Det er med stor bekymring, at jeg følger de seneste afsløringer omkring EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen og hendes tilsyneladende private forhandlinger med Pfizers administrerende direktør, Albert Bourla, angående indkøb af coronavacciner. Situationen er dybt betændt og rejser alvorlige spørgsmål om magtmisbrug og mangel på transparens i EU’s ledelse.
Ifølge mediet Politico og andre troværdige kilder er von der Leyen blevet anklaget for at have ført disse forhandlinger uden et klart mandat fra medlemsstaterne, hvilket er i direkte modstrid med principperne om demokratisk beslutningstagning. Desuden peger juridiske dokumenter og belgiske anklagere på mulig korruption, interessekonflikter og ødelæggelse af beviser i sagen, som omhandler 20 mia. euro eller 150 mia. kr.
Disse afsløringer kommer på et tidspunkt, hvor tilliden til EU’s institutioner allerede er svækket. Skandalen omkring Eva Kaili, den nu afsatte græske næstformand for Europa-Parlamentet, der stadig er varetægtsfængslet, og mistænkt i den største korruptionsskandale i Parlamentets historie.
Yderligere to europaparlamentarikere har sidenhen mistet deres immunitet, og dermed er seks personer nu i det belgiske politis søgelys, mistænkt for at have modtaget eller kanaliseret millioner af kroner fra Qatar og Marokko til gengæld for at støtte de to landes interesser. En af de hovedmistænkte, den italienske tidligere EU-parlamentariker Pier Antonio Panzeri, har lovet at afsløre flere EU-parlamentarikere, som har taget imod bestikkelsen, til gengæld for en mildere straf. Siden er vejen ryddet for, at politiet kan afhøre det korruptionsmistænkte belgiske medlem Marc Tarabella og hans kollega fra Italien, Andrea Cozzlina. Begge tilhører Europa-Parlamentets socialdemokratiske gruppe, og ifølge det belgiske politi menes Tarabella at have modtaget mellem 900.000 og 1 million kroner i bestikkelse. Begge mistænkes for korruption, hvidvaskning af penge og deltagelse i en kriminel organisation.
Dertil kommer den manglende transparens, monitorering og kontrol, som har været til stede i mange årtier, og der har ikke været interesse fra parlamentets styrende organer til at tage handling. Sagerne kaster et skræmmende lys over den politiske kultur i Bruxelles. Det er uheldigt, at sådanne store sager får så lidt opmærksomhed i de danske medier, da det underminerer vores evne som borgere til at forstå og deltage i den europæiske beslutningsproces.
Husk at du faktisk har en stemme til Europa-Parlamentsvalget d. 9. juni 2024. En stemme på mig til EU-Parlamentsvalget er en stemme på en kritisk vagthund i det føderalistiske galehus.
Med venlig hilsen
Sune Nørgaard Jakobsen
Kandidat til Europaparlamentsvalget 2024 for Dansk Folkeparti
