Sydøstjyllands Politi har sigtet tre personer i forbindelse med pokalsemifinalen mellem FC Fredericia og Silkeborg IF.

FC Fredericia vandt kampen 2-0, men Silkeborg vandt samlet 6-3, da de havde vundet det første opgør 6-1. I forbindelse med kampen var politiet til stede med en enkelt patrulje.

Det endte med at føre til sigtelser, selvom kampen ifølge politiet ellers blev afviklet roligt. En 16-årig dreng fra Silkeborg blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven, da han blev taget i besiddelse af et romerlys.

En lokal dreng på 17 år blev sigtet for at kaste et ølkrus på banen, mens en 28-årig mand fra Kolding blev sigtet for besiddelse af 0,3 gram kokain.