Af Karsten Byrgesen, politiker. Regionsrådsmedlem i Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia

Lærerstanden er fortsat bekymret over udsigten til at skulle klare sig inden for det aftalte budget. Det ville være godt nyt, hvis lærerstanden ville anerkende udmålte driftsrammer og i højere grad fokusere på kvalitet i undervisningen. Det drejer sig om, at få det bedste ud af de muligheder som fællesskabet – borgernes skatteindbetalinger – giver mulighed for. Forældre vælger i stigende grad Folkeskolen fra til fordel for private skoler. Således går hver fjerde barn i privat skole. Tallet er stigende og prognosen peger på at, hver tredje barn går i privat skole i 2030. Jeg har forgæves efterlyst en analyse der henvender sig til de forældre der vælger det kommunale skoletilbud fra. Med andre ord, at få styr på hvad der er galt og herefter justere niveauet. Det skal være slut med at lade stå til og give pokker i vold med forældrenes valg. Et flertal i byrådet har vedtaget, at Folkeskolen skal være forældres førstevalg. Det er en vision der ikke er bund i, og mest går på at udskamme private skoler. Jeg er af den holdning at et frit samfund giver frie valgmuligheder, men ingen tvivl om at folkeskolen sakker bagud.

Et flertal i kommunens lille byråd (Økonomi- og Erhvervsudvalget) vedtog forleden, at tage et dybt greb i den 18 millioner kroner store reservepulje som også jeg, har været med til at afsætte på årets budget. Uden min viden og tilsagn blev der taget syv millioner kroner til at dække et underskud på folkeskoleområdet på ca. 11 millioner kroner. Det uheldigt at tage af reservebeholdningen for at løse en driftsopgave. Der var lagt op til at skoleområdet politisk selv skulle finde besparelserne, men den opgave har de ikke løst. Der var ikke enighed i det lille byråd. Konservative og DF stemte imod. Den opfattelse deler jeg, selvom jeg ikke blev spurgt. Problemerne på Folkeskoleområdet løses ikke ved at lærestanden forøges eller der bruges en halv milliard til at bygge en ny skole. Det er nemlig ikke rammen men indholdet og lærernes holdninger og de værdier skolen står for, der har betydning for skolens kvalitet. Også her er der behov for at arbejde på et oplyst grundlag.