https://www.ibc.dk/fredericia-middelfart/uddannelser/hf-og-vuc/

Ø.S.G. A/S ligger på Eurpopavej i Taulov. I krydset ved Europavej / Skærbækvej. På daglig basis opstår der farlige situationer med lastbiler og cyklister. Adm. direktør Henrik Herum frygter, at der en dag sker en tragisk ulykke på stedet, hvis der ikke gøres noget.

Transport og logistikvirksomheden Ø.S.G. A/S kører med gods og fragt. Virksomheden holder til dagligt til på Europavej 17, og skal selvsagt ud mange gange dagligt med lastbiler. Direktør Henrik Herum oplever i den henseende på daglig basis farlige situationer næsten udenfor deres egen matrikel.

– Vi har et har voldsomt problem. vi har 200 passeringer hver dag i den her regulering på Europavej, jeg kommer selv forbi fire gange om dagen, to gange har jeg observeret, hvor en cyklist var på vej under en lastbil, da chaufføren ville svinge til højre og en cyklist fra højre kørte direkte ud foran. Han skal ikke holde tilbage for nogen, men der opstår råben og skrigen, der skete ingen personskade, men det var tæt på. Det undrer mig, at man egentlig kan tillade, at man kommer kørende modsat trafikretningen som cyklist. Der er ingen lysregulering for dem, og jeg er sikker på, at det går galt, da jeg har observeret det to gange nu, den ene gang lidt værre end den anden, men jeg er overbevidst om, at hvis det ikke ændrer sig, så koster det menneskeliv, siger Henrik Herum.

Ude ved krydset står Henrik Herum og fortæller, hvad der konkret er galt, hvis man spørger ham.

– Hvis du kommer fra Europavej og kører opad har vi en svingebil og en cyklistregulering, der viser, at der er rødt, når der grønt for svingebilen, men fra højre side kan cyklister køre igennem, da de ikke skal holde tilbage. Ved grøn pil for køretøj vil han ikke holde øje med cyklister fra højre – det er muligt, de har ret, men jeg har observeret det to gange nu. Det samme gælder på den anden side med grøn svingepil til højre. Cyklisterne inde fra Fredericia har rødt lys, de skal holde tilbage for, men modkørende kan bare køre. I min verden skal der gøres noget, og det ufatteligt hurtigt, siger Herum.

Den administrerende direktør har særligt én stor frygt: At en af hans chauffører bliver impliceret i et uheld i krydset. Han frygter det værste kommer til at ske.

– Det er noget af det største mareridt, vi har da, vi har blinde vinkler i bilerne, så vi er afhængige af, at man er på dupperne og vi er afhængig af den bløde trafikant tænker over, hvor farligt det er. Man skal tænke sig rigtig godt om, slutter Henrik Herum.