I rækken af EU-valg-interviews er vi kommet til Enhedslisten. AVISEN har haft besøg af Selma Bolø, der er kandidat for Enhedslisten til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024. Selma er opvokset i Broager ved Sønderborg og studerer i dag internationale studier i København. Hun er derudover generalsekretær i Rød-Grøn Forum, som samarbejder med Enhedslisten. Selma ser EU-valget som et utroligt vigtigt valg.

Selma mener, at det er en af de vigtigste opgaver under valgkampagnen at få folk til at stemme og få flere grønne stemmer ind i EU-parlamentet. Hun ønsker også at få røde stemmer, der kæmper for ordentlige arbejdsforhold på tværs af EU og for at sætte klimaet og menneskerettigheder før markedet. Det blev en spændende samtale om mange forskellige emner: klimaudfordringerne, den grønne omstilling og biodiversiteten, forsvars- og sikkerhedspolitikken, EU’s fremtid og migration. Selma Bolø peger også på mange af de EU-tiltag, der påvirker vores dagligdag, hvorfor hver enkelt stemme betyder noget. Se og lyt med til samtalen og bliv klogere på Selma Boløs og Enhedslistens EU-politik.