At Ø og SF, for at indgå budgetforlig i Fredericia har de måtte give køb på at der nu kan konkurrenceudsættes på kommunale arbejdspladser med deres stemmer. Tænk at de nok mest røde, iflg. dem selv, partier i byrådet nu blåstempler at de ansatte ved kommunen skal ud og konkurrerer på deres løn og arbejdsvilkår. Det tror jeg de færreste havde set komme, men i politik kan alt ske.

Det jeg så ikke kan læse, i budgetforliget, er hvor der skal sættes ind for at spare kr. 5 mill.?

Det vil være interessant for mange, specielt de kommunalt ansatte, at vide hvor de mange millioner kan hentes, det svar venter vi på at få fra Ø og SF.

Er det på Rengøringen ved de ældre?

Er det hele den kommunale rengøring som skal konkurrenceudsættes?

Er det kørslen med syge og ældre borgere som skal konkurrenceudsættes?

Er det Entreprenørgården som skal sælges?

Er det de kommunale Genbrugspladser?

Eller noget helt andet?

Vil Ø og SF sikre at de kommunalt ansatte kommer til at konkurrerer på lige vilkår? Har Ø og SF sikret sig at der udarbejdes et regelsæt for konkurrenceudsættelse?

Om det er indlicitering eller udlicitering er ensbetydende med at der skal konkurreres på løn og arbejdsvilkår med stor risiko for et dårligere arbejdsmiljø til følge.

Jeg venter spændt på et svar fra Ø og SF i Fredericia på de mange spørgsmål i deres nye mærkesag på den politiske bane, konkurrenceudsættelse af kommunale arbejdspladser.

Jeg har spurgt SF og Ø hvilke områder der er på tale til konkurrenceudsættelse og det tætteste jeg er kommet er at Ø mener at der kan hjemtages opgaver til reparation af kommunale cykler og SF vil helt og holden overlade det til forvaltningen at finde egnede steder!

Se bare Enhedslisten, for ikke så længe siden mente de, at offentligt ansatte i den grad fik for lidt i løn og løber alt for stærkt i det daglige.

Mindre end 6 mdr. efter skal der spares kr 5000000,- på løn og arbejdsvilkår ved at der skal udliciteres og konkurrenceudsættes i Fredericia Kommune.

Lars Rasmussen