Af John Rasmussen, Liberal Alliance
I forbindelse med, at kommunen igen fattes penge, er det kommet på tale at spare gadesygeplejersken væk. Dette står som eksempel på et (socialdemokratisk ledet) system, der sætter administratorer og ledere højere end hjælp til samfundets allermest udsatte borgere.
I Liberal Alliance arbejder vi blandt andet under slogannet “Du kan godt”, men dette er samtidig under den erkendelse, at der er borgere, der er så pressede og udsatte, at de står på samfundets rand, og har brug for en hjælpende hånd til at holde sig kørende og undgå at falde ud over kanten. Det er netop vores budskab, at de der godt kan, de har et ansvar for, så vidt muligt, at klare sig selv. Dermed kan vi også tage ansvar for at hjælpe de, der for alvor har brug for hjælp. Samfundets midler skal bruges på de værdigt trængende, og dette er præcist hvad gadesygeplejerskens arbejde er en del af.
Men det er ikke kun for den enkelte værdigt trængende borgers skyld, at vi har en gadesygeplejerske, selvom det ud fra et rent etisk synspunkt kan være nok i sig selv. Det er et også et spørgsmål om fornuftig samfundsøkonomi. Forebyggelse er bedre end akut behandling. Selvom gadesygeplejersken kan være en udgift for den enkelte kommune, skal der ikke forebygges ret mange indlæggelser på intensivpladser i skadestuer og hospitaler, før det langt overstiger gadesygeplejerskens løn. Gadesygeplejersken er også de udsattes støtteperson, der potentielt kan forhindre, at en psykiatrisk indlæggelse bliver nødvendig – igen med store økonomiske omkostninger til følge. Dermed er det simpelthen en god forretning af have vedkommende ansat.
Jeg skrev for nyligt om de stigende administrationsudgifter i Fredericia Kommune. Der er rigtigt mange millioner at spare på central ledelse og administration, ved simpelthen bare at lære af vores naboer i Middelfart, Vejle og Kolding. Sideløbende har Cepos så lavet en lignende analyse, dog af skoleområdet, hvor der på samme måde kan spares flere milliarder kroner i kommunerne, ved at efterabe de mest effektive kommuner. Penge der sagtens kan bruges til at holde gadesygeplejerskens job kørende.
Det forekommer mig at være et udtryk for en form for dystopi, hvis vi vælger at indrette vores kommune sådan, at vi holder hånden under en unødvendigt dyr administration, samtidigt med at vi i overført betydning slagter gadesygeplejersken og rent bogstaveligt lader de mest udsatte borgere i stikken. Det skal vi ikke finde os i. Vi kan godt yde støtte til samfundets udsatte borgere.
