https://www.ibc.dk/fredericia-middelfart/uddannelser/hf-og-vuc/

Skakstævnet startede onsdag aften på Fredericia Realskole, men kun med de 20 spillere i de internationale turneringer.

Torsdag gik det så for alvor løs. Fredericia Rapid Chess blev spillet med 60 deltager. Rapid Chess kaldes normalt hurtigskak, og her har hver spiller 20 min. til hele partiet + 5 sekunder pr. træk.

Det giver sig selv at man skal flytte brikkerne nogenlunde hurtigt, men det har spillerne prøvet før.

Spillerne var inddelt i 5 klasser efter styrke, og efter 7 partier stod præmietagerne klar. Fra Trekants området klarede følgende at komme på ”skamlen”.

I Mesterklassen gik 1. pladsen til Kim Skaanning (Vejle) og 2. pladsen til Niels Jørgen Fries Nielsen (Kolding). I 2. klasse gik 2 pladsen til Leia Andries (Middelfart). 1. pladsen i 3. klasse gik til Anders Grove (Vejle) og endelig på 2. pladsen i klasse 4 kom Fredericia medlemmet Filip Palalic. Han er blot 11 år.

I de 2 internationale turneringer er der spillet 3 af de 9 ruder. I den bedste (Middelfart Sparekasse IM) fører Nikola Kanov (Bulgarien) og Lukasz Licznerski (Polen) med 2½, medens der i kvindeturneringen (Best Western Fredericia WIM) er en enkelt spiller i føre trøjen, nemlig Evgeniya Doluhanova (Ukraine) med de maksimale 3 point.

Fredagen kommer til at byde på 2 turneringer. Om formiddagen skoleskak stævne med 24 deltagere. Og om aftenen en 5 runders turnering hen over weekenden. Denne er for alle medlemmer i en skakklub. Betænkningstiden er her 2 timer + 30 sekunder pr. træk ligesom i de internationale grupper.

Tilskuere er meget velkomne, og hele programmet kan ses på Festivalens hjemmeside: https://fredericia-skakforening.dk/IM2024/