Søndag den 9. juni 2024 afholdes der EU-parlamentsvalg i Danmark. Det er et vigtigt valg og derfor en opfordring til at stemme, hvis man har stemmeret.
For SF er det vigtigt at valgdeltagelsen bliver høj, da dette er en temperaturmåling i forhold til demokratiets tilstand nationalt og lokalt.
Ved EU-valget i 2019 var den samlede valgdeltagelse i Danmark 66,08 % og i Fredericia var valgdeltagelsen 62,22 %. SF i Fredericia håber at Fredericia Kommune ved valget den 9. juni 2024 bidrager positivt til en højere valgdeltagelse ved EU-valget.
Hvis man ikke er hjemme den 9. juni 2024 så benyt muligheden til at brevstemme. I Fredericia kan man brevstemme på Borgerservice på Rådhuset fra i dag mandag den 29. april og frem til den 6. juni 2024. På hverdage kan man brevstemme i Borgerservices almindelige åbningstid. Er det svært at nå i hverdagene så har Borgerservice faktisk åbent disse to lørdage 25. maj og 1. juni mellem kl. 9.00-12.00.
Godt valg til alle fredericianere.
Connie Maybrith Jørgensen, Byrådsmedlem for SF
Allan Søgaard-Andersen,EU-kandidat for SF