KRIMI. Sydøstjyllands Politi er den politikreds i landet, der oftest registrerer voldssager fra nattelivet under en lavere paragraf end straffelovens voldsbestemmelser. Det fremgår af Rigsrevisionens nye beretning om politiets henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet, som Statsrevisorerne mandag tildelte »skarp kritik«, det næsthøjeste kritikniveau.
I Sydøstjyllands Politis kreds, der dækker Fredericia, Vejle, Kolding, Skanderborg, Horsens, Hedensted og Billund kommuner, er 38 procent af voldssagerne fra nattelivet i perioden 2019 til 1. halvår 2025 oprettet som administrative sager om »forstyrrelse af den offentlige fred«. Det er 9 procentpoint over landsgennemsnittet på 29 procent og næsten det dobbelte af Nordsjællands Politi, som med 21 procent ligger lavest.
Forskellen har betydning for, hvad der videre sker med sagen. En sag oprettet som ordensforstyrrelse efter ordensbekendtgørelsen eller restaurationsloven udløser bøde i stedet for fængsel og kræver færre efterforskningsskridt end en voldssag efter straffeloven. Derved bliver gerningsmanden i praksis dømt efter en mildere paragraf, også i sager, hvor det reelle forhold er vold.
»Stærkt foruroligende«
I alt har politiet i perioden registreret 8.029 sager om vold i nattelivet på landsplan. Rigsrevisionens samlede beretning, der bygger på en gennemgang af tusindvis af straffesager og en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.117 politiansatte, kalder politiets praksis »meget utilfredsstillende«. Statsrevisorernes formulering er hård: »Statsrevisorerne finder det stærkt foruroligende, at politiet behandler mange sager om personfarlig kriminalitet som sager med lavere strafferamme og færre krav til efterforskning, og at der er et stort antal sager, som politiet ikke har efterforsket inden henlæggelse, selv om de har oplyst det modsatte til den forurettede,« hedder det i bemærkningen til Folketinget.
Statsrevisorerne fremhæver, at konsekvensen er, at sager, som kunne være opklaret, ikke bliver det: »Det krænker ofrenes og befolkningens retssikkerhed og retsfølelse. De kriminelle kan undgå straf og kan begå ny kriminalitet.«
Beretningen peger også på, at politiansatte fra næsten alle politikredse i den fortrolige spørgeskemaundersøgelse har tilkendegivet, at de opretter sagerne som administrative sager med en lavere strafferamme i stedet for voldssager, »fordi deres ledelse ønsker det«.
Politidirektøren: »Prioritering er nødvendig«
Politidirektør i Sydøstjyllands Politi, Henriette Rosenborg Larsen, er citeret i Rigspolitiets fælles svar på kritikken. Hun peger på, at politiet dagligt må prioritere mellem sagstyper. »I en virkelighed med meget store sagsmængder er prioritering helt nødvendigt for at sikre, at politiet samlet set får mest ud af sine ressourcer til størst gavn for samfundet,« siger Henriette Rosenborg Larsen og tilføjer: »For alle straffesager gælder det, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der skal indledes efterforskning, og hvilke efterforskningsskridt der i givet fald bør foretages. I den vurdering indgår både hensyn til sagens alvor, bevismuligheder og ressourceforbrug. De prioriteringer foretager vi dagligt i politikredsene, og det giver sig selv, at vi eksempelvis sætter flere ressourcer ind på at efterforske en skudepisode eller et knivoverfald end på en sag om håndgemæng i nattelivet.«
Rigspolitichef Thorkild Fogde understreger i pressemeddelelsen, at politiet vil arbejde videre med Rigsrevisionens anbefalinger. »Alle sager kan ikke efterforskes lige dybt, men de politifaglige prioriteringer skal naturligvis foretages på en måde, som borgerne kan have tillid til og forståelse for,« siger Thorkild Fogde.
Et mønster på tværs af tre områder
Vold i nattelivet er ét af tre områder, hvor Rigsrevisionen peger på en »uhensigtsmæssig praksis« hos politiet. De to øvrige er voldtægt og stalking.
Beretningen viser blandt andet, at omkring 2.000 voldtægtssager i perioden er oprettet som såkaldte »undersøgelsessager« frem for skarpe sager, selvom det ifølge Rigspolitiets egne retningslinjer kun må ske »helt undtagelsesvist«. Undersøgelsessager kræver færre efterforskningsskridt og har lempeligere tidsfrister. De ligger i gennemsnit 64 dage, før de bliver konverteret til skarpe sager eller henlagt, langt over Rigspolitiets frist på 14 dage.
Rigsrevisionen har desuden fundet omkring 5.900 sager om personfarlig kriminalitet, hvor politiet har oplyst den forurettede, at efterforskningen er indledt, selv om sagen i praksis var henlagt uden efterforskning.
Beretningen anbefaler blandt andet, at Justitsministeriet sikrer klarere rammer for, hvornår vold i nattelivet skal behandles som voldssager, og at ministeriet »i højere grad overvåger behandlingen af sager om personfarlig kriminalitet for at sikre, at borgere på tværs af landet bliver behandlet ens«.
Politiet behandler årligt over 600.000 anmeldelser om formodet strafbart forhold og rejser over 400.000 sigtelser. I perioden 2019 til 1. halvår 2025 er der på landsplan oprettet cirka 315.000 sager om personfarlig kriminalitet, hvoraf cirka 110.000 er henlagt.
