Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dk › Opinion

Stem for naturen!

Stem for naturen!

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi mennesker i mange år ikke har været spor nænsomme mod den natur, som er en del af vores livsgrundlag. Vi kender til iltsvind i Lillebælt og fjorde, og forleden indløb der flere dårlige nyheder.

Århus Universitet fremlagde forleden en rapport om naturens tilstand opdelt på 88 arter og 60 naturtyper. Konklusionen er nedslående. Flere arter og naturtyper er mere truede, end de var for 6 år siden. Der er ellers taget skridt til beskyttelse med fx 15 naturnationalparker, hvor dog kun eet projekt er afsluttet.

Jeg venter aktuelt spændt på, hvilke planer der inden nytår bliver fremlagt for vores område via ”den grønne trepart”, som generelt betyder, at 15 procent af landbrugsjorden skal tages ud af drift og blive til blive til skov, vådområder og åben natur. Med kravene til reduktion af kvælstof i Lillebælt kan andelen i Fredericia kommune dog blive højere end på landsplan.

Denne omlægning giver muligheder for at få forbedret biodiversiteten og beskytte truede arter, især hvis planerne indeholder større sammenhængende naturområder, fx ved Elbodalen.

Iflg. rapporten fra Århus Universitet, vil den grønne trepart ikke alene kunne vende udviklingen. Der skal mere til og kommunalt skal det sikres, at naturen får en stærk stemme i den fremtidige planlægning. Det vil SF bidrage til.

Del artiklen

Læs også

Vi ser det nære tydeligere80 millioner til stadion – betaler velfærden løse aftaler?Åbent brev til byrådetHerslev Børnehave/vuggestue Hvordan kunne det gå så galt?