Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

← fredericiaavisen.dk

Studenterne blev fejret på Fredericia Gymnasium: Flaget blev hejst af Julie og Sasha

Studenterne blev fejret på Fredericia Gymnasium: Flaget blev hejst af Julie og Sasha

Mandag klokken 10:00 blev Fredericia Gymnasium indhyllet i festligheder, da årets første studenter modtog deres velfortjente studenterhuer. For rektor Jørgen Lassen, var det en særlig dag, da det var første gang, han oplevede elever blive færdige under hans ledelse. Det nye skoleår havde ført en ny tradition med sig - rektoren hejste flaget udenfor gymnasiet sammen med en STX- og HF-elev.

Valget blandt eleverne faldt på Julie Linnea Cortzen fra 3.C og Sasha Bülow Petersen fra 2.Q. Julie havde demonstreret sine evner i Oldtidskundskab, mens Sasha havde været oppe i engelsk. Begge unge mennesker stod nu som symboler for skolens præstationer.

Julie, stadig med huen stramt fastgjort til hovedet, udtrykker sin begejstring med det bredeste smil.

- Det var mega fedt. Det er dejligt at være færdig. Jeg synes det gik meget fint. Jeg gjorde hvad jeg kunne, siger Julie.

Oplevelsen på Fredericia Gymnasium, beskriver Julie som værende "fedt", og roser skolen for dens atmosfære og undervisningskvalitet. Men hendes gymnasieperiode blev også præget af det mærkværdige i at have hjemmeundervisning i halvandet år på grund af coronapandemien.

- Det var da lidt svært at sidde derhjemme, men man hang da op i det fordi det er gymnasiet, og der skal man nok tage sig lidt sammen. Det skal være seriøst, siger Julie

Hendes fremtidsplaner er åbne.

- Jeg skal holde et sabbatår. Jeg er en smule skoletræt, da det er tre hårde år, siger Julie.

Efter en velfortjent pause ser Julie frem til at rejse, opleve verden og vende tilbage til uddannelsessystemet med ny energi.

- Hvad angår uddannelse, vil jeg gerne læse videre indenfor idræt. Jeg gik på sundhedslinjen her på gymnasiet og har altid interesseret mig for det, afslører hun.

For Julie og alle hendes klassekammerater, er mandagen blevet et vendepunkt. De står nu på tærsklen til voksenlivet, klar til at påtage sig nye udfordringer med deres friskt opnåede viden og erfaringer.

Del artiklen

Læs også

Thomas Hylgaard leder et hus, der begynder at spille klokken to: Hans Fredericia begynder hos børneneFredericias gamle huse har fået deres ansigt tilbageSimon Faber har været overborgmester i Flensborg: Nu er hans mission at gøre Fredericias historie kendt uden for voldeneKaffen i Fredericia ligger i den dyre ende, men teen er til at betale