Detail- og oplevelseskonsulent i Business Fredericia, Mette Pyrdol Christensen fortæller, at organisationen har fokus på butikstyverier. Blandt andet har der i byens handelsstandsforening, Fredericia Shopping, været et medlemsmøde om emnet.

Det sker oftere og oftere, at der er butikstyve på spil i Fredericia. Mette Pyrdol Christensen mener dog ikke, at det kun er i Fredericia.

– Det er svært at sige, hvad der sker, men der er en tendens til at tyverier stiger markant. Det er ud fra de tal, vi kender til og så forventer man et mørketal, der er større.. Der er en stor stigning i tyverier i Fredericia, men det er også et nationalt problem, men vi tager hånd om det i Fredericia, siger hun.

Hun har selv qua stillingen, hun har, været ude i byens butikker. Mette Pyrdol Christensen stod også bag medlemsmødet i Fredericia Shopping,

– Det vi har gjort , da vi blev opmærksomme på det, var at jeg talte med butikkerne om, hvad vi kan gøre, og løsningen, hvis vi havde ressourcer var vagter og være synlige og mindske lysten til at stjæle, men det har vi ikke ressourcer til, så vi tog en anden indgang med et medlemsmøde, hvor tre oplægsholdere var inde og fortalte om det, man skal være opmærksomhed på om tyverier. En butiksdetektiv, politiet og en unge fra gadeteamet i Fredericia Kommune kom, forklarer Christensen.

Det er svært at genkende en butikstyv på forhånd. Typen, som stjæler, har nemlig ændret sig med tiden. I dag er det, hvad der ligner helt almindelige mennesker.

– Jeg har svært ved at sige det, men de yngre kommer i grupper og man presses til at “komme til” at tage ting, eksempelvis i supermarkeder og hvor der er interessante ting for unge. Én er måske ikke af tyv af hjertet og presses til det, og den gruppe kategoriserer vi anderledes, da de ryger i systemet med SSP, politi og forældrene involveres. Vi opfordrer til at melde alt, også selvom det er et ungt menneske, siger hun og tilføjer:

– Det kan hjælpe det unge menneske til at komme ud af det. Det er den unge gruppe, som politiet og SSP, gadeteamet tager alvorligt, og så der den voksne del. Man kunne typisk spotte en tyv førhen på tøjet, da de var ussel klædt, var misbrugere eller andet, men det kan ligeså godt være almindelige mennesker og nogen skaber relation til personalet der gør, at man tænker det er en god ven. En butik sagde til mig, at den relation der var skabt, at vedkommende faktisk ville lade personen passe butikken, mens hun var på toilet, og så viser det sig at være en af dem, der stjæler allermest i hendes butik.

Hun slår fast, at ma ikke kan skære alle over én kam, og man heller ikke bare skal mistænkeliggøre ens kunder.

– Det er en måde at stjæle på. Der er flere ting at være opmærksom på, men der er åbnet for paletten. På medlemsmødet fik vi ting at vide, hvad vi skal være opmærksom på, men det er svært at være obs på en god kunde med god relation, og man kan ikke være mistroisk overfor kunderne. Man kan kigge på, om den person, der kommer ind er opmærksom på personalet og varerne, hvis opmærksomheden er mere på personalet end varerne, så er det et kendetegn, og man skal være sikker på, om man holdes øje med. Anbefalingen er at gøre opmærksom på, at man har set vedkommende er komme og “holde øje” uden at sige det direkte, siger Mette Pyrdol Christensen.

Detail- og oplevelseskonsulentem slår igen og igen fast, at det er vigtigt butikkerne anmelder tyveriene. Det kan være, at det kan kædes sammen med andre.

– Vi har holdt ét møde, og haft dialogmøde med butikkerne om en opfølging, og jeg synes det er en ting man ved, men det er godt at genopfriske det, og samtidig har vi opfordret til at melde alt vi ser, også selvom personen når ud af butikken da flere så har videooveråvgning og politiet kan se hvem det er, så vi opfordrer til at anmelde alt for at få et indblik i hvor stor problemet er, fortæller Christensen.

En anden løsning kunne være at opfordre borgerne til at være opmærksomme og træde til, hvis de ser noget. Den løsning er dog heller ikke lige til, mener Mette Pyrdol Christensen.

– Det er svært at sige og noge vil ikke kunne lade vær, men man skal ikke lege politimand, så den er svær. Jeg ved også en af butikkerne fik hjælp, da hun opdagede der blev stjålet fra gadevarerne, og der hjalp borgere med at fange tyven. Havde jeg set en, der havde taget noget i tasken, ville jeg sige det til personalet og sige man skal være ekstra opmærksom, slutter hun.

Læs også