ANMELDELSE. Jeg har tidligere skrevet om Jacob, der søger den kunseriske lykke i London og nu har jeg smuglyttet til Jakob Weldings kommende album, og lad os få én ting på plads med det samme: Det her er ikke musik, man bare lige “hører”. Det er musik, man bor lidt i. Gerne mere end én gang.
Jakob Welding skriver sange med følelserne uden på tøjet og hjertet solidt placeret, hvor det hører hjemme. Det er personligt, modent og ærligt – og netop derfor kræver det også noget af lytteren. Det er ikke baggrundsmusik til opvasken. Det er musik, der siger: Sæt dig lige ned et øjeblik.
London kalder – og slipper ikke igen
Albummets ånd hænger uløseligt sammen med London. Ikke som postkort-romantik, men som levet virkelighed. Welding beskriver storbyen som både overvældende og befriende – et sted hvor man kan være én blandt millioner og alligevel føle fællesskab. London bliver i hans fortælling EU’s svar på “The American Dream”: et love/hate-forhold, der former én. Fra West End til små scener i Camden, fra scholarship på Millennium Performing Arts til fattige år med pasta, utætte lofter og ingen varme. Det er den slags erfaringer, der sætter sig i musikken – ikke som klagesang, men som kant.
Kampen, konkurrencen og kompromisløsheden
Branchen er benhård, og det ved Jakob Welding udmærket. Der er altid nogen, der er lige så dygtige – og billigere. Afslag er en del af pakken, og det kræver både stædighed og selverkendelse at overleve.
Det mærkes også, at Welding ikke er typen, der elsker networking for networkingens skyld. Han vil hellere lade arbejdet tale. Det er en tilgang, der kan koste på den korte bane – men som ofte betaler sig på den lange. Netop her virker albummet som et visitkort, der siger: Ring igen. Der er mere her.
Independent – på godt og ondt
Som independent artist hviler alt på én selv. Friheden er total, men det samme er ansvaret. Welding fortæller åbent om at bruge dage på én synth-lyd – hvor en producer nok ville have sagt “videre”.
Det kan være både en styrke og en svaghed. Her er det klart en styrke. Albummet fremstår gennemarbejdet, detaljeorienteret og personligt. Ikke poleret til døde – men gennemtænkt. Label-vejen overvejes, men kun hvis det handler om tro på kunsten og ikke blot finansielle regneark. Det klæder ham.
Et album som et år i et liv
De numre, der endte med at overleve udvælgelsen (der var mange flere), spænder tematisk over identitet, relationer og forskellen på den, vi er “på”, og den, vi er alene.
Det er uden tvivl det mest modne og ærlige, Jakob Welding har skrevet. Der er stadig melankoli og det teatralske udtryk, man kender – men også mere leg, humor og energi. Den fjollede, sassy side får plads, især i de mere mid-up-tempo numre. Det gør albummet levende og mindre selvhøjtideligt.
En klar gevinst.
80’er-lyd – men ikke museumsmusik
Ja, 80’er-lyden er tydelig. Synths og beats trækker klare tråde bagud, men uden at det bliver retro for retroens skyld. Welding skriver ikke efter genre, men efter sangens behov.
Der er også andre farver – blandt andet blues-inspiration – og det hele bindes sammen af én klar prioritet: historien først. Musikken understøtter fortællingen, ikke omvendt. Resultatet er mindre “genre”, mere Jakob Welding.
Konklusion
Det kommende album er ikke hurtig konsum. Det er et lytte-album. Et album, der belønner tålmodighed og nysgerrighed. Det er ærligt, modent og til tider både sårbart og selvironisk – præcis som livet i en storby og livet som kunstner ofte er.
At albummet udkommer både digitalt og på vinyl er helt rigtigt. Det her er musik, der fortjener at blive lagt på pladespilleren, mens verden får lov at vente lidt. Albummet udkommer i starten af juni, med tre singler inden. Og ja – det er værd at vente på. Læs mere på: https://jakobwelding.com/
Få premium
Kommentar