Poul Rand du skriver i dit læserbrev, at borgmesteren har manglende ledererfaring, mange fejl og mangler samt at løsningen er den simple.

Bare lad Liberal Alliance, LA komme til, så vil alt kunne løses.  Det er nemlig det eneste svar du har, på alle dine påstande.

Normalt læser jeg dine læserbreve, der ofte har gode pointer, men her har du ramt totalt ved siden af potten.

Du slynger dig om med ord som på virker byens funktionalitet. Hvad du mener med det kan jeg ikke læser nogen steder. 

Så venligst uddyb.

Ja undskyld, jeg er bare en simpel smed.

LA fremkommer selv med floskler som innovative løsninger. Her kan jeg berolige dig med at grønthøster metoden er kendt, hvilke løsninger har du ellers?

Jeg mangler nogle innovative løsningsforslag fra LA. Grønthøster er ikke særlig innovativ, men skaber rædsel blandt de ansatte. Tænk dog på de ansatte i hjemmeplejen og andre steder i det kommunale, de har travlt nok i forvejen.

Du skriver desuden at borgmesteren har svært ved at træffe beslutninger Igen må jeg påpege dine manglende argumentation i form at beviser. Hvor har borgmesteren svært ved at træffe beslutninger.

Det må jo alt andet lige være oplysninger du har på anden hånd, idet LA ikke sidder i byrådet.

Citat

”Christian Bro har til nu udvist en manglende evnen til at udvikle og implementere en selvstændig langsigtet strategisk vision, hvilket hæmmer byens vækst og udvikling. Udenbys konsulenter hyres ind i stor stil, hvor er borgene i Fredericia i dette spin?”

Hold dag helt op en gang ordskvalder. Mange fine ord fra en der selv er konsulent, men det er nu det konsulenter kan – ikke sandt.

Dennis Nielsen