Vi mangler penge og vi skal spare i kommunen. Så vedtager man at bygge en skaterhall til 22 millioner kroner.

Og så er den åbent for alle for alle i 16 timer om ugen. Og 25 timer hveranden uge. Og helt lukket søndag og mandag? Iflg. børne- og unge chef Rasmus Balder

Er det virkelig, hvad vi magter i forhold til en investering på kr. 22 millioner. Pigerne har specialtid dernede hvorfor – er det svømmehallen om igen?

Når man nævner det for folk, tror de simpelthen ikke, det er rigtigt. 

Man vil klarer investeringen selv i kommunen for egne midler, flot. Men hvorfor nu ikke søge midler gennem EU som også andre har gjort, så kunne vi spare pengene. Og det tager tid, ja men nu er det snart 10 år siden de orange haller blev nedrevet, så der har været tid nok. 

Nu står det hele færdigt, så bliver det nok ikke nemt med EU-midler.

Det var netop det, man kunne bruge en fundraiser til, det gør de andre steder, ligesom vedkommende kunne være med til at søge nationale fonde, som tilsyneladende har mange penge i disse år. Bandereklamer var måske en anden del, der kunne medfinansiere, bare ikke Red Bull. 

I Middelfart arbejder de på et skaterområde på Marinaen, der har man allerede søgt EU-midler igen.

Der drives det primært af en forening og det koster kr. 250 pr år i kontingent, til gengæld er der åbent fra 0600 – 2300. Og nej det er ikke en flot og fin hal som vores, men den kan bruges, og det fungerer med 120 medlemmer og medbestemmelse.

Få nu området aktiveret ellers går det ligesom med bowling, hvor de mange bowlere fik besked på at kører til Middelfart. Og nu står lokalerne i Idrætscentret helt tomme? En fundraiser kunne være behjælpelig for mange klubber og foreninger, og de kender til, hvor der kan søges midler til specifikke projekter.

Ligesom en fundraiser kunne bruges i andre sammenhænge, alting koster.

Men kommunen tilbyder Madsby Legepark, minigolf, museum, Kringsminde, skaterhal helt gratis, hvad koster det ikke at drive disse lokationer. Det koster penge andre steder, og alligevel er godt besøgt.

Fodboldgolf var en anden mulighed, men det projekt ønskede man ikke? Det er en succes andre steder. Fundraiser blev mig bekendt sat på budget 2024, hvor blev han/hun af?

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her