Forældre, der vælger at passe deres barn hjemme i stedet for at sende det i daginstitution, skal ikke længere have tilskud fra Fredericia Kommune. Det fremgår af kataloget »Fredericia i fremtiden«.
Ordningen, som i dag giver et kommunalt tilskud til privat pasning i eget hjem, skal fjernes helt. Besparelsespotentialet vurderes som »moderat«.
Fredericia Kommune skal være børnefamiliernes førstevalg! Det står med udråbstegn i Fredericia Kommunes nuværende vision, og ved de seneste valg har mange kommuner set på, hvordan hjemmepasning vinder frem, og hvordan flere ressourcestærke borgere har valgt at rykke til kommuner, der prioriterer modellen. I kataloget anbefales det imidlertid at lukke ordningen i Fredericia.
Kataloget forklarer ikke, hvorfor tilskuddet til hjemmepasning skal fjernes. Der er ingen faglig begrundelse i teksten, ingen tal for, hvor mange familier det vil ramme, og ingen vurdering af, hvad det vil betyde for de kommunale institutioner, som i stedet skal rumme børnene. Forslaget står isoleret på sin egen side, med en enkelt sætning som begrundelse: »Vi foreslår at fjerne kommunens tilskud til hjemmepasning.«
Det er en bemærkelsesværdig sparsomhed. I et dokument, hvor andre forslag får en halv side, en faglig begrundelse og en henvisning til sammenlignelige kommuner, står denne anbefaling uden nogen af delene.
Ordningen i Fredericia bruges i dag af forældre, som af forskellige grunde har valgt at passe deres barn selv i de første år, frem for at sende det i vuggestue eller dagpleje. Tilskuddet er ikke en stor post på det kommunale budget. Men for de familier, der modtager det, kan det udgøre forskellen mellem at kunne tage orlov og ikke at kunne.
Hjemmepasning er over de seneste år blevet en mærkbar tendens. Stadig flere forældre, ikke mindst i ressourcestærke familier, vælger at prioritere de første år anderledes og investere tid i deres yngste børn, frem for at sende dem i institution så tidligt som muligt. Bevægelsen er båret af et opgør med en hverdag, hvor små børn afleveres tidligt og hentes sent. Den er båret af forskning i tilknytning og tidlig udvikling. Og den er båret af et stigende ønske blandt familier om selv at sætte rammen for de første år.
Flere kommuner har bemærket bevægelsen og bruger aktivt hjemmepasning som en del af deres bosætningsstrategi. Tanken er enkel: Når familier kan vælge at passe deres børn selv i de første år, bliver kommunen mere attraktiv for de borgere, som mange kommuner gerne vil tiltrække.
I Fredericia går anbefalingen den modsatte vej. Tilskuddet skal fjernes. Det står i et katalog, hvor en anden tilbagevendende ambition netop er at tiltrække flere ressourcestærke borgere til kommunen.
Hjemmepasning er stadig ikke et stort fænomen i Danmark målt på samlede tal. På landsplan er det få procent af børnene mellem nul og to år, der passes i ordningen. Men det er en bevægelse i vækst, og det er et valg, som kommunerne historisk har respekteret ved at tilbyde et tilskud, der gør det økonomisk muligt. Tilskuddet er typisk lavere end den udgift, kommunen ville have, hvis barnet i stedet var indskrevet i en kommunal vuggestue. På den måde er ordningen ikke nødvendigvis en udgift for kommunen. Den kan være en besparelse.
Det fremgår ikke af kataloget, om der er regnet på dette. Der er ingen sammenligning mellem, hvad et hjemmepasset barn koster kommunen, og hvad et institutionspasset barn koster. Der er kun konstateringen af, at tilskuddet skal fjernes.
Når tilskuddet fjernes, fjernes også det økonomiske råderum for disse familier til at træffe valget. For nogle vil det betyde, at en forælder må vende tilbage til arbejdsmarkedet hurtigere end planlagt. For andre vil det betyde, at barnet indskrives i en kommunal institution, som familien ellers havde fravalgt. Resultatet er, at flere børn vil blive indskrevet i kommunale institutioner, som allerede står over for at skulle samles på færre matrikler med ændrede normeringsregler. Der er altså en sammenhæng mellem anbefalingerne, som kataloget ikke selv gør opmærksom på.
Forslaget er placeret under temaet »Når hjælpen rammer rigtigt«. Undertitlen til det tema lyder: »Når verden forandrer sig, skal vi bruge kræfterne dér, hvor de gør mest gavn. Derfor samler indsatsen sig om dem, der har behovet.«
Det rejser et spørgsmål, som det nye byråd nu skal forholde sig til. Hvem er det præcist, kommunen mener, ikke har behovet? Er det familien, der vælger at passe sit barn hjemme i de første år? Er det barnet, der måske trives bedre i en hjemlig ramme, end i en kommunal institution? Eller er det selve valgmuligheden, kommunen mener, ikke længere skal være en mulighed?
Anbefalingen siger det ikke. Men hvis den fører til, at en familie mister tilskuddet og dermed reelt mister muligheden for at vælge hjemmepasning, er det i praksis valgmuligheden, der forsvinder.
Det er en politisk beslutning, ikke en teknisk. Den handler om, hvilke familieformer kommunen vil understøtte, og hvilke den ikke vil. Den fortjener en mere udfoldet drøftelse end den ene sætning, kataloget har afsat til den.
Om Fredericia i Fremtiden
Kataloget »Fredericia i fremtiden« er et 30 sider langt dokument udarbejdet af Fredericia Kommunes direktion med kommunaldirektør Thomas Jaap i spidsen. Det er optaget som punkt 13, orientering, til byrådets møde og er offentligt tilgængeligt på fredericia.dk. På side 3 står tre erhvervsprofiler navngivet som arbejdsgruppen: ADP-formand Christian Herskind, Monjasa-CFO Rasmus Ravnholdt Knudsen og T. Hansen Gruppens CEO Bent Jensen. Som faglig rådgiver er anført cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sofie Holme Andersen. Men AVISEN har undersøgt det nærmere, og de har ikke underskrevet rapporten eller står på mål for indholdet. De har dog præsenteret nogle tanker for byrådet i forbindelse med et netop overståede seminar på Nymindegab Kro i weekenden.
