Danmarks største indendørs metalfestival i Eksercerhuset i Fredericia er skudt i gang med et lydniveau, der kan få selv den onde i det dybe til at komme frem og bede dem om at skrue lidt ned.

Fredericias store havefest er rykket inden døre i denne kolde tid. Metalfolk i alle afskygninger hygger, krammer og nyder musikken. Starten torsdag var en fortsættelse af sommerens Metal Magic’s havefest stemning, nu inden døre. Men når scenen skriger på, at være ”Wall to wall with Marshall amp”, så er der dømt både rock, metal og lydstyrke i orkanklassen.

Wintermetal er skudt i gang. Foto: AVISEN

Heavy metal musik giver både fanskaren og musikerne mulighed for at udtrykke deres følelser og tanker på en intens måde, som ved alle andre musikstile kan dette have en positiv virkning på deres velbefindende, med lidt støtte fra det venlige barpersonale. Heavy metal musik har en stærk fanbase, der skaber et fællesskab af fans, de kan dele deres passion for musikken og støtte hinanden, dette skinnede tydeligt igennem på Sommerens Metal Fest i Fredericia.

Lidt letmetal var der også plads til. Foto: AVISEN

I Eksercerhuset er der fest til de tunge toner, hvor musikalske mørkemænd svinger spaden med tungere rytmer end nogen soldat nogensinde har udført FUT til i Eksercerhuset. Torsdagen var en god start på festivalen trods et lydtryk på størrelse med en atombombe, de godt 100 publikummer hyggede sig, musikken knoklede for føden, der var fuld turbo på forstærkerne og det dobbelt ”Tama drums set” til at sikre fadøls hanerne ikke stod stille. 

Eneste ulempe var, den lange tid der gik med sceneskiftet. Vi venter spændt på, hvad der kommer af musikalske eksplosioner i weekenden.

Poul Rand, Musikanmelder Fredericia AVISEN.