Mellem tirsdag den 1. august kl. 8 og lørdag den 7. oktober kl. 12 blev der begået indbrud på en landbrugsejendom på Vejle Landevej i Fredericia.

Gerningsmændene opbrød en ladeport og stjal to ATV’er, en havetraktor, en havefræser og tre motorsave. Politiet efterforsker sagen og opfordrer eventuelle vidner til at tage kontakt. Det oplyser vicepolitiinspektør Mikkel Ross.