Der blev begået indbrud i SFO’en på Realskolen i Købmagergade i Fredericia mellem onsdag kl. 15:30 og torsdag kl. 07:45.

Gerningspersonerne brød ind ved at knuse et vindue i stueplan. Herefter har de rodet rundt på kontoret og stjålet fire bærbare pc’er samt en iPad Air, oplyser vicepolitiinspektør Mikkel Ross.