Unge Jonas Kruse kom ind for FHK, da profilen Kristian Stoklund måtte udgå med en skade. Kruse greb chancen, og endte med at blive en åbenbaring i angrebsspillet, og det endte med at sikre FHK en sejr på 26-22 mod Skanderborg AGF Håndbold i pokalkvartfinalen. Dermed er FHK klar til Final4 for første gang i klubbens historie.

I sidste sæson hentede FHK deres første sæt medaljer i ligaen i 43 år, og nu var det tid til at skrive ny håndboldhistorie. FHK har som målsætning at være en fast bestanddel af Final4, og for at komme den sidste vej krævede det en sejr mod Skanderborg AGF Håndbold i kvartfinalen, der skulle afgøre, om målsætningen lykkes i denne sæson.

Rammerne var sat i thansen Arena med  2.165 tilskuere, der far start lagde et voldsomt tryk på gæsterne. Hovedparten af tilskuerne kunne løfte armene over hovedet efter otte minutter, hvor stillingen var 2-0 til hjemmeholdet, der kunne se et usammenhængende angrebsfejl fra Skanderborg AGF.

På den anden side ramte FHK den heller ikke i skabet i angrebe. Junior Scott var dyr med tre afbrændere i de første ti minutter, og pludselig var gæsterne i front 4-3 efter 16 minutter. Opturen for gæsterne fortsatte, da Salah Boutaf havde store redninger i målet, der var med til at give gæsterne en overraskende føring på 7-10 efter 23 minutter.

Kort tid efter tog kampen en drejning, der fik stor betydning. Ind i FHK-målet kom Thorsten Fries efter, at Sebastian Frandsen havde startet kampen i kassen, men kun have haft to redninger på ti forsøg. Samtidig blev Jonas Kruse sendt på banen, da Kristian Stoklund udgik med en skadet skulder.

Begge indskiftninger blev essentielle. Først kom Kruse i fokus, da han i første aktion trak et direkte rødt kort til gæsternes Jonathan Mollerup, som tacklede ham i hovedet. Efter et video-tjek af dommerne Mads Hansen og Jesper Kirkholm Madsen blev det røde kort fundet frem. En markant svækkelse af gæsterne, der har Mollerup som eneste venstrehåndede højre back.

Kruse spiller normalt på FHK’s 2. divisionshold, men det var ikke til at se. Den unge playmaker skød sig ind i FHK-hjerterne med det ene mål efter det andet .Stillingen var 9-12 med et par minutter tilbage af første halvleg, men det blev der ændret på.

Mål af Jonas Kruse, Kasper Young og Anders Martinusen ændrede på det. Sidstnævnte efter, at Skanderborg AGF havde smidt bolden væk i syv mod seks med ti sekunder tilbage af første halvleg. Martinusen bevarede overblikket, og sendte bolden i tom kasse, hvilket sikrede, at FHK gik til pause med uafgjort 12-12.

I anden halvleg bragede FHK videre, og det var fortsat med Thorsten Fries og Jonas Kruse i spidsen. Fredericianerne bragede videre, og kom foran 16-13, og fra da så de sig ikke tilbage. Ligemeget hvad Skanderborg AGF gjorde kunne de ikke svare igen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

De havde mere end svært ved at score, og det røde kort til Mollerup endte med at få kampafgørende betydning sammen med Jonas Kruse, der gik på vandet angrebsmæssigt. Netop et mål af Kruse sendte FHK på 20-16 med 12 minutter igen, og det fik Nick Rasmussen til at forlange timeout for tredje gang, men lige lidt hjalp det.

Gæsternes keeper, Salah Boutaf, havde enkelte redninger, der forhindrede FHK i at trække helt fri, men gæsterne kom aldrig tæt på, og derfor endte FHK med at booke billetten til Final4, der afvikles i Jyske Bank Boxen den 17.-18. februar.

FHK endte med at køre en sikker sejr hjem på 26-22, hvor unge Kruse endte med at blive kåret til kampens spiller efter seks mål på syv forsøg, der var med til at skrive et nyt kapitel i Fredericia Håndboldklubs historie.