Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dk › Krimi

Vidne så bil slingre på Vejle Landevej: Kort efter rullede den rundt

Vidne så bil slingre på Vejle Landevej: Kort efter rullede den rundt

KRIMI. En 26-årig mand blev mandag aften sigtet efter et færdselsuheld på Vejle Landevej.

Det oplyser politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi.

Uheldet skete klokken 23.04, hvor et vidne kom kørende på vejen og oplevede, at en modkørende bil slingrede voldsomt. Bilen endte ifølge politiet ude i rabatten, hvor den rullede rundt. Da føreren kom ud af bilen, vurderede politiet, at han var påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer.

Der er tale om en 26-årig mand, som ikke er fra lokalområdet. Han blev efterfølgende løsladt igen.

Manden er sigtet for spirituskørsel og kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

Del artiklen

Læs også

Tyv knuste rude og snuppede dyre briller fra udstillingsvindueKvinde på 33 råbte højt om politiet midt på nattenVilla udbrændt i Gårslev i natNattepatrulje fandt peberspray på mand