, mens du forestiller dig, at du spiser det. På den måde kunne du få en mæthedsfornemmelse og måske helt holde dig fra at spise pizza.

Måske kan hans resultater bedst bruges til at sikre, at du ikke påbegynder et måltid. Deltagerne i studiet valgte nemlig kun lidt færre Skittles eller M&Ms svarende til under 50 kalorier.

-Den store kaloriebesparelse får du først, hvis du helt afholder dig fra at påbegynde et måltid. Men det kan også være, at metoden her kan bruges til det. Det kunne være spændende at undersøge, siger han.

Sociale medier flyder over med mad
Når Tjark Andersen og en række andre forskere undersøger, hvordan madopslag på sociale medier påvirker os, er det fordi de, vi konstant bliver konfronteret med lækker mad.

For nogle år siden forsøgte en amerikansk forskningsgruppe at finde ud af, hvor mange opslag med mad, vi i gennemsnit støder på, når vi er på sociale medier. Forskerne fulgte en række unge mennesker og kortlagde, hvad de stødte på af indhold.

I gennemsnit så de unge 6,1 madrelaterede opslag på 12 timer. Langt de fleste af opslagene var billeder af mad – og mere end en tredjedel var opslag om desserter eller andre søde sager.

Internettet og i særdeleshed sociale medier kan altså være en medvirkende årsag til at vi bliver mere og mere overvægtige. Men det kan måske også være løsningen.

Det vil fremtiden vise.