På torsdag slår Cholo og Lalaine dørene op til Sushime, en nyt madsted på Fredericias street food, hvor traditionel japansk sushi møder vestlige smagsnuancer. Med en passion for håndværk og kvalitet vil de byde på frisklavet sushi, ramen, poke bowls og bao, som sætter høje standarder for japansk mad i Danmark.
Cholo, chefkok og medstifter af Sushime, har i over ti år tilpasset det japanske køkken til danske smagsløg. Han forklarer, hvordan han har skabt en unik stil, hvor traditionel japansk enkelhed møder moderne fusion.
– Jeg er en af de første kokke, der har skabt den måde, du kender sushi på i Danmark i dag, fortæller Cholo og fortsætter:
– I Japan er sushi ofte meget simpel, men her har vi skabt en fusion, der tiltaler vestlige smagsløg.
Lalaine og Cholo har med deres innovative tilgang omvendt mange danskere, der var skeptiske over for sushi.
– Vi har kunder, som før var bange for at smage sushi. Vi inviterede dem til at smage, og nu kommer de igen og igen, siger Cholo.
Kvalitet og friskhed i fokus
For Lalaine og Cholo er det afgørende, at hver eneste ret på Sushime er frisklavet.
– Vi forbereder aldrig sushi på forhånd. Det skal være så frisk som muligt, for friskheden gør en stor forskel i smagen og oplevelsen, fortæller Lalaine.
Udover sushi tilbyder Sushime også japanske klassikere som ramen, bao og poke bowls. Hver ret er nøje udformet for at bringe det bedste fra det japanske køkken til Danmark.
Hemmeligheden ligger i håndværket
Cholo og Lalaine brænder for håndværket bag deres mad.
– Risen er den vigtigste ingrediens i sushi. Laks er laks, tun er tun, men ris er et håndværk,fortæller Cholo med stolthed.
De arbejder konstant på at forbedre smag og konsistens i deres retter, hvad enten det er den bløde, dampede bao-bolle med sprød kylling eller en intens og fyldig ramen.
Åbning hos Urbania Street Food
Brian Løkkegaard, medejer af Urbania Street Food, ser frem til at byde Cholo og Lalaine velkommen som en del af Urbania-familien. Han udtaler:
– Vi er utrolig glade for, at det er lykkes os at få et så spændende madkoncept som Sushime til Urbania. Vi har længe ønsket at tilføje flere asiatiske smagsoplevelser til vores udvalg, og især det japanske køkken har stået højt på vores liste. Sushime vil supplere vores øvrige boder helt eminent med deres friske, eksotiske retter som ramen, bao og poke bowls. De vil uden tvivl tilføre Fredericias gastronomiske madunivers et nyt pust. Vi glæder os meget til at åbne dørene for Sushime og til endnu engang at tilbyde Fredericia spændende street food, siger Løkkegaard.
Kom og oplev Sushime på åbningsdagen torsdag d. 14. november kl. 16.00, hvor Cholo og Lalaine står klar til at byde på japanske smagsoplevelser, som du sent vil glemme.