For Simon Ellehave Jensen har mødet med Shakespeares En Skærsommernats Drøm på Teater Malstrøm været en stor udfordring. For den unge skuespiller, som har stået på scenen fra barnsben, er udfordringen dog kærkommen:
– Der er mange store skift og forviklinger. Der er et stort spænd mellem følelserne, der sker meget pludseligt, fortæller Simon, som spiller Lysander, en af de unge elskende.
Lysander er en ung athener, som ikke må få den pige, han er forelsket i. Faderen sætter sig imod, men Lysander tager pigen med ud skoven for at blive gift.
– Han oplever både at elske og hade, uddyber Simon, som sideløbende med prøverne laver improteater for børn og unge ved BaggårdTeatret i Svendborg.
Det er første gang, Simon skal prøve kræfter med Shakespeare på scenen, men forfatteren er ikke ukendt:
– Jeg tror, det er det første Shakespearstykke, jeg læste for flere år tilbage. Der blev jeg overrasket over, hvor nemt det var at læse. Der var mange spændende karakterer og intriger og forviklinger. Det taler til det eventyrlige og mystiske, og så er det også ungdommeligt. Derfor tror jeg også, det er nemt for publikum at komme igennem – i virkeligheden er det jo bare en komedie.
Masser af grin
Når nu En Skærsommernats Drøm netop er en komedie, er der da også kort til grin, når skuespillerne møder ind til prøverne:
– Alle prøverne har været sjove at møde ind til. Især på grund af menneskene på holdet og i produktionen, fortæller Simon og fortsætter:
– Man har altid et smil på, når man går på scenen, og det er okay at grine. Der er mange sjove momenter i stykket, og det er okay at grine af det nu, mens vi øver.
– Ja, det er nu, der skal “grines af”, for inden længe står holdet på scenen i Det Bruunske Pakhus – og så er det publikums tur til at grine af den klassiske forviklingshistorie.
Samtidig med alt det sjove, er der da også ting, der er svære, når man skal spille Shakespeare:
– Det sværeste har været at tilegne sig rytmen i replikkerne og stadig mærke dem og få følelserne frem”, fortæller Simon med stærk bevidsthed om, at teksten er uhyre vigtig:
– Man er ret fastlåst til replikkerne, fordi det rimer”, fortæller han og fortsætter:
– Det, der er det svære, er, at det skal være i den rigtige rytme. Hvis rytmen ikke er der, så mister man rimene og så forsvinder det fine, poetiske lag.
Fantastiske frivillige og fællesskab
Simon fandt Teater Malstrøm og En Skærsommernats Drøm gennem et opslag på Facebook. Han søgte på teatret og de tidligere forestillinger, og fik lyst til at tage til audition.
Som ny på et teater, kan man godt frygte, at der er allerede er et etableret fællesskab, som kan være svært at træde ind i – men den frygt forduftede hurtigt:
– Jeg kan godt mærke, at der er mange, der har en fælles reference, men jeg synes ikke, det har været svært at være den nye”, siger Simon og fortsætter:
– Jeg er blevet modtaget meget åbent af alle – både skuespillere og f.eks. i systuen-
Teater Malstrøm bryster sig da også af at være et inkluderende fællesskab med plads til alle – og med en imponerende stab af frivillige, som lægger mange timer i arbejdet med at få en forestilling op at stå. Det er heller ikke gået Simons næse forbi:
– Det har været fantastisk at se, hvor mange frivillige, der er. Det er virkelig sejt. Det løfter det hele.
Du kan opleve Simon og resten af holdet på En Skærsommernats Drøm fra d. 7. marts til 6. april på Det Bruunske Pakhus.